My Best Fucking Friend ♥. - 1D

Mød 19 årige Mira Summers, bedste veninde til Niall James Horan, 1/5 af boybandet One Direction, eller i hvert fald tidligere bedste veninde. Siden Niall flyttede til London, for halvandet år side, har de set hinanden 2 gange, og snakker nu ikke sammen længere. Mira har svært ved at vænne sig til hverdagen uden Niall, også selvom hun er flyttet til London, og jævnligt spiser på hende og Niall's ynglings resturent - Nando's. Men inden for den sidste måned er hun blevet stoppet flere gange på gaden, blevet spurgt om billeder og er blevet spurgt ind til Niall, hvilket er at strø salt i såret. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at glemme drengen, der har været der for hende, siden hun kunne snakke. Hvad sker der når drengene kommer på Nando's, samtidig med Mira? Og hvad med alle de mystiske telefonopkald fra fans der spørger ind til Niall? Kommer hun nogensinde til at snakke med Niall igen? Eller er det en drøm der aldrig kommer til virkelighed? Vil de nogensinde få det samme forhold?

80Likes
95Kommentarer
17741Visninger
AA

16. Kapitel 14. Moving On..

Niall's P.O.W

Selvom jeg havde været på nippet til at falde i dyb søvn da jeg sad og vågede over Mira ved sofaen, havde Harry's indtrængende stemme vækket mig helt. Jeg havde faktisk aldrig følt mig mere vågen - levende.

Jeg kunne mærke mit hjerte rasede derudaf jo tættere vi kom på Matt's lejlighed - adressen havde jeg fået af Mira engang for længe siden, så jeg vidste hvor hun var når hun skrev hun var hos Matt - en ting vi altid havde gjort, i tilfælde af vi fik akut brug for hinanden som dengang i Irland - det var skidesmart, for så havde vi adresserne på hinanden; så tæt var vores venskab.
Og lige nu, gjorde det mig ærlig talt ikke noget at jeg vidste hvor stodderen boede.

På trods af jeg var anspændt, havde jeg aldrig følt mig mere klar til at slås - ja faktisk følte jeg mig helt parat til at slå ihjel. Tanken om hvad det.. monster havde gjort mod min skønne, dejlige bedste veninde.. Det gav mig kvalme. Jeg havde aldrig haft en større trang til at hævne noget, og så var det ikke engang for min egen skyld, nej - det her var meget vigtigere.

GPS'en viste at vi var ankommet til destinationen da Harry drejede ind på en P-Plads ved foden af et lejlighedskompleks. Jeg håbede for Matt's skyld at han boede alene - det her ville ikke blive kønt.

Harry sukkede og lagde så en hånd på dørhåndtaget i bilen for at stige ud, men jeg stoppede ham ved at ligge en hånd på hans arm. "Vent," sagde jeg og var ikke klar over hvor kold og følelsesløs min stemme lød.

"Vi skal lige være enige om ting. Du ved godt jeg ikke går ind for vold.... Men det her er et helt enestående tilfælde. Det skal ikke nævnes for nogen - slet ikke Mira! På trods af hans kujon-agtige adfærd, ville Mira aldrig drømme om at skade ham, selvom hun aldrig kommer til at tilgive ham. Og netop derfor skal hun ikke vide noget som helst om det her. Det bliver første og sidste gang nogensinde omgåes Matt igen - det slutter her." jeg lød stadig kold, men også bestemt.

"Er vi enige?" spurgte jeg så rykkede blikket hen til ham. Harry gengældte mit blik, nikkede, og så lige så beslutsom ud som jeg følte mig.

Derefter steg vi begge ud af bilen og fandt hurtigt frem til Matt's lejlighed på 1. etage. Harry løftede en arm da vi nåede døren, og hamrede på den med en knyttet næve.

Vi hørte lyd indefra og to sekunder efter blev døren åbnet af en søvndrukken Matt, der var iført samme tøj som han havde haft på i gyden, gik jeg ud fra, at dømme efter hans åbne bælte, den krøllede skjorte, og stanken af alkohol der slog os i møde.

Jeg sendte ham et falsk smil. "Hej Matt! Kan du huske os?" sagde jeg så, og uden at tænke havde jeg svunget min højre arm tilbage, knyttet næven, og 2 sekunder efter svingede den gennem luften og ramte ham lige på kæben, så hans hoved fløj tilbage og han mistede balancen og derfor snublede et par skridt tilbage, så Harry og jeg kunne træde ind, hvilket vi gjorde.
Jeg lukkede døren efter os, for at dæmpe larmen så meget som muligt så nysgerrige naboer ikke ville komme og forstyrre os.  "Det her skal nok blive underholdende," sagde Harry med et skævt smil og så på mig. Jeg gengældte blot hans smil og drejede så koldt mit blik over på Matt.

