Broken Hearted-Girl ♥1D♥

(TRAILER FORKLARER LIDT MERE!:) )
Isabella Smith er en 18 årig pige med et knust hjerte.
Da Isabella var 16 år, var hendes kæreste hende utro. Det var ikke bare en tilfældig dreng. Nej det var Harry, Harry Styles.
Isabella har det forfærdeligt. Harry og Isabella havde kendt hinanden siden de startede i folkeskole. Isabella, og Harry havde været sammen i 2 år, de var både bedstevenner, og kærester, men det ændrede sig. Harry meldte sig til X Factor, og var hende utro, med selveste Cher Lloyd. Siden det skete har Isabella, og Harry ikke haft kontakt. Nu har Isabella belsuttet tænkt sig at komme over Harry, derfor flytter hun over til sin veninde i London. Isabella troede hun aldrig skulle se, eller snakke med Harry igen, men hun tog fejl, for hun møder Zayn Malik,og hvad kommer der til at ske i mellem dem?

30Likes
33Kommentarer
2571Visninger
AA

2. London here I come!

*ISABELLAS SYNSVINKEL*

Jeg ventede på Harry, han stod der ude, og sang til dommerne.

Harry sagde han sang den til, vores baby. Altså når vi en dag skulle have børn. 

Der kom en meget glad Harry ind, og jeg vidste hvorfor. Harry var kommet videre. Min elskede Harry. Jeg var så glad for hans vegne. Harry skulle leve sin drøm.

Jeg kom tilbage fra mine tanker, da toget kom, det var idag. Det var i dag, jeg skulle væk fra Cheshire. Det var i dag, det var slut med at græde. Græde over en dreng, der ikke fortjente mine tårer.

Jef steg ind i toget, satte mig til rette, og mine kuffeter var allerede kommet over til min veninde Miranda. Jeg havde savnet hende. Jeg havde kendt Miranda, fra vores forældre. Mine forældre, og hendes forældre var også gode venner, så mine forældre havde det faktisk fint med at jeg skulle bo hos Miranda. Mirandas forældre tjente også mange penge, så mine forældre vidste også at Miranda, havde en masse penge. Hendes forældre havde købt hende en KÆMPE hus, men Miranda kunne bedst lide at tjene hendes egne penge.

Jeg lukkede mine øjne da jeg var meget træt, men jeg skulle ikke lukke mine øjne for der kom han frem. Jeg kunne ikke lade være med at fælde en tåre. Jeg fatter ikke han, bare mig utro. Hvis han syntes jeg var grim, så måtte han sige det, i stedet for at kysse en eller anden klam kælling bag min ryg. 

Det var også den værste måde jeg fandt ud af det. Det kom ikke engang ud af hans mund. Nej. Jeg læste det, og så et klip, med ham og hende, og da jeg ville have det bekræftet det fra Harry, kunne han ikke sige et ord. 

Derfor skred jeg fra Harry, jeg nåede kun at finde ud af at han var med i et bandt, og ikke mere, og der forlod jeg ham, men ikke fredeligt. Jeg gav ham en lussing, og jeg fortrød, jeg ikke gjorde noget være.

Jeg havde ikke lagt mærke til at jeg tude brølede i toget, før en ung dreng kom over til mig, og spurgte om jeg var okay. Jeg nikkede bare, og drengen gav mig hånden.

"Matt" Sagde han.

"Isabella, men kald mig bare Bella." Sagde jeg, og tørrede mine tårer væk.

"Okay, men hvorfor græder du?" han kiggede spørgende på mig.

"Det er en lang historie..." Sagde jeg, og kiggede ned på mine fødder.

"Hvor gammel er du?" Spurgte han, og jeg blev chokeret.

"Hvad behar? Har din mor ikke lært dig, at man ikke må spørge om en kvindes alder?" grinte jeg, og Matt grinte med.

"Jo, men jeg var for nysgerrig." Sagde han og kiggede flovt ned. Det fik mig til at grine.

"Jeg er 18." Sagde jeg, og smilede til drengen, eller Matt, som han nu hed.

"Okay, jeg er 17." Sagde han, og jeg smilede bare venligt til ham. 

"Hvor skal du hen?" Spurgte han om. Den dreng.. Den dreng, var meget nysgerrig, kan jeg sige jer.

