Dagbogen min ven

Sandra har skaffet sig sin første Dagbog. Da der ikke er meget støtte fra familien, og hun sjælden kommer i skole, bliver Dagbogen hurtigt hendes eneste ven. Eneste bedsteven nogensinde.
Hun fortæller Dagbogen alt det, hun ikke kan fortælle andre. Hun fortæller sine dybeste hemmeligheder, hendes tanker og følelser. Hun fortæller om sit had til faderen, og sine bekymringer til resten af familien.
Man følger Sandras liv og historie. Hendes tanker og oplevelser.


26Likes
33Kommentarer
2049Visninger
AA

9. Dato: 22.06.2013

Tidspunkt: d. 22. juni. Ano 2013. Klokken: 21:46.  

Du er min ven Dagbog. Min bedsteven. Men kan jeg stole på dig? Hvordan ved jeg, at du ikke fortæller det her videre til nogen? Det ville selvfølgelig være svært, når du er en bog, der ligger på mit bord om aftenen, og er gemt væk i mit skab resten af dagen. Men alligevel kan jeg ikke rende rundt, og være nervøs for, at du siger det videre til nogen... Du må forstå, at jeg aldrig har kunnet stole på nogen før, hvorfor skulle jeg så kunne det nu? Det er svært... Svært ligepludselig at skulle fortælle hele ens livshistorie til nogen. Fortælle ens tanker og følelser. Fortælle hvor hårdt man har det. Men jeg prøver. Prøver hver eneste ene dag. Det er nok også derfor, jeg ikke skriver hver eneste dag. Nogengange bliver tankerne bare for meget, og så skal de bare smides helt væk... Og nogengange bliver oplevelserne, minderne, tankerne bare for voldsomme til, at jeg vil have dem på papir... eller til, at jeg kan fortælle det til nogen. Du er min eneste ven Dagbog. Nok min eneste ven nogensinde... Jeg ved, at jeg har skrevet det før. At jeg faktisk skriver det, igen og igen. Men det er fordi det er sandt. Jeg stoler ikke på nogen... heller ikke dig. Men jeg stoler mere på dig, end jeg gør på alle andre... det må da være en trøst...

I dag har jeg lyst til at være mere barnlig. Jeg ved godt, at det lyder utrolig mærkeligt, men hele mit liv, der har jeg rent rundt og været en voksen i en barne-krop. Alt for voksen har jeg været, og det ved jeg godt. Men tingene kunne ikke være anderledes. Ikke med den far jeg har, og den mor. Og slet ikke, når jeg samtidig også har en lillesøster, jeg skal passe på. Nogengange, fylder det mere, at jeg ikke kan få lov til at være barn, end at min far er ondskabsfuld. Kun nogengange altså... Jeg ved godt det keder dig Dagbog, at jeg ikke lige fortæller dig i dag, om hvordan min far har behandlet mig. Men i dag er en af de dage, hvor jeg bare gerne vil være barn. Hvor jeg kan putte ind til min mor, og se en god film i tv'et. Hvor jeg kan rende ud i haven, og spille bold med min far og søster. Hvor vi hver aften spiser aftensmad sammen, og bagefter spiller et spil. Jeg er endda ligeglad hvilket spil, bare vi alle var sammen, og grinte sammen. Havde det sjovt sammen. Og jeg ville ønske, at jeg hver aften kunne høre, min mor læse en historie og for min søster. Og jeg stille rolig ville falde i søvn, til den stille og rolige stemme læse op. Uden bekymringer... Uden sorg... Uden triste og grå dage.
Det kan ikke lade sig gøre... Det ved jeg godt. Men derfor kan jeg vel godt ønske det? Bare en gang i mellem. Man ønsker sig vel altid det, man ikke kan få? Det gør jeg i hvert fald. Jeg ville ønske, at jeg en dag vågnede op, og alt ville være normalt. Altså, normalt som, at jeg havde en helt normal familie. At jeg havde venner, og måske en kæreste. At jeg kunne stole på alle omkring mig, og grine hver eneste ene dag. Smile... Smile sådan et rigtig smil, der går helt op til øjnene og helt ned i hjertet. Det kunne være, helt ubeskriveligt fantastisk. Bare... fantastisk.

Men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Mit liv ville nok aldrig nogensinde, komme til at ligne noget, der ligner min drøm. Jeg har en frygtelig familie. En frygtelig ondskabsfuld far. Min søster er dejlig. Når hun er glad, kan hun sommetider få mig til at smile. Men det er ikke så tit. Dagbog.. Jeg fortæller dig noget, du virkelig ikke må fortælle til nogen. Overhovedet ikke til nogen! Og det mener jeg... Nogengange overvejer jeg at stikke af med min søster. Hvis jeg får skaffet nok penge, på en eller anden måde, en dag - så gør jeg det. Eller når jeg fylder 18, så skrider jeg. Og jeg skrider med hende. Så vil jeg forsøge at give hende et liv, som jeg altid har ønsket mig. Det lovet jeg dig. Det gør jeg virkelig! Hun har ikke fortjent det her...

Klokken er mange. Jeg må hellere gå i seng nu. Vi ses Dagbog. Lad os håbe på, at jeg i morgen vågner, og så var det her kun en drøm.

~Sandra

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...