My Best Fucking Friend ♥. - 1D

Mød 19 årige Mira Summers, bedste veninde til Niall James Horan, 1/5 af boybandet One Direction, eller i hvert fald tidligere bedste veninde. Siden Niall flyttede til London, for halvandet år side, har de set hinanden 2 gange, og snakker nu ikke sammen længere. Mira har svært ved at vænne sig til hverdagen uden Niall, også selvom hun er flyttet til London, og jævnligt spiser på hende og Niall's ynglings resturent - Nando's. Men inden for den sidste måned er hun blevet stoppet flere gange på gaden, blevet spurgt om billeder og er blevet spurgt ind til Niall, hvilket er at strø salt i såret. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at glemme drengen, der har været der for hende, siden hun kunne snakke. Hvad sker der når drengene kommer på Nando's, samtidig med Mira? Og hvad med alle de mystiske telefonopkald fra fans der spørger ind til Niall? Kommer hun nogensinde til at snakke med Niall igen? Eller er det en drøm der aldrig kommer til virkelighed? Vil de nogensinde få det samme forhold?

80Likes
95Kommentarer
17578Visninger
AA

20. Kapitel 18 - It is obvious.

Mira's POW.

Det var som om at mit hjerte bankede lidt hurtigere da jeg så den mørkhårede krøltop stå og vente på mig, da jeg trådte ud i ankomsthallen. Jeg var heller ikke længe om at løbe hen til ham. Selvom jeg var kommet langt op af hullet, som jeg da jeg kom hjem fandt ud af at jeg var i, havde jeg manglet de 2 tosser der havde hjulpet mig langt hen ad vejen. Jeg var for alt i verdenen taknemmelig for at han virkede mindst lige så glad for at se mig. 

Personligt havde jeg glædet mig ultra meget til at se de der krøller igen, og kysse de velkendte læber. Alt i Irland virkede så fjernt og alligevel så velkendt. Jeg kunne ikke helt fornemme om det var positivt eller negativt. Selvom det havde været en tur jeg lige havde haft brug for, og at det altid er dejligt at komme hjem, kunne jeg godt mærke at min hverdag nu er i London, så selvfølgelig savnede jeg den forfærdelige storby. 

Alt jeg havde savnet var igen omkring mig, og jeg kunne ikke andet end at smile da Harry og jeg gik hånd i hånd ud imod bilen. Nu kunne jeg bare ikke vente med at se resten af de søde drenge og piger, jeg til dagligt brugte alt min tid på. 

* * *

Duften i min lejlighed, var præcis som jeg huskede den. Alt havde ventet på at jeg skulle komme hjem igen, jeg havde hørt det kalde, lige siden jeg landede med flyet. Jeg havde også bedt Haz om at køre lidt hurtigere, for at komme hjem lidt før. Jeg kunne ærligt ikke vente med at ligge i min seng. Alt var på alle måde velkendt, med så mange gode og dårlige minder, og ikke mindst sved og tårer! Når jeg tænker tilbage på alt det jeg har lavet ved denne lejlighed, kan jeg ærlig talt ikke andet end at smile. Den havde været forfærdelig grim da jeg købte den, og jeg havde virkelig puttet meget arbejde i.

Mit ellers fantastiske humør faldt ret langt ned, da tanken om hvem der havde hjulpet mig med lejligheden kom frem. Jeg kunne ikke engang få mig selv til at sige deres navne. Så hurtigt jeg kunne, pakkede jeg en stor taske (ud over min kuffert som var pakket i forvejen), og skyndte mig ud af døren. Da jeg satte mig på trappen, tvivlede jeg ikke mange 5 sekunder på hvem jeg skulle ringe til for at hente mig, og næsten hurtigere end jeg havde trykket på navnet og ringet op, var telefonen taget og jeg hørte den velkendte stemme i den anden ende af røret. "Hey Mi hva - "-"Vil du hente mig, nu? Jeg forklarer senere!" Jeg havde lyst til alt den snik snak, jeg ville bare gerne væk fra min lejlighed. Han var hurtig til at svare: "Ja selvfølgelig, jeg kører med det samme." Jeg åndede lettet op over at han ikke spurgte om mere, og jeg kunne nu bare sidde og trille tommelfingre og vente på at kunne se bilen ud af glasdøren. 

Der gik ikke mere end de 5 minutter jeg havde regnet med, før at jeg kunne se den velkendte bil, holde (TOTALT ULOVLIGT) ude foran døren til min opgang. Jeg grinede af parkeringen og ikke mindst af den måde Niall sprang ud af bilen og op imod døren, hvor han så mig og derefter stoppede op. Jeg gik imod døren, og han tog min ene taske, grinede kort og spurgte: "Hvad ehm, har du planer om at flytte ind eller hvad er grunden til de mange tasker." Jeg smilede da tanken om at bo sammen med Niall dukkede op. "Jeg tror jeg takker ja tak til dit tilbud," svarede jeg, blinkede med det ene øje og fortsatte "Ej, nej, jeg har bare lidt issues med min lejlighed, så jeg skal nok finde en ny - og jeg skal nok forklare, lad os nu bare komme væk." jeg smilede en smule forpint, alt jeg ville var at ligge ned og slappe af. 

