Faceless

Well, den her historie er primært for bare at få startet... Så, ja...

1Likes
0Kommentarer
177Visninger
AA

1. Fanget i en bevægelse

Hans blik var stift, fastlåst på det lille runde objekt kun få meter fra hans fastspændte krop. Små cirkler af lilla lys, pulserede rundt om den bløde genstand, og en svag summene lyd var det eneste der forhindrede det formørkede rum i at blive lagt i en total stilhed. Den blide mørke luft, føltes kold mod hans kind, samt en svag vind strøg gennem rummet, trods den store mangel på åbninger. En dør gled op, og en sprække af lys flød ind i rummet, kun for at afslører at gulvet var dækket af et tykt lag hvidt støv. Et ben trådte ind i lysstrålen, og kastede en skygge hen over gulvet, en arm fulgte, og med et var en hel krop trådt ind. Godt og vel to meter høj var skikkelsen, med top hat. Døren blev lukket i igen, og personen blev et med mørket. En stemme, kold og tør, gennembrød stilheden, "hvor... Henrivende at du; af alle mine kære bekendte skulle dukke op her." Han kom med en gnæggende latter og lagde en arm rundt om den fangede persons skuldre. "Må jeg kalde dig ved navn, eller tager vi den formelde," hviskede han spørge. Personen som var fastspændt, begyndte at bevæge sig, og svarede da: "Jeg vil foretrække den formelde..." han tav et øjeblik og fortsatte da, "... dog regner jeg ikke med at jeg vil sige dit navn." Den høje skikkelse gik hen foran det fastspændte. "Udemærket, Hr. Jones... Det ellers en skam, for dit fornavn, er så lattervækkende." Hr. Jones fnøs og rykkede rundt på sin stol. Han prøvede at løsne de bånd der bandt hans hænder, men stoppede da det gik op for ham de var spundet af en heks. De pokkers heks, tænkte han for sig selv og svarede: "Der er intet sjovt ved det, men hvad med lidt lys?" Han knyttede sine hænder, trods de var bundet, og hviskede hurtigt et par korte ord. Som et lyn, skar en stråle af lys gennem mørket og oplyste samtidig hvert en hjørne af de kvadratiske værelse. Og først da kom skikkelsens ansigt til syne, eller stedet hvor hans ansigt skulle side. Der var intet, hverken mund, øjne eller næse, kun en helt klar hudoverflade, med markerede aftegninger fra kraniet bag skinnet. Han bar et sort tophat, en kåbe over sine brede skuldre, og sorte bukser. "Jeg har aldrig brudt mig om jeres slags," tilføjede Hr. Jones hurtigt. De ansigtsløse var ikke hans første valg at støde på, og slet ikke efter han lærte alle de små finurlige formularer de bruger. Som han lærte i en ung alder, man skal passe på sine ord når man er nær en person uden ansigt. Han prøvede at kigge om bag den ansigtsløses ryg, for at se om kuglen stadig lå der. Den svage pulserende lyd var der stadig, så væk var den ikke. "Du kan kalde mig Erik, det gør mine håndlangere," sagde den ansigtsløse, og bukkede sig ned så deres ansigter kom i samme højde. "Du undre dig sikkert over hvorfor jeg har bragt dig her," sagde han, efterfulgt af hans klassiske gnæggende latter. Hr. Jones løftede et øjenbryn, så skævende hen mod døren. Hele rummet var dækket af en hvidt knogle farvet støv, væggene var af træ, og ingen møbler ud over stolen han sad på var til stede. Med en skævt blik så han tilbage på det tomme ansigt, og smilede let. "Jeg har en ide om din plan, så du behøver ikke forklare din diabolske tanke." Erik rejste sig op i sin fulde højde igen, og gik hen mod døren, han løftede sin hånd og smilede bredt. "Fantastisk! Så kan jeg jo godt gå igen..." Han klappede med sine hænder og lyset gik ud, døren gled op, og ud forsvandt han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...