Young Wild And Dangerous - Jason McCann

Jason McCann den berømte atten årige forbryder, kendt for at placere bomber, for at være drengen der undslipper politiet og bare generelt for altid at være i problemer. Denne dreng er endelig blevet fanget, da politiet endelig valgte at sætte nogle helt professionele folk på banen, efter de efterhånden 4 år de har prøvet at fange ham, sætter de folkene fra CSI på sagen. Og det de har prøvet på i 4 år tog CSI folkene 4 måneder, hvilket vil sige at de har ham hvor de vil have ham. De mener alle at han burde bures inde, nu hvor de endelig har fået fat i den unge forbryder dog er der en der stikker ud. Den 40 årige Nick Stokes mener der imod at han ville have godt af at bo hos en familie, at det vil hjælpe på hans opførelse. De andre er uenige dog vil de gå med til det, hvis det er ham selv der vælger at tage Jason hjem til sig for at han kan bo der. Men hvad vil den atten årige Rose Stokes, Nicks niece synes om den idé? Hvad vil der ske? Du kan jo prøve at se efter...

20Likes
46Kommentarer
1598Visninger
AA

5. Stay Away From Me

Jeg var vågnet ved fire tiden, ved at de buldrende brag rullede igennem værelset, som en orkan. Jeg var helt fra den, nogle tårer løb ned af mine kinder, imens min efterhånden ret skamferede læbe, fortsat blev bidt i. Jeg HADEDE tordenvejr, seriøst det skræmte livet af mig!

"Få det nu til at gå væk.."

Jeg mumlede det en smule, dog lød det alligevel ret sølle, hvilket alt gjorde når jeg græd. Det har det altid gjordt og det vil det altid gøre, sådan er det bare. Jeg valgte tilsidst at rejse mig fra min fosterstilling, som jeg efterhånden havde siddet i med dynen pakket helt om mig, længe. Jeg rettede kort på mine små stofshorts og hev en smule ned i min alt for store hættetrøje. Dynen tog jeg om mig, hvorefter jeg helt stille gik ud fra mit værelse.

Mørkt var her da ihvertfald, men det var der vel klokken fire om natten, men hvad ved jeg. Jeg lod bare døren til værelset stå åben, imens jeg stillede tøffede over mod trappen, med små og forsigtige skridt. Jeg ville ikke vække nogen, hele huset behøvede ikke at stå op på det her tidspunkt, bare fordi at det tordnede. Jeg nåede trappen, snøftede kort og holdte dynen en smule ind til mig.

"Hvad fanden har du så gang i?"

Mit hjerte sprang et par slag over, og jeg kiggede skræmt over mod, der hvor lyden var kommet fra. Dog pustede jeg næsten lettet ud, da det bare var Jason der stod og så på mig. Hans hår var svagt pjusket, og han var kun iført et par lyseblå boxershorts, dog var jeg ligeglad. Han havde hovedet svagt på skrå, og hans arme var krydset over kors, imens han så på mig.

"Sch, du vækker hele huset! Og det rager ikke dig, hvad jeg 'har gang i'."

Hvæsede jeg tilbage, dog var det alligevel lavere end han havde sagt det, da jeg seriøst ikke havde brug for at Nick også skulle komme. Han løftede øjenbrynet, hvorefter han bare så en smule på mig, med hovedet på skrå. Jeg sukkede højt af ham, dog alligevel ikke for højt, og lod mit blik hvile lidt på ham.

"Jo, det rager mig hvorfor en lille pige vandrer rundt i huset, klokken 4 om natten, med mascara langt ned af kinderne."

"1. Jeg er på din alder, så du kan ikke kalde mig lille. 2. Kan du ikke bare være ligeglad hvad jeg laver, klokken fire om natten og 3. Du ved det jo ligesom godt ikk', du har gjordt grin med at jeg er bange med tordenvejr, så fawk nu bare af."

