Broken Hearted-Girl ♥1D♥

(TRAILER FORKLARER LIDT MERE!:) )
Isabella Smith er en 18 årig pige med et knust hjerte.
Da Isabella var 16 år, var hendes kæreste hende utro. Det var ikke bare en tilfældig dreng. Nej det var Harry, Harry Styles.
Isabella har det forfærdeligt. Harry og Isabella havde kendt hinanden siden de startede i folkeskole. Isabella, og Harry havde været sammen i 2 år, de var både bedstevenner, og kærester, men det ændrede sig. Harry meldte sig til X Factor, og var hende utro, med selveste Cher Lloyd. Siden det skete har Isabella, og Harry ikke haft kontakt. Nu har Isabella belsuttet tænkt sig at komme over Harry, derfor flytter hun over til sin veninde i London. Isabella troede hun aldrig skulle se, eller snakke med Harry igen, men hun tog fejl, for hun møder Zayn Malik,og hvad kommer der til at ske i mellem dem?

30Likes
33Kommentarer
2691Visninger
AA

13. Today it is the day.

*ISABELLAS SYNSVINKEL*

 

Jeg havde lige fået fri, og ventede nu bare på at Zayn skulle komme og hente mig. Jeg skulle ud til hans bandmedlemmer, for at møde dem selvfølgelig. Jeg var virkelig nervøs, for tænk hvis de ikke kun lide mig? Ville de så sige det til Zayn, så han skulle droppe mig?

Okay.. Rolig Isabella. Det ville de selvfølgelig ikke gøre.

Men hvad nu hvis jeg har en eller anden bums i fjæset? Jeg havde sådan cirka også tjekket flere gange, og det tog mig også tid at finde det rigtige look.

Ikke for fint, men heller ikke for ”normalt,” og det var derfor jeg kom sent i seng. Fedt. (LINK TIL TØJ I KOMMENTAR)

Jeg stod ude i Londons gader, og spejdede efter Zayns bil, og lige da jeg kiggede til højre så jeg ham i hans bil. Det fik automatisk mig til at smile.

Jeg gik over til hans bil, og satte mig ind.

”Hey” sagde han, og kyssede mig blidt på kinden.

”Hej,” sagde jeg med et smil. Han fik mig altid til at rødme.

”Er du nervøs?” Sagde han med et drilsk smil på læberne.

”Lidt.” Løj jeg, og det så også ud til at Zayn ikke hoppede på den.

”Jaja, den er god med dig. Du behøver ikke være nervøs, de vil sikkert kunne lide dig.” Han gav mig et opmuntrende smil, som gav mig en smule håb.

”Er du nu sikker på det?” Sagde jeg.

”Ja, selvfølgelig er jeg det.” Sagde han.

Jeg kiggede ud ad vinduet, og så på folk der havde travlt, og folk som bare var ude og shoppe, men butikkerne lukkede sent i dag, fordi det var fredag, men jeg fik så lov til at få fri klokken 5 i dag.

”Er du sulten?” Sagde Zayn, efter lidt stilhed.

”Ja, lidt. Er du?” Han kiggede ud på vejen, mens jeg spurgte ham.

”Ja, men drengene har også gjort noget mad klar til når vi kommer..”

Kunne drenge egentligt lave mad? Især kendte drenge?  Det fik mig til at fnise.

”Hvad griner du af?” Spurgte Zayn.

”Drenge kan ikke lave mad- især ikke kendisser. De har tjenere på.”

”Du ser for meget tv.” Sagde han og små grinede.

”Naah.. Det er jeg nu ikke helt enig i,” sagde jeg. Det passede, for jeg så ikke så meget tv. Det var ikke lige mig..

”Fuck” sagde Zayn. Og det fik mig til at kigge forvirret på ham.

”Hvad så?” Spurgte jeg forvirret.

”Jeg har glemt noget der hjemme.” Sagde han kort.

”Hvad har du da glemt?” Jeg kiggede spørgende på ham.

”Jeg skal ud med bandet og øve i morgen, og Nialls guitar ligger hos mig, og jeg lovede at aflevere det..” Sagde han, og det fik mig til at grine over hans medlems navn. Niall. Det lød sødt. Som om det var en bamse ved navn Niall..

”Okay..” Sagde jeg småfnissende.

”Hvadså?” Sagde Zayn i mens han drejede tilbage.

”Niall lyder som en 5 åriges bamse.”

”Niall er også min bamse,” sagde jeg og lød barnlig.

”HAHAHAHA!” Jeg kunne ikke holde facaden længere.

Et par minutter efter stod vi foran hans lejlighed, så han kunne hente den guitar. Jeg gik ikke med ham, for det orkede jeg ikke.

