Summer Love | One Direction ♥

Hver sommer tager 17-årige Emma Coulson og hendes familie en uge i deres sommerhus. Normalt ville enhver person elske at tage i sommerhus, bestemt når sommerhuset var ren luksus. Den lå lige op til en strand, de havde deres egen private pool og meget mere. Men Emma hadede det, og det havde hun gjort lige siden de var der første gang. Men hvad sker der når hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles, ham den søde dreng med krøllerne fra One Direction? Vil det forandre hele turen? Læsning er på eget ansvar. Tjek traileren

34Likes
38Kommentarer
3331Visninger
AA

10. You always will be my Summer love

Jeg vågnede ved at Harry strammede grebet omkring mig.
"Emma?" hviskede han blidt i mit øre. "Mmmh?"  Han grinte en smule. "Godmorgen smukke," sagde han. "Godmorgen søde."  Vi satte os op og kiggede på hinanden. Oh my.. Det var fucking idag!  Jeg skulle sikkert hjem om nogle timer.. Og ikke.. Se ham igen.
"Harry.." Sagde jeg ret nervøs. "Jeg ved det.." mumlede han og kiggede ned i sengen, "Det er forfærdeligt.." 
Jeg tror vi hentydede til det samme. Men skulle de endelig også hjem idag? Det tror jeg vidst nok de skulle. Jeg lænede mig over ham og gav ham et blidt kys.
"Jeg kommer virkelig til at savne det her," sukkede jeg. Vi rejste os, og tog tøj på. Jeg tog bare de samme shorts og den samme top, som i nats. For jeg orkede ikke rigtig at finde noget nyt. Jeg satte mit hår op i en knold og lagde en smule makeup. Ikke det vildeste. Jeg gik ind på værelset igen, hvor Harry sad og kiggede ned på hans sammenfoldede hænder. Han rejste sig hurtigt da jeg kom ind. Han smillede skævt og trak mig ind i ham. Han strammede grebet. 
"Lad os få noget morgenmad," forslog jeg. Han nikkede og vi gik hånd i hånd ud på terrassen, hvor drengene allerede sad og var igang med at spise. "Der kommer de!" råbte Zayn og smillede stort til os, eller mest mig. "Hej med jer!" sagde Louis og tog en bid af hans franskbrød med nutella. Uf, sådan en mad, kunne jeg nu godt tænke mig. 
Vi satte os, på de to eneste ledige pladsser som sjovt nok var de pladser som vi altid sidder på. Vores fastepladser. "Så.. Hvornår skal du rejse?" mumlede Niall fuld af mad. Søde.
"Om nogle timer kommer Josh nok, og henter mig.." mumlede jeg og sukkede. "Orh Emma..." mumlede Liam, "Vi kommer altså sådan til at savne dig.." 
"Ja!" sagde Zayn hurtigt, "Du er jo en den dejligste pige på jorden," Han smillede drillene til Harry som bare rullede øjne. 
"Hun er min dejligste kæreste, nu og forevigt." sagde Harry og smilede sødt til mig. 
Jeg havde munden fuld af nutella, så det var nu ret klamt hvis jeg smillede. Så jeg vinkede.
Ja, jeg vinkede. Nok det mest randommeste jeg kunne gøre. Og drengene gloede også fucking mærkeligt på mig.
Jamen i mennesker, jeg kunne jo ligesom ikke smile, så jeg vinkede? Det er da narturligt at vinke, er det ikke?
"Okaaaaaay," grinede Louis.  De var jo flade af grin, fuldstendig. Der gik flere minutter før de stoppede. Argh altså. "Jeg håber vel, det betød ja," sagde Harry med et lille frækt smil på læben.
"Ja," sagde jeg, nu havde jeg jo spist alt min nutella så jeg smillede. Forhåbelig havde jeg ikke nutella overalt i mine tænder, you know. Men han sagde ikke noget, da jeg smillede. Så der var vel ikke Nutella, vel? Jeg ved det ikke!
Jeg har intet spejl... Argh.
Vi rejste os, og jeg hjalp Zayn med at rydde af bordet, selvom han sagde at jeg ikke skulle. Fordi jeg bare skulle slappe af. Men nej, de har ligesom holdt ud og have mig boende, så må jeg jo også hjælpe med noget. Desuden sad de andre drenge bare inde i sofaen, og snakkede om et eller andet. Drengeting.
"Er i snart fææærdige?" lød det derinde fra. Jeg kunne ikke rigtig høre om det var Louis eller Niall. Men Niall plejede normalt at trække sådan i ordene, så det var vel ham. "Om lidt," råbte Zayn. "Du må altså gerne gå derind, smukke. Jeg er snart færdig," 
"Nope, jeg hjælper," fastslog jeg, "I har haft mig bodene, det mindste jeg kunne hjælpe med er at rydde af bordet." 
Jeg tog den tallerken som Zayn stod med og satte den ned i opvaskeren. Han sukkede, "Som du vil." Da vi var færdige satte vi os ind i stuen sammen med drengene. Jeg fik en heldig plads i en sofa ved siden af Harry. Han trak mig ind til ham, så jeg lå med hovedet på hans bryst. Jeg kommer sådan til at savne dét her. Og ikke mindst de andre.
Niall, den så fucking søde sultne dreng, som man bare ikke kan andet end at blive glad for.
Louis, den hjælpsomme og mega søde, samt meget mærkelig. Pssh.
Zayn, Den akavede, haha, nej han er nu meget dejlig. Men det kilder bare lidt i underlivet, når han rør ved en. Trolololo
Liam, den fucking søde og skønne dreng. Ham der rødmer, hihi. Søde dreng da.
Og Harry. Mit livskærlighed. Min eneste ene. Den fucking dejlige, vidunderlige, fanastiske, unikke.. alt det gode dreng. 
Jeg ved ikke om jeg kommer til at overleve, når jeg rejser. "Emm?" jeg blev trukket ud af mine tanker og kiggede overrasket på Liam. "Klokken er... Ja.. Halv fire, så.."
han kiggede ned i bordet. Han havde ret.  Jeg skulle vel se at.. Pakke.. Så jeg...  Jeg sukkede højt. "Ja.. Jeg må vel se at.. pakke," det var så svært at sige. Men jeg er sikker på det bliver sværere at sige farvel. Jeg falder sikkert død om. Hmm.. Jeg trak mig fra Harry mens jeg nussede hans hånd. Jeg gik hurtigt ned af gangen og ind på værelset.  Jeg lukkede ikke døren lod den bare stå på hvid gab. Jeg tog min taske som lå nede på gulvet op i sengen, og tog en efter en mit tøj derned. 
Omfg, jeg kunne mærke tårrene presse på, men jeg forsøgte at holde dem inde, ved at bide mig i læben. Det gjorde faktisk ret ondt.  