Det tog mig ikke mange 5 minutter at finde Niall's sofa da vi kom ind i lejligheden, og det irriterede mig at han, selvom jeg ikke kiggede på ham, kunne formå at føle mig så nedstirret og skrøbelig. "Ud med sproget Mira, hvad sker der? Er det Matt igen? Har han opsøgt dig?" Alle de spørgsmål Niall sendte afsted forvirrede mig som bare fanden, og jeg kunne ikke andet at forklare. "Ja, og nej. Ja, det er kind of Matt, og nej han har ikke opsøgt mig." jeg tog en dyp indånding, og det gik op for mig hvor åndsvagt det her var - men det var sådan jeg havde det. "Jeg kom bare i tanke om hvordan min lejlighed så ud da jeg købte den, og hvor glad jeg egentlig er for den. Men efter det, kom jeg i tanke om hvem der havde hjulpet mig med at lave den, hvilket var Matt og Amy. Derfor begyndte jeg at føle mig utilpas, så jeg pakkede en taske og satte mig ud på gangen, og så ringede jeg til dig." Han kiggede på mig med løftede øjenbryn, og svarede derefter et simpelt "Årh". 

Efter min mindre forklaring, havde vi sat os i hans sofa og skruet op for netflix. Og jeg må ærligt indrømme at det var lige det jeg havde brug for. Jeg kunne ikke andet end at nyde dette selskab og hvordan Niall altid fik mig til at føle mig hjemme. Jeg ved ikke om det er fordi at vi har kendt hinanden i noget der føles som 100 år, eller om det er noget helt andet, men jeg er i hvert fald sikker på at elsker det. Egentlig havde jeg ikke registreret hvad vi så før nu, og da jeg opdagede at det var Glee smilede jeg endnu mere. Niall og jeg havde før han meldte sig til x-Factor en fast aftale når der kom et nyt afsnit af Glee på BBC, og jeg havde fulgt med i det lige siden. Ærligt indrømmer jeg at jeg havde den største øvdag længe, den dag Finn døde. Snøft.

Niall og jeg fik et kæmpe chok da min telefon lå uheldigt på bordet og derfor larmede som bare fanden da den valgte at ringe. Panisk løftede jeg den fra bordet og kiggede nysgerrigt på skærmen for at se hvem der ringede til mig. Tanken om en eller anden syg stalker faldt til jorden da jeg læste navnet på min næstenkæreste. Efter mit hjerte stoppede med at banke som en gallophest trykkede jeg på den grønne prik på skærmen og satte telefonen op til øret. Hurtigt blev jeg mødt af en bekymret stemme og min samvittighed fik det pludseligt mega forfærdeligt! Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde en aftale om at mødes med Harry og tage ud og spise. For pokker hvor min hjerne bare ikke fungerede optimalt efter alle de tanker den har tænkt inden for de seneste 2-3 måneder. Som håbet tog han imod mine undskylde ord og fortalte at han ville hente mig inden for de nærmeste 10 minutter og at jeg ikke behøvede ligne en million - heldigvis, for det havde jeg overhoved ikke tid til. Da jeg havde lagt telefonen fra mig kiggede jeg på klokken og blev overrasket over at uret allerede viste 18.15, jeg havde for alvor spildt hele min dag. På vej ud af døren til stuen hørte jeg Niall mumle spørgsmålet "Hvem var det?" og jeg svarede hurtigt at det var Haz som ville hente mig indenfor nu 5 minutter og jeg havde en smule travlt. Nærmest løbende skiftede jeg mine bukser til nogle andre bukser, om min nattrøje skiftede jeg ud med en pænere t-shirt. Det passede lige med at jeg var færdig da dørklokken ringede og jeg gik ud fra at det var Harry så jeg skyndte mig at sige farvel til Niall, hoppe i mine boots og løbe ned af trapperne ned til Haz som, jeg gik ud fra, ventede uden for døren.

Rigtigt nok havde Harry stået op ad hans bil og ventet på at jeg ville komme ned, og for at være helt ærlig, virkede han en smule gnaven over at jeg havde "glemt" vores aftale. Jeg havde jo ikke glemt den som sådan, jeg havde bare skudt den ud af hoved, og sat alarmen forkert til at den skulle komme tilbage.. Ups. 

Heldigvis for mig, skulle vi ikke det helt store sted, Harry fortalte mig i bilen, at det blev nandos vi skulle aflægge et besøg om mindre end 10 minutter. Det var virkelig længe siden jeg havde fået nandos, men på den anden side var det også længe siden jeg havde haft appetit til at spise det helt store, så det ville være totalt spild af penge - og mad - hvis man havde slæbt mig med på restaurant de seneste par måneder. 

