Summer Love | One Direction ♥

Hver sommer tager 17-årige Emma Coulson og hendes familie en uge i deres sommerhus. Normalt ville enhver person elske at tage i sommerhus, bestemt når sommerhuset var ren luksus. Den lå lige op til en strand, de havde deres egen private pool og meget mere. Men Emma hadede det, og det havde hun gjort lige siden de var der første gang. Men hvad sker der når hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles, ham den søde dreng med krøllerne fra One Direction? Vil det forandre hele turen? Læsning er på eget ansvar. Tjek traileren

34Likes
38Kommentarer
3217Visninger
AA

7. Feelings

Harry nikkede langsomt, mens han stadig kiggede på mig.
Et sus gik igennem min mave. Han sagde.. ja..
Hvorfor var jeg ikke lykkelig? Hvorfor havde jeg sådan en underlig mavefornemmelse?
Hvorfor var jeg ikke glad? Jeg tror.. Jeg elskede ham..
Men hvorfor.. Han har lige bekræftet vores forhold.
Men er vi nu sammen nu? Altså.. Kærester?
"Emma!" udbrød Zayn. Jeg vågnede op fra mine tanker. Jeg havde åbenbart sat og stirre ned mod havet. "Hvad er der galt?" spurgte Louis. "Ingenting.." mumlede jeg.
"Vel er der så!" udbrød Niall. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvordan.. vidste de det?
"Emma, du sidder og græder!" Sagde Liam og lagde sine arme på mine skuldre og trak mig ind til ham. Jeg tog armene omkring ham og udbrød et hulk. Hvorfor har jeg det så dårligt?!
Det er forhåbelig ikke frikadellerne.. 
Jeg undrede mig over hvordan Harry tog det her. Jeg kunne ikke se ham, jeg sad bare og græd ind i Liams t-shirt, som sikkert var blevet mega våd.
"Har du.. brug for at ligge lidt?" mumlede Niall.
"Nej nej, jeg er okay.." sukkede jeg og trak mig ud fra Liam. Alle 5 blikke var rettet mod mig. Det gjorde mig nervøs. Jeg kiggede kort over på Harry, han sad bare med strå hoved og smillede skævt til mig.
Hvad mon han tænkte?
"Nå.. Skal vi rejse os?" spurgte Zayn. Vi nikkede og rejste os. "Tak for mad," mumlede jeg. "Jeg tror lige.. At jeg går ind på værelset lidt.." 
De nikkede og smilede så til mig. Og derefter farrede jeg ind på værelset og lukkede døren hurtigt efter mig. Jeg lod mig glide ned af døren.
Tårrene løb ned af mine kinder.. Men hvorfor?! 
Hvorfor var jeg.. så ked af det? Jeg mener..
Harry, han er virkelig dejlig og jeg har stærke følelse for ham. Og han har bekræftet at han også har de følelser for mig. Men.. Hvorfor er jeg så, så ked af det? Jeg burde være over lykkelig. Jeg rejste mig hurtigt op og tørrede tårrene af, tag dig sammen Emma...
Jeg gik over til min seng og ryddede lidt i min taske og fandt min mobil. Jeg sukkede stort, da jeg opdagede at ingen havde skrevet. Jeg var van til den følelse, at alle ignorerer mig. Men de drenge har bare gjort det anderledes. Jeg føler mig endelig elsket af nogle, og folk bliver glad når jeg kommer. Det er fantastisk. Men så Harry..
At jeg virkelig elsker ham. Det er jeg bare ikke parat til.. Eller er jeg? Det må jeg jo være.
Hallo, jeg er sytten år, hvad er problemet? Det her var godt nok mit første forhold. Jeg har aldrig haft en kæreste før. Heller ikke i børnehaven, hvor alle havde mindst én kæreste, så var jeg en lille buttet overvægtig pige, som altid sad og byggede slotte i sandkassen. 
Jeg sukkede og lagde telefonen ned i tasken igen. Det bankede på døren. Bare det ikke var Harry, jeg ved ikke hvad jeg skulle svare, hvis han spurgte hvad der var galt. "Kom ind," mumlede jeg. Døren gik langsomt op, og Liam stod i døråbningen.
Gudskelov at det ikke var Harry. "Hey," sagde han kort og lukkede døren. "Er du okay? Vi er alle nervøsse for dig. Eller Harry er mest." 
