Broken Hearted-Girl ♥1D♥

(TRAILER FORKLARER LIDT MERE!:) )
Isabella Smith er en 18 årig pige med et knust hjerte.
Da Isabella var 16 år, var hendes kæreste hende utro. Det var ikke bare en tilfældig dreng. Nej det var Harry, Harry Styles.
Isabella har det forfærdeligt. Harry og Isabella havde kendt hinanden siden de startede i folkeskole. Isabella, og Harry havde været sammen i 2 år, de var både bedstevenner, og kærester, men det ændrede sig. Harry meldte sig til X Factor, og var hende utro, med selveste Cher Lloyd. Siden det skete har Isabella, og Harry ikke haft kontakt. Nu har Isabella belsuttet tænkt sig at komme over Harry, derfor flytter hun over til sin veninde i London. Isabella troede hun aldrig skulle se, eller snakke med Harry igen, men hun tog fejl, for hun møder Zayn Malik,og hvad kommer der til at ske i mellem dem?

30Likes
33Kommentarer
2692Visninger
AA

8. Little bit confused..

 

*ISABELLAS SYNSVINKEL* 

Det var blevet mørkt, og jeg havde siddet på mit værelse, i 5 timer, så klokken var cirka halv 12. Jeg havde ikke været inde på Mirandas værelse, eller bare set hende siden hun kom hjem. Det samme spørgsmål kørte i mit hoved, som for 5 timer siden "Hvorfor var Miranda så sur?"  

Det var på replay i mit hovede, og så var der også denne sætning "Hvad havde jeg gjort Zayn?"  De skiftedes ad. 2 sætninger. 2 sætninger jeg gerne ville have svar på.  

De irriterede mig, de irriterede mig grænseløst, men det var min egen skyld. Det var min skyld, for jeg kunne bare gå ned, og spørge Miranda, og jeg kunne bare skriver, eller ringe til Zayn, men så kommer der bare det problem at jeg er bange. Jeg er bange for at gå ned til Miranda, og jeg er bange for at skrive, eller ringe til Zayn, og det irriterede mig. 

Jeg havde også en indre kamp med mig selv, om at jeg skulle spørge, eller om jeg skulle lade det ligge til en anden dag, eller i morgen, men jeg ville ikke kunne få sovet en skid hvis jeg ikke spurgte, og jeg havde brug for søvn, for jeg skulle på arbejde i morgen. Jeg skule op klokken 10, være på arbejde klokken halv 12, og så skulle jeg arbejde i 8 timer til at den var halv 8...- sjovt nok. 

Men jeg turde ikke spørge, så det handlede om at være heldig, så jeg kunne falde i søvn. Jeg lagde mig i min seng, efter jeg havde skifter til noget nattøj, tjekkede min mobil for sidste gang, om Zayn havde skrevet, men som alle andre gange, var svaret nej. Jeg havde tjekket min mobil hver andet minut, og måske var det endda en underdrivelse. 

Jeg lukkede øjnene, og prøvede at sove.  Please lad mig nu sove! Please!

 

*MIRANDAS SYNSVINKEL*

Klokken var næsten halv 2, om natten, og jeg kunne ikke sove, det var umuligt! Jeg var så sur, jeg stolede på ham, men hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor?

Jeg kunne kaste mig selv ud af vinduet, så sur jeg var på grund af en eller anden klam bums, som jeg stolede på.

Jeg var for godtroende, og det irriterede mig, jeg havde set en helt anden side af mig selv i dag på grund af ham.

På grund af ham.

Det kørte igennem mit hoved, og jeg kunne ikke få det til at stoppe.

Jeg lå på min seng, og havde gjort det siden jeg kom hjem. Jeg var måske lidt for ond i mod Isabella, og jeg fortræd det, for det var hans skyld.

Det hele var hans.

Klamme stoder.

Pludselig bankede det på døren, og det gav et sæt i mig. Jeg kunne godt regne ud at det var Isabella, og det undrede mig at hun ikke sov, for klokken var halv to, og hun skulle jo på arbejde i morgen.

”Kom ind.” Sagde jeg følelses løst, og jeg fik selv et chok, over det.

Ind kom Isabella, med et såret blik. Jeg kunne ikke lide at se hende ked af det, og jeg ville begå selvmord, hvis jeg havde ødelagt hendes dag, efter den middag, for nu var det endelig på tide, at hun ville droppe Harry, og det gjorde mig glad på hendes vegne, for nu havde hun haft det i hovedet i over 2 år, og jeg kunne ikke forstå hun ikke var ovre Harry, men på den anden side kunne jeg alligevel forstå hende.

Hun havde været forelsket i ham siden 7., og de blev kæreste da hun var 15 og et halv cirka.

