Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
7109Visninger
AA

39. Hun er fundet

 

”Halt, hvad er der?”

Spurgte Crowley bekymret, og lagde en hånd på sin vens skulder.

”Hun er blevet fundet.”

Svarede han stille. Crowley måtte begrænse sig for ikke at rive dokumentet ud af hånden på Halt.

”Det er fra Erak. Han har fundet hende. Hun blev solgt som slave til et køkken hos en af hans nære venners sted. Han var på besøg, og fandt hende tilfældigvis. Han skriver at hun er i sikkerhed hos ham. Hun har tabt sig meget, hun er syg og svag og at…”

Halt gik i stå midt i sætningen. Det krævede et let klem fra Crowley, før at han kunne fortsætte.

”Han skriver at hun snart skal føde, så de kan ikke risikere at flytte hende lige nu. Men at han vil sejle hende hjem, så snart at hun har født. Det går hurtigere på den måde, så vi skal bare afvente deres ankomst.”

Halt rakte dokumentet videre til Crowley, som hurtigt læste det igennem. Han kom frem til det samme, som Halt netop havde forklaret dem. Lady Pauline var den næste, som tog imod dokumentet og læste det igennem. Til sidst fik baronen det, og læste det også igennem.

”Hvad gør vi så?”

Spurgte han utålmodigt.

”Venter.”

Sagde Halt roligt. Crowley skævede let til ham.

”Venter?”

Gentog han, og studerede sin vens beslutsomme ansigtsudtryk. Halt nikkede ganske let.

”Selv hvis vi red af sted nu, hvilket hverken jeg eller Will kan holde til, så ville vi ikke nå frem i tide.”

Forklarede Halt, som havde indset at de ikke kunne gøre andet end at vente på at Elisabeth kom hjem. Og Erak kunne først sejle Elisabeth hjem, når hun havde født.

”Hvad fortæller vi Will, og samtidig forhindrer ham i at suse af sted?”

Spurgte Crowley roligt. Halt nikkede let for sig selv, og rejste sig fra stolen.

”Lad mig om det.”

Erklærede han. Lady Pauline greb ham i armen straks, for at støtte ham. Han tog stokken med i sin frie hånd, godt klar over at Lady Pauline ikke ville give slip på ham bare sådan.

”Jeg hader at vente.”

Sagde Halt pludseligt, og lød allerede meget træt. Han var trods alt kun lige stået op. Men han nægtede at sove først, så Lady Pauline måtte føje ham og støtte ham hen til hvor Will sov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...