My Best Fucking Friend ♥. - 1D

Mød 19 årige Mira Summers, bedste veninde til Niall James Horan, 1/5 af boybandet One Direction, eller i hvert fald tidligere bedste veninde. Siden Niall flyttede til London, for halvandet år side, har de set hinanden 2 gange, og snakker nu ikke sammen længere. Mira har svært ved at vænne sig til hverdagen uden Niall, også selvom hun er flyttet til London, og jævnligt spiser på hende og Niall's ynglings resturent - Nando's. Men inden for den sidste måned er hun blevet stoppet flere gange på gaden, blevet spurgt om billeder og er blevet spurgt ind til Niall, hvilket er at strø salt i såret. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at glemme drengen, der har været der for hende, siden hun kunne snakke. Hvad sker der når drengene kommer på Nando's, samtidig med Mira? Og hvad med alle de mystiske telefonopkald fra fans der spørger ind til Niall? Kommer hun nogensinde til at snakke med Niall igen? Eller er det en drøm der aldrig kommer til virkelighed? Vil de nogensinde få det samme forhold?

80Likes
95Kommentarer
17587Visninger
AA

12. Kapitel 10. - Should I tell him?

Harry's P.O.V

Min ene hånd hvilede på hendes lænd og jeg kiggede indtrængende på hende. Min puls steg jo tættere mit ansigt kom på hendes, alt imens jeg ledte efter spor på en reaktion.

Tankerner fór gennem mit hoved - Ville hun gerne have jeg kyssede hende? Ville hun have jeg skulle stoppe? Ville hun føle sig krænket? Ville hun afvise mig? Dét håbede jeg virkelig ikke. Det sidste jeg ønskede var at skræmme hende væk, eller blive afvist. Jeg hadede at blive afvist. Ikke fordi det nogensinde var sket før, men jeg var bestemt ikke den bedste person til at håndtere en afvisning! 

Mira kiggede blot nysgerrigt og afventende op på mig - jeg var trods alt en del højere end hende - mens jeg havde en indvendig dialog kørende. Årh fuck det, tænkte jeg så og 2 sekunder efter mærkede jeg min arm der trak hende tættere ind til mig, mens mine læber lukkede sig over hendes let åbne mund.

Idét vores læber mødtes eksploderede en masse sommerfugle i min mave, som jeg ikke engang vidste var der. Hvad fanden? tænkte jeg, jeg plejede aldrig at have sommerfugle i maven når jeg var i nærheden af piger, eller kyssede dem. Men det her var heller ikke 'blot' en pige - det var Mira, som var den mest smilende, livsglade, dejligste babe jeg længe havde mødt. Og ja, en ting var hun altid var glad og smilende og det smittede, men hendes udseende også - i særdeleshed hendes krop. Selvom hun var et helt hoved lavere end mig og blev nødt til at stå på tæer når hun kyssede mig, havde hun den helt perfekte krop, hvis jeg skulle komme med min ærlige mening. Derudover havde hun det flotteste smil, og de sødeste smilehuller, og den måde hendes øjne strålede på når hun grinte... orh, fuck, tænkte jeg mens min hjerne kørte derudaf og plaprede løs om hvor dejlig Mira egentlig var, Du er hårdt ramt, Hazza...

Jeg kærtegnede blidt hendes kind med min tommelfinger mens jeg langsomt og modvilligt trak mit hoved en anelse tilbage og løsrev min mund fra hendes. 

Jeg trak vejret i hurtige små stød men flyttede mig ikke mere end en centimeter væk fra Mira, blot så jeg bedre kunne kigge hende ind i øjnene. Jeg lod den hånd der hvilede på hendes lænd stryge forsigtigt hen ad hendes arm og flyttede den op til hendes hånd der stadig hvilede halvt på dørhåndtaget

"Hvad siger du til bare at blive her i nat?" mumlede jeg åndeløst og da hun blot nikkede, helt forstummet uden selv at kunne formulere nogle ord, rettede jeg mig og og sendte hende mit mest charmerende smil - dét smil der normalt fik fansene til at gå i spåner.

"Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige," mumlede hun hvilket fik mig til at smile endnu mere, hvis det da overhovedet var muligt. Jeg var ikke sikker på jeg nogensinde ville kunne tørre smilet af mit ansigt igen.

"Du kan låne en trøje at sove i, og i morgen kører jeg dig hjem inden jeg tager afsted til lufthavnen, jeg skal nok vække dig en times tid inden, jeg har pakket så.." plaprede jeg derudaf da Mira pludselig afbrød mig. "- det lyder rigtig dejligt Haz, men.." sagde hun og sænkede stemmen ved det sidste ord. "Men?" spurgte jeg undrende. "... Jeg skal være sammen med Niall i morgen inden i tager til lufthavnen," mumlede hun stille, nærmest som om hun skammede sig, men jeg var ikke sikker.

"Åh," sagde jeg, uden egentlig at vide hvad det var jeg svarede på. Åh fuck. Niall. Åh FUCK! tænkte jeg, nærmest helt panisk. Niall ville uden tvivl kastrere mig så snart han fandt ud af jeg havde kysset Mira. Shit shit shit.

"Fuck - Niall..." mumlede jeg så, uden at vide jeg havde tænkt højt.

"Ja. Fuck." istemte Mira, og først da hun sagde noget gik det op for mig jeg havde sagt det højt. 

"Hør, " sagde jeg så og kørte febrilsk en hånd igennem mit hår, "Han behøver ikke vide noget lige med det samme. Og.. Og .. behøver han vide det?" spurgte jeg så, og så på hende med et lidt desperart udtryk i øjnene.

Hun stirrede tilbage, og jeg kunne ikke helt vurdere hvordan hendes udtryk skulle tolkes, men hun virkede ... såret? "Hvad er der galt smukke?" spurgte jeg og glemte alt om mig selv, hvilket stortset altid skete i hendes nærver. Shit - igen.

"Hvad der er galt?!" halvhvæsede hun, "Er det Niall der bekymrer dig? For jeg kan da gå igen?!" nu snerrede hun, og hun var hidsig. "Måske du bare skulle være sammen med ham, hvis det er ham du bekymrer dig om! Kan du overhovedet lide mig, eller hvad fanden?!"

"Nej, nejnejnej, Mira!" udbrød jeg panisk. "Ja for fanden kan jeg da lide dig, ellers ville jeg da aldrig have kysset dig? Netop fordi jeg kan lide dig er jeg bekymret for Niall. Han sagde jeg skulle holde mig langt væk fra dig fordi han ikke vil have jeg kommer til at såre dig, problemet er bare.." jeg gik i stå og kørte nervøst en hånd igennem mit hår. Jeg havde svært ved at få ordene sagt. "Problemet er bare hvad?" spurgte Mira og jeg kunne høre på hendes toneleje hun var faldet lidt ned. Jeg sukkede. "Problemet... Problemet er at jeg virkelig kan lide dig. Men jeg vil ikke komme imellem dig og Niall, og jeg vil ikke have blive uvenner med ham.." mumlede jeg lavt og så opgivende ned i gulvet. Shit, havde jeg lige indrømmet over for Nialls bedste veninde at jeg havde følelser for hende?! Shit shit shit..

Jeg kiggede op da Mira tog min hånd og stod lige foran mig. "Han behøver ikke vide noget lige foreløbig. Og hey," sagde hun blidt og lagde en hånd på min kind, hvilket sendte elektriske bølger gennem min krop. Jeg smilte forsigtigt til hende. "-Vi tager det bare stille og roligt, okay? Jeg kender Niall, og når først han har vænnet sig til.. hvad det her nu end er, så skal han nok komme over det, okay?" Hun smilte opmundrende til mig.

"Du har ret," nikkede jeg og lyste så op i et smil, "Årh og hvad fanden," hviskede jeg så og for anden gang den aften lagde jeg mine læber mod hendes, men ikke på samme måde som sidst - dette kys var anderledes. Dette kys var mere ihærdigt, mere krævende og fyldt med en lidenskab jeg ikke selv var klar over eksisterede. Og endnu engang eksploderede sommerfuglene i min mave. Jeg sneg min ene hånd rundt om nakken på hende, og den anden lagde jeg på hendes hofte og trykkede hende blidt tættere ind mod mig.