 

Harry's P.O.W

Jeg var ærlig talt imponeret over Niall's svingende højre arm - den sad squ godt. Efter at have tjekket at døren var lukket bag os vendte jeg mit iskolde blik mod Matt der lå og snoede sig som en orm på gulvet. Jeg gav ham et solidt spark i sidden og spyttede derefter på hans klamme, ucharmerende krop og væmmedes ved synet. "Rejs dig," snerrede jeg sammenbidt.

Jeg var ikke selv klar over hvor stor afsky jeg var i stand til at føle for et andet menneske, men hver gang synet af en skræmt og krænket Mira dukkede op for mit blik, blev væmmelsen og afskyen større. Jeg hadede Matt af hele mit ellers så gode hjerte, og jeg var ikke ét sekund flov over at indrømme det - jeg ønskede intet andet end at skade ham, og at han led. Så vred var jeg.

Matt kravlede langsomt op i en halvt siddende halvt stående stilling og så groggy op på skiftevis mig og Niall - han var ikke sikker på hvor han skulle se hen, men jeg var sikker på at hvis han ledte efter den af os der ville stoppe der her først, skulle han kigge på Niall, for jeg havde ikke tænkt mig at stoppe før han ikke længere trak vejret.

"Hva.. hvad laver I her?" fremstammede Matt, næppe hørligt og lige da jeg skulle til sparke til ham en gang til, for at se hvordan hans grimme fjæs kunne blive ommøbleret, udstødte Niall en nærmere dyrelignende lyd, end menneskelignende. "Hvad vi laver her?!??! HVAD FANDEN TROR DU SELV, DIT KLAMME SVIN!!!" Hans stemme var lav men faretruende i starten, men det sidste af sætningen råbte Niall, hvorefter han placerede endnu en lige højre, denne gang i Matt's ribben.

"Du skal aldrig, ALDRIG, nogensinde nærme dig Mira igen! Og du skal aldrig, NOGENSINDE kontakte hende igen! Hvis du ser hende på gaden, skal du MED DET SAMME vende om og forsvinde - fra nu af har du en maks radius, så du MÅ IKKE opholde dig i en radius af 2 kilometer af Mira, er det forstået?!!?!?!?!" fortsatte Niall og hver gang han hævede stemmen, ramte hans knyttede næve Matts krop. Matt hostede da den sidste knytnæve ramte ham i maven og slog al luft ud af ham.

"ER DET FORSTÅET?!?!" råbte Niall og svingede Matt en syngende lussing. Matt hev efter vejret og så efter hånden ret sølle ud og lå da også sammenkrøbet op af væggen.

Jeg tog et hastigt skridt frem mod Matt og tog hårdt fat i kraven på hans skjorte mens jeg løftede ham op langs væggen. "Jeg har aldrig afskyet et menneske, så meget som jeg afskyr dig. Finder jeg ud af du har været så meget som tæt på hende, eller kontaktet hende - og tro mig, jeg finder ud af det - er du en død mand, og du vil opleve denne behandling som behagelig. GOT IT?!" jeg snerrede lavmælt og faretruende og løftede ham en gang ud fra væggen for derefter at hamre ham ind i den igen, så det gav en smæld. Matt nikkede anstrengt.

"GOT IT?!" gentog jeg, da jeg ville høre ham sige det højt. "Ja, jeg har forstået!.." han lød anstrengt og halvkvalt da han talte. "Godt. Klamme stodder!" hvæsede jeg så og slap ham så han faldt sammen og landede på siden på gulvet, hvilket tydeligvis smertede hans ømme ribben. "Og Matt?" tilføjede jeg så, og han kiggede træt op på mig. "Du burde overveje at flytte. Og for din egen skyld, ville jeg ikke sige noget til Amy om det her. Din køter," hvæsede jeg og afsluttede med et spark. Hvor jeg ramte, ved jeg ikke og jeg er også ligeglad.

Niall som ellers havde forholdt til stille under optrinnet, gik nu langsomt frem mod Matt og lænte sig "Jeg håber jeg aldrig, aldrig nogensinde ser dit grimme ansigt igen. Og hvis jeg gør - bliver det værst for dig," hvæsede han og afsluttede både samtalen samt hele dette optrin ved at svinge næven og give Matt et blot øje  - damn han svingede om sig med den knytnæve i dag!

Jeg fnøs for at udtrykke en form for foragt, og på samme tid fandt Niall's afslutning underholdende.

Matt spjættede og krøllede sig helt sammen efter Niall's sidste slag og Niall og jeg så på hinanden, nikkede en enkelt gang og gik ud af døren, som vi stille lukkede efter os. Ingen skulle vide vi havde været her.

