My Best Fucking Friend ♥. - 1D

Mød 19 årige Mira Summers, bedste veninde til Niall James Horan, 1/5 af boybandet One Direction, eller i hvert fald tidligere bedste veninde. Siden Niall flyttede til London, for halvandet år side, har de set hinanden 2 gange, og snakker nu ikke sammen længere. Mira har svært ved at vænne sig til hverdagen uden Niall, også selvom hun er flyttet til London, og jævnligt spiser på hende og Niall's ynglings resturent - Nando's. Men inden for den sidste måned er hun blevet stoppet flere gange på gaden, blevet spurgt om billeder og er blevet spurgt ind til Niall, hvilket er at strø salt i såret. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at glemme drengen, der har været der for hende, siden hun kunne snakke. Hvad sker der når drengene kommer på Nando's, samtidig med Mira? Og hvad med alle de mystiske telefonopkald fra fans der spørger ind til Niall? Kommer hun nogensinde til at snakke med Niall igen? Eller er det en drøm der aldrig kommer til virkelighed? Vil de nogensinde få det samme forhold?

80Likes
95Kommentarer
17564Visninger
AA

10. Kapitel 8. - What happend here?

Miras synsvinkel.

Jeg vågnede op med en dunkende hovedpine, som virkelig var slemmere end den plejer at være! Følelsen af at ens hoved er ved at eksplodere, bare man vil rykke sig en smule, og ens mave er helt fucked. Dette er tilfældet af min tilstand lige nu, hvilket faktisk ikke helt passer mig. Jeg var ikke længe om at finde vej ud til toilettet da min mave vendte sig og synes at maden fra i går skulle op igen.

Jeg knælede foran toilettet og forsøgte at holde håret tilbage imens det der skulle op, bevægede sig op. Jeg kunne mærke en tage fat i mit hår men tænkte ikke videre over det. Et forvirret host forlod min mund, imens jeg kørte armen over panden så den smule sved der var på den, i stedet var på min arm. Derefter satte jeg mig op ad væggen, for lige at komme til mig selv igen. Fandens tømmermænd! 

"Du ser ikke for godt ud Mi!" kom det grinene fra en hvis lyshåret fyr, som vidst nok havde ligget ved siden af mig hele natten - Niall. Jeg langede ud efter ham, og det endte med at blive et puf i maven, hvilket gjorde at kan knælede over toilettet, og brækkede sig, hvilket fik mig virkelig til at grine en del! Selvom det faktisk var ulækker af helvede til. "Du ser nu heller ikke for fin ud Ni," grinede jeg da han var færdig. Og han slog sig ned ved siden af mig.

"Hvor meget husker du fra i går?" jeg vendte mit hoved om og kiggede med store øjne på Niall. Jeg vidste godt hvad han hentød til - kyssene. Der var meget inden i mig der sagde at jeg skulle sige jeg ikke kunne huske noget, og noget andet sagde mig - aldrig lyv for din bedsteven, derfor valgte jeg kort at svare "Det hele," og så kigge ned i fliserne ved min side, altså den side Niall ikke sad på. 

Efter et minut eller to, åbnede jeg munden "Hvad med di-" "-Det hele Mira." han afbrød mig. Niall afbrød mig aldrig. 

Bare af at tænke tilbage på aftenen igår, kom smilet frem, selvom jeg dog holdt det igen. Det er forkerte følelser at have om sin bedste ven, derfor blev jeg nød til at holde det skjult. Jeg kiggede nervøst på Niall som kiggede lettere nervøst på mig også. Lige der havde jeg bare lyst til at trykke læberne imod hans igen, men tankes forsvandt hurtigt mit hoved.

"Du hentyder til kyssene, am I right?" Mit blik lå stadig på Niall, som havde slået øjnene over på væggen, og han lavede et langsomt nik med hovedet hvilket fik mig til at blive endnu mere nervøs. Jeg vidste at han havde været virkelig fuld, og jeg havde inderst inde håbet på at han ikke kunne huske det, og at den her samtale ikke skulle finde sted. "Skal vi ikke bare blive enige om at det var venskabeligt?" Jeg kiggede på ham. Ordene gjorde helt ondt at sige og endnu mere ondt da han hurtigt nikede på hovedet. 

Jeg smilede, og lagde armene omkring ham i et venskabeligt kram, og han var ikke længe om at gengælde det. Da jeg trak mig væk igen, rejste jeg mig og satte kursen mod køkkenet, min mave kaldte på mad, også selvom det muligvis vil komme op igen. Jeg tog chancen. 

____________________________________________________________________

Niall's Point Of View:

Jeg så efter hende da hun gik, men blev selv siddende på gulvet et øjeblik endnu. Så snart hun var ude af syne, sank min krop sammen og jeg kørte opgivende en hånd igennem mit hår. 

For fanden da!

Jeg havde jo ikke lyst til at glemme det..

Jeg lukkede mine øjne og gennemgik aftenen for mit indre blik - lige fra hændelsen med Matt, til godnatkysset i går aftes. IH, hvor det ærgrede mig, at Matt havde fået slået mig omkuld, inden jeg havde nået at få et slag ind - men næste gang jeg så ham, så skulle han nok få!! Jeg fnøs frustreret,  og rystede så irriteret tanken væk - det var ikke dét minde, jeg havde lyst til at genopfriske fra i aftes.

Kyssene..

