Skyggens Datter 5: Familien betyder alt

"Will kunne godt bruge din hjælp." Forklarede Horace tvivlende, og forstod ikke min modvilje. "Han ville blive juble-lykkelig for at se dig." Forsøgte Horace igen, men blev tavs, da jeg let sukkede. For jeg ville så gerne. Jeg ville gerne hjælpe Will med Macindaw-borgen, og det lusk som forgik der, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. "Jeg kan ikke, Horace. Jeg kan bare ikke risikere det." Sagde jeg trist, og mærkede straks Halts hånd om min. Jeg mødte hans blik, og klargjorde for ham, hvad Horace endnu ikke forstod, med et enkelt blik. "Hvor længe har du vidst det?" Spurgte Halt, en smule bekymret. Jeg tøvede, og svarede derfor ikke. "Ved Will det?" Spurgte Halt. Jeg måtte ryste let på hovedet. "Jeg vidste det ikke selv, da han tog afsted." Forklarede jeg, og tog mig til maven med et let suk. Will var langt borte, og anede intet om, at jeg bar hans barn.

15Likes
50Kommentarer
6962Visninger
AA

22. Arratay

 

”Godaften.”

Hilste jeg venligt på kroejeren. Han så op fra sin bog, og over på mig.

”Godaften.”

Hilste han endeligt, efter at have set på mig længe. Han var mistroisk.

”Jeg kunne godt tænke mig et værelse for tre nætter.”

Forklarede jeg ham, og rakte ud efter min pung. Men manden tøvede længe, så jeg lod være med at tage min pung frem.

”For det er da muligt at få et værelse?”

Spurgte jeg undrende. Manden nikkede langsomt, men var stadigt mistroisk. Han var nok bange for, at jeg var ude på at stjæle noget.

”Som du vil, så må jeg bruge mine penge andetsteds.”

Sagde jeg, og gjorde mit bedste for at lyde utilfreds. Jeg skubbede let til den tunge pung, og vendte mig for at gå. Endeligt blev kroejeren enig med sig selv om, at det var en god ide at give mig et værelse, så han kunne tjene nogle penge. Ellers ville hans kro jo aldrig gå rundt.

”Et værelse, tre nætter siger du.”

Gentog kroejeren min forespørgsel. Jeg nikkede let, og vendte mig mod ham igen. Han skævede stadigt mistroisk til mig, men begyndte da at slå op i sin bog.

”Morgenmad, middagsmad og aftensmad. Jeg trænger til et hvil efter flere dages konstant rejse.”

Tilføjede jeg, men stoppede op i min forklaring.  Kroejeren var ligeglad med min historie. Han var bare interesseret i at tjene nogle penge på mig, og få mig sendt videre, inden at der blev stjålet fra ham. Han havde vist prøvet det før.

”Morgenmad, middagsmad, aftensmad og tre overnatninger, ellers andet?”

Spurgte kroejeren, og så op på mig, da han havde skrevet tingene ned. Jeg rystede let på hovedet. Det burde være det hele.

”Så mangler jeg bare dit navn, så du kan blive skrevet ind i gæstebogen.”

Sagde kroejeren, og lød ikke glad for det. Jeg nikkede let.

”Helst dit fulde navn.”

Tilføjede kroejeren, som om slags sikkerhedsforanstaltning for at forhindre tyveri. Jeg nikkede let, og fandt hurtigt på noget.

”Arratay… Eli Arratay.”

Opgav jeg mit falske navn til kroejeren, som hurtigt skrev det ind. Han kunne jo ikke vide, at Eli var en forkortelse af mit navn og at Arratay egentligt betød Halt. Jeg syntes selv, at det var meget komisk, men skjulte det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...