Da vi igen sad i bilen og jeg startede motoren, kunne jeg fornemme Niall's sindsskifte og jeg kiggede hen på ham. "Er du okay?" spurgte jeg.

Han åndede tungt ud og nikkede langsomt. "Jeg har det bedre nu. Men Haz?" svarede han stille og så op på mig med nogle tunge, trætte øjne. "Kan jeg sove hos dig i nat? Det er den hurtigste vej til en seng, og jeg orker ikke mere i dag..-nat.. " jeg sendte ham et skævt smil. "Selvfølgelig kan du det. Jeg skal nok putte dig," tilføjede jeg så med en grimasse, hvilket fik Niall til at fnise let, og lyse lidt op så jeg igen kunne kende den glade Niall han ellers var. "Fedt mand. Men Haz?" sagde han og et alvorligt blik strejfede ham.

Jeg rynkede brynene. "Ja?" svarede jeg og drejede bilen ind på parkeringspladsen ved min egen lejlighed.

"Ikke ét ord til Mira, nogensinde. Okay?" spurgte han og så bekymret ud. Jeg drejede hovedet ud af vinduet og nikkede langsomt. "Det her er det sidste der nogensinde bliver sagt om den hændelse," svarede jeg og slukkede motoren da jeg havde parkeret.


------------------

Miras P.O.W

Jeg havde det fysisk dårligt, ligemeget hvad jeg lavede havde jeg det fysisk dårligt. Når jeg gik rundt alene fik jeg det skidt, hver gang jeg ikke var opmærksom på en berøring fik jeg det dårligt, og ikke mindst hver gang Harry forsøgte at kysse mig fik jeg det dårligt. Selv når Niall forsøgte at kramme mig fik jeg det dårligt og havde mest af alt lyst til at gemme mig væk. Jeg følte mig udnyttet, selvfølgelig gjorde jeg det, for det var det jeg var blevet - men jeg er helt sikker på at Matt overhoved ikke var klar over hvilke psykiske mén han har givet mig efter hans totalt upassende gøren. Det føltes som om at han vidste hvad han lavede og som om at han havde gjort det før, bare tanken skræmte mig. Jeg kunne ikke holde ud at være alene, men jeg blev på den anden side også utryg hvis folk kom for tæt på. 

Der var gået et par dage siden drengene var kommet hjem, og jeg tilbragte utrolig meget tid siddende på min flade numse og bare stirre tomt ud i luften. Jeg kunne ikke få det hele til at passe sammen oppe i mit hoved, og blev ved med hele tiden at skylde skylden på mig selv. Det havde lykkedes mig at få Perrie til at få det bedre, for hun havde følt en enorm skyldfølelse da hun fandt ud af hvad der var sket. Vi havde jo fulgtes hjem meget af vejen, så havde det været Perrie det havde været gået ud over, ville jeg nok også have det forfærdeligt!

Niall og Harry var utrolig enige i at der skulle passes på mig på alle måde, og kom gerne for sent til møder, hvis ikke en af pigerne var dukket op i min lejlighed for at 'tage over'. Det var fuldstændig ligemeget hvor mange gange jeg sagde at jeg bare kunne ringe dem op og så snakke sammen indtil de var lige uden for lejligheden. Og i dag var det El der skulle sove her - for jeg måtte overhoved ikke være alene. Det var muligt for mig at være alene, det var ikke rart, men jeg kunne sagtens gøre det - jeg var trods alt 21. I hvert fald sad El og jeg i min sofagruppe midt i min stue da min telefon ringede. Jeg havde siden overfaldet aldrig været mere bange, og turde nærmest ikke tage min telefon når den ringede - til mit held var det bare Harry, han skulle sikkert tjekke at alt var i orden, det gjorde ham og Niall hele tiden. Hihi, søøøøøøde drenge. Jeg tog hurtigt telefonen op til øret og sagde hej. 

El smilede kun som om at hun vidste hvad der foregik og jeg ventede på at Harry svarede, men i stedet for at snakke begyndte han at synge: "Can i lay by your side, next to you. You. And make sure you're alright, i'll take care of you, I don't want to be here, if I can't be with you tonight." Jeg smilede af hans søde efterspørgsel af mit selskab, og selvfølgelig sagde jeg da ja da jeg så at El allerede havde taget sin jakke på. Derfor fik jeg også bekræftet at hun godt vidste hvad der foregik, og det var derfor hun det sidste stykke tid havde siddet og skrevet på sin telefon. Harry havde sagt at han var på vej, og der gik ikke mange 5 minutter før han stod inde i min lejlighed og jeg sagde farvel til El. 

