Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
7055Visninger
AA

31. Nu ligger du stille!

 

”Hvor er Horace?”

Spurgte Halt, mens han forsigtigt forsatte med at fjerne bandagerne fra Wills fingre. Han havde fået vendt sig om på siden, så han havde lettere ved at røre.

”Ude med Gilan og lede efter spor.”

Forklarede Will forsigtigt. Halt nikkede let, men så så på ham igen.

”Gilan? Jamen han er da langt borte på sit len?”

Spurgte Halt forvirret. Will rystede let på hovedet.

”Du har været bevidstløs meget, meget længe.”

Forklarede Will med en urolig tone, og var lige ved at græde. Han havde været overbevidst om, at Halt aldrig ville vågne igen. Meget lidt kunne han vide, at det var lyden af hans mareridt, når han faldt på gulvet, som havde bragt Halt tilbage fra bevidstløsheden. For Halt var altid klar til at hjælpe og trøste sin tidligere lærling.

”Crowley er hos baronen. De er sammen ved at gennemgå rapporter, som kunne muligvis kunne være om hende. Våbenmesteren holder både sine riddere, og ridderlærlinge i gang ved at sende forskellige grupper ud, forskellige steder, hele tiden. Rangerne finderkæmmer hvert deres len, og anskaffer også hjælp der. Kongen har sendt besked ud til de lande, som vi har oprettet et samarbejde med, om at de skal holde øje med slavetransporterne. Samt at, Det var Evanlyns ide, at de også har sendt besked ud til fjendtlige lande, hvor de udlover en dusør for Elisabeths tilbagevenden. En meget, meget stor dusør, så de er sikre på at der ikke sker hende noget.”

Forklarede Will Halt, som opmærksomt lyttede.

”Og Lady Pauline har fået lavet et billede af Elisabeth, som hun har delt ud blandt sine kurerer. Dem har hun alle travlt optaget på forskellige missioner, så de kan holde udkig efter Elisabeth.”

Tilføjede Will, da han kom i tanke om at Lady Pauline var begyndt på den opgave for et par dage siden.

”Og hvad med hende selv?”

Spurgte Halt forvirret over alt den information han havde fået. Det gik langsomt op for ham, at han havde været bevidstløs alt, alt for lang tid. Han vred sig for at komme ud af sengen. Han havde ikke tid til at ligge der, og være hjælpeløs. Men han kom ingen steder.

”Halt, du har brug for at hvile dig.”

Sukkede Will utilfreds, og lagde tæppet på plads om ham. Men Halt ville ikke. Han følte sig ubrugelig nok i forvejen, og forsøgte igen at komme op og stå. Men han havde lagt stille så længe, at hans muskler var blevet svage. Han havde også tabt sig en del, og var blevet tynd. I hans nuværende tilstand så ville han ikke komme langt, og han kunne risikere at overanstrenge sig selv alt for meget, så han bare endte med at være i vejen. Hvilket Will pointerede overfor ham. Men han nægtede at lytte. Han følte det som om at han havde svigtet både Will og Elisabeth, og nu ville han bare have hende hjem igen.

”Nu ligger du stille!”

Lød det pludseligt utilfreds fra døren. Det var Lady Pauline. Hun havde grædt for nyligt, kunne Will se. Hun for ind, og begyndte at skælde Halt ud i en rolig, men faretruende tone. Hun forklarede ham, at de ikke havde tid til både at bekymre sig om ham og Elisabeth og at han bare havde at holde sig i ro. Det var i hvert fald den korte udgave. Den lange udgave var meget værre, og viste Lady Pauline fra en helt ny og uventet side. Hun overtog pasningen af Halt, så Will kunne komme af sted og lede efter Elisabeth. Han tog selv af sted, red sine egne veje, overbevidst om at han måske ville finde noget, som de andre havde overset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...