Bygningen så meget dyr ud, hvis jeg skulle sige det. Jeg tog min mobil frem, og så der var kommet en besked fra Miranda.

#Hvornår skal du over til Zayn, og hans venner?:)

Jeg begyndte med at taste en svar #Vi er på vej derover nu.., hvorfor?:o Jeg sendte hende beskeden, og der gik ikke så langt tid før der tikkede en besked ind.

#Spurgte bare..<3 hyg dig:*

Hendes besked fik mig til at smile. #Tak, jeg håber de kan lide mig! Jeg sendte den, og lige efter kom Zayn ind med en guitar i hans favn.

Han lagde den i bagage rummet satte sig ind, og startede bilen.

”Hvem skriver du med?” Sagde han med et smil på læberne.

”Jeg skriver bare med Miranda..” Sagde jeg kort, og det fik ham til at nikke.

”Der er ikke noget galt, vel?” Jeg kiggede på mig, og så på vejen igen.

”Nej.. Hun spurgte mig bare hvornår vi skulle af sted til dine venner”

Han nikkede og kørte videre.

Der var kun lyden fra radioen, og så motoren. Det var ’Diamonds’ med Rihanna der spillede. Jeg kunne godt lide sangen.. Den var god, og jeg var nu også til pop. Jeg havde bare ikke haft tid til musik på det sidste på grund af at jeg faktisk fik brugt tid på at overtale mine forældre til at jeg måtte flytte til London.

Hvis Miranda ikke boede her, og mine forældre ikke var venner med hendes måtte jeg slet ikke flytte, men jeg fik til sidst overtalt dem, og hvis der skete noget, eller London ikke var noget lige for mig måtte jeg gerne flytte tilbage.

Og så skulle jeg flytte hertil, så jeg havde ikke haft tid til musik. Lyder mærkeligt, men sandt.

En besked tiggede ind og jeg vidste det var fra Miranda.

#De vil sikkert kunne lide dig! Hvis der sker noget kommer du bare hjem, eller skriver, ikke?

#Jo det gør jeg..

Det var som om hun selv troede der ville ske noget, men jeg ladte det ligge, og lagde min opmærksomhed til Zayn.

”For at dine venner ikke skal tro jeg er totalt dum, nu når i jo er ’verdens kendte’, kunne du så ikke lige sige hvad de hedder, og bare lidt om dem?” Sagde jeg nervøst.

”Jo, vi er 5 i bandet. Den yngste er Harry han er 19, Niall er også 19 og han er irsk, hvis du skulle forvirrer dig over hans accent! Liam er 19 og er meget flink og stille og roligt. Louis er 21, og hvis han opfører sig..-” Han holdt en pause.

”Barnligt, skal du bare vide det er fordi han vil give dig et godt indtryk, men han er rigtig flink..” Sagde han med et smil, som smittede af.

”Okay... Harry, Niall, Liam og Lewis?” Sagde jeg og kiggede på ham.

”Nej. Louis.” Sagde Zayn med et grin.

”Louis?” sagde jeg med et spørgende blik.

”Ja..” Sagde han med blikket på vejen.

”Okay, men er vi der ikke snart?” Spurgte jeg Zayn. Han kiggede på mig med et smil.

”Vi er der om 1 minut.” Sagde han kort, og jeg sukkede. Vi havde nok ikke kørt i over 10 minutter, men vi skulle jo også til Zayn, så det havde taget ekstra tid.

”Er du allerede træt?” Sagde Zayn med et grin.

”Jeg er bare nervøs..” Sagde jeg kort. Han kiggede kort på mig.

”Havde vi ikke taget den før?” Sagde han, og det fik min mave til at vende.

”Jo.. Men..” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, måske skulle jeg bare tro på Zayn. Det var hans venner, så han burde da kende dem.

Eller hvad nu hvis han kun sagde det til mig for at berolige mig?

Jeg vidste det virkelig ikke.. Men jeg håbede selvfølgelig det bedste!!

”Intet men! De vil sikkert kunne lide dig, for de ved jeg elsker dig.” Den der sætning gik lige i hjertet på mig. Han lagde sin hånd på mit knæ.

”Jeg elsker også dig, Zayn” jeg smilede til ham.

”For resten vi er her nu.” Jeg sank en klump, og kunne bare mærke hvor dårligt jeg fik det.

Nervøsitet.

Okay.. Isabella! Du skal tro på Zayn! Alt vil gå godt! De vil kunne lide dig!

Håber jeg..

STOP! De vil kunne lide dig. Positive tanker. Intet negativt.

Zayn parkerede, og steg ud af bilen for at åbne døren. Han tog min hånd, og da han havde låst bilen, og vi havde gået et stykke stoppede han op igen. Jeg kiggede bare forvirret på ham.