Denne gang var det Mira der trak sig væk først og hun hev nærmest efter vejret - præcis som jeg nok selv gjorde, kunne jeg forestille mig. Jeg smilte over hele hovedet til hende. "Kom," sagde jeg blidt og tog hendes hånd, "Jeg tror vi begge trænger til en god nats søvn."
Hun nikkede med et smil og fulgte efter mig ind på soveværelset. Jeg gik hurtigt over i skabet og fandt af mine T-Shirts som jeg smed hen til hende. Hun greb den med en hånd og smilte stolt. Jeg smilte kækt tilbage til hende. "Badeværelset ligger der, og der ligger en ny tandbørste i skabet hvis du vil børste tænder," sagde jeg og pegede på badeværelset. Hun nikkede og forsvandt hurtigt.

I mellem tiden smed jeg hurtigt mine jeans og skjorten jeg havde haft på hele dagen, så jeg kun havde boxershorts på. Derefter smed jeg mig på min dobbeltseng og kravlede under dynen.

2 minutter senere kom Mira tilbage i min alt for store T-shirt. Hold kæft hun så godt ud! Jeg smilte stort til hende, og hun kravlede op til mig i sengen og hoppede under dynen. Hun lå med front mod mig og jeg kærtegnede blidt hendes ansigt. "Haz, jeg er ret træt," mumlede hun og kvalte et gab med bagsiden af sin hånd. Det så ret sødt ud. Jeg smilte blidt og kyssede hende forsigtigt på panden. "Sov, smukke, jeg skal nok vække dig i morgen tidlig, så du kan komme afsted." sagde jeg og da hun nikkede og vendte ryggen til mig, lagde jeg armen om hende og hun skubbede sig lidt ind mod mig så vi lå i ske.

Jeg sukkede let og strøg hende blidt over håret.

"Godnat Mira," hviskede jeg og lukkede øjnene. "Godnat Harry," mumlede hun halvsovende og jeg smilte.

I dag havde godtnok været den bedste dag længe.

-------------------------------------------------------

Niall's P.O.V


Jeg havde været sammen med Mira siden hun kom hen til mig ved 10-tiden i morges, og nu var jeg på vej til lufthavnen for at mødes med drengene for at tage til Afrika.

Jeg så enormt meget frem til den her tur, og jeg var sikker på det nok skulle blive godt! Det fedeste ved at være berømt var at have flere ressourcer til at hjælpe andre. Det eneste minus ved turen var at Mira ikke skulle med.. Jeg havde ellers inviteret hende, efter at have diskuteret med management om det, men Mira mente at drengene og jeg havde behov for en tur for os selv. Jeg havde ellers prøvet at forklare hende at hun ikke ville være i vejen og det nok skulle blive godt.

Efter at have tilbragt dagen sammen med bare at hænge ud og snakke samt fylde vores maver med dejligt meget mad, havde jeg spurgt Mira om hun ikke ville med i lufthavnen, men hun sagde at hvis først hun så mig gå væk fra hende, ville hun ikke være i stand til ikke at følge efter.

Hun var squ en skatterbas. Og jeg var uendeligt glad for at jeg endelig mødtes med hende så tit som jeg gjorde nu. Jeg havde virkelig savnet hende som en i helvede, al den tid vi havde været adskilt.

Endelig ankom jeg til lufthavnen og chaufføren var hurtig til at stige ud og åbne døren for mig - nok en af de ting jeg havde sværest ved at vende mig til; at folk åbnede døren uanset hvor jeg var. Selvfølgelig satte jeg pris på det, men jeg følte mig ærlig talt alt for meget som en kongelig, og det anså jeg trods alt ikke mig selv for. At jeg altid selv gjorde det for andre, var en anden ting - det var bare på en 'jeg-er-høflig-og-vil-gerne-være-flink' måde. 
Jeg steg ud af bilen og da jeg fik øje på en klump fans der var samlet foran indgangen til lufthavnen skyndte jeg mig at smutte uden om den security-guard der stod klar til at tage imod mig, så jeg kunne komme over og skrive autografer og tage billeder.

