Broken Hearted-Girl ♥1D♥

(TRAILER FORKLARER LIDT MERE!:) )
Isabella Smith er en 18 årig pige med et knust hjerte.
Da Isabella var 16 år, var hendes kæreste hende utro. Det var ikke bare en tilfældig dreng. Nej det var Harry, Harry Styles.
Isabella har det forfærdeligt. Harry og Isabella havde kendt hinanden siden de startede i folkeskole. Isabella, og Harry havde været sammen i 2 år, de var både bedstevenner, og kærester, men det ændrede sig. Harry meldte sig til X Factor, og var hende utro, med selveste Cher Lloyd. Siden det skete har Isabella, og Harry ikke haft kontakt. Nu har Isabella belsuttet tænkt sig at komme over Harry, derfor flytter hun over til sin veninde i London. Isabella troede hun aldrig skulle se, eller snakke med Harry igen, men hun tog fejl, for hun møder Zayn Malik,og hvad kommer der til at ske i mellem dem?

30Likes
33Kommentarer
2572Visninger
AA

16. We need to talk, Harry.

*Isabellas synsvinkel*

Jeg vågnede op med en svag hovedpine, og kiggede rundt. Jeg kunne ikke huske hvordan jeg var kommet i seng. Jeg tænkte på gårsdagens hendelser, og kom så i tanke om at det der var sket.

Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg set at jeg ville se ham igen, og aldrig i min vildeste fantasi havde jeg ikke vidst det ville have påvirket mig sådan. Og så var der det med Zayn... 

Jeg havde også på fornemmelsen at jeg havde set ham før, og så tikkede det ind i hovedet på mig. Jeg havde set ham i X Factor.- sammen med Harry, men droppede så med at se det efter der Harry gjorde.

Jeg nåede at se to liveshows hvor jeg heppede på ham, men efter...

Jeg kiggede rundt i mit værelse, og mit blik landede så på uret. Klokken var blevet 1, og jeg fik et chok for jeg skulle have været på arbejde! Jeg rejste mig hurtigt op, og tog noget tøj. Løb ned til Miranda, som bare sad og så tv.

"Hvorfor har du ikke vækket mig?!" sagde/skreg jeg, og hun kiggede forvirret på mig.

"Ehm... Du ved godt det er søndag ikke?" sagde hun, og prøvede at holde et grin inde. Jeg slog mig på hovedet, og satte mig så ved siden af hende. Efter lidt stilhed så valgte Miranda så at tale.

"Hvordan gik det så i går?" sagde hun og kiggede, og så kom jeg i tanke om det igen. Jeg var næsten på randen til at græde. Jeg bed med i underlæben, og kiggede ned.

"Miranda.." hviskede jeg næsten, og hun kiggede hurtigt bekymret på mig.

"Hvad er der galt Bells?" jeg sank en klump.

"Jeg så ham i går," sagde jeg og skjulte mit ansigt i mellem minde hænder. Miranda trak mig ind til hende, og kyssede mig blidt på håret.- vi har altid haft en søskende forhold, og hun var den storesøster jeg altid havde drømt om.

"Det er jeg ked af at høre, Bella" sagde hun og kiggede ned på mig.

Jeg begyndte med at fortælle hende om alt det der var sket...

***
Jeg havde det skidt, og mine tanker fokuserede kun på én ting. Ham. Jeg kunne ikke forstå hvorfor han gjorde det mod mig for 2 år siden.

Jeg var ikke den bitch som bare læste det i et eller andet åndsvagt blad, hoppede på den og skred. Nej. Overhovedet ikke. Jeg troede ikke på det i starten, men fik det så bekræftet. Han havde været sammen med hende. En affære. Jeg hadede det ord, for det lyd så koldt, og hjerteløst. Som om man ikke tænkte på andres føleleser, og det kunne jeg se han ikke havde gjort. Han havde bare været et svin, og ikke andet. Det gjorde ondt inden i, og lige meget hvor meget jeg prøvede kunne jeg ikke kommer over det.

