My Best Fucking Friend ♥. - 1D

Mød 19 årige Mira Summers, bedste veninde til Niall James Horan, 1/5 af boybandet One Direction, eller i hvert fald tidligere bedste veninde. Siden Niall flyttede til London, for halvandet år side, har de set hinanden 2 gange, og snakker nu ikke sammen længere. Mira har svært ved at vænne sig til hverdagen uden Niall, også selvom hun er flyttet til London, og jævnligt spiser på hende og Niall's ynglings resturent - Nando's. Men inden for den sidste måned er hun blevet stoppet flere gange på gaden, blevet spurgt om billeder og er blevet spurgt ind til Niall, hvilket er at strø salt i såret. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at glemme drengen, der har været der for hende, siden hun kunne snakke. Hvad sker der når drengene kommer på Nando's, samtidig med Mira? Og hvad med alle de mystiske telefonopkald fra fans der spørger ind til Niall? Kommer hun nogensinde til at snakke med Niall igen? Eller er det en drøm der aldrig kommer til virkelighed? Vil de nogensinde få det samme forhold?

80Likes
95Kommentarer
17575Visninger
AA

14. Kapitel 12. - Help!

Miras P.O.W

Alting var mildt sagt overhoved ikke blevet bedre efter jeg mødte Matt, og efter jeg var blevet 'uvenner' med Niall. Imens de havde været væk, havde jeg følt mig så alene. Jeg havde ikke Amy længere, og havde derfor kun de andre piger at være sammen med - og de havde selvfølgelig også deres eget liv. Dog havde jeg snakket med Eleanor dagen efter alt det med Matt, Niall og Haz, og det var utrolig lettende at snakke ud med en, og føle at man kunne stole på en igen.

Pigerne og jeg havde haft en tøseaften fra mandag til tirsdag, og de er bare så fantastiske de piger. Jeg snakker super godt med dem begge to. El og Perrie havde selvfølgelig spurgt yderligere ind til det med Harry, som deres dejlige drenge havde fortalt dem om. Jeg havde forklaret, og så er der ikke mere ved det. Generelt havde vi bare haft en helt vildt hyggelig aften, og jeg kunne virkelig godt lide at bruge min tid med de piger. De var helt klart nogle jeg ville priortere min tid til. Derudover havde jeg det fantastisk i deres selvskab, og følte at jeg kunne opføre mig som jeg havde lyst til. Ikke helt på samme måde som jeg kunne med Niall, men god derhenad. Nu vi snakker om Niall, så var der ikke så længe til de kom hjem igen. Eller det vil sige 3 dage, og det er langt tid, men ikke så langt tid som det kunne have været. 

I mellemtiden imens drengene havde været væk, havde jeg været så heldig at anskaffe mig et arbejde et af de steder hvor jeg elskede at være - nemlig starbucks. De søgte tilfældigvis en medarbejder i min alder, og eftersom jeg har alt for meget fritid og ikke rigtig nogle veninder at bruge tiden med, tænkte jeg det ville være passende at bruge min tid på noget der i sidste ende gav mig penge. Derudover havde jeg taget mig sammen til at benytte det kort jeg havde købt til et fitness center, og derfor blive lækker. Derfor havde jeg brugt en del tid på at træne og så arbejde, derfor gik tiden en del hurtigere end hvis jeg bare havde tullet rundt derhjemme. 

Hver dag gik med at arbejde fra klokken 10 til klokken 16. Derefter havde jeg min træningstaske i baglokalet, og tog derfor direkte til træningscenteret. Der trænede jeg i 1-1,5 time, for derefter at løbe hjem, der var godt 5 kilometer - og så gik jeg i bad. Jeg havde hapset en af Nialls t-shirts fra hans lejlighed, som jeg jo havde nøglen til, og sov derfor med den. Jeg var efterhånden overventende for at se mine kære drenge igen. Heldigvis snakkede jeg med dem næsten hver aften. Eller jeg skrev i hvert fald med dem - og de havde det fantastisk. Indtil nu havde det været en god oplevelse for dem. De er ligesom kommet en smule ned på jorden igen, alt den opmærksomhed kan godt gøre at de glemmer bare lidt at der er folk der ikke lever med ret mange penge, derfor er jeg sikker på at det er nogle helt andre drenge jeg får hjem fra Ghana igen. 

Selvom der kun var 1 dag til de kom hjem, så var det forfærdeligt kedeligt at være herhjemme alene i mellemtiden. Trods min travle tidsplan (NOT), så havde jeg massere af tid til at kede mig - så det var lige hvad jeg gjorde. Til mit held skulle jeg ud og spise med pigerne i aften, og måske en tur i byen bagefter - det kom helt an på humøret og om vi havde lyst på det tidspunkt. Mit liv var forfærdelig kedeligt når de vigtigste brikker i mit liv, ikke længere er i nærheden. Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal overleve når de engang tager på tour. Det vil jeg faktisk slet slet ikke tænkte på. 

Der var 2 timer til at jeg skulle mødes med pigerne, vi skulle mødes nede på en eller anden restaurant jeg ikke ved hvad hedder, det står på en besked jeg har modtaget, og det tog ca. 15 minutter at komme derhen. Derfor hoppede jeg med det samme ud på mit badeværelse, smed mit tøj og tog mig et bad. Derefter hoppede jeg i noget pænt, men ikke alt for pænt, tøj og satte mig foran mit make-up bord. Som var en hylde og en stol lige ved siden af mit vinkelspejl. Derefter begyndte jeg at ligge en let make-up, som ikke var for voldsom, men stadig pænere end en hverdags make-up. Jeg var selv tilfreds med resultatet da jeg kiggede mig i spejlet, og jeg kiggede derefter på klokken og så at det var tid til at gå. Om lidt. Derfor gik jeg ud og tog min cowboyjakke, stak mine fødder i mine converse, for derefter at binde dem og så forsvinde ud af døren (og låse den) og gik imod den kære restaurant en kvarter herfra. 