”Nu har jeg glemt den guitar igen! Vent her Bella” jeg nikkede, og så ham hente guitaren. Han tog min hånd igen, og vi gik over til døren. Han trykkede på en knap, så den ringede op.

”Det er Niall. Hvem er det?” Sagde en irsk accent.

”Det er Zayn, lukker du op?” Zayn smilede mens han sagde det. Zayns smil smittede hele tiden af!

”2 sekunder” der kom en lyd, og døren åbnede. Vi gik over til elevatoren, og gik der ind. Zayn trykkede på 9. etage. Jeg undrede mig nogle gange om hvordan folk ville bo så højt oppe, for jeg var ikke særlig glad for højder.

”Hvordan vil folk på så højt oppe?” Sagde jeg lidt skeptisk.

”Smag og behag, hvorfor?” Sagde han og kyssede mig på kinden.

Jeg sank en klump.

”Jeg er bare ikke så glad for højder..” Jeg rødmede, og jeg vidste ikke hvorfor. Der var jo ikke noget galt i det, men Zayn ville nok syntes det var latterligt!

”Hvid det hjælper kan jeg fortælle jeg heller ikke er så glad for højder.”

Der kom en lyd, og døren åbnede vi gik ud, og over til en dør hvor der stod ”Niall Horan,” det var nok ham Zayn skulle give guitaren til. Vi kunne høre skridt, og Zayn klemte min hånd.

En dreng med lyst hår kom.

”Hej Zayn!” Han kiggede på Zayn, og så på mig.

”Du må være Isabella! Jeg er Niall..” Han blå øjne mødtes med mine brune, og han rakte hånden jeg tog imod den.

”Jep, jer er Isabella” sagde jeg og rødmede lidt.

Zayn gav Niall guitaren, og Niall lyste op.

Tak man. Kommer I ind?” Sagde han med et lille grin. Vi trådte ind tog skoene af.

Der kom to drenge ind.

Hej jeg er Liam, og du må være, Isabella?” Han lød flink og rakte mig hånden.

”Jeg er Isabella, ja. Hyggeligt at møde dig Liam.” Hans stemme var bekendt, men det var Nialls også..

”Heeeeeej! JEG ER LOOOOOUIS!” Skreg ham den anden ind i øret på mig. Jeg grinte lidt.

”Jeg er Isabeeeeeeeeeeella” Sagde jeg.

”Hvor er Harry?” Sagde Zayn, og kiggede rundt. Vi gik ind i den enorme stue. Det var en lejlighed med flere etager.

”Han skulle ud og købe noget at drikke..” Sagde ham der hed Liam. Zayn nikkede bare.

Vi satte os ved bordet, der lå inde i køkkenet, og snakkede kort. Indtil der var en telefon der ringede. Jeg gættede på det var den til at komme ind med.

Jeg syntes det havde gået godt indtil videre, og det så ud til at drengene kunne lide mig!

”Jeg åbner lige,” sagde Niall og gik. Vi nikkede kort. Vi snakkede videre om drengenes band og så videre.. Det interesserede mig, fordi det handlede om Zayn. De snakkede om en tour de var på sidste år, og vi grinede en gang i mellem. Jeg kunne høre en dør åbne, og så nogle stemmer fra døren. Det var ikke tydeligt, men alligevel kunne den høres, da den kom nærmere kunne jeg kende stemmen, eller den var bekendt. Jeg kunne ikke sætte ord på hvem det var..

Jeg sad med ryggen til døren, vidste dog godt at personen som vi havde ventet på var kommet ind i køkkenet på grund af trinende, og jeg kunne direkte kende stemmen. Jeg fik et chok, og vendte mig hurtigt om og så en hvis person.

FUCK.

Harry..

Han kiggede lige så chorkeret på mig.

”Ha-Harry?!” Jeg lød helt chorkeret, men også såret, vred og en masse andre følelser var der i den sætning. Jeg havde løst til at løbe skrigende væk.

”Isabella?!” Han lød ligeså chorkeret som mig.

 

♥♥♥

BAM BAM BAM!

Så skete det endelig! Harry og Isabella mødt hinanden-IGEN!

Er det godt, skidt eller hvad syntes du? SKRIV DIN MENING I EN KOMMENTAR!

Undskyld for at det tog mig så lang tid for at skrive et kapitel!!!

UNDSKYLD.

Men jeg vil prøve at skrive et kapitel lidt hurtigere denne gang!

Men kapitlet var der længere denne her gang, ikke?:)

 

SKRIV ENDELIG IDÉER, OG MENING!

Forsæt god aften♥

xoxo. Seda:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...