Derfor lå jeg i min seng, og så tv. -med noget is selvfølgelig. Jeg fulgte ikke engang med i hvad der var, og fokuserede kun på min dejlige bøtte is.

Nu da jeg tænkte på ham begyndte jeg med at tænke på Zayn. Han havde ikke haft ringet, eller skrevet, men det var fordi han ikke havde fri længere, og noget sagde der ville gå et par dage før jeg ville se ham igen. Måske uger endda, men det gik også an på om hvornår han havde fri. 

Jeg sukkede tungt, og kiggede rundt på mit værelse. Der havde brug for at blive rodet op i den grad, men jeg orkede der bare overhovedet ikke. En stemme inde i mit hovede blev ved med at sige "du er nødt til det", og nej. Jeg har ikke skizofreni, eller hvad det nu hedder.. Jeg rejste mig op og begyndte langsomt med at rydde op.

Der var gået cirka et kvarter, og jeg var næste færdig. Der skulle bare nogle ting ned i min skuffe, så jeg åbnede skuffen ved siden af sengen, og skulle til at smide mine ting der ned, men der var noget der forhindrede mig. Et billede af Harry og jeg. Jeg undrede mig hurtigt over hvorfor jeg havde det. Jeg tog det op og kiggede nåje på det. Vi var cirka 13 år gammel, og jeg var med Harry i hans bedstefoældres sommerhus i Spanien. 

Hvor er det bare typisk med at det er bedsteforældre. Vi sad på en strand ved siden af vores sandslot, og en is i hånden. Og ja. Man kunne godt lave et sandslot når man var 13.- med sin gamle bedsteven, eller det kunne Harry og jeg.

Den tid var bare over. Der var ikke noget 'vi' længere, og når jeg tænkte på Harry, så fik jeg faktisk mærkelig følelse indeni.. Jeg ved ikke hvorfor. Det var ikke sommerfugle, men en nervøs følelse. Jeg fik heller aldrig svar på hvorfor Harry overhovedet gjorde det.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da Miranda kom ind på mit værelse. "Hey Bells" sagde hun og smilede.

"Hej M," jeg tvang et smil op. Hun kom helt ind på værelset, og satte sig på en af mine sækkestole.

"Hvordan har du det?" spurgte hun og kiggede lidt bekymret på mig. Jeg smilede bare kort til hende.

"Fint" jeg svarede hende kort, for jeg gad ikke ind i det emne, som jeg kunne se hun ville.

"Skla du noget i aften?" spurgte hun mig om, og jeg kiggede lige ind på min 'indre kalender' søndag, søndag, søndag. Nej det skulle jeg ikke, og Zayn var alligevel på arbejde... Suk...

"Nope, det skal jeg ikke.." Sagde jeg efter kort stykke tid.

"Hvorfor?" sagde jeg hurtigt efter.

"Jeg tænke på om vi ikke skulle tage ud, og shoppeeeeeee!" jeg begyndte med at grine.

Miranda din gummi and.

"Hvad?!" råbte hun. Ups... Jeg sagde det vidst højt.

"ikke noget" jeg kiggede med hunde øjne på hende.

"Din..." jeg kiggede afventende på hende. "Din..." ha! Hun vidste ikke hvad hun skulle sige.

"Din! Din gummi kalkun!" hun kiggede triumfende på mig. Jeg begyndte med at grine. Gummi kalkun? Seriøst? HAHAHAHA!

"Miranda det er den værste come back du nogensinde har lavet," fik jeg svært sagt. Hun hjalp virkelig på mit elendige humør. Hun fik mig til at glemme alt det dårlige der var omkring mig, og så var det værd at komme op og skændes med mine forældre.

Yup... Havde du regnet med mine forældre var 100% med på at jeg flyttede? Hvis ja. Du tog fejl. Vi kom op i kæmpe skænderi! Mine forældre blev pisse sure, og jeg kan love dig det var en hård kamp! 

