My Best Fucking Friend ♥. - 1D

Mød 19 årige Mira Summers, bedste veninde til Niall James Horan, 1/5 af boybandet One Direction, eller i hvert fald tidligere bedste veninde. Siden Niall flyttede til London, for halvandet år side, har de set hinanden 2 gange, og snakker nu ikke sammen længere. Mira har svært ved at vænne sig til hverdagen uden Niall, også selvom hun er flyttet til London, og jævnligt spiser på hende og Niall's ynglings resturent - Nando's. Men inden for den sidste måned er hun blevet stoppet flere gange på gaden, blevet spurgt om billeder og er blevet spurgt ind til Niall, hvilket er at strø salt i såret. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at glemme drengen, der har været der for hende, siden hun kunne snakke. Hvad sker der når drengene kommer på Nando's, samtidig med Mira? Og hvad med alle de mystiske telefonopkald fra fans der spørger ind til Niall? Kommer hun nogensinde til at snakke med Niall igen? Eller er det en drøm der aldrig kommer til virkelighed? Vil de nogensinde få det samme forhold?

80Likes
95Kommentarer
17581Visninger
AA

11. Kapitel 9. - Maybe something for me?🙈

 

Mira's P.O.V.

"Er du klar?" spurgte han, og da jeg nikkede stille med et forlegent smil på læben, åbnede han døren og førte mig ud i verdenen. Det var som om jeg aldrig havde trådt ud af en dør før, og ikke vidste hvordan man gjorde - sikkert bare fordi han ville være venlig, og derfor sendte jeg ham bare et smil. 

Vi valgte at gå til den nærmeste starbucks, et af de steder jeg var alt for tit, og hurtigt fandt vi os et bord, hvor vi kunne diskutere hvilken morgenmad vores rare maver skulle indtage. Egentlig var det ikke fordi at jeg var sulten, min mave manglede bare selskab - eftersom det selvskab den havde tidligere var kommet op igen, og svømmede nu rundt i Londons kloaker, yummi. 

"To Seasonal Harvest Fruit Blend, tak." Jeg kunne høre Niall bestille vores ting og sige vores navne til pigen bag kassen, der tydeligvis genkendte ham - årh træls, så skal hun sikkert hænge på ham, måske også forsøge at score ham. Et stik af jalousi ramte min mave da han sendte hende et smil, kind of ejerfornemmelse for dem mand aka. min bedste ven aka. Niall.

Der gik ikke langt tid før vores frugt var klar, og derfor gik der ikke mere end to splitsekunder før Niall havde hentet det og bragt det tilbage til vores bord. Selvfølgelig med en trunte stirrende på ham, konstant, og det var ikke mig, selvom jeg godt kunne finde på det i denne her zombietilstand jeg befandt mig i.. 

Jeg kastede mig nærmest over den lækre frugt der blev placeret foran mig, seriøst min mave manglede selskab - forfærdelig følelse. Niall var mindst lige så sulten, så derfor gik der ikke lang tid før begge vores skåle var tomme, ikke fordi vi havde spist virkelig hurtigt, men fordi snakken gik så fantastisk godt. Vi lod tingene stå, og Niall blinkede kort til hende tøsen der tydeligvis havde en crush på ham, hun rødmede og Niall grinte, det samme gjorde jeg selvfølgelig. 

Vi var landet i Niall's lejlighed, og hurtigere end lynet, fandt jeg sofaen. Min tilstedeværelse var ikke så hyggelig i dag - jeg ville bare sove. Mine tømmermænd var forfærdelige, derfor havde jeg ikke fandens meget lyst til at lave noget vildt og voldsomt. "Cupcake?" uden at registrere det, havde jeg snakket til Ni, og først da han svarede med et "Mmm", kom jeg tilbage til virkeligheden. "Er det ikke bare at vi to hapser en sofa hver, og så står den på film?" Jeg smilede sødt og blinkede voldsomt med øjnene, i håb om at han virkelig ville hoppe på min idé, eftersom jeg ikke magtede andet end det, på dage som i dag. Han havde nikket, og smidt sig i den anden sofa, for at turne up for the netflix. 

* * *

Præcis som håbet, havde vi bare ligget på ryggen hele dagen. Der var dog et par enkelte undtagelser - mad og toilettet.

Klokken var omkring otte om aftenen og jeg var på ved hjem fra Niall, eftersom jeg havde funder ud af at der ikke var fandens langt, havde jeg ikke fanget en taxi. Gåture var fantastiske, specielt alene.

