Engel Dæmon

Det her er en movella som jeg fik idéen til efter at have læst første halvdel af "Halo." Men tag det roligt, det er ikke det samme overhovedet.

Før I læser videre er jeg nødt til at advare jer om at hvis I er meget religiøse vil I muligvis blive stødt over denne historie, da jeg rykker ved grænserne omkring Gud, engle og dæmoner.

Resumé:
Hvad sker der når engle ikke er de gode og dæmoner ikke er de onde længere? Når alt man troede man vidste om godt og ondt nu er endt i en gråzone? Og hvad sker der når engle og dæmoner støder sammen på en kostskole i England, uvidende om den adens indetitet?

2Likes
2Kommentarer
599Visninger
AA

4. Morgana

Morgana sad på sit dystre værelse. Hun havde truffet en beslutning. En svær beslutning. For første gang ville hun bryde en regel. Når Far finder ud af det, bliver han sikkert stolt, tænkte hun. Tænk at hun skulle bryde en regel. For første gang i lang tid trak hun de sorte gardiner for. Værelset blev helt mørkt, så hun tændte lampen, der gav hele rummet et grønligt skær. Et sygt skær. Hun tog den sorte kuffert, hun havde brugt én gang, da hun blev sendt til Jorden, for at ødelægge en hel bys jul. Det var 400 år siden og hun havde ikke været af sted siden, for hun havde ikke nænnet at ødelægge julen for de glade børn. Som straf havde hun fået et helt års stuearrest. Hun tog sig selv i at sukke og lagde kufferten op på sengen. Hun ledte i skabet efter noget tøj, der ikke var for fristende eller sexet. Det var svært. Til sidst havde hun dog fundet to par bukser, to nederdele og syv forskellige toppe og bluser. Hun lappede hullerne i bukserne og nederdelen med en hurtig håndbevægelse. Efter at have pakket sine toiletting og sit strikketøj lynede hun kufferten. Hun skiftede hurtigt tøj til et par mørkeblå jeans og en stropløs top i sort med mørkeblå palietter. Nu kom det store problem. Hun kunne sagtens skifte farve på sine horn og hale med en smule magi, men at fjerne dem helt var langt sværere. Udover Lucifer var der kun en der var i stand til det. Hendes mor Morgana. Hun tvivlede på at nogen af dem ville hjælpe, men måske ville moren, om ikke andet, så for at få fred. Men hvordan skulle hun narre hende? Morgana satte sig tungt på sengen. At komme af sted var intet problem, men at skjule sine dæmoniske træk, det var straks noget andet. Hun rejste sig beslutsomt fra sengen. Det var nu eller aldrig. Hendes skridt blev mere tøvende, da hun nærmede sig døren. Hun gik hurtigt ud af døren og ned ad korridoren. Da hun nåede morens dør, tøvede hun. Hun var i tvivl om moren overhovedet kunne lide hende. Hun vidste, at Faren kunne lide hende selvom hun ikke var ond nok. Men moren, det var noget andet. Hun fortrød, og besluttede sig for at narre sin Far istedet. Om ikke andet, hvis han opdagede hendes bedrag, ville han muligvis blive stolt af hende. Hun skulle til at vende om, da hun kom i tanke om noget. Hypnose magien. Nok var Morgana senior en magtfuld troldkvinde, meget mere magtfuld end de fleste af dæmonerne nogensinde ville blive. Men hun kunne ikke modstå dæmon hypnose. Hvis hun skyndte sig, ville der sikkert gå et minut før moren ville vågne op og opdage hendes bedrag. Morgana junior hentede sin kuffert fra værelset og indstillede den hemmelige portal ikke langt moren værelse til en kostskole i det sydlige England, hun havde hørt om, når hun havde luret. Der var flere hundrede hemmelige portaler i hele Helvede. Sådan. Hun stillede kufferten ved siden af portalen og skyndte sig tilbage til morens værelse, før hun fortrød. Hun bankede selvsikkert på.

"Kom ind," lød morens irriterede stemme. Al Morgana juniors selvtillid sivede ud af hende.

"Mor," sagde hun og trådte ind i lokalet.

"Hvad er der, Morgana?" Morens stemme lød nærmest venlig, og dette forvirrede Morgana en del.

"Jeg ville bare spørge om noget," sagde hun og trådte ind foran moren. Hun så kvinden direkte ind i øjnene og begyndte langsomt at messe den hypnotiske sang.

Moren begyndte først at le ad dette, i hendes øjne, håbløse forsøg på at bruge magi mod hende. Men efter kort tid holdt hun op med at le og fik et fjernt udtryk i øjnene.

"Fjern min hale og horn," beordrede Morgana junior skarpt. Jo fastere man var i stemmen overfor dem, jo bedre virkede hypnosen.

Moren løftede hånden uden at stille spørgsmål og fremsagde den korte formular.

"Tak, mor" sagde Morgana, men det skulle hun ikke have gjort. Moren blev med det samme hevet ud af trancen.

"Morgana, hvad i alverden er det du laver?" rasede moren.

"Øh.... øh..." stammede Morgana, mens hun hurtigt bakkede over mod døren. Hun vendte sig om og løb over til portalen, før moren kunne nå at sige mere. Hurtigt tog hun kufferten og sprang igennem portalen. Og så blev alt sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...