Harry… Hvis jeg havde set ham, havde jeg givet ham en på hovedet. Hvad han havde gjort imod Isabella, havde hun ikke fortjent.

Hun farvede sit hår på grund af ham.

Den måde han kyssede en eller anden klam bitch, og den måde hun fandt ud af det på… Paparazzier.

Jeg kiggede på Isabella, som stod ovre ved døren, som stod på hvid gab. Hun så nervøs ud, og jeg smilede til hende, for at opmuntrer hende, men det var ikke sådan en kæmpe smil, bare sådan et lille forsigtigt smil, og hun gav mig et lille forvirret blik, men smilte lidt efter.

”Kan vi tale, sammen?” Spurgte hun nervøst.

”Ja.. Selvfølgelig.” Sagde jeg.

Hun nikkede, og satte sig på sengekanten, og kiggede lidt rundt.

Hun ville ud med noget, men kunne ikke. Jeg kunne se det på hende, så jeg valgte at starte ud.

”Hvordan gik din middag?” Spurgte jeg hende om.

”Jeg ved ikke.. I starten var det meget hyggeligt, men da jeg spurgte ham- Zayn, om hans bandt, var kendt, svarede han nej, og efter det var han helt stille, og spiste sådan hurtigt så han kunne komme væk fra mig?”

Jeg blev forvirret, hvordan væk?

”Altså.. Hvordan væk?” Spurgte jeg forvirret.

”Han begyndte med at spise hurtigt, så han blev hurtig færdig, og ja.. Da vi kørte hjem, snakkede han ikke, og da jeg så spurgte ham om der var noget galt svarede han mig ikke.” Sagde Isabella, og det løs som om hun var på randen til at græde, og jeg fik det dårligt. Jeg håbede endelig på at hun ville finde den nye eneste ene, men hvis Zayn var sådan, så kunne det jo ikke ske.

”Så så.. Måske havde han måske bare haft en konflikt, han er sikkert ikke sur på dig.” Sagde jeg med et opmuntrende smil, så det fik hende til at smile lidt.

”Tror du det?” Spurgte hun med lidt håb i stemmen.

”Ja, men lig dig nu til at sove, du skal på arbejde i morgen, og vi kan ikke have du er træt.” Sagde jeg.

”Men jeg skulle lige spørge dig om noget.” Sagde hun, og jeg kunne næsten regne ud hvad det var, og jeg magtede ikke til at snakke om det.

”Nej, kom så i seng, du kan spørge i morgen, eller en anden dag.” Jeg syntes selv at jeg lød som en mor der ikke ville give sit barn slik, fordi det ikke var fredag.

Hun sukkede, og nikkede.

”Okay..” Sagde hun.

”Godnat Bells.” Sagde jeg, og grinede lidt, for jeg kom i tanke om Twilight.”

”Godnat Mira.” Sagde hun lidt kækt.

Hun åbnede døren, og skulle lige til at gå.

”Men Miranda?” Sagde hun nervøst. Okay den pige, skiftede alt for hurtigt humør.

”Hvad nu?” Spurgte jeg træt.

”Du er ikke sur på mig, vel?” Spurgte hun nervøst.

Troede hun jeg var sur?

Okay jeg kunne nu også forstå hvorfor, men jeg var ikke ligefrem sur på hende, eller jo, men kender i det, når man er sur på én, og så er man bare automatisk sur på alle andre i nærheden?

Hvis nej, synd.

”Nej selvfølgelig ikke.” Sagde jeg så.

”Okay..” Sagde hun så.

”Gå så i seng Isabella, du skal tidligt op i morgen.” Sagde jeg.

”Jaja godnat.” Sagde hun, og lukkede døren.

Jeg burde selv at sove, så jeg lagde mig ned, og faldt så stille, og roligt i søvn.

Jeg ville ikke tænke på ham, lige nu. Han skulle ikke ødelægge min skønhedssøvn.

Idiot.

Sov så Miranda!

 

♥♥♥

Hey hey hey?! Hvad skete der der?

MEGET KEDELIGT KAPITEL, MEN JEG HAR VALGT AT I IKKE SKULLE FINDE UD AF NOGET SÅÅÅÅ HURTIGT, DERFOR ER DETTE KAPITEL KEDELIGT- OG KORT.

I finder ikke ud af hvorfor Miranda er sur? Men ved i hvorfor hun er det?

Har Isabella spurgt Zayn, om han er sur?

Ja i det hele taget, vil det blive til mere i mellem dem?

Det kan du måske læse videre på i næste kapitel!:)

Idéer og kommentar, kritik eller noget! Skriv en kommentar!

MIN BÆRBAR ER STADIG ØDELAGT.

Knus.

One-Direction-Lover aka. Seda!:)

Fortsæt god dag!:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...