Én ting var at vi kyssede første gang, da vi var fulde - det var ikke ligefrem noget 'særligt' eftersom stortset ALLE gjorde sådan noget. Men den anden gang, hvor jeg bad om godnatkysset.. Havde jeg ærlig talt ikke regnet med at hun rent faktisk ville gøre det... Men at hun så havde gjort det - endda i tæt på ædru tilstand - havde helt taget pusten fra mig. 

ARGH! Fuck.

Jeg stønnede opgivende og smuttede hurtigt i et par løstsiddende sorte bukser og en grå v-halset T-shirt. V-halsen gjorde at man kunne ane det øverste af mine nærmest ikke-eksisterende brystmuskler.

Jeg burde virkelige tage og træne lidt mere, tænkte jeg og blev enig med mig selv om at jeg blev nødt til at spørge Harry om vi ikke skulle begynde at træne sammen. Både ham og Liam gik jævnligt ned og trænede, men at dømme efter Harrys højrehånd igår, var det ham jeg skulle have hjælp af hvis jeg ville andet end at se godt ud - og med typer som Matt i nærheden vidste jeg, at jeg blev nødt til det.

Jeg plaskede lidt koldt vand i hovedet så jeg vågnede lidt op, og derefter gik jeg ud til Mira som sad i stuen og zappede TV.

At se hende ligge der på min sofa, kun iført en af mine gamle T-shirts der var alt for stor til hende, gav mig et kæmpe sug i maven. Hvor ville jeg ønske hun ikke kun havde venskabelig følelser for mig!

'Nej, tænkte jeg så, tag dig sammen Niall. Hun er din  bedste veninde, og du må acceptere at hun ikke vil det samme som dig.'

"Har du sovet godt, sukkermus?" spurgte jeg og sendte hende det mest charmerende smil jeg kunne mønstre så tidligt om morgenen med tømmermænd.

Hun så op på mig og smilte flabet. "Som prinsessen på ærten," svarede hun og rejste sig langsomt op i siddende stilling. "Er du sulten? Så fixer jeg noget morgenmad til os," fortsatte hun og rejste sig for at gå ud i køkkenet.

"Har du glemt noget?" spurgte jeg og stoppede hende ved blidt at gribe fat i hendes arm, "Jeg er altid sulten - ligesom dig. Men glem det, du har sørget for mig de sidste mange gange, så i dag er det min tur - vær klar om 5 minutter, så smutter vi på Starbucks," sagde jeg kørte en hånd gennem mit uregerelige morgenhår. 

"Niall," spruttede hun protesterende, "Jeg har tømmermænd og jeg ligner lort - jeg kan da ikke gå ud i offentligheden om 5 minutter!" sagde hun men stoppede dog op da hun mærkede min hånd på sin arm.

"Du ligner altid en million min blomst," svarede jeg med et blidt smil, "5 minutter sveske, så er vi dem der er skredet." Jeg grinte lidt selv af alle de kælenavne jeg pludselig fyrede af, men jeg havde besluttet mig for at i dag skulle være end længe savnet "Ni&Mi-dag" så intet kunne ødelægge min dag.

Hun rullede med øjnene men forsvandt dog ind på mit værelse.

Imens hun gjorde sig klar, tog jeg hurtigt sko på og greb nøglerne til lejligheden samt mine ynglings Ray-Ban solbriller, da jeg kunne se solen titte frem bag gardinerne i stuen.

Præcis 5 minutter efter hun var gået, dukkede Mira op iført en af mine nyeste skjorter og nogle cowboyshorts der i hvert fald ikke var mine. "Hvor har du shortsene fra?" røg det ud af mig med en let undren i stemmen.

Hun smilte lidt genert. "Jeg fandt dem i dit skab - jeg efterlod dem her sidst jeg overnattede her, så jeg havde til en næste gang - det er så bare halvandet år siden nu. Hvordan ser jeg ud?" spurgte hun så og snurrede en omgang rundt om sig selv så hendes flotte blonde hår blafrede let.

Jeg skubbede solbrillerne op i panden og lod blikket glide op og ned af hende og måtte anstrenge mig for ikke at falde helt i staver. "Du ser dejlig ud," svarede jeg med et hurtigt smil, "Men vent lidt!" sagde jeg så da jeg fik en pludselig idé, og derefter løb jeg ind i et af de andre rum i lejligheden, hvor jeg opbevarede mine hatte - for ja, sådan et rum havde jeg.

Jeg fandt hvad jeg ledte efter; en let, gul solhat og snuppede den fra knagen. Lou ville være glad for der endelig var nogen der benyttede hendes nøje valgte sortiment, tænkte jeg tilfreds da jeg gik ud til Mira i entreen igen. Jeg placerede den solidt på hendes hoved og nikkede godkendende.

"Lige som jeg havde tænkt - den passer perfekt! Og nu ligner ud også en solstråle," sagde jeg med et kækt smil og placerede solbrillerne så de hvilede på min næse igen, hvor de burde sidde.

"Er du klar?" spurgte jeg så, og da hun nikkede med et forlegent smil på læben, åbnede jeg døren for hende og førte hende blidt med en hånd på hendes ryg, ud gennem døren, spændt og forhåbningsfuld over hvad denne dag ville bringe.

____________

Undskyld for den alt for lange ventetid venner...

Vi har lidt en forventning om at den her novelle skal afsluttes nu her, så der vil komme nogle kapitler oftere end der er gjort det sidste stykke tid. :)

Have fun, skolen starter snart - hvilket betyder mindre tid, men vi prøver.

Lots of love.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...