Love can hurt

Love can hurt, but it only makes you stronger!

1Likes
2Kommentarer
278Visninger

1. Love can hurt

Jeg sidder og kigger på et billede af ham og mig sammen, dengang alting var godt, og hvor alt var som det plejede, men at var forandret, der var intet tilbage efter ham, han var som forsvundet, og havde efterladt et stort gabende hul i mit bryst, der hvor mit hjerte skulle have siddet. 

Min veninde sad med armen om mig, og kom med trøstende ord, men alt virkede så uendeligt ligegyldigt. Jeg kunne ikke leve uden ham, men det kunne jeg blive nød til. Det føltes som om at min verden var gået i stå, men kiggede jeg ud af vinduet, fortsatte alle andres liv som om intet var hændt. Det havde været den værste dag i hele mit liv, og nyheden havde ramt mig som et lyn der slog ned igennem min krop. Alt ramlede ned rundt om mig, og jeg kunne intet gøre, jeg ville aldrig kunne se ham igen, og jeg ville aldrig nogensinde kunne hjælpe ham med hans engelsk igen. 

Min mor var kommet ind på værelset, og ved hendes side stod min bedste veninde, jeg forstod hurtigt at der var noget galt, og med det samme satte jeg mig på sengen. "Skat, der er noget vi bliver nød til at sige dig. Det bliver ikke nemt, men vi blev enige om at det var bedst at jeg sagde det til dig." Jeg kiggede uforstående på hende, og spurgte hvad hun skulle sige. Jeg troede at jeg havde forberedt mig på det værste, men jeg var langt fra forberedt på det jeg skulle til at høre. "Mike er blevet udsat for en ulykke, og, han, skat jeg er ked af det, men han klarede den ikke." Min verden slog klik, og jeg var som lammet. Jeg sad blot og stirrede ud i luften, og lod ordene køre rundt i hovedet igen og igen. Min kæreste igennem fire år, var død i en ulykke. Det var ikke til at fatte, at ham jeg havde en masse fremtidsplaner med, ikke længere var her mere, og at jeg aldrig mere ville se ham igen. 

Jeg så ham for mig, den sidste gang jeg havde set ham, var da han kyssede mig blidt farvel efter en vidunderlig dag sammen. Jeg kunne mærke hans bløde læber mod mine, hans hænder rundt om min nakke. Noget jeg aldrig nogensinde ville komme til at føle igen. 

 

Dagene gik, og det var nu tid til at tage den sidste afsked med ham. Jeg ville ikke kunne se andet end hans kiste, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at se hans smukke sovende ansigt for mig, der fredfyldt lå i en kiste, på vej til den store himmel hvor alt var perfekt, og hvor jeg håbede at han ville vente på mig. Kirken var fyldt med mennesker, men hans forældre havde holdt en plads oppe foran til mig, så jeg kunne sidde så tæt på hans kiste som muligt. Jeg vidste hvor slemt det hele var og havde været for mig i den forgangne uge, så jeg kunne kun forestille mig, at hans familie havde det endnu værre.

Hans mor Malene, vinkede mig hen til dem. Hendes øjne var fulde af tårer, og i den ene hånd havde hun et lommetørklæde. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre da jeg satte mig, så jeg satte mig til at kigge på den hvide kiste, der var dækket med hans yndlings blomster, i de smukkeste farver og nuancer. Jeg mærkede en bølge af varme, og snart sad jeg og græd. Hvordan kunne dette ske for en som ham? En perfekt, uskyldig fyr der altid passede sin skole, og som aldrig var uvenner med nogen. Hvorfor skulle det ske for lige netop Mike? Den person som jeg skulle have levet sammen med, resten af mit liv. Jeg var sikker på at jeg aldrig ville finde en der var som ham, og jeg havde heller ikke lyst. Kærligheden kan gøre ondt, og for mig gjorde så ondt, at jeg troede at jeg skulle dø. Alene, og uden min elskede kæreste ved min side, jeg havde ikke lyst til at mit liv skulle fortsætte uden ham. Det ville ikke være fair. 

Begravelsen gik igang, og præsten snakkede rosende om Mike, som altid var glad og smilende, og hjalp alle på sin vej. "Et ungt menneske er blevet taget fra os, på en yderst tragisk måde. Selv jeg som præst, kan stille spørgsmålstegn ved en så tidlig bortgang, men vi må stole på guds dømmekraft, og han har meget sandsynligt haft mere brug for ham i hans rige, end hvad vi nogensinde ville få brug for ham her. Jeg vil bede til gud om at støtte Mike´s familie og kære i denne svære tid, og med denne bøn, vil jeg nu slå kryds over hjertet, og bede til gud om at lede Mike på rette vej op til hans evige rige, hvor Mike vil vente sine kære med tålmodighed og ære." 

Jeg kunne ikke lade være med at se Mike for mig igen, han stod foran en kæmpe port med hans yndlings blomster, med fugle sang, og vinden i hans strittende hår. Tårene flød ned ad mine kinder, og jeg havde ikke i sinde at stoppe dem. Jeg var ligeglad med at min make-up blev tværet ud, jeg var ligeglad med om folk på gaden ville finde mig frastødende på grund at de sorte striber under øjnene og ned af kinderne, for der var ingen jeg skulle imponere, ingen jeg ville imponere. Jeg var kun Mike´s pige, ingen andens, og det ville jeg aldrig blive. Mit hjerte tilhørte til evig tid Mike, også selvom at han ikke var her mere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...