My Best Fucking Friend ♥. - 1D

Mød 19 årige Mira Summers, bedste veninde til Niall James Horan, 1/5 af boybandet One Direction, eller i hvert fald tidligere bedste veninde. Siden Niall flyttede til London, for halvandet år side, har de set hinanden 2 gange, og snakker nu ikke sammen længere. Mira har svært ved at vænne sig til hverdagen uden Niall, også selvom hun er flyttet til London, og jævnligt spiser på hende og Niall's ynglings resturent - Nando's. Men inden for den sidste måned er hun blevet stoppet flere gange på gaden, blevet spurgt om billeder og er blevet spurgt ind til Niall, hvilket er at strø salt i såret. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at glemme drengen, der har været der for hende, siden hun kunne snakke. Hvad sker der når drengene kommer på Nando's, samtidig med Mira? Og hvad med alle de mystiske telefonopkald fra fans der spørger ind til Niall? Kommer hun nogensinde til at snakke med Niall igen? Eller er det en drøm der aldrig kommer til virkelighed? Vil de nogensinde få det samme forhold?

79Likes
95Kommentarer
17780Visninger
AA

4. Kapitel 2. - I've Missed You.

 

Niall’s synsvinkel.

”Niall,”

Hviskede hun lavt og jeg kunne se på hende, hun helt havde mistet pusten, og bare stod og stirrede blindt på mig, som om det ikke var gået op for hende, hvem jeg var.  Jeg trykkede hende hårdt ind til mig et par minutter endnu, inden jeg blidt løsnede mit greb, og tog hende lidt ud fra mig, så jeg kunne se hendes savnede, velkendte ansigt, dog uden at give helt slip.

Jeg indprentede mig alle detaljerne i hendes ansigt, og mindedes dem samme tid – lige fra den lille skønhedsplet hun havde over venstre øje, til hendes glimtende, nougatbrune øjne, videre ned til hendes søde smilehuller i både højre og venstre side, inden mit blik sluttede ved hendes markante kraveben.

Det var lige før, jeg selv mistede pusten – synet af min bedste veninde, fra siden vi kunne gå, gjorde mig helt målløs, og samme tid enormt glad.

Hold kæft, hvor havde jeg egentlig savnet hende!

Jeg mener – jeg er vant til at flere tusind skrigende piger råber efter mig, og spørger mig om jeg vil gifte mig med dem og sådan noget, og mange af vores fans er da også virkelig pæne, uden tvivl – men Mira.. Hun er unik.

This girl. THIS GIRL!

Det var 1 ½ år siden vi rigtig havde haft tid til virkelig at være sammen – være Mira & Niall, bare hende og jeg.

Misforstå mig ikke, jeg elskede hvad jeg lavede, og jeg elskede drengene mere end noget andet! De var suverænt mine bedste venner, dem jeg stolede på og dem der altid kunne få mig i bedre humør, og som delte samme kærlighed for musik, som jeg selv. At tournéer rundt omkring i verden, var noget jeg aldrig ville blive træt af, på trods af vi dårligt havde været i halvdelen af den endnu. Det var det fedeste, at gøre det man elskede, sammen med nogle man elskede, for som et gammelt ordsprog siger:

”Do what you love – love what you do!”, right?

Men Mira havde altid været der for mig, lige siden vi lærte at gå, altså.

Jeg lyste op i et kæmpe smil til hende, vel vidende, at det altid gjorde hende glad. ”Jeg har savnet dig, sukkermus,” sagde jeg lavmeldt, kun lige højt nok til at hun kunne høre det, og brugte det kælenavn jeg havde givet hende.

Hun åndede endelig ud og brød sit trancelignende blik, og lod dermed sine øjne møde mine.

Hun smilte forsigtigt, som om hun var i tvivl om, hvordan hun skulle reagere, og hendes blik flakkede lige rundt i restauranten engang.

”Det er godt at se dig, Cupcake,” mumlede hun og brugte også mit kælenavn, dog en smule tøvende.

 

”Hvordan har du det?” spurgte jeg blidt og så blot på hendes charmerende øjne. Sjovt, jeg syntes faktisk de havde mistet lidt farve? Jeg huskede hendes øjne som værende dybt mørkebrune, med et kækt og glad glimt i øjet.

Det var sikkert bare mig..

”Okay,” svarede hun med et lille smil og lod sin ene hånd glide lidt op ad ned af den anden arm, og så vidt jeg huskede, var det et tegn på nervøsitet.

Men hvorfor skulle hun dog være nervøs i nærheden af mig?

”Vil du ikke med hen at sidde? Drengene vil gerne hilse på dig, og jeg vil enormt gerne snakke lidt!” sagde jeg entusiastisk og så hurtigt tilbage mod drengene, som sad og stirrede hen på os, mens de sikkert prøvede at regne ud hvem hun var – de havde ikke mødt hende mere end 1 gang, en gang hvor vi alle var hjemme i Mullingar, i anledningen af X- Factor.

Hun så hurtigt på sin mobil, og så igen usikker ud. ”Det ville være fedt, men jeg bliver nødt til at smutte – jeg har en aftale inde i byen, om 10 minutter, som jeg virkelig ikke må komme for sent til,” undskyldte hun let og skar en undskyldende grimasse.