Da fansene så at jeg kom over til dem begyndte de straks at skrige og hoppe op og ned, men jeg skyndte mig at tysse på dem. "Ssssh!" sagde jeg og smilte hemmelighedsfuldt, "Hvis I tier stille, kommer de ikke og slæber mig væk og smider mig ombord på flyet, og så kan vi godt lige nå at tage nogle billeder!" sagde jeg og de begyndte straks at fnise, men skrigene stoppede dog - thank God.

Da jeg havde været hele gruppen igennem listede jeg forsigtigt væk og vinkede "Ha' det godt! Vær søde!" råbte jeg da jeg forsvandt igennem svingdørene ind til lufthavnen, og jeg kunne høre de råbte "God rejse!!", "Tak Niall, du er den bedste!" og en enkelt stemme der skreg "DU ER SÅ LÆKKER" jeg grinte for mig selv - vi havde virkelig de bedste fans i verden, selvom de kom med nogle fjollede udsagn - jeg mener, mig, lækker? HA.

Jeg var nu kommet igennem chek-in og fandt de andre drenge sammen med en gruppe security-folk inde ved alle butikkerne og det.

"Hey guys!!" råbte jeg på afstand og Louis var den første til at springe op og komme imod mig. "NIALL!!!!" halv-skreg han og kom løbende imod mig og løftede mig op i et kæmpe kram. Det var kun 3 dage siden vi sidst havde set hinanden, men bare en dag væk fra hinanden var som en fremmed verden. "Hej Boo-bear," grinede jeg og omfavnede hurtigt Zayn og Liam der stod og ventede på Louis slap mig. Derefter gik jeg hen til Harry der bare så lidt .. forpint?.. på mig inden han nikkede med et anstrengt smil. "Niall," hilste han så med et nik. "Godt at se dig."

Jeg så undrende på ham - hvorfor opførte han sig så mærkeligt?

"Er der noget galt, Haz?" spurgte jeg ham og blev en smule bekymret - var han mon okay?
"Nejnej, jeg er bare lidt nervøs for at skulle flyve så langt," sagde han så og smilte nervøst. "Fik du sagt farvel til Mira?" spurgte han så og jeg nikkede og lyste op i et kæmpe smil. "Ja! Vi havde en skøn dag, som altid, hun er squ så fanden dejlig - hun kan altid gøre mig glad og redde min dag! Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg pludselig ikke skulle se hende mere," sagde jeg og uden at vide af det plaprede jeg derudaf og jeg mente hvert ord. Jo mere jeg studerede Harrys ansigt mens vi snakkede, jo mere anstrengt så han ud. Jeg blev pludselig afbrudt af min tankegang, da Zayn daskede mig i baghovedet og grinende løb forbi mig. 

"Kom nu!!" råbte han, "Gaten er åben, vi skal afsted!" fortsatte han og løb videre med Louis lige i hælene. Jeg så hen på Liam der bare rystede grinende på hovedet af dem.

"Afrika - here we come!" hylede jeg og satte i løb efter de andre to - det skulle nok blive en god tur! Men jeg glædede mig nu til at se Mira når vi kom hjem igen.

------------------------------------------------------------------------

Hej guys! Jeg beklager virkelig mine små-retarderede forsøg på at gemme kapitlet, og i stedet publicere halv-færdige sætninger der ikke hang sammen - SORRY! 

Jeg håber ikke ventetiden har været alt for lang eller uudholdelig; jeg kan fortælle at både Sarah og jeg var ved at dø af Harry-feels da jeg skrev det her kapitel - urgh!!

Hvis jeg nu må bede jer om en lille tjeneste; vil I så ikke være søde at komme med noget konstruktiv kritik, i stedet for bare at skrive "MERE" - jeg lover jer, at det nok skal komme!

Kom hellere med bud eller ønsker til hvad der kommer til at ske! :)

- Sara. xx

 


 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...