Summer Love | One Direction ♥

Hver sommer tager 17-årige Emma Coulson og hendes familie en uge i deres sommerhus. Normalt ville enhver person elske at tage i sommerhus, bestemt når sommerhuset var ren luksus. Den lå lige op til en strand, de havde deres egen private pool og meget mere. Men Emma hadede det, og det havde hun gjort lige siden de var der første gang. Men hvad sker der når hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles, ham den søde dreng med krøllerne fra One Direction? Vil det forandre hele turen? Læsning er på eget ansvar. Tjek traileren

34Likes
38Kommentarer
3270Visninger
AA

4. Wake up Harry!

 

Jeg vågnede, fordi en solstråle havde bevæget sig over på mit andsigt. Jeg hadede at vågne sådan, det plejer jeg nemlig når jeg er i det her.. lorte sommerhus.
Vi havde stadig ikke fået gardiner op, i hele 3 år har vi snakket om de lorte gardiner, men vi har aldrig fået dem op. Vi havde faktisk købt dem, og de står ude i gangen, men far eller "mor" havde aldrig haft tid til at sætte dem op. Det bankede på min dør.
"Hvad?" spurgte jeg og gabte. Min mor stak hovedet ind. "Godt du er vågen skat. Mig og din far tager ind til byen. Gider du ikke holde øje med Josh? Han vil sikkert ned og bade."  Jeg nikkede kort og irreteret. De tager altid et sted hen også kommer de hjem fulde. Hvor gamle tror de lige de er?! 
Jeg sukkede irreteret og rejste mig. Jeg tog et par shorts og en helt normal basis hvid top med stropper på.  Jeg gik ud i køkkenet for at lave lidt mad. "Vil du så med ned og bade idag?" Jeg kunne genkende stemmen, eller jeg vidste bare det var Josh, for det havde noget at gøre med at "bade" 
"Nej tak. Men jeg skal holde øje med dig idag. Mor og far er taget ind til byen." 
"Nej," hviskede Josh. Jeg så overrasket på ham. Jo de var? "Ikke mor.." sagde han og kiggede ned i jorden. Han havde ret, det var ikke vores mor. 
"Vores stedmor," rettede jeg. "Undskyld." Han smillede skævt og forsvandt så, ned til stranden. "Josh! Vent lidt" råbte jeg irriteret   Den dreng skal jo ikke gå der ned alene. 
Jeg sukkede irriteret og tog min franskbrøds mad med spegepølse med ned til stranden.
"Vil du med ud og bade?!" Råbte Josh som lå og flød i vandet. "Nej, jeg sagde jo jeg skulle holde øje med dig." sagde jeg og satte mig ned i det varme sand. 
Han fjernede blikket fra mig. "Se! Der er andre der også er ude og bade." 
"Så gå hen og bad med dem." mumlede jeg og tog et bid af min mad. Som faktsik var ret ulækker. Der var ikke rigtig andet og tage på. 
Jeg kiggede over mod Josh igen. Han var der ikke.
"Josh!?" råbte jeg. Hvor fanden var han henne?!  "Josh!" råbte jeg igen og løb tættere mod vandet. "Josh?" prøvede jeg igen. Han var der ikke.
"Hey Emma! Jeg er herovre." Jeg kiggede til siden. Han stod henne ved nogle drenge lidt længere væk. Forheldved, han ved jo godt han ikke må tale med fremmede. Jeg løb hurtigt hen til dem. "Josh.. Du ved godt du ikke må tale med fremm-"
"Fremmede? Har du allerede glemt os?" Jeg genkendte stemmen. Det var Zayns. 
Jeg begyndte at rødme.  "Hun rødmer. Haha!" råbte Josh og begyndte at grine.  Jeg så vredt på Josh og kiggede derefter op mod drengene igen.. Og deres.. maver.  Zayn, Niall og Liam.
Liam havde jeg ikke set før. "Hej." sagde jeg til Liam og smillede. Han smillede igen. "Vil du ikke med ud og bade?" 
"Hvis du siger ja nu, så dræber jeg dig seriøst." mumlede Josh. 
"Naaaarjjj." jeg lagde hovedet på skrå og bed mig i læben. "Jeg er ikke så meget for at bade." 
"Okay," sagde Niall og smillede. "Harry er oppe i huset sammen med Louis.. Så du kan bare..." Han pegede op mod deres sommerhus.  Det var smukt, lille og hyggeligt. I forhold til vores som bare var gigantisk. 
Vi var naboer. Min naboer var One Direction. Drømmer jeg? 
Det her er alt for urealistisk. Det måtte da være en drøm.
