Young Wild And Dangerous - Jason McCann

Jason McCann den berømte atten årige forbryder, kendt for at placere bomber, for at være drengen der undslipper politiet og bare generelt for altid at være i problemer. Denne dreng er endelig blevet fanget, da politiet endelig valgte at sætte nogle helt professionele folk på banen, efter de efterhånden 4 år de har prøvet at fange ham, sætter de folkene fra CSI på sagen. Og det de har prøvet på i 4 år tog CSI folkene 4 måneder, hvilket vil sige at de har ham hvor de vil have ham. De mener alle at han burde bures inde, nu hvor de endelig har fået fat i den unge forbryder dog er der en der stikker ud. Den 40 årige Nick Stokes mener der imod at han ville have godt af at bo hos en familie, at det vil hjælpe på hans opførelse. De andre er uenige dog vil de gå med til det, hvis det er ham selv der vælger at tage Jason hjem til sig for at han kan bo der. Men hvad vil den atten årige Rose Stokes, Nicks niece synes om den idé? Hvad vil der ske? Du kan jo prøve at se efter...

20Likes
46Kommentarer
1499Visninger
AA

2. The First Meeting

Jeg havde siddet på min onkels kontor det meste af dagen, med mine høretelefoner i ørene og bare set på de forskellige der var passeret. Eller Sarah var kommet ind, bare for at sige hej, da det efterhånden var længe siden at han havde haft mig med på arbejde, da han ikke havde tid til at være på kontoret med mig, fordi jagten på McCann efterhånden havde været igang i 4 måndeder. Uden held, dog havde de set skyggen af ham, så fremskridt iforhold til politiet var det da. Dog udfra hvad jeg havde hørt af pral fra de andre var han vidst endelig blevet fanget, hvilket de vidst bare var lidt halv stolte over.

Jeg nynnede bare stille med på sangen imens mit blik vandrede rundt på det 'halv rodede kontor'. Nogle prøver her, noget bevis matriale og en overfyldt papirkurv fik hurtigt kontoret til at se rodet ud, også selvom det faktisk ikke var så slemt. Jeg lod endnu engang blikket køre lidt rundt, dog fandt det til sidst ned på min hvide IPhone igen, hvorefter jeg låste den op. Jeg satte sangen på replay, hvorefter jeg gav mig til at se på mine billeder, simpelt bare for at få tiden til at gå.

Jeg fortsatte bare stille med at nynne med, jeg plejede ikke at gøre det når døren stod åbent til kontoret, af den simple grund at de fleste her kendte mig alt for godt til at jeg syntes de burde høre mig nynne, men nynne var i det mindste bedre end hvis de hørte mig synge. Men altså, den eneste grund var også kun at det var min yndlingssang, "Troublemaker" med Olly Murs og Flo Rida. Jeg kunne aldrig få den sang ud af hovedet når den først var kommet derind, jeg elskede den og kunne efterhånden hvert eneste ord i den. Hvilket Nick fandt morsomt, men det var ikke noget nyt, der var masser af sange jeg kunne hvert et ord af, men jeg sang også næsten altid. Ihvertfald når jeg var der hjemme, da det ikke ligefrem var noget jeg gik og pralede med.

Mit blik gled stille op da jeg bemærkede nogen i døren, hvorefter jeg stille tog den ene høretelefon ud af øret og så på personen. Det var Nick, hvilket fik mig til bare at smile roligt til ham, dog kørte mit blik stille over på drengen han havde en hånd på skulderen af. De så begge ret... Alvorlige ud... Nej, alvorlige var ikke ordet. Nick så næsten ud som om der var en der skulle til at råbe af ham, imens drengen så sur ud, dog smilede han og man kunne se også selvom han havde solbriller på at han havde blikket rettet mod mig.

Jeg vendte bare stille mit blik tilbage på Nick, hvorefter jeg stille løftede det ene øjenbryn, samt at jeg sendte ham et spørgende blik, hvilket gjorde at han rømmede sig kort.

"Æhm.. Det her er Jason.."

"Og?"

Jeg så bare stadig på ham med det spørgende blik, han viste mig normalt ikke mennesker og specielt ikke drenge på min alder, han har altid haft et eller andet imod drenge der har kigget på mig, dog er det sjældent det sker at det er mig de har øje for.

"Han skal bo hos os i... Lad os sige lidt tid.."

Jeg spærrede kort øjnene en smule op, hvorefter jeg lod mit blik glide over på drengen og det gik efterhånden op for mig at det var ham. Ham på alle efterlysnings plakaterne, dem politiet tilsidst havde sat op i et deparat håb på at nogen havde set ham. Ikke nogen hvilken som helst, men den kendte forbryder Jason McCann, var han blevet vanvittig!?! Mit blik gled tilbage på Nick, hvorefter jeg næsten kunne mærke vreden boble ud af mig, jeg vidste han troede på det bedste i mennesker men helt ærligt, ingen jeg nogensinde havde mødt var så godtroende at de troede der gemte sig noget godt i McCann.

"Er du blevet fuldstændig vanvittig!?! - Helt ærligt, jeg beundre dig for at du tror på at der er noget godt i alle, men seriøst McCann!? Forhelvede i brugte sammen med politiet 4 år og 4 måneder på at fange ham, hvor smart er det at tage ham med hjem!"

Jeg lod et suk forlade mine læber, mest af alt fordi jeg vidste at når han havde taget en beslutning var det ikke ligefrem det letteste at få ham til at skifte mening og så fordi jeg altid har hadet når jeg tager mig selv i at råbe af ham.

"Vi kører hjem, vil du med?"

"Har jeg overhovedet noget valg?"

Jeg rejste mig bare efter det, hvor jeg igen puttede den anden høretelefon i øret igen, samt begyndte at gå derover og videre forbi dem begge. Jeg vidste hvor bilen holdt så det var intet problem, men det irriterede mig at jeg blev nød til at vente på at de kom før jeg kunne sætte mig ind. Jeg vendte blikket tilbage hvor jeg kunne se dem komme gående, begge ikke specielt tilfredse. Grunden til Jasons utilfredshed er ved bare ganske enkelt at han var blevet fanget, samt at han skal bo hos os hvilket min utilfredshed også står på. Nicks var vel bare at jeg havde flippet ud over det, hvilket jeg sådan set var pænt ligeglad med lige nu, jeg skulle være kølet helt ned inden at jeg kunne sige undskyld for det.

Da han låste bilen op åbnede jeg bare døren, hvorefter jeg satte mig ind, spændte min sele samt lænede mig en smule tilbage i sædet da jeg vidste der var et godt stykke hjem og jeg kunne lige så godt slappe af på turen hjem. Da jeg hørte bilen blive tændt lod jeg bare stille mine øjne glide i samt stille at puste ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...