Krammeri var overhoved ikke slemt med pigerne, men lige så snart det har Harry, Niall, eller nogle andre mænd ville kramme mig blev jeg utryg og ukomfortabel i situationen. Det havde drengene fundet ud af og var derfor meget forsigtige når de skulle sige hej. Jeg havde brugt hele dagen med Harry, og havde egentlig bare siddet i den ene sofa og ham i den anden, vi snakkede dårligt sammen, men jeg var glad for at han var det - på den anden side kunne jeg godt forstå at han var taget hjem, for jeg havde virkelig afvist ham hele dagen. 

Han trådte ind og satte sig i sofaen, og jeg fulgte El ud, lukkede og låste døren efter hende - bare fordi jeg skulle være sikker på at den var låst. På vej ind i stuen hørte jeg Harry spørge for 10. gang i dag "Hvordan har du det smukke?", og jeg svarede ærligt "Forfærdeligt, men bedre nu hvor du er her". Jeg smilede da jeg trådte ind i stuen og han kiggede på mig med sit skæve smil. Han havde placeret sig samme sted som tidligere på dagen, og jeg gik over imod min plads igennem hele dagen. Jeg havde dog en smule ondt af ham, og valgte derfor at læne mig ind over ham og kysse ham, i stedet for at sætte mig ved siden af ham. Det var på alle måder ikke rart da han lagde sin hånd på min ryg, og derfor trådte jeg et skridt væk af ren frustration. Hvorfor skulle det gå ud over dem.

Jeg vendte mig om og gik ud imod badeværelset. Jeg kunne mærke tårerne i mine øjne, hvorfor mig.. Det hele var forfærdeligt og jeg greb min tandbørste for at børste mine tænder. Jeg gjorde mig klar til at gå i seng og trådte ind i stuen hvor Harry sad og så trist ned i sin telefon. Jeg græd stadig, det var forfærdeligt at jeg ikke engang kunne kysse den fyr jeg kunne lide, unden at blive utryg ved at han rører ved mig. Jeg gik hen til ham og han kiggede op på mig. Jeg tog fat i hans t-shirt og trak den over hovedet på ham, tog fat i min egen, trak den af og tog Harrys på. Tørrede kort mine øjne og spurgte ham om han ikke ville med ind og sove. Han svarede med et nik og rejste sig hurtigt op fra sofaen og gik mod soveværelset. 

Han børstede hurtigt sine tænder, og imens tog jeg resten af mit tøj af. Jeg ventede lidt med at ligge mig ned til han kom ind i soveværelset. Jeg stirrede bare tomt ind i væggen og kunne fornemme hans triste ansigt kigge på mig da han trådte ind af døren. Han gik over imod sengen, men jeg trådte ind foran ham idet han skulle til at kravle op i sengen. Lige meget hvor grænseoverskridende det var for mig, fortjente han det. Jeg tog hans hænder og lagde dem på min ryg, der hvor Matt havde lagt sine i starten. Jeg spændte kort op, men holdt hans hænder fast. Kort efter lagde jeg mine arme om hans nakke, og trak ham ind i endnu et kys. 

Helt ærligt så savnede jeg hans nærhed, det var bare forfærdelig ubehageligt at blive mindet om den aften hele tiden. Han smilte taknemmeligt da jeg langsomt trak mig væk fra ham igen, og lagde mig kort efter ned i sengen. Harry lagde sig ned ved siden af mig, dog med lidt afstand som de andre nætter. Jeg følte mig tryg ved at han var der, og jeg var taknemmelig for at han tog det så pænt. Jeg derimod kunne ikke holde det ud, og lagde mig derfor ind til ham, og trak hans arm hen over mig i håb om at han kom en lille smule tættere. "Jeg kan ikke komme tættere på Mira." grinede han, og jeg smilte og fniste lidt, "men..." jeg blev afbrudt da han kyssede mig i baghovedet, og jeg orkede ikke at genskabe min unødvendige sætning, derfor kyssede jeg bare hans hånd og lukkede øjnene i håb om at kunne sove uden alt for mange nightmares. 

-----------------------------------------------------

Heeeeey alle!

Jeg beklager utroligt meget den lange ventetid! Jeg har simpelthen haft monster travlt med skolen, stævne og fødselsdage!

Men nu fandt jeg endelig tid til at skrive, så I skal da ikke snydes for et kapitel ;-)
Næste kapitel bliver Sarahs fornøjelse, da jeg er i Frankrig hele næste uge på studietur.

Kom meget gerne med en kommentar til hvad I synes om kapitlet, eller generelt bare movella'en, så bliver vi glaaaaaade :)


- xxx fra os begge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...