"Jeg skal til London, hvad med dig?" Spurgte jeg, jeg var lidt irriteret, men prøvede at lyde sukker venlig.

"Jeg skal af næsten stop." Sagde han, og smillede. 

"Okay.."

Da vi havde siddet i et stykke stilhed, og toget stoppede op sagde Matt farvel, og gav mig hånden.

"Jeg håber du får det bedre." Sagde han venligt. Jeg smilede bare til ham.

***

Jeg tog min mobil frem, og skrev til Miranda.

#Jeg er der om 5 min., er du ved stationen?:)" Skrev jeg hurtigt, og efter et par sekunder tikkede en besked ind på min mobil.

#Jeg er der, og venter til du kommer skath:*# Der poppede hurtigt et smil frem på mine læber, det var længe siden jeg havde set Miranda. Sidst jeg så hende var nok, da Harry lige havde været mig utro. Okay. Ikke græde. Han er ikke værd at tænke på, han er bare en åndsvag dreng, som kun ville knuse dig...

Toget stoppede op, og jeg rejste mig op, for jeg ville bar ud. Nu. Jeg havde savnet Miranda så meget! Der var gået 2, og næsten et halvt år.

Da jeg kom ud af toget, kiggede jeg rundt. Der var for mange, så jeg havde meget svært med at finde Miranda. Hun havde brunt hår, og klare lyse øjne. Hun var så flot, og derfor forstod jeg godt hvorfor alle drengene dånede efter hende, fordi hun var virkelig smuk, og nej jeg er ikke til piger, men man kan da stadig væk godt syntes en pige er smuk? Jeg var heller ikke jaloux, fordi Miranda, var jo en af mine bedsteveninder..

Jeg blev trukket ud af mine tanker, da jeg kunne mærke en prikke til mig. Jeg vendte mig om, og der så jeg Miranda. Jeg kunne ikke styre min glæde, så jeg sprang ind i Mirandas arme. Miranda var altså og 19, og et halvt. Jeg var kun 18. Når ikke mere snak om alderen! Jeg skulle starte et nyt liv. Her i skønne London.

Det var også noget Harry, og jeg havde drømt om.. Vi havde begge to drømt om at flytte til London, når vi blev ældre, så vi havde faktisk aftalt- altså før han var en komplet idiot, at vi ville flytte til London samme, og bo her resten af vores liv. Sammen.  Det blev bare ikke til noget, og det kommer det heller ikke til. Suk..

”Hvordan har du det, Bells?” Miranda kaldte mig tit Bells, da hun havde hørt det i Twilight, og jeg havde det faktisk på samme med Bella, var bedre end Isabella, men nogle kaldte mig skam Isabella.

”Jeg har det fint, hvad med dig?” Jeg smilte til hende, men det var lidt af et fake-smile, for jeg kom i tanke om Harry.

”Jeg har det skam godt!” Sagde hun, og smilede. Jeg smilede bare tilbage.

”Skal vi kommer hjem ad?” Spurgte Miranda mig glad. Det lettede lidt på mit humør, for det gjorde Miranda altid.

”Det kunne være dejligt!” Sagde jeg glad.

”Så lad komme afsted!” Miranda var oppe i humøret. Det kunne jeg høre, og se på hende.

Miranda, og jeg kom ud af station, og satte os ind i hendes bil. Jeg ved ikke hvad den hedder, da jeg aldrig havde haft forstand på biller, men jeg havde også tænkt mig at tage mit kørekort her.

”Er du sulten?” Spurgte Miranda mig om.

”Nja… Har du da lavet mad?” Jeg grinte lidt, fordi sidst Miranda prøvede at lave mad, gik det ikke særlig godt. Hvis i vil vide det, så brændte hun den på, og var næsten ved at brænde hendes hus ned, men det kunne godt være at hun har lært det siden sidst?

”Nej, men jeg tænkte på om vi ikke skulle tage en tur til McD, eller noget?” Og så ikke alligevel. Hun havde ikke lært det, sikkert.

”Kan du stadig ikke lave mad?” Jeg begyndte med at små-fnise, af Miranda.

”Jeg er blevet bedre en før!” Sagde hun, og begyndte selv med at grine.

