Everything will change - One Direction

17 årig Caroline bor alene med hendes far. Hendes far slår hende, når han ikke voldtager hende. Det hele startede da Carolines mor døde. En dag bliver det for meget for Caroline og hun flygter. Caroline ender med at bo på gaden til 5 drenge kommer ind i hendes liv. Hvem er disse drenge? Hvad sker der når hendes far vil have hende hjem igen?

5Likes
6Kommentarer
1178Visninger
AA

8. Kapitel 7.

 

Carolines synsvinkel

 

Jeg vågner op på en dejlig blød sofa, det er lang tid siden at jeg sidst har sovet så godt som jeg har gjordt. Det er blevet mørkt ude, så jeg må have sovet længe. Der er ingen I stuen, så jeg rejser mig for at finde de drenge der tog mig med her hen. Jeg vil finde ud af hvem de er, for jeg er næsten 100% sikker på at jeg har set dem før. Det kan være at de gik på den skole jeg gik på før, jeg ikke matte gå I skole mere.

 

Jeg finder vej ud I køkkenet, hvor alle drengene sidder. De har ikke opdaget mig, så jeg nærmer mig dem. De sidder og snakker om en pige, men da de ser mig holder de alle mund. “Hvad snakker I om? I behøves altså ikke at stoppe med at snakke fordi jeg kommer.” Drengene siger ikke noget, men ham med det lyse hår gør tegn til at jeg skal sætte mig. Jeg sætter mig og kigger på drengene, jeg går ud fra at de vil sige noget, men de holder alle mund. “Hvad hedder I, det vil være ret at vide hvem der har taget mig med hjem.” Spørger/siger jeg. Alle drengene kigger måbene på mig inden de svare “Jeg er Harry, Harry Styles.” Siger ham med krøllerne. “Jeg er Louis Tomlinson” svare drengen som løftede mig. “Niall Horan.” Siger ham med det lyse hår, ham der var den første til at snakke med mig. “Liam Payne” siger en dreng med brunt hår. “Zayn, Zayn Malik.” Siger den sidste med sort hår.

 

“Nu ved du hvad vi hedder, må vi så ikke vide hvad du hedder?” spørger ham der vidst er Liam. Jeg tænker at det kun kan være et godt tegn, at de gerne vil vide mit navn, for så vil de nok vente lidt med at smide mig på gaden, det kan også være at de bare vil vide mit navn, så de kan melde min far. Jeg er meget I tvivl, men ender med at sige “Mit navn er Caroline Lemche “Hej Caroline.” Skriger drengen som løftede mig, Louis. “Hej, øhh Louis.”

 

“Nu når jeg ved hvad I hedder, må jeg så ikke vide noget mere om jer?” spørger jeg, da vi har siddet og kigget lidt. “Selfølgelig må du det, hvad vil du vide?” svare/spørger Liam. “Vi I ikke fortælle det I syntes jeg skal vide?” “jo, hvem starter med at fortælle drenge?” Spørger Liam de andre drenge om.

 

“Jeg starter” råber Louis og forsætter “Jeg er 21 og den ældste. Jeg er den der kommer med sjove kommentar, men jeg kan også godt være seriøs. Dette er min lejlighed, så det er den du kommer til at bo I, det næste stykke tid, inden vi skal på tour. Jeg er kærester med modellen Eleanor Calder. I min hjem by har jeg min dejlige familie.”

 

Da Louis er færdig med at fortælle forsætter de andre drenge, da de alle har fortalt om dem selv, spørger de om jeg ikke også vil fortælle om mig selv. Jeg svare at det vil jeg gerne, da jeg syntes at de fortjener at vide noget om mig.

 

“Jeg hedder som sagt Caroline, jeg er 17. Før jeg flygtede boede jeg med min far. Jeg har boet med min far siden min mor døde. Da min mor døde, måtte jeg ikke gå I skole mere, så jeg har brugt alle dage hjemme, hvor jeg har lavet mad til min far og gjordt rent. Flere gange er jeg blevet voldtaget, det samme skete den dag jeg stak af. Lige for tiden bor jeg på gaden.”

 

Alle drengene kigger på mig, da jeg fortæller om mit liv. Da jeg er færdig med at fortælle siger Liam “du bor ikke på gaden mere, for du skal bo ved Louis. I morgen tager vi u dog køber nyt tøj til dig, for du kan ikke gå rundt I det samme tøj.”

 

“Jeg er glad for at I er så søde, men jeg kan ikke bo her ved jer.” Siger jeg og skynder mig mod døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...