Dagen idag havde været fantastisk, det var rart bare at slappe af med Niall. Det var endt med en masse grinen, latterlige film og det bedste selskab. Jeg var egentlig bare glad for at have min bedste ven tilbage.

På vej hjem fra parken slog tanken mig at jeg sket ikke fik takket Harry ordenligt, derfor havde jeg sat kursen imod hans lækre hus, som kun var en mindre omvej. Det tog hvad 3 minutter længere at gå hjem, hvis man skulle omkring ham - ergo intet problem.

*Bzzzz* den velkendte buzzerbrummen af en dørklokke lød for mine øre, og nu ventede jeg bare på at Harry ville kunne mig ind. Endnu engang lød der en buzzerbrummen og døren gik langsomt op. Skal man ikke snakke til folk, ligesom i lejligheder, eller har han kameraer, så han kan se om man er lækker nok til hans selskab, for tag ikke fejl af at jeg synes han var lækker.

Jeg nåede dårligt helt op til den rigtige hoveddør før den åbnede og Harry egentlig bare kiggede på mig med noget af et morgen hår. "Tømmermænd?" Grinede jeg, og han nikkede kort, for derefter at træde til side, og lukke mig ind. Jeg trådte derfor ind i gangen men stoppede så op, hvilket fik Harry til at kigge mærkeligt på mig.

"Jeg kom egentlig bare for at sige tak for hjælpen i går Harry, jeg ved ikke lige hvad der gik af Matt, jeg har aldrig set ham sådan før." Jeg smilede taknemmeligt, hvis man kan det, og han var ikke længe om at svare: "Det var så lidt smukke. Te?" Mega emneskift, hvilket fil dig til at grine lidt, for derefter at nikke ja tak. Hvad fanden, en kop te kan da ikke skade? Jeg fulgte langsomt Harry, og satte mig i hans sofa og han fortsatte ud i køkkenet. Imens jeg ventede, studerede jeg lidt hans stue, som er utrolig lækker vil jeg gerne sige.

Efter vores kop te, og min takketale der fik Harry til at grine - var jeg egentlig på vej ud af døren igen, for der var gået lidt over en time og klokken var 21.15 - snart mørkt, og jeg skulle gå hjem. "Det var hyggeligt du kiggede forbi Mira, det må du endelig gøre igen!" sagde Harry og smilede sit dejlige smil, og det undrede mig at det kildede en smule i min mave. "Tjo, det tror jeg sagtens at vi kan finde ud af Haz." Jeg smilede oprigtigt igen - han var sgu en dejlig fætter.

Han forsvandt i et kort øjeblik, og kom tilbage med en seddel. "Skriv til mig, ikk?" Jeg nikkede, tog imod sedlen og krammede ham farvel. 

Jeg vinkede og gik ud af døren, ned af stien, ud af porten og ud på gaden. Sedlen havde jeg puttet i lommen, og jeg gik med lange skridt hjemad - nu skulle jeg bare være mig selv. Uden tvivl havde jeg hygget mig i dag. Hele dagen hos Niall havde været fantastisk og den ene time med Harry havde jeg virkelig nydt, helt sikker en person jeg kunne bruge meget tid med. 

Hurtigere end forventet stod jeg foran døren til min lejlighed, og jeg glædede mig som bare fanden til bare at gå i seng. Tømmermændene var der endnu, og jeg havde helt klart overhoved ikke sovet nok, så de var kommet ordenligt ud af kroppen. 

Efter jeg havde ordnet mit hår og mit ansigt, var hoppet i nattøjet og havde lagt mig under dynen var klokken blevet halv elleve. Jeg greb min mobil og skrev til Harry:

Tak for i dag tosse, lad os finde ud af noget
inden for den nærmeste fremtid.
Jeg skal ikke noget hele ugen, og i tager vel
snart til Afrika?
xx Mira. 

Jeg sendte beskeden og der gik ikke mange 5 minutter før han svarede. 

Selv tak søde. Skal vi sige onsdag? 
Vi tager afsted torsdag aften og jeg tænker
at du også gerne vil se din BFF. 
xx Haz.

Jeg smilede af svaret, og takkede hurtigt ja. Onsdag - det var tre dage fra nu, hvilket vil sige at det er søndag. Jeg skrev hurtigt til Niall at jeg regnede med at kigge forbi torsdag inden de tog afsted, så han kunne godt have pakket før. Uden tvivl jeg skulle se min elskede best friend. Jeg lagde telefonen på natbordet, slukkede lampen og lagde mig til at sove. 