”Jaja, sikkert. Skal vi så tage en tur til McD?” Sagde jeg smilende,  og prøvede at lade være med at grine af hende.

”Klart, klart. Lad os komme afsteeeed!”

Miranda startede bilen op, og begyndte med at køre. Jeg kendte nogenlunde London, da jeg havde været herude et par gange…

Før jeg lagde mærke til det, havde Miranda allerede parkeret bilen, og kiggede mærkeligt på mig.

”Kommer du eller, hvad?” Spurgte hun grinende, jeg nikkede bare, og steg ud af bilen.

”Hvad skal du have at spise?” Spurgte Miranda mig på vej ind.

”Bare en BigMac, og noget cola..” Sagde jeg.

”Ellers andet?” Spurgte Miranda mig om.

”Nej, det tror jeg ikke.” Sagde jeg smilende.

”Okay. Du finderbare et bord, og så kommer jeg med maden.” Sagde hun, og jeg nikkede bare, og fandt et godt bord, og satte mig til rette.

Efter et stykke tid, kom Miranda med en bakke med mig på. Hun sendte mig et smil, og satte sig ned.

”Værsgo” Sagde hun, og gav mig min mad.

”Hvordan går det så med kærlighedslivet?” Spurgte hun mig smilende, men også et alvorligt udtryk.

”Hvad mener du?” Spurgte jeg, for hvordan skulle det gå?

”Har du fundet en sød fyr, eller noget?”  Spurgte hun.

”Nej, jeg er jo lige kommet.” Sagde jeg bare.

”Ja, men har du haft en kæreste siden, Harry?” Jeg kunne høre hun var lidt bekymret, for at gå ind i det emne.

”Nej.” Sagde jeg, og prøvede at smile, og jeg anede ikke om det lykkedes.

”Okay, men overvejer du at, finde en ny.. Du ved, kæreste?” Spurgte hun.

”Jaa… Hvis der er en sød fyr, her i London.” Sagde jeg smilende.

”Okay.” Sagde hun. Efter den samtale var der bare stille, og vi snakkede ikke rigtig længere.

***

Vi var lige kommet hjem, og her stod jeg og pakkede mit tøj ud, selvom det var kommet før, havde jeg jo ikke pakket det ud, da jeg ikke selv kom med det.

Jeg skal bare lige sige, mit værelse var enormt! Det kunne bo over 20 mennesker her inde, hvor de alle samme havde plads, og ikke blev mast, og jeg var bare en pige, der skulle bo her. Niiice.

Mit værelse var også virkelig fedt designet, og det var faktisk et drømmeværelse.

Jeg glædede mig over at jeg havde pakket, over halvdelen af mit tøj, og manglede kun få ting. Halleluja.

Efter dette havde Miranda, og jeg tænkt os at se en film, eller 2, da klokken kun var halv 8 nu. Vi skulle se ”Dear John” havde vi aftalt, og den er også virkelig god.

Endelig! Nu kunne jeg gå ud til Miranda.

Da jeg kom der ud, var hun ved at sætte filmen på, og slikket lå på bordet. Jeg smilede, og satte mig ned på sofaen, og tog lidt chips i munden.

Få minutter efter sad Miranda også på sofaen, og filmen startede, og vi lagde os til rette. Vi kiggede begge to godt med, da vi begge to elskede denne her film, så der kom ikke en lyd fra os.

***

Vi havde set 2 film, vi havde set ”Dear John”, og en Disney film.

Vi begyndte så småt med at rydde slikket op, og jeg tror også Miranda var lige så træt som jeg var, da klokken var over 1, og vi havde haft en hård dag.

Så vi valgte at gå i seng.

”Godnat, Bells." Sagde Miranda søvnig.

"Godnat, Mira." sagde jeg også søvnig.

Jeg gik ind på mit værelse, skiftede hurtigt til nogle shorts, og en top, lagde mig på min seng, og fladt i søvn  lidt efter.

 

________________________________________________________________________________

 

Dette var så første kapitel, jeg ved godt det er lidt kedeligt, men jeg ville bare gerne give jer starter til hvordan hun altså kom til London.

I næste kapitel bliver det nok lidt anerledes..

Håber i kunne lide mit kapitel, og har ideer så skriv dem i en kommentar!:)

Xoxo. Seda:D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...