Da vi trådte ind på nandos, stod der allerede en tjener, og inden Haz overhoved havde sagt noget, bedte tjeneren os om at følge med. Hun kiggede indtrængende og flirtende på Harry, hvilket fik mig lyst til at knække mig ud over hende, og da hun førte blikket videre til mig, fik jeg det sygeste dræberblik. Hvis man kunne dræbe med øjnene, så var jeg helt sikkert død nu! Hun var tydeligvis ikke særlig begejstret over at harry og jeg var sammen, selvom det ikke var sådan 100% officielt. Jeg vænner mig nok aldrig til alle de blikke man får af fans og lignende, når man kommer gående ned igennem byen sammen med en af drengene eller dagen efter der havde været en stor nyhed i et sladderblad, men det er jo en del af det her. Og jeg hellere en masse mærkelige blikke end at skulle undvære Niall.

Middagen forløb utrolig positivt! Vi hyggede os præcis som vi plejer, men jeg må ærligt indrømme at mine tanker flere gange landede på Niall og hvordan jeg bare havde forladt ham uden overhoved at fortælle ham noget som helst. Noget helt andet var at Harry på mange måder virkede fraværende og alligevel nærværende. Det var som om at han ville fortælle mig noget, men ikke kunne få sig selv til det. Jeg havde dog fået ham væk fra at være gnaven over at jeg glemte aftalen. Det var som om at det hele var langt mere okay, da jeg fortalte at Amy og (SUK) Matt, var indblandet i min pludselige indflytning hos Niall. Derefter gik alt flydende.

Jeg var for alt i verden nervøs da vi igen var på vej hjem fra Nandos, og Harry ikke havde snakket til mig siden vi var gået fra restauranten. Jeg havde forsøgt at snakke til ham, men jeg fik kun korte svar ud af det. Totalt blank på hvad jeg havde gjort galt sad jeg nu bare og kiggede ud ad forruden og ventede på at han stoppede bilen så jeg kunne komme op til Niall igen. Øv han var træls når han var sådan der.

Bilen stoppede endelig og jeg skulle lige til bare at sige farvel og så smutte ud da Harry tog en dyb indånding og sagde hvad han havde haft på hjertet, og jeg måtte ærligt indrømme at jeg var utrolig chokeret da jeg hørte ordene "Det her går ikke Mira." Min egen reaktion havde jeg slet ikke tid til at tænke over, det eneste jeg tænkte var hvorfor. Jeg kiggede derfor indtrængende på Harry, indtil han igen begyndte at snakke: "Jeg er ikke sikker på at du selv er klar over det, men det er jo ikke mig ud er forelsket i. Det er indlysende." - "Undskyld, men hvordan kan du være så sikker på det?" så frustreret som jeg nu engang var, kunne jeg ikke lade være med at snerre lidt af ham, når har skulle gøre sig klog på mig på den måde. Min eneste logiske tanke om hvorfor han ikke længere ville være sammen med mig, var hændelsen med Matt, og det var egentlig også derfor at jeg brød mere eller mindre sammen. Selvom jeg var ovre det på så mange måder, var det et svagt punkt som han tydeligvis ikke var klar over.

I mellem mine hulk havde jeg formået at fremstamme spørgsmålet: "Er det på grund af det der skete den aften med Matt?" og han havde hurtigt afvist det. Han begyndte på en længere forklaring om at jeg ikke måtte tænke sådan, og at jeg var en super dejlig pige. Men intet af det hjalp ligesom på dette. Hans reaktion da jeg spurgte om Matt var indblandet i det her valg, havde chokeret ham så meget at jeg jo nok måtte indse at det ikke var en del af overvejelserne.

Harry havde forklaret grundet til sit valg, og jeg var nu på vej op igennem opgangen efter en voldsom diskussion med mig selv om hvorvidt jeg skulle sige noget til Niall eller ej, begyndte jeg så småt at forstå og gennemtænke hvad han havde sagt til ham.Og jeg måtte nok erkende at han havde ret. Hvor forfærdeligt det end lyder, måtte jeg jo nok bare indse den hårde sandhed jeg i længere tid havde skjult for mig selv.

Jeg er forelsket i min bedste fucking ven.

______________________________________________________________

This is the end. Sidste kapitel, og der er ikke mere at komme efter (andet end en mindre hemmelighed i morgen). 

Dette har været en lang rejse, og Sara og Jeg (Sarah FJ) har brugt utrolig meget tid på den her. Der har været utallige skriveblokader, en masse mistet skrivelyst og der er også derfor det har taget os 100 år at afslutte denne historie. 

I sidste ende er vi begge tilfredse med resultatet og det håber vi selvfølgelig også at i er! 

Noget helt andet er at jeg i dag kan offentliggøre at jeg (Sarah FJ), som har skrevet Miras synsvinkel i denne historie, er den nye medforfatter på historien OneChat. Dette er også en Niall fanfic, så i må endelig tage et kig. 

Lots of love, og glædelig jul. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...