Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
7601Visninger
AA

28. Hun blev ikke fundet

 

Will kunne mærke tårerne presse sig på, men han turde ikke give sig selv lov til det. Han frygtede at hvis han først begyndte, så ville han aldrig kunne stoppe igen.

”Og… og Elisabeth?”

Spurgte han stille. Han stemme knækkede over af frygt. Han frygtede det værste, da Elisabeths skæbne endnu ikke var blevet nævnt. Lady Pauline måtte endnu engang anstrenge sig for at sige noget, men opgav det. Hun gik grædende sin vej, med Alyss i hælene. I stedet dukkede Gilan og Crowley op i døråbningen.

”Vi ved det ikke.”

Svarede Crowley. Han var trist, og skævede kort til Halt i håb om at se ham slå øjnene op. Men han blev tavst liggende.

”Den hest, som hun havde lånt blev fundet græssende i området. Men hendes…”

Crowley var lige ved at sige lig, men Gilans hårde stamp over hans fod fik ham til at tie stille. Så Gilan overtog ordet.

”… Hun blev ikke fundet.”

Afsluttede Gilan sætningen, og kunne se på Halts gamle lærling, at sorgen allerede stod malet i hans ansigt. Han var ude af stand til at svare, og holdt bare Halts hånd i sin. Horace stod forfærdet i baggrunden, og blev lam af skræk. Åh gud, tænkte han. Elisabeths hemmelighed, der var ingen som vidste det. Og han ville kun gøre det værre, hvis han sagde noget. Men på den anden side, hvis han nu ikke sagde noget… Det ville ikke ende godt uanset.

”Er der folk ude og lede efter hende?”

Spurgte han forsigtigt, selvom at svaret var indlysende. Han havde bare brug for lidt mere tid til at tænke i. Gilan nikkede let, og også her kunne den unge ridder se tristheden i den høje rangers øjne.

”Alle rangere er i fuld gang med at finkæmme deres len. Flere af ridderne her fra er taget ud til byen, for at finde ud af noget. Tja, stort set alle leder efter hende. Sågar kongen, har sendt besked til sine allierede lande om hende, og bedt dem om at holde øje med det, hvis der ankommer nye slaver til landet.”

Horace snappede raskt efter vejret, da Gilan sagde slaver. Elisabeth ville ikke holde længe, hvis de fandt ud af at hun var gravid. Hun kunne ikke bruges til alt for meget arbejde med hendes svækkede krop i forvejen. Hun kunne allerede være død. Det var jo lang tid siden, at han var taget af sted for at hjælpe Will. Gilan så kort undrende på den unge ridder, og kunne se et pludseligt forfærdet glimt i hans øjne. Hvad end det var, som bekymrede hans unge ven, så var det noget meget alvorligt.

”Will…”

Kaldte han forsigtigt, og så sin bedsteven se i hans retning. Han bemærkede, at Will forsigtigt strøg Halts hånd. Han havde nært ikke sagt noget, men vidste at det nok var bedst, hvis han gjorde.

”Det var oprindeligt meningen, at det var Elisabeth som skulle have hjulpet dig og ikke Alyss.”

Forklarede Horace med så meget ro i sin stemme, som han kunne mønstre og det var ikke meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...