Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
7112Visninger
AA

3. Skal i ikke kysse eller sådan noget?

 

”Kan den her ikke også bruges?”

Spurgte Marianne med et let smil. Jeg sukkede opgivende, sammen med købmanden. Marianne har allerede udvalgt sig tre forskellige stykker stof, hvilket var mere end rigeligt til en kjole. Jeg kiggede dog alligevel nærmere på det stof, som hun havde fundet frem.

”Måske til ærmer, men stykket her er alt for stort.”

Påpegede jeg, og straks fremtryllede købmanden et mindre stykke fra sine gemmer.

”Måske også til bæltet.”

Mumlede jeg, velvidende at det nye stykke var for lille. Jeg havde håbet på at købmanden ikke havde flere stykker af det stof, og han ville miste penge, hvis han klippede det store stykke i stykker, men desværre fandt han endnu et stykke frem, som passede.

”Skal den med unge frue?”

Spurgte han høfligt, selvom at han var irriteret over at Marianne hele tiden skiftede mening med sit stof. Jeg skyndte mig at nikke let, da jeg opdagede, at hun var ved at skifte mening igen. Hun skævede i hvert fald meget ivrigt til et nyt stykke stof, og sammenlignede det med det, som hun allerede havde i posen, som stod på bordet.

”Jeg syntes at huske, at jeg havde bedt dig om at begrænse dine indkøb?”

Spurgte Will, og lod som om at han kom tilfældigt gående. Jeg vidste dog, at han havde holdt øje med mig et stykke tid. Marianne hoppede let, overrasket, da hun ikke havde hørt ham komme gående.

”Ved den søde grød, altså en af de her dage, ender du med at skræmme livet af mig.”

Skændte Marianne let på Will, som bare smilte let for sig selv, ved hendes kommentar. Mig, kunne han jo ikke snige sig ind på, og det var han vant til. Derfor var det som regel lidt sjovere, når han overraskende nogle andre. Marianne forsøgte at lyde fornærmet igen, men det kiksede da hun kom til at grine.

”Bare rolig, det hele er skam til mig selv. Eli skal bare sy for mig.”

Forklarede Marianne, og skyndte sig at betale for alt det stof som hun havde købt.

”Eli?”

Spurgte Will fornøjet, da jeg vendte mig imod ham. Jeg nøjes med at nikke let, med et let smil på læben.

”Ja, altså en forkortelse af hendes navn. Elisabeth er jo så langt.”

Sukkede Marianne forklarende, og så på os. Jeg vidste godt, at hendes skriveevner ikke var noget at prale af.

”Sig mig, skal i ikke kysse eller sådan noget?”

Spurgte hun afventende. Jeg så på hende med et hævet øjenbryn.

”Ja, altså alle de nygifte par som jeg har set. De kan ikke holde fingrene fra hinanden, og er helt væk i hinanden. Og de kysser hele tiden.”

Forklarede Marianne lidt kluntet.

”Vi kan skam heller ikke holde fingrene fra hinanden.”

Forsikrede Will, og strøg mig blødt over kinden, inden han hurtigt trak hånden væk.

”Men det er det folk forventer, desuden bliver folk ved med at glo på ham.”

Tilføjede jeg, og rullede med øjnene, da jeg opdagede flere handlende, som var gået i stå for at holde øje med os. Will trak bare let på skuldrene, som for at ryste det af sig. Jeg vidste godt, at han hadede det, når folk gloede på ham. Derfor kyssede vi som regel ikke offentligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...