Et sus gik igennem min mave og en skyldfølelse lagde sig i maven. "Jeg er okay, tak." smillede jeg. Han nikkede, men så så alvorligt på mig igen. "Er du sikker? Da Harry sagde det ved bordet, blev du sådan helt.. Jeg ved ikke hvad man skal kalde det." Han smillede skævt til mig, men forsatte "Men, er det fordi ikke ikke.. kan lide Harry?" 
Jeg bed mig i læben. Altså jeg kan godt lide Harry. Altså li' li.. Men.. Hmm.. Jeg kløede mig forsigtigt i håret og mødte hans blik. "Det er ikke derfor Liam. Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg er.. forelsket i Harry, og det.. Har vidst ikke noget med det, at gøre." 
Jeg nikkede langsomt. "Er du sikker..?" spurgte han og løftede sit ene øjenbryn  Jeg nikkede og smillede. "Helt sikker," mumlede jeg. Jeg følte at jeg havde det meget bedre, måske var problemet at jeg bare skulle sige det til nogle? Jeg mener, der er jo ingen der har spurgt mig om hvordan det gik før. Det var måske bare det.
"Vil du med ind til de andre?" spurgte han. Jeg nikkede stort. At se Harry er hvad jeg mangler ligenu. Jeg gik med ham ind i stuen hvor Niall og Louis sad, de spillede vidst kort, eller sådan noget.
"Emma!" råbte Niall og løb hen til mig, mens han gav mig et kram. "Er du okay?" 
Jeg nikkede og smillede. Niall gjorde mig altid i så godt humør. Louis sad bare nede i sofaen og smillede op til mig. "Kom nu Niall!" brokkede han sig. Jeg fniste lidt. "Kan jeg være med i næste runde 
"Liam havde sat sig i sofaen ved siden af Niall. Jeg rystede blidt på hovedet og smilte. Hvor var de andre henne? Jeg gik ud i køkkenet og der stod Zayn.
Han kendte vidst sin plads, haha!
Jeg listede forsigtigt hen til ham, fordi han stod med ryggen til, tror han lavede mad, eller sådan noget. Jeg tog hurtigt armene omkring ham og krammede ham bagfra.
"Oh my... Girl, prøver du at dræbe mig?!" udbrød han og grinede.
Jeg trak mig væk og kiggede på hans mad. "Pasta?" spurgte jeg. Han smillede skævt. "Niall var sulten, og vi havde ikke rigtigt andet. Men hvad så, den dreng æder alt."
Jeg grinede. Sandt nok.
  "Har-" "Harry er nok nede ved stranden!" Sagde han hurtigt og hældte pastaerne op i en skål,
"Han er meget bekymret for dig.. Så du må nok hell-"  Nu var det min tur til at afbryde. "Jeg går ned til ham nu." Jeg sendte ham et kort smil og derefter var jeg på vej ned mod vandet.
Jeg kunne se ham, og det var ham, fordi jeg kunne kende ham på grund af hans krøller. Han stod med ryggen til mig og kiggede ud mod havet som forsigtigt bølgede ind mod hans fødder sommetider. Solen var forsigtigt ved at gå ned og den orangelys blænde ens øjne.
Romantisk. Perfekt timeing.
"Harry?" spurgte jeg, da jeg var ret tæt på ham. Han vendte sig hurtigt om og så dybt ind i mine øjnene. En underlig mavefornemmelse sneg sig frem i min mave, da jeg så hans øjne var fulde af tårre.  Han svarede ikke. "Harry!" råbte jeg og løb hen til ham. "Hvad er der galt?" 
Han kiggede ned i jorden. det er så her du skal sige hvad der er galt med dig skatter. Du står jo ikke der og græder for ingenting.
"Harry..?" mumlede jeg og tog hans ene hånd og flettede vores fingre sammen. Han kiggede kort ned på vores fingre og derefter trak mig længere end til ham, så vi kun stod nogle millimeter fra hinanden.
"Hvorfor gør du det her?" spurgte han pludselig. Det gav et sæt i mig, hvorfor..? 
"Hvad?" mumlede jeg, "Emma," begyndte han. "Det er tydeligt du ikke.. gider det her forhold.. Du blev så.. hvad..? ulykkelig, da jeg sagde det til drengene? Hvorfor kom du så herned?" 
Jeg sukkede stort. "Harry. Jeg elsker dig,"   

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Husk og kommenter "Mere" hvis du gerne vil have mere ;-) 
3 kapitler tilbage.
Liiiiiiike, det vil gøre mig så glad!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...