Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
6611Visninger
AA

27. Min kære dreng

 

Det var en glad, men træt Will som kom hjem efter en stor opgave. Horace og Alyss var med ham, og kunne med lethed se, at han glædede sig til at komme hjem til sin kone. Det var derfor, at de var kommet lidt tidligere hjem end beregnet. Will havde simpelthen ikke kunne vente længere. Men glæden var kort.

”Bare jeg kunne springe alt der her over.”

Sagde Will irriteret, og steg ned fra Tug. Den udstødte en lyd, mindede ham om at være tålmodig. Han lod som om at han ikke hørte det. Alt det her, drejede sig egentligt bare om at de skulle melde deres tilbagekomst på slottet, inden at han kunne få lov til at ride ud til Halts hytte og sin elskede kone.

”Rolig nu.”

Tyssede hans bedsteven Horace på ham, men måtte indrømme, at han faktisk også glædede sig til at se hende igen. Specielt med det, som hun skulle fortælle ham. Han havde holdt tæt, og Wil havde, i ren spænding, overset at Horace holdt noget hemmeligt for ham. Alyss havde opdaget det, men Horace havde bedt hende om at vente til senere.

Will fik øje på en høj, slank skikkelse, som kom farende imod ham. Og før at han fik set sig om, lukkede Lady Pauline sine arme om ham i et fast greb.

”Åh, min kære dreng. Min kære dreng.”

Hviskede hun forfærdet, hvilket han slet ikke forstod.

”Jamen, hvad nu?”

Spurgte han undrende. Det var slet ikke gået op for ham, at der kunne være sket noget med Halt, specielt Elisabeth. Lady Pauline, Alyss’s mentor, begyndte at græde. Og endeligt forstod Will, at der var noget galt. Helt vildt galt.

”Hvad er der sket?”

Spurgte han bange, og var bekymret for at Elisabeth lå på et af værelserne på slottet og var kommet til skade. Eller måske var det Halt, som det var gået ud over. Han havde jo lovet at beskytte hende. Men Lady Pauline græd for meget til at svare, og trak i stedet Will efter sig. Horace fulgte straks efter, med Alyss lige bag sig.

De mødte baronen under vejs. Han så trist ud. Og da de endeligt kom hen til døren, havde våbenmesteren og en læge lige forladt værelset. De var nedtrykte.

”Der er ikke mere, som jeg kan gøre.”

Forklarede lægen, og gik så sin vej. Will forstod stadig intet, ind til at Lady Pauline skubbede ham ind på værelset. Han stivnede kort i hele kroppen, og så så forvirret på Lady Pauline. Hun græd stadigt, nu med den chokerede Horace ved siden af sig. Alyss stod lidt i baggrunden, og så trist ud. Will sank på knæ ved siden af sengen, og tog forsigtigt Halts hånd i sin. Den var kølig. Halt reagerede ikke på berøringen, og blev livløst liggende.

”De… de fik en opgave ude ved kysten.”

Forklarede Lady Pauline, og måtte tage sig voldsomt sammen for at kunne sige noget overhovedet.

”Elisabeth nægtede at lade Halt blive forstyrret i hans arbejde, og han nægtede at være hende alene. Så han tog hende med. Vi ved ikke præcist hvad der skete, kun at de fik løst opgaven. Også dukkede nogle af landsbybeboerne op med Abelard og Halt. Han havde fået et slag i hovedet. Han har været bevidstløs lige siden.”

Forklarede Lady Pauline, og begyndte så at græde igen. Will aede bekymret sin gamle mentor over hånden. Halt var som en far for ham, og han ville ikke miste ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...