Det var intet problem at finde restauranten og det var super hyggeligt at snakke med pigerne igen. Vi tog alle sammen et billede, og fik lagt det på instagram og twitter. Det gør man jo i den her verden - hvilket jeg nok aldrig vender mig til. Middagen var god, uden tvivl, men jeg kunne godt mærke at jeg aller mest havde lyst til bare at drikke mig pisse stiv. Det var længe siden, og eftersom pigerne var helt med på idéen, blev det besluttet at det var det vi gjorde. 

Vi var landet på en lille lokal bar, efter vi var gået fra restauranten. klokken var kvart i 4 og drengene kom hjem senere i dag. El var taget hjem for et stykke tid siden, fordi hun havde en aftale senere i dag, og til sidst havde det kun været Perrie og jeg tilbage. Vi havde haft det super sjovt, men var begge totalt smadrede og ville bare gerne hjem. Jeg havde fulgtes med Perrie det meste af vejen, vi skulle begge gå, og næsten samme vej hele vejen - derfor havde vi fulgtes. Nu var vi så noget til den part hvor jeg skulle gå alene resten af vejen. 

Jeg kunne fornemme en person gå bag mig og det gjorde mig en smule utryg. Jeg havde fået for meget indenbors, men forsøgte alligevel at ringe til Niall, som til mit uheld ikke tog telefonen. Langsomt spredte panikken sig i mig da personen pludselig nærmest åndede mig i nakken, og jeg skyndte mig at trykke på Harrys navn, så den ringede op til hans telefon. Heller ikke han tog telefonen og jeg fattede ikke hvorfor. En hånd lagde sig på min skulder, og skubbede mig ind i en mørk gyde. Jeg havde et håb om at en eller anden ville komme og opdage hvad der forgik, hvis jeg bare råbte højt nok - men klokken var næsten 4, derfor var der ingen mennesker vågne, og personen der havde lavet planer for min nat, havde tydeligvis ikke behov for en råbende pige, så derfor holdte han mig for munden. 

"Mira Summers" Jeg gøs da mit navn blev hvisket i mit øre, og alligevel forsøgte jeg alt hvad jeg kunne at gøre så meget modstand som muligt! Træningen den sidste uge, gjorde egenligt ikke andet end at mine muskler var trætte. Mine muskler havde ikke nået at bygge sig op igen, og var derfor bare trætte. Jeg gjorde hvad jeg kunne, men manden var langt stærkere end mig. Derfor da jeg gav lidt efter, slap han langsomt og jeg så mit snit til at løbe. Eller jeg troede jeg skulle løbe, jeg nåede 3 skridt før jeg blev slynget tilbage, og lagt ned på en ikke så pæn måde. Jeg ømmede mig en del, og kunne mærke at tårene samlede sig i min øjenkrog. Jeg var kort sagt rædselsslagen.

Følelsen af at være i dyb narkose ramte mig langsomt. Jeg havde som om at jeg stod ved siden af, og så på at en tilfældig mand, som kendte mit navn, var i gang med at gøre ting der ikke skulle gøres med andre end dem man elsker.

Derfor var det totalt urealistisk at høre mine bukser gå i stykker i åbningen og at de alt for hurtigt blev fjernet fra mit underliv, sammen med mine trusser. Det var kort sagt forfærdeligt, og jeg var mere end skrækslagen. (U)heldigvis skinnede månen, en lille stribe der gjorde at mit ansigt blev lyst op, og dermed kunne jeg se ansigtet på personen.

Hvorfor jeg ikke havde gennemskuet det på stemmen ved jeg ikke, men det skræmte mig endnu mere at han ville gå så langt. Hvis det her skulle ske for mig, hvorfor skulle de så gøres af en jeg kender, kunne det ikke være en tilfældig - jeg skal jo glo på ham her igen.

--

Jeg lå underligt krummet sammen, op af en væg i en tilfældig indgang til en baggård. Jeg forsøgte at rejse mig, men min krop var smadret. Jeg havde ondt i min hofte som jeg havde landet på da jeg blev skubbet. Jeg havde heldigvis fået mine bukser på, så godt som de nu kunne - og jeg ringede til El for jeg kunne huske at jeg havde forsøgt at ringe til Niall, men det var ikke lykkedes, resten stod stadig uklart. Hun tog den og lød træt, men lige så snart hun hørte min stemme virkede hun pludselig frisk. Jeg forklarede hvor jeg havde på fornemmelsen at jeg var, og der gik ikke mange 5 minutter før hun stod i baggården overfor mig og forsøgte at hjælpe mig op. 

"Det, det var..." jeg brød sammen da jeg skulle til at sige hans navn, og forklarede kort hvad der lige var sket. Sætningen blev afbrudt flere gange af mine hulk, og jeg forsøgte virkelig at holde mig på benene. Jeg afsluttede sætningen ude foran El's lejlighed med 3 små, utydelige ord, og hendes handlinger stoppede brat da jeg sagde: "Det var Matt."

 

------------------------------

Halløjsa!

Dette er egentlig kun et halv kapitel, men pga. Ventetiden synes vi at i skulle have det nu, og så kan i bruge tiden på at gætte på hvad der sker nu!

- Hvorfor tog hverken Harry eller Niall telefonen?

Hvorfor overfaldt Matt hende?

- Hvad sker der nu (?!?!?!?)

 

Vi har travlt med skolen pt, men vi arbejder så hurtigt vi kan!

Hope you enjoy.. Love u guys! - xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...