Jeg så overrasket på hende. Ikke fordi hun skulle noget – jeg mener, alle folk har ret til at have deres egne planer, men eftersom jeg kendte hende, kunne jeg godt fornemme det – hun løj.

Hvorfor hun gjorde det, gad jeg virkelig godt at vide…

”Oh, okay. Helt i orden,” sagde jeg og smilte til hende, dog ikke helt så stort som før.

”Så men ehm.. så smutter jeg bare..” sagde hun og trak sig langsomt baglæns, væk fra mig.

”Ja vi gør – pas godt på dig selv!” svarede jeg og så fortsat på hende. ”Men ehm, Mira??”

Hun stivnede og så et kort sekund på mig som et forskræmt dyr.

”Kan vi ikke mødes inden for den nærmeste fremtid? Drengene og jeg er i London et stykke tid, så jeg ville vildt gerne hænge ud med dig igen! Jeg savner dig,” sagde jeg så og sænkede stemmen lidt, da jeg sagde det sidste – ikke fordi jeg var bange for at indrømme det, og lade folk vide det, men fordi jeg ville have hun skulle forstå – hun lyttede altid ekstra meget, når man sænkede stemmen og snakkede blidt til hende.

Hun nikkede langsomt, men mødte dog ikke mit blik, mens hun igen begyndte at bevæge sig væk. Så så hun pludselig op på mig, med et stenet blik.

”Og jeg savner også dig, Niall. Virkelig meget,” mumlede hun stille, kiggede væk, og forsvandt så helt.

Jeg stod stille lidt, men trak så på skulderen, og smilte stort – bare det at se hende, kunne redde mine dage. Jeg vendte mig selv om, og marchede tilbage til drengene, hvor jeg slog mig ned, helt glad og opløftet i humøret.

”Hvem var dén babe?!” spurgte Harry straks og kiggede på mig med store øjne.

”Ja – hende gad jeg godt kende!” indskød Zayn og var enig med Harry.

Jeg så blot på dem med et stort smil, men et advarende, drillende blik. ”Det er Mira Summers, min bedste veninde. Og I har bare at holde jer væk – især dig, Hazza! Desuden, hvis I nu var opdraget med lidt manerer, ville I kunne huske hende – i mødte hende dengang ved X- Factor showsene!” sagde jeg og sendte Harry et ekstra advarende blik, dog for sjovt, men med en del alvor i – han skulle ikke begynde på noget med hende; that pervert Harry!

”Det kan jeg faktisk godt huske,” udbrød Liam og så tænkende ud.

”Da vi var i Mullingar i anledning af showsene. Der mødte vi hende – jeg syntes nok jeg havde set hende et sted før!” fortsatte han, og lignede en, der lige havde fået en fed gave, da det gik op for ham.

”ÅÅÅRH, jaerh!” kom det fra Louis, ”Det tror jeg faktisk godt, jeg kan huske. Det var hende den blonde tøs, som fortalte alle de sjove ting, om dig, fra da du var lille af, Nialler!” sagde han og grinte af sig selv. ”Åh ja, det var tider!”

Jeg smilede tilbage til ham og rystede let på hovedet – han var skør. ”Præcis hende, ja,” nikkede jeg samtykkende og så på resterne af min mad, som jeg straks skovlede ind – intet mad skulle gå til spilde, når Niall James Horan var til stede!

--------------------------------------------------
Selvom dagen egentlig havde været lang, og alle drengene var trætte, og havde jetlag, var der intet der kunne ødeligge mit fremragende humør – jeg var i London igen, og det samme var min savnede bedste veninde! Så ingen skulle få lov at ødelægge det.

Jeg gik små-fløjtende rundt om aftenen, i vores fælles lejlighed, og nynnede lidt af ’Kiss You’.

” If you don't wanna take - this – slow,

If you just wanna take - me – home..”

Jeg tog en af vorses macbook’s fra skrivebordet og slog mig ned i sofaen.

.. ” Let me say yeah a yeah a yeah yeah a yeah

-          AND LET ME KISS YOU!” nynnede jeg videre, men skrålede dog den sidste linje, mens jeg trommede på computeren, og ventede på den startede.

Louis og Harry slog sig ned sammen med mig og sendte mig et sigende blik, der ligesom sagde ’hvad fanden har du gang i?’ men jeg sendte dem bare et strålende smil.

Selv om hun havde været lidt mærkelig, havde det været dagens højdepunkt at støde på Mira i dag.

 

-----------------------------------------------

Sååååå har I et kapitel til! Hope you like x) Dette er skrevet af mig, Sara (uden H!) og vi regner med, at det så vidt muligt bliver mig der skriver Niall's synsvinkel, og Sarah der skriver Mira's :)

Tak fordi I følger med - glem endelig ikke at like, og evnt. kigge begge vores andre movella'er ud! 

Loove.. (Og jeg skal lige se War Horse - så går jeg i seng.. på trods af, at klokken er halv 2 om natten... tralalulalej! )

6/1 - 2013

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...