Can't believe your packin your bags
Tryin so hard not to cry
Had the best time and now its the worst time
But we have to say goodbye  


Don't promise that you're gonna write
Don't promise that you'll call
Just promise that you won't forget we had it all  


Harry stod ligepludselig i døren. Jeg sprang cirka 876543456789 meter op i luften. Jeg havde ikke hørt ham komme. 
Han gik forsigtigt hen til mig og tog min hånd. "Emma.." Jeg kiggede ned i min taske, "Emma, kig mig, vil du ikke nok?" 
Jeg ville ikke. Jeg hadede at se ham være ked af det. Det blik han lavede, hans perfekte øjne fulde af tårrer, jeg kunne bare ikke.. Nej, jeg ville ikke. Han satte forsigigt sin anden hånd på min hage og løftede den op. Flot, nu skulle jeg se på ham.
Det triste andsigt gik mig i møde, øjene fulde af tårrer, ligesom jeg sagde før. Der skete bare noget inde i mig, når det skete. Noget der ikke var spicelt rart.  

Wish that we could be alone now
If we could find some place to hide
Make the last time just like the first time
Push a button and rewind  


Jeg kunne mærke tårrerne presse på. Jeg lod dem glide ned af mine kinder. "J-jeg," begyndte jeg, men kunne ikke afslutte sætningen. Selvom jeg ikke var sikker på hvad jeg skulle sige.  

So please don't make this any harder
We can't take this any farther
And I know there's nothin that I wanna change, change


 "Jeg... Kommer virkelig..." sagde jeg.
Vi stod nede på stranden. Jeg havde min taske over skulderen, og det var nu.. Det var nu.. Jeg skulle sige farvel.  

Had the best time and now its the worst time
But we have to say goodbye
 

Tårrene fløj ud af mig, både fordi at alle drengene også stod med tårrene i øjnene. Men Harrys var bare.. værst.. Jeg startede med at give Niall et stort kram. Han kyssede mig forsigtigt i håret. "Jeg kommer til at savne dig, Nialler." hviskede jeg. Han strammede grebet.  Jeg gav så Zayn et kram. "Emma, smukke," sagde han, "Du betyder så meget for os.." 
Jeg trak mig ud og gav så Louis et kram. Der sagde vi ikke noget, stod bare og krammede rimlig hårdt. Av faktisk, men jeg kommer sgu til at savne den dreng. Jeg gik videre til Liam. Han smillede først svagt til mig indtil han slog armene om mig. 
"Vi elsker dig," sagde han.  "Jeg elsker også jer!" sagde jeg hurtigt.  

Just promise that you won't forget we had it all  

Jeg stod nu foran Harry. Han kiggede mig dybt i øjene og rystede blidt på hovedet. "Du må ikke.." hviskede han. "Harry," sagde jeg og tog hans hånd. "Vi ved begge at vi skal videre. Jeg skal hjem og du.. har din turné du skal passe. Men i har mit nummer. Ring hverdag!" sagde jeg hurtigt, mens en tårre trillede ned af min kind. 
Han trak mig hurtigt ind til ham. Hans hænder gled op og ned af min ryg.   

Don't say the word that's on your lips
Don't look at me that way  


Jeg trak mig ud og kiggede ham dybt i øjene. Jeg smillede skævt og pressede så mine læber mod hans. Jeg ryddede rundt i hans hår med min ene hånd, den anden stod vi og holdte i hånden med. Jeg kunne mærke de andres blikke hvile på vores. Og nogle fniste. Men ligemeget,  Harry betød så meget og, jeg vil aldrig glemme ham.

You were my Summer love
You always will be my Summer love

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...