 

* * *

 

Der var efterhånden gået et par dage, og jeg havde dårligt hørt fra drengene. Jeg havde hængt ud med Amy, men hver gang Matt ligesom blev bragt på banen, blev jeg utrolig utilpas. Jeg havde fortalt hende det, og hun havde totally begyndt at skælde mig ud, fordi Harry havde slået ham - derfor var hun ikke min ynglingsperson lige nu. Vi var faktisk blevet utrolig meget uvenner, og jeg var virkelig skuffet over at hun ikke kunne se at det helt klart var Matt, der var problemet. I de sidste par dage havde jeg derfor hængt ud med Perrie, Danielle og Eleanor. Det var super hyggeligt, vi havde væres på stranden og shoppet osv. rigtige tøseting - hvilket var rart at gøre med andre end Amy... 

Det var onsdag morgen/formiddag og jeg havde en aftale med Harry, hos ham omkring klokken 3 i eftermiddag, derfor havde jeg ca. 3,5 time til at få gjort hvad jeg skulle have gjort. Jeg havde fortalt Niall at jeg skulle derover, og han virkede ikke specielt glad for det, men det må han nu helt selv om, planen var at skulle derover i hvert fald. Harry og jeg havde skrevet en del sammen, i de her dage - hvilket pigerne havde opdaget, og jeg måtte jo ligesom forklare mig. Heldigvis ville de ikke sige noget til nogle, for jeg ved Ni ikke ville blive glad for det - overhovedet ikke faktisk. Selvfølgelig havde jeg også skrevet og snakket i telefon med Niall, det gjorde jeg like hver dag - jeg kan jo ikke undvære barnet, og jeg har lige fået ham tilbage. 

Jeg havde slappet af, været i bad, og var nu i gang med at finde min helt nye skjorte jeg havde købt sammen med pigerne frem. Den var egentlig hvid, men samtidig fuldkommen dækket med Micky Mouse hoveder og kortærmet, dejlig skjorte. Jeg kiggede ud af vinduet, for at se vejret, og greb derefter mine halvlange mørkeblå deminshorts, hvilket passede til skjorten - og gjorde mit outfit læks. 

Da tøjet nu sad udenpå min krop, skjorten proppet ned i shortsne så det så lækkert ud, stod jeg nu overfor mit spejl, som var placeret bag og ved siden af mit make-up bord. Sådan i en vinkel, så det var over bordet, men samtidig et stort spejl, så man kunne se hele outfittet. Jeg vil kalde det et vinkelspejl, yup - vinkelspejl. Det blev til en naturlig make-up, egentlig kun noget mascara og en smule concealer for ikke at se helt død ud. Håret hang bare løst og så var jeg egentlig klar til at tage afsted, hvilket også passede da jeg skulle være der om 10 minutter, og det ca. tog 7 minutter at gå derover. 

Mine søde boots var min ven og passede til stilen, så den havde jeg placeret på mine fødder, for at vandre mod den kære Harry. I min lille taske lå min telefon og mine nøgler - eftersom man skal låse efter sig, når man forlader lejligheden. 

Det eneste der gjorde at jeg kom en smule for sent, var at jeg mødte et par fans der ville tage billeder med mig - jeg vil altid elske den slags. De fleste piger er simpelthen så søde. Derudover spurgte de om jeg vidste hvor Harry boede, og der blev jeg pludselig i tvivl om hvad jeg skulle svare - men valgte at svare, at som en ven af drengene, vidste jeg det godt ja. De var ca. 2 minutters gang herfra, og de spurgte om jeg ville følge dem derhen. Eftersom jeg selv skulle der hen, kunne det vel ingen skade tage - han elsker fansne, i do know that. Jeg valgte derfor at ringe til ham, for at sige at han skulle komme ud til porten, og rigtigt nok åbnede han den lige da vi var 10 meter fra det, og de 2 piger jeg havde mødt gik amok. Jeg smilede sødt til dem, og de fik begge en krammer. Taknemmelige kan de sagtens være de piger, for jeg blev takket til skyerne, og derefter løb de over til ham og krammede ham - tog billeder osv. Jeg derimod, tog et hurtigt billede med pigerne og Harry, sammen, og smuttede derefter ind bag dem, for at forsvinde op i huset. Ikke fordi jeg ville være uhøflig, men jeg havde ligesom ingenting at gøre der længere.