Altså hvis forældre ville ønske ens barn bare flyttede til London? London er en travl by, og mine forældre de ville have jeg skulle bo i lille Cheshire resten af mit liv! No. Way. No fucking way. Jeg vil bo i London, eller så skal det være i USA.

"HALLO?!" råbte Miranda i hovedet på mig. Chill...?

"Hvorfor råber du?" jeg kiggede spørgende/irriteret på hende.

"Ja.. Måske fordi jeg har kaldt på dig flere gange?!" sagde hun grinende. 
Nårh.. Jeg var fordybet i mine egne tanker.

"Nårh..." jeg kiggede flovt på hende men hun sad og grinede.

"Når, men hvad er der?" hun kiggede forvirret på mig.

"Når jo. Jeg spurgte om du var klar på en shopping tur, og efter inviterer nogle venner herhen, så vi kunne se en film, eller to." Hmm... Lød som en god idé, men jeg vidste ikke om jeg havde særlig mange penge på mit kort lige nu. Det skal jeg lige have tjekket.

"Jo, men så er det det at jeg skal have set om jeg har penge, ikke?" hvorfor har jeg ikke røven fuld af penge som Miranda? Grrrr.

Eller Zayn... Når jeg tænker på Zayn er jeg på den lyserøde sky. Hvorfor han er så dejlig og omsorgsfuld ved jeg ikke, men orggggg han er dejlig! Jeg savner ham. Meget. Selvom jeg så ham i går, men det tæller ikke for det var en dårlig dag i går, og jeg vil slet ikke tænke på den dag lige nu, så det er godt jeg har Miranda på min side! 

"Nårh jo.. Så tjek!" sagde hun og det fik mig til at tumle op. 

"Okay okay" jeg gik op på mit værelse, og fandt min gamle bærbar som jeg havde taget med fra Cheshire. Gode minder.. Og dårlige.

Nårh.. Min bank! Jeg fandt siden, og så jeg havde penge! Biiingo! Det er dejligt når jeg ikke betaler for at bo her, men hver gang jeg siger til Miranda jeg gerne vil betale ignorere hun mig. 

Når, men jeg gik ned til Miranda, for at sige jeg gjorde mig klar.

*** 

*Zayns synsvinkel*

Der var meget trykket stemning i studiet, og det var virkelig irriterende, for der havde aldrig været denne her stemning sammen, så jeg valgt at bryde den.

"nogen der er sulten?" jeg kiggede rundt. Liam indspillede nu, så der var kun os 4.

"mig!" Sagde Niall. Surprice..

"jeg kunne godt spise en cheeseburger.." Sagde Louis, og smilede. Jeg kiggede over på Harry, og han kiggede bade ned på hans mobil skærm.

"Harry?" Sagde jeg, og kiggede spørgende på ham.

"Mhh..?" Han kiggede op.

"Skal du ikke have noget?" måske var jeg sur på ham, men han var stadig som en bror for mig. En lillebror som havde lavet ballade.

"Æhm.. Hvor køber du mad?" han smilede svagt.

"McD" sagde jeg.

"En hamburger, og en cola.. Tak." Han kiggede ned på sin skærm igen.

Okay så.. Jeg gik ud af studiet, og så en masse paparazier. Fedt. 

"ZAYN! Zayn! Hvem er den pige du er sammen med?!" 

"Zayn! Har du fået en ny kæreste?!" 

"Hvad med Perrie? Er det slut?!" jeg gad ikke lytte til dem, og heller ikke svarer dem. De råbte, og skubbede men der var sikkerhedsvagter.

Jeg gik over til min bil, og begyndte så at køre i mod McD. Jeg ville gerne vide hvad Isabella lavede lige nu, for hun vat meget oprevet, og jeg vidste ikke om hun ville synes om at jeg bare ringede til hende, så jeg valgte at ringe til hendes veninde. Underer du dig over at jeg hat hendes nummer? Så kan jeg sige at det var den gang Isabella og jeg havde det der lille drama, eller hvad jeg nu skulle kalde det.

