Engel Dæmon

Det her er en movella som jeg fik idéen til efter at have læst første halvdel af "Halo." Men tag det roligt, det er ikke det samme overhovedet.

Før I læser videre er jeg nødt til at advare jer om at hvis I er meget religiøse vil I muligvis blive stødt over denne historie, da jeg rykker ved grænserne omkring Gud, engle og dæmoner.

Resumé:
Hvad sker der når engle ikke er de gode og dæmoner ikke er de onde længere? Når alt man troede man vidste om godt og ondt nu er endt i en gråzone? Og hvad sker der når engle og dæmoner støder sammen på en kostskole i England, uvidende om den adens indetitet?

2Likes
2Kommentarer
601Visninger
AA

3. Thala

Thala havde skiftet til et en lysegrøn strikket sweater og en kort hvid nederdel med perler nedover skørtet i samme farve som sweateren. På fødderne havde hun yndlings, hvide sandaler. Med sin lyse hud, blonde hår og blå øjne lignede hun menneskenes opfattelse af den engel hun var. Udenpå. Hun sukkede og gik over mod døren. Hun ville liste sig væk og nyde den sidste rest af frihed i lang tid, før hendes Mor fandt hende. Men da hun åbnede døren stod Mor lige foran hende. Hun lignede en der ville spørge Thala, hvor hun var på vej hen, men tog sig i det. Istedet slog hun hånden ud over mod sengen.

"Sæt dig hen på sengen, min skat," sagde Hun.

Thala gjorde lydigt, som hun sagde. Mor satte sig ved siden af hende og spurgte hende opgivende:

"Hvad vil du have at jeg skal gøre ved dig?"

"Jeg ved det ikke, Mor," svarede Thala. Hun var ked af at have skuffet hende endnu engang.

"Det tænkte jeg nok." Mor sukkede. "Du bliver nødt til at pakke din kuffert. Du skal på kostskole."

"Kostskole?" spurgte Thala. Hun vidste ikke hvad det var, men hun brød sig allerede meget lidt om det.

"Ja, jeg sender dig til Jorden, hvor du skal gå i skole som en almindelig pige, indtil du har lært at opføre dig ordentligt."

"På Jorden?" spurgte Thala vantro. Det kunne hun da ikke. "Hvad med mine vinger? Og min magi?" Alle engle havde en smule magi til at hjælpe. Magien var ikke ret stærk, og Thala undrede sig nogle gange over hvorfor hun stadig havde sin når hun havde brugt den så ofte til at drille.

"Nærmere betegnet det sydlige England. Der ligger en udmærket katolsk kostskole, hvor de har en streng disciplin. Hvad angår dine vinger og magi, bliver jeg nødt til at tage det fra dig, da det ville vække for meget opmærksomhed." Hun sukkede let.

Thala kunne intet sige. Hun var for chokeret. Skole. På Jorden. Uden magi. Efter et par minutter, hentede hun sine kufferter og begyndte at pakke, uden at sige et ord. Hun var ved at folde en bluse sammen, da hun opdagede hullerne til vingerne. Hun viste det til Mor, stadig uden at sige noget. Mor nikkede bare og kaldte på Elisabeth, en af de mange syersker. Hun syede hullerne til uden spørgsmål.

Da Thala var færdig med at pakke, kiggede hun over på sin Mor. Pludselig indså hun hvor meget hun ville komme til at savne både Hende og de andre engle. Ja, selv helgenerne, der underviste dem, ville hun komme til at savne.

"Er du klar?" spurgte Mor.

Thala kunne ikke sige noget, for den pludselige klump i halsen, så hun nøjedes med at nikke.

"Vil du sige farvel til de andre, før vi tager afsted?"

Thala rystede på hovedet. Hun ville ikke kunne bære at se dem i øjnene. Hun gik over og omfavnede sin Mor, der gengældte knuset og kyssede hende på panden. Thala kunne se tårerne i Hendes øjne. Derefter løftede Hun hånden og der kom et blændende lys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...