Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
7036Visninger
AA

21. Røverbande eller strejfere

 

Vi var endeligt ankommet efter flere dages ridt, men Halt nægtede at lade mig overanstrenge mig det mindste. Han var blevet værre, end da jeg bare havde boet hos ham inden brylluppet. Men på den anden side, så var jeg også gravid. Men det var jo ikke nogen sygdom.

”Vi burde ankomme til byen en time eller to før solnedgang, så du har masser af tid til at gøre dig til rette.”

Informerede Halt mig om. Det var de første ord, som han havde sagt i dag. Han brød sig virkeligt ikke om, at jeg var med ham. Men jeg havde ikke givet ham noget valg, for jeg nægtede at forhindre ham i hans arbejde og han nægtede at lade mig være alene. Så det var egentligt også hans egen skyld.

”Noget specielt, som jeg skal lægge mærke til?”

Spurgte jeg forsigtigt, både for at få ham i snak, men også for at være helt sikker på hvad jeg skulle koncentrere mig om. Han så tænkende ud, så jeg afbrudte ham ikke.

”De rapporter som jeg har modtaget, har ikke peget i retningen af noget bestemt. De har mere peget i retningen af hinanden.”

Mumlede Halt tænkende. Jeg så længe på ham, og spurgte så, da han ikke forklarede sig:

”Hvad mener du med det?”

Han så op, og klappede kort Abelard på halsen, inden at han gav sig til at forklare.

”Der er sket småtyverier, en høne her, en høne der. På det seneste har det udviklet fra manglende hunde og heste til folks punge, som forsvinder.”

Forklarede han situationen.

”Og alle syntes at stå i en stor cirkel, og pegede på hinanden. Så det giver os ikke rigtigt nogen fast ledetråd.”

Tilføjede han tænkende. Jeg nikkede let.

”Med ryggen mod resten af verden.”

Sagde jeg let, da jeg analyserede Halts beskrivelse. Han nikkede ganske let.

”Trods alle de beskyldninger, som står skrevet i rapporterne, så har jeg ikke modtaget en eneste beskyldning som peger på nogen, som ikke hører til i området.”

Sagde Halt med en utilfreds klang i sin stemme.

”Nogen bestemt, som du har i tankerne?”

Spurgte jeg, og kunne gætte mig til, ud fra hans holdning, at det havde han. Han nikkede let, og bekræftede mig i min antagelse.

”Enten en mindre røverbande eller strejfere.”

Forklarede Halt sine mistænkte, og tilføjede med et let suk:

”Og jeg håber rent faktisk på at det er en røverbande.”

Han måtte ikke bryde sig specielt meget om strejfere. Jeg kendte ikke meget til strejfere, jeg var aldrig stødt på dem før, men jeg ville ikke spørge ind til dem. Halt var ikke i godt humør, og jeg ville ikke gøre det værre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...