Hendes veninde ringede mig op, og siden har jeg haft nummeret. 

"Hallo?" sagde en stemme. Hendes veninde.

"Hey du taler med Zayn," sagde jeg.

"2 sek" sagde hun og jeg kunne høre hende gå. "hvem er det?" hørte jeg en i baggrunden, og jeg fik sommerfugle i maven da jeg hørte hendes stemme. 
"bare en ven 2 sekunder, Bells" 

"Hey hvad så?" sagde hun glad.

"Jeg ville bare spørge hvordan Isabella havde det.." sagde jeg og smilede.

"Hun var meget trist i morges, så for at gøre hendes humør bedre foreslog jeg vi skulle tage ud at shoppe," sagde hun og trak vejret dybt. Jeg havde overført nogle penge til Isabellas konto, så hun kunne blive glad, men jeg havde ikke fortalt det til hende. 

"Lyder godt... Tak Miranda" sagde jeg, for det betød noget for mig at hendes veninde ville hjælpe på hendes humør men hey. Hvad havde man ikke venner for?

"Zayn du skal ikke takke det er mig der skal takke. Før I fandt sammen så havde Isabella det virkelig skidt. Normalt når man går fra hinanden ville det ikke tage så lang tid at komme personen over, men Isabella har aldrig ville miste nogen hun elsker, og når hun gør det... Ja, så har huk svært ved at indse det." Sagde hun.

"Når Zayn jeg er nødt til at smutte, Bella kommer, hej!" sagde hun og lagde på.

*** 

Jeg havde fået købt maden, og stod nu foran Liams lejlighed. De havde haft ringet og sagde vi havde fri.

Så kunne jeg også lige få talt med Harry. Jeg kunne jo ikke bare være sammen med Isabellas, hvis hun ikke kan møde mine venner, og sammentidigt forstår jeg hende også, for som vidt som jeg hat hørt har det været Harry der havde været idioten. Og jeg kunne godt huske dengang Harry, og Cher gik rundt, og flirtede, men medierne havde aldrig fået det bekræftet at de havde været sammen eller noget, men det vidste vi. 

Jeg havde heller ikke vidst at Harry havde en kæreste. Han havde ikke fortalt noget, og hvorfor? Det ved Harry kun.

Jeg gik ind, og smed maden til drengene. "Vas happenin boys?" sagde jeg med mine mega awesome stemme. Drengene grinte, og begyndte med at tage deres mad.

"Tak bro," sagde Niall med et kæmpe smil. Som om han havde fået det bedste julegave man nogensinde kunne få. 

"Så lidt, Nialler," sagde jeg og grinede. Vi tog alle vores mad, og begyndte med at spise, og snakke om alle de randomme ting.- bortset fra Harry. Han sad bare spiste, og snakkede engang i mellem. 

Efter vi havde spist, så jeg klokken var omkring 8. 

"Harry kan vi godt lige snakke?" sagde jeg og kiggede. Han kiggede på mig med et opløftet øjenbryn. Han sukkede, men endte så med at nikke.

"Drenge. Harry og jeg går lige ud og snakke.." de forstod hurtigt, og nikkede.

Harry og jeg gik ind på en af Liams gæsteværelse. "Hvad forgår der Harry?" sagde jeg og kiggede ham ind i øjnene. 

 

 

 

♥♥♥

MEGA kedeligt kapitel, men jeg har bare slet ikke haft tid til at skrive dette her kapitel, og har baret været blank, haft ingen idéer, så dette her kapitel. Kedeligt. Sorry!

Har været i Belgien til 1D koncert, whiiiiiiiiiii!

Når, men sorry. Har ingen idéer på hvordan denne her fanfiction skal slutte, eller noget som helst! Det kommer bare når jeg skriver, men jeg vil prøve at opdater hurtigere! Jeg er heller ikke sikker; har jeg nogen læsere?0.0

Aner ikke om der er nogen der læser med, men jeg håber!

Knus. S<3


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...