Young Wild And Dangerous - Jason McCann

Jason McCann den berømte atten årige forbryder, kendt for at placere bomber, for at være drengen der undslipper politiet og bare generelt for altid at være i problemer. Denne dreng er endelig blevet fanget, da politiet endelig valgte at sætte nogle helt professionele folk på banen, efter de efterhånden 4 år de har prøvet at fange ham, sætter de folkene fra CSI på sagen. Og det de har prøvet på i 4 år tog CSI folkene 4 måneder, hvilket vil sige at de har ham hvor de vil have ham. De mener alle at han burde bures inde, nu hvor de endelig har fået fat i den unge forbryder dog er der en der stikker ud. Den 40 årige Nick Stokes mener der imod at han ville have godt af at bo hos en familie, at det vil hjælpe på hans opførelse. De andre er uenige dog vil de gå med til det, hvis det er ham selv der vælger at tage Jason hjem til sig for at han kan bo der. Men hvad vil den atten årige Rose Stokes, Nicks niece synes om den idé? Hvad vil der ske? Du kan jo prøve at se efter...

20Likes
46Kommentarer
1495Visninger
AA

6. Lost

Jeg pustede blidt ud, og lod mig blidt rulle om på maven, hvilket fik mig til at komme med en utilfreds lyd. Jeg vidste udemærket at jeg lå på sofaen, jeg sov altid dårligt her, men denne gang havde været værre end de andre. Det var nok den stodder der lige nu, sikkert stadig sad og sov med mine fødder på hans skød, i fodenden af sofaen. Jeg sukkede og valgte stille først at åbne det ene, for derefter at åbne det andet øje. Jeg var normalt ikke et morgenmenneske hvis jeg havde lavet noget, f.eks. når der var tordenvejr. Ugrh! Den forfærdelige ting burde forbydes, fanges og tæves, hvorefter det skulle smides ned i et endeløst hul. Jeg sadte mig en smule mere op, hvor mit blik hurtigt faldt ned på den sovende før nævte stodder. Egentligt, så så han ret sød ud som han sad der, med mine fødder i hans skød og med et tilfredssmil på de, fyldige læber han bar. Nej! Få det der ud af hovedet Rose! Jeg trak roligt mine fødder, helt stille til mig, hvorefter jeg rejste mig stille, og smuttede ud i køkkenet, med den brugte is skål i hånden. Jeg fik den skyllet af, sat den i opvaskemaskinen og hoppede blidt op at sidde på køkkenbordet, med et træt suk.

"I så da ud til at, være blevet ret gode venner?"

Jeg så hurtigt op, og mine øjne blev mødt af Nick, som sad ved bordet og drak sin morgenkaffe. Jeg rullede med øjnene af ham, tænk at han kunne sige det, og så i det tonefald, UGHR! Han kunne godt glemme at være sjov, hvilket gjorde at jeg hoppede ned fra køkkenbordet og så på ham med et flabet blik.

"Så ville jeg hellere dø."

"Og godmorgen til dig også, solstråle."

Han grinede lidt af mig, og jeg rullede øjne af ham igen, imens jeg roligt begyndte at gå hen mod trappen. Det med at tage gas på hinanden, havde vi altid gjordt, og det var noget vi begge nød at kunne gøre ved hinanden. Det gjorde dagligdagen sjovere ved det. Men så alligevel, det med at tage gas på mig på det emne havde han ikke gjordt før. Ikke omkring drenge, men måske var det bare fordi han vidste jeg allermest havde lyst til at kyle Jason ud fra huset, at han syntes han kunne gøre det.

"Oh, og tag dit vandre tøj på, og kom herned bagefter. Jeg skal lige tale med dig om noget."

Jeg nikkede kort, med et helt svagt smil på læberne, inden jeg strøg op af trappen. Det var en af de ting jeg nød, ved at bo et ret afsides sted, væk fra det meste. Naturen var fantastisk, intet kunne måle sig med den herude. Skovene, bjergene, søerne, dyrelivet. Det hele, der var de mest utrolige lysninger, hvis man kendte det helt rigtige sted i skoven, hvilket jeg gjorde. Dog ikke hele skoven, så langt havde jeg ikke våvet mig omkring, men jeg skulle nok komme til at se en hel del mere, af den skov. Jeg smuttede ind på mit værelse, lukkede og låste døren, hvor jeg bestemte mig for at gå i bad først. Jeg trængte, men det blev kun en hurtig skyller på de omkring 10 minutter. Jeg fik taget min sædvanlige cowboy jeans, tanktop og en skovmands skjorte, som var knappet udenover, samt et par sorte strømper. Jeg sadte mit hår op i en høj hestehale og valgte bare at lade mit ansigt blive som det  var. Ingen makeup, det gad jeg ikke til, hvis det skulle regne, også selvom der ikke var noget der tydede på at det ville begynde. Jeg strammede hestehalen en smule, inden jeg smuttede nedenunder, i et roligt tempo. Jeg løftede øjenbrynet helt svagt, da jeg så Nick sidde i sofaen of snakke, med den stadig halv sovende Jason. Jeg tøffede derover, og så på Nick med et undrende blik, og opfattede hurtigt at han prøvede at vække ham. Jeg pustede ud, og tog fingrende i munden, hvorefter jeg pustede til så mit pift lød gennem hele hytten.

