Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
6602Visninger
AA

33. Drikken

 

”Kan du straks holde op, Lukas Marensson!”

Hvæssede den gamle dame af drengen, som gentagende gange havde slået mig. Han så hånligt på heksen.

”Hun forsøgte at stikke af, så jeg forsøgte så men bare at forhindre det.”

Sagde drengen, og løj tydeligvis. Jeg havde været ud for at samle brænde til bålet, og havde været på vej tilbage, da drengen uden grund var begyndt at slå mig.

”Hun kan ikke stikke af, din lille møgunge. Det er hun alt for stor til, alt for svag til, og vinteren er på vej, så det har hun slet ikke tøj til.”

Argumenterede hun, og hev kæppen ud af drengens hånd.

”Og her forsøger man bare at hjælpe.”

Sagde han hånligt, og spyttede på mig. Jeg blev liggende, for udmattet og svag til at registrere noget som helst. Hun pegede længe på drengen, og lavede onde øjne, så den før så hånelige dreng begyndte at ryste af skræk.

”Du slipper billigt denne gang, men rør du min slave igen, så vil du fortryde det.”

Hviskede hun på den mest skræmmende måde, som jeg længe havde hørt nogen sige. Drengen løb rædselsslagen sin vej, så hun så på mig igen. Hun sukkede let, og hjalp mig på benene. Jeg sank sammen igen, og havde bare lyst til at blive liggende på den kolde jord. Og håbe på at den ville opsluge mig.

”Op med dig.”

Vrissede hun, og tvang mig på benene igen. Hun hjalp mig tilbage til vognen, og lagde mig på sengen igen. Den var hård, og var egentligt bare et bord. Men det var varmere, end at sove på gulvet, som hun gjorde. Jeg rullede straks om på siden. Min ryg gjorde alt for ondt til at ligge på, og min mave var blevet for stor til at ligge på.

”Jeg sagde det jo til dig.”

Sukkede hun, og trak tæppet på plads over mig. Hun fandt en af sine mange små glasflasker frem, og fik mig til at drikke indholdet. Det gav mig straks varmen.

”Din krop og sjæl er skadet, og du dør snart, hvis jeg ikke retter op på det.”

Fortalte hun mig, og strøg min feberhede pande let. Jeg nikkede. Det vidste jeg godt. Jeg var blevet advaret om min svage tilstand. Jeg så endnu engang Halts fjerne skikkelse i vognens fjerneste hjørne. Jeg vidste at det var en af mine vrangforestillingerne, men jeg rakte alligevel ud efter ham. Jeg ville have at han skulle tage mig med, med til et sted fuld af fred. Hun skubbede min hånd ind til mig igen.

”Giv ikke efter for dine vrangforestillingerne, for så vil de en nat tage dig med og så vil barnet aldrig blive født.”

Jeg nikkede let, hun havde sagt det før, men jeg var ved at miste håbet. Halt var død, slået ihjel og der var jo ikke andre. Jeg havde glemt dem. Jeg vidste at mit barn havde en far, som jeg elskede. Men hans navn var forsvundet i mine feberdrømme.

Hun fandt endeligt det rette opskrift til en drik, som reddede mit liv. Jeg blev stærkere, mine vrangforestillinger forsvandt, og jeg blev langsomt mere og mere klar i hovedet. Jeg huskede endnu engang Wills navn, og var vred på mig selv fordi at jeg nær havde givet op. Jeg ville ikke kun have slået mig selv ihjel, men også mit barn. Og det kunne jeg ikke, ikke Wills barn. En mini-ham, som han engang havde sagt. Hun lærte mig at lave drikken. Den var overraskende let, men den var god for mig. Jeg blev stærkere i krop og sjæl end jeg tidligere havde været. Hvis bare jeg kunne spise ordentligt, så ville jeg være blevet stærkere end som før, da jeg blev forgiftet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...