Han løftede det ene øjenbryn, hvilket gjorde at jeg sukkede tungt, og begyndte at gå nedenunder, stadig med dynen i min favn. Jeg smed den på sofaen, hvorefter jeg satte kursen mod køkkenet. De fleste ville nok have taget en kop kakao eller en kop te, men nej ikke jeg. Jeg gik med rolige skridt hen til den store fryser, og fik trukket 'mine' to isbøtter op. Jeg havde efterhåndet fundet det sædvanelige, det jeg altid brugte som min redning, et rigtigt tøse kneb som jeg kaldte det. Jeg havde fået lavet mig min absolutte yndlings potion is, mærkeligt tidspunkt at spise is, men is var for det meste min udvej, når jeg var ked af det. Jeg tøffede ind i stuen og fik mig godt pakket ind i dynen, hvorefter jeg tog en mundfuld is i munden.

"Og du lavede kun en skål til dig selv?"

Jeg vendte blikket og så Jason komme tøffende hen mod sofaen, med et halv fjoget smil på læberne. Jeg puttede mig bare en smule tilbage i dynen, egentligt bare fordi jeg altid har været en frossenpind, men sjovt nok altid elsket is. Han gik langsomt hen mod sofaen, og da han nåede til mine fødder, løftede han dem blidt op, satte sig og lagde mine fødder i hans skød.

"Du har taget mine fødders plads, så flyt dig."

"Mh.. Jeg synes nu de ligger meget godt her, med mindre du hellere vil have jeg ligger mig hen til dig, så vi kan putte lidt?"

Han lagde hans ene hånd på mine fødder, og nussede dem en smule, imens et udfordrende blik hvilede på hans øjne, som var vendt mod mig. Jeg rullede øjne af ham, og vendte bare stille øjnene mod min is igen. Han kunne godt glemme det, jeg gav mig ikke og han måtte lære, at han ikke kunne bestemme over mig. Jeg prøvede at trække mine fødder til mig, men han holdte blidt fast i dem, hvilket fik mig til at vende øjnene mod ham igen, med et svagt løftet øjenbryn. Jeg så ind i hans mandelbrune øjne, og han havde et halvt opgivende, halvt drillende smil på læberne.

"Lad nu bare dine fødder ligger her, du dør ikke af det."

Jeg sukkede dybt, men lod dem ligge der, jeg havde vel heller ikke rigtigt noget valg, han var stærkere end mig, selv når han holdte blidt fast. Jeg spiste min skål is fra mig, og lagde mig forsigtigt en smule mere ned, da jeg havde stillet den tomme skål på bordet. Han nussede stadig mine fødder, men jeg var for træt til at bede ham om at lade være. Og desuden, ville han sikkert ikke lytte til det, han ville jo heller ikke lade mig fjerne mine fødder fra hans lår, så hvorfor bruge min sidste energi på det. Jeg lagde mig en smule til rette, inden jeg stille lukkede øjnene i og pustede ud. Jeg trængte til søvn, om så det betød at jeg ville sove hele dagen væk, det var ligemeget. Jeg faldt efterhånden mere og mere hen, imens den blide nussen på mine fødder efterhånden blev blidere og blidere.

__________________________________________________________________________________

Hey guys. ^-^
Well, jeg ved at der er gået lang tid siden det sidste kapitel kom ud, men har haft denne her slags 'skrive blokering' hvilket vil sige, at jeg har været rimelig idéløs. Men jeg kom igennem det, og har forhåbelig flere idéer nu, til det kommende kapitel, haha.

Men altså, jeg ville bare undskylde for tiden og så at dette kapitel, vel heller ikke ligefrem blev det længeste, æhh. Men ja, jeg håber i kan bære over med det, og forhåbeligt da også nyde det bette kapitel, heh. Men altså, hvis der er noget i gerne vil sige om kapitlet, noget i tænkte på i gerne ville have der skulle se, eller noget i den retning. Så vil jeg da elske at kigge på det, og måske tage jeres idéer, foreslag og kommentare til mig, samt at jeg vil forsøge at svare på dem alle, hvis i har nogle spørgsmål også, hihi.

Men ja, jeg tror jeg vil slutte af med det her nu... Nej vent! I må selvfølgelig gerne vise movellaen til jeres friends and all that, det ville jeg elske hvis i gjorde. <3

See ya! :p 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...