"Sandra!" udbrød Josh. "Undskyld drenge, det sker tit for hende." 
Jeg gik hen og skubbede blidt til ham. "Hey!" råbte jeg.  Drengene grinede.  Jeg smillede lidt kort til dem. "Nå, skal vi bade eller hvad?" spurgte Josh. "Den sidste som kommer i er en spejepølse!" 
Jeg tænkte hurtigt på min mad. Hvor var den endelig henne? Jeg måtte vel have tabt den, da jeg løb herover.
Jeg sukkede. Jeg gik forsigtigt op mod sommerhuset. Det her var meget akavet.
Jeg gik direkte ind af døren, uden og banke på eller noget.
"Øh.. hej?" Louis kiggede op fra sofaen og så lidt underligt på mig. Hvilket jeg godt forstod, sådan ville jeg også reagere hvis en fremmede pludselig kom ind i mit hus.  "Hej.. Jeg hedder Emma." jeg smillede til ham. "Louis." sagde han og smillede tilbage. Som om jeg ikke vidste det. "Nå.. Hvad laver du så her?" spurgte han. "Min bror bader med de andre," sagde jeg og pegede. "Er Harry her?" 
Louis grinede og smillede. "Nå, nu forstår jeg," han fniste. "Han ligger inde og sover. Du kan bare gå ind og vække ham."  Jeg udbrød et gisp. Skulle jeg gå ind og vække Harry Styles?!
"Øhm.. Det.." begyndte jeg. "Haha, det vil han da blive glad for. Han sad og ævlede løs om dig igår, dine øjne, dit smil, dit hår og alt muligt," grinede han. Jeg fniste. "Jaaaeh det..."
"Kom," sagde han og begyndte at gå ned af gangen. Jeg gik hurtigt med ham. "Derinde." pegede han på en lukket hvid dør og derefter forsvandt han. Jeg stod længe bare og stirrede på døren. Skulle jeg? Hvad hvis han blev sur? Hvis han var vågen?  
Jeg sukkede stort og greb fat i håndtaget. Jeg fik en underlig mavefornemmelse, jeg var spændt. 
Hvad fanden. Jeg gør det sgu!
Jeg rev forsigtigt håndtaget ned. Der var mørkt og en svag snorken gik mig i møde. "Harry?" hviskede jeg. Intet svar. Jeg fniste lidt og førte min hånd op og ned af væggen, for at finde stikkontkakten. Der var bare ingen, hvad sker der for det?! 
"Harry?" jeg hævede stemmen mere end før. Han vågnede stadig ikke. Jeg gik forsigtigt ind og lukkede døren efter mig. Jeg kunne ikke se noget. Jeg prøvede forsigtigt og gå indtil jeg gik ind i noget hårdt.
"Av," udbrød jeg. Jeg kunne høre at han vendte sig om i sengen og derefter begyndte snorken igen. Jeg mærkede på den ting jeg var gået ind i. Blød overflade, men hård bund! Det var en madras, det var sengen.
Snorken kom tættere på, så jeg stod sikkert lige ved ham. "Harry?" spurgte jeg. Snork, snork, snork.  Vågn nu op forheldved! Jeg rakte ud og kunne mærke hans hår. Hans vidunderlige bløde krøller snorede sig om min finger.
Jeg fniste kort. "Harry?" spurgte jeg igen. Intet svar. 
Var her ikke en natlampe, eller sådan noget?! Det burde der da være, det er da altid i sommerhuse. 
Jeg mærkede på væggen, og kunne med dét samme mærke lampen og stikkontakten. Smart.
Jeg trykkede på den og det gule skær gik lige i mit andsigt. Jeg var nærmest blind i nogle sek. indtil mine øjne havde vendet sig til det lys. Jeg kunne nu se Harrys andsigt. Hans krøller som sad perfekt, selv når han sov. Han mund var en smule åben, så han kunne trække vejret. Dynen lå næsten helt oppe ved hans hage. Hvor var han dog sød.
Jeg kunne ikke få mig selv til at vække ham. Jeg havde nu allermest lyst til bare at stå og kigge på ham. Jeg tog mit andsigt helt ind til hans. "Harry?" hviskede jeg forsigtigt i hans øre.  Han begyndte pludselig at vride sig rundt og jeg trak hurtigt mit andsigt væk.  "Mmmmh?" lød en mumlen fra ham. 
"Harry, vågen op." sagde jeg og fniste kort.  Han åbnede forsigtigt øjene, de perfekte grønne øjne var målrettet, lige på mig.  

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Husk og smid en kommentar, hvis du vil have jeg skal skrive mere, noget mere! ;-)
Husk og liiiikeeee. Love u guys! :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...