Der gik kun 3 minutter før Harry lukkede døren bag sig. Jeg havde fundet køkkenet, havde taget et glas vand og stod og kiggede ud i baghaven. Utroligt nok var den virkelig velpasset, og jeg tvivlede stærkt på at det var Harry's arbejde.. 

"Søde piger du tog med herhen, Mira." Han lød en smule bitter, og jeg kiggede på ham med et smil, "Ja ikke? Det synes jeg også, de gav mig faktisk din adresse - så jeg kunne finde herhen." løj jeg. Jeg havde rigtigt nok fundet hans adresse på nettet, og billeder af hans hus mm., så i realiteten var det ikke en løgn. "De spurgte om vi datede Mira - det er rygter, og jeg er ikke sikker på at du kan håndtere den hate du med garanti får ud af det." Han sendte mig et bestemt blik, men smilede så bekymret til mig, og jeg blev en smule varm i kinderne. "Nu synes jeg at du strammer den med det der voksenpjat. Jeg kan godt håndtere det, ellers du, og resten af drengene er her til at hjælpe mig igennem det?" Jeg kiggede indtrængende på ham og han åbnede munden for at svare: "Joo, men"-"Godt, ingen problemer så." afbrød jeg og bevægede mig mod sofaen for at sætte mig ned. 

Trods den halvirriterende start, så var det nu hyggeligt nok at være sammen med Harry. Det var intet problem at finde ting at snakke med ham om, og jeg følte mig utrolig tilpas i hans selskab. Jeg smilede som en eller anden idiot hele tiden, grinede og havde det fantastisk - det samme gjorde han. Jeg havde af en eller anden mærkelig årsag fortalt ham om Amy, hvilket Niall ikke engang vidste endnu - det ville han vide i morgen, men han burde jo være den første til at få det at vide? Han er trods alt min bedste ven..

Timerne skred frem, og Haz og jeg havde lige besluttet at tiden sagde mad, hvilket min mave også gjorde. Derfor var det lige hvad det blev til. Harry ringede til Nando's og bestilte noget kylling af en art, jeg var ligeglad - jeg var bare sulten. Der gik ikke længe før den var her - heldigvis. "Der er fordele ved at være en smule verdenskendt" ordene forlod Harrys mund med et skævt smil og det hele kørte rundt. Jeg ville virkelig ikke have det sådan her med den dreng, men et eller andet sagde mig at jeg med garanti havde røde kinder efter det smil. 

Vi spiste, vi vaskede op, eller vi puttede det i opvaskemaskinen og den gjorde det for os, vi snakkede, vi grinte, vi jokede, vi pjattede, vi sloges - alt i alt havde vi det fantastisk. I hvert fald havde jeg det fantastisk. Og i den gode stemning var det tid til at tage hjem. Klokken var 23, og jeg skulle hjem til Niall i morgen formiddag. Derfor stod vi lige nu begge to ude i gangen, fordi jeg skulle til at hjem. Mine boots var igen placeret på mine fødder, og jeg havde lånt en af Harry's trøjer, eftersom temperaturen var faldet en del siden jeg gik fra min egen lejlighed. 

"Tak for i dag Hazbas!" Jeg smilede lidt, tidligere da jeg havde kaldt ham det, endte det i en mindre slåskamp, men jeg tog chancen, for jeg vandt tidligere. Den indre Mira hopper og danser af glæde, en nuttet lille sejrsdans. Han svarede ikke med andet end at ryste på hovedet. Jeg smilede lidt og vendte mig om for at tage fat i håndtaget. Da jeg havde fanget det vendte jeg mig igen, for at sige farvel en sidste gang. Jeg havde virkelig ikke lyst til at gå.

Harry havde i mellemtiden trådt et skridt tættere på og placeret henholdvist en hånd på min lænd og på min kind, for derefter at kigge indtrængende på mig. Jeg løftede blikket og kiggede nysgerrigt og afventende på ham, mens mit hjerte hamrede derudaf, i fuld firspring, spændt på hvad hans næste træk ville være.

 

________
 

2679 ord venner... Here you go. 

Hvem havde regnet med det her, og hvad synes i om denne mindre drejning på historien? Personligt hader jeg den... 

See ya soon lovers. ♡
PS: håber I har haft en svedig sommer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...