Nuancer af mig

Mia er en ung pige, der har en en masse problemer.
Da hun finder ud af, at hun muligvis lyder af en psykisk sygdom, bryder hendes verden sammen.

5Likes
7Kommentarer
435Visninger
AA

2. Den endeløse nat

Jeg ligger i min seng. Klokken er 02:07. Jeg har været lysvågen siden jeg gik i seng ved 23-tiden. Tankerne suser igennem mit hoved. Tiden med Kasper, Emmy og Daniel går igen.

"Hey Mia! Godt at se dig," det er Daniel der hilser på mig. "Hej," svarer jeg og kigger ned i jorden. Jeg er ikke i humør til ham lige nu. Jeg kan mærke, at jeg kan eksplodere når som helst. Følelserne ræser rundt i mig. Kasper sidder inde på sit værelse, helt opslugt af sin computer. Den er ny, ser det ud til. Da jeg går ind i rummet, kigger han sig over skulderen. "Hej Mia! Prøv lige at tjek den her lækre MacBook Pro," siger han stolt. "Den ser da fin ud," svarer jeg fraværende. Han ligner en, der er blevet slået i maven. "Kan du ikke lide den?" spørger han undrende. "Jo, den er fin, Kasper," snerrer jeg. Jeg sætter mig på hans seng, ser ned på det grå gulvtæppe. Daniel sætter sig ved siden af mig. "Nå, har du det godt?" spørger han med et smørret smil på læberne. Han irriterer mig. Jeg ved, han ikke gør det bevidst, men han irriterer mig bare så utroligt meget. "Ja, jeg har det fint," svarer jeg og kigger væk fra ham. Han rykker tættere på mig. Nu rører hans skulder min. Jeg trækker vejret dybt, og rykker så væk. Han rykker nærmere igen. "Gider du mig ikke, søde Mia?" spørger han dumt. "Åh, det må du undskylde, er det så tydeligt?" vrisser jeg. Kasper og Emmy kigger chokerede på mig. Sådan opfører jeg mig aldrig. Specielt ikke i andres nærvær. 
 Daniel lægger sin arm over min skulder. Jeg skubber den ned, rejser mig op. "Fatter du ikke, at jeg ikke gider at ha' dig hængende på mig?!" nærmest råber jeg ned i hovedet på ham. Hans store, blå øjne stirrer forvirrede på mig. "Jeg tager hjem," annoncerer jeg og går min vej. 
 Vejen hjem er lang, og tårerne presser sig på. Før jeg ved af det, græder jeg igen.

Jeg tænder min sengelampe, rejser mig op for at hente min computer. Jeg går ind på Google og i søgefeltet skriver jeg: Tegn på psykisk sygdom. Der kommer mange svar frem. Jeg klikker mig ind på det øverste link fra en hjemmeside, der hedder Netpsykiater.dk

Det stemmer. Jeg har alle symptomerne. Jeg er syg. Måske er jeg endda farlig for andre. Jeg kigger på mit vækkeur. 02:45. Natten er lang endnu. Og jeg er syg. Psykisk syg. Jeg kan ikke fatte det. Hvordan kan det lade sig gøre?! 
 Jeg går hen til spejlet, der hænger på min væg. Jeg ser hærget ud. Jeg har sorte rande under mine brune øjne, mit mørke hår hænger slattent ned langs mit blege ansigt. Nu, hvor jeg kigger ordentligt efter, kan man godt se det. Jeg er syg. Jeg presser mine smalle læber sammen, mærker en enkelt tåre løbe ned ad min kind. Jeg banker mit hoved mod spejlet. Igen og igen og igen. Men jeg kan ikke mærke det. jeg kan ikke mærke den smerte, jeg burde mærke. Den smerte, der burde jage gennem mit hoved. Den er der slet ikke. Jeg stopper. Betragter mig selv igen. Mine øjne er helt røde. Hvordan i alverden skal jeg nogensinde kunne leve med tanken om, at jeg er psykopat?! Ingen skal vide det. INGEN. Selv ikke mor. Jeg vil ikke lade det her slippe ud. Jeg vil ikke være "Hende psykopaten". 
Jeg sukker dybt, åbner døren og går ud i køkkenet. Åbner for vandhanen og drikker derfra. Jeg har ikke tid til at tage et glas. Jeg kigger over på mors køkkenknive. De ser pludselig så indbydende ud. Det er næsten, som om de siger: "Vi kan lette alle dine smerter, Mia. Bare tryk vores blade mod din hud, det vil hjælpe dig." Jeg tager om håndtaget på den ene. Tager den med mig.

03:05. Jeg sætter mig på sengen med kniven i min hånd. Ser på min bare arm. Sukker dybt og trykker så kniven hårdt mod min arm. Jeg gisper. Det gør ondt. Men jeg glemmer alt andet for en stund. Det virker. Det optager min opmærksomhed, fjerner den fra tanken om, at jeg er psykisk syg. Jeg er nærmest ... Lettet.

Jeg har lagt kniven tilbage, renset den. Jeg ligger nu på min seng igen. Stirrer op i loftet igen. Hvad i alverden skal jeg gøre med mit liv?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...