"Så er det op McCann!"

Han vågnede ret hurtigt, og rullede af forskrækkelse ned på gulvet, ved vores fødder, eller nærmere mine fødder, da Nick stadig sad på kanten af sofaen. Jeg sendte ham et flabet godmorgen smil, hvorefter jeg sadte mig på det lave sofa bord, imens han sadte sig op på sofaen igen, med et træt suk. Han skulede kort af mig, inden vi begge vendte blikket spørgende mod Nick, da det var ham der ville have ham op og mig ned at snakke. Han smilte kort men taknemligt til mig, inden han begyndte at forklare os begge at han havde planlagt, at vi alle tre, skulle ud at vandre - Hvilket der lige til info fik både mig og Jason til at tabe underkæben. Jeg sendte ham et irriteret blik, dog da Jason så det begyndte han at grine og sendte mig et ondt men alligevel, halv charmerende smil.

"Det vil jeg elske.."

Ughr. Bare måden han valgte at sige det på, inden han rejste sig og smuttede ovenpå, fik mig til at få kvalme og det var ikke svært at se på ham, at han ville gøre den vandretur endnu mere træls for mig, end den så ud til at være i forevejen. Han kom ned et par minutter efter, roligt ned af trappen, hvorefter han sendte mig et smil, måske en anelse mere flabet end det jeg havde sendt ham, da jeg havde vækket ham. Idiot. Jeg gik roligt ud i gangen, og begyndte at tage støvlerne på, og snørrede dem godt så jeg var sikker på at de sad som de skulle, hvorefter jeg bare satte mig til at vente på de andre. Jeg elskede det normalt, men med Jason ville det helt sikkert blive en katastrofe. Jeg kunne kaste ham ud fra det højeste punkt deroppe? Hm.... Det ville jeg overveje. De kom ud i gangen og begyndte at tage deres tøj på, hvilket gjorde at jeg lænede mig en smule op af væggen, for at vente på de var færdige.

 

Vi smuttede egentligt bare ud efter det, dog kunne jeg sagtens mærke hans blik, var som klistret på min.. ja hvis vi skal sige det som det er, så gloede han på min røv. Primært indtil vi kom rigtigt ind i skoven, hvor det barske terræn for alvor begyndte. Klipperne blev stejlere og stierne blev smallere, og mere snoede - generelt blev det bare sværere at finde rundt, i det ellers så velkendte terræn. Dog holdt vi stadig, nogenlunde det samme tempo, selvom Jason efterhånden begyndte at sakke bagud, og jeg måtte gøre det samme.

"Kom nu, vi har ikke hele dagen, få nu noget fart på McCann."

Jeg sagde det sukkende, og vendte bare blikket mod Jason, for at se om det rent faktisk gav nogen effekt på ham, dog gjorde det ingenting, han fortsatte gående i samme langomme tempo.

"Kald mig Jason, babe. Men det godt du øver dig, på hvad du nemt kan komme til at hedde, til efternavn."

"Du drømmer bare videre, McCann."

Jeg rullede kort øjne af ham, inden vi egentligt bare diskuterede, om at han mente jeg ville blive fru McCann en dag, og at jeg bestemt mente det ville blive over mit lig. Og det ville det, jeg skulle godt nok ikke blive en McCann, hvad ville folk ikke også sige? Det ville ikke komme til at ske. Mit blik forladte ham en smule ubevidst, hvilket hurtigt fik mig til at stoppe op.

"Hvad nu?"

Han sagde det en smule spørgende, og kiggede på mig med det der, halvflabede løftede øjenbryn som trods alt, også var en smule spørgende.

"Vi er gået en anden vej, jeg aner ikke hvor vi er."

Han lod kort blikket køre rundt, i den efterhånden halvmørke skov, hvorefter han lod sit blik køre tilbage på mig, med et svagt løftet øjenbryn, for næsten er spørge om, jeg mente det seriøst.

 

_________________________________________________________________________________________________________________

Hey, guys. c:

Jeg må virkelig undskylde, for at der er gået så lang tid mellem det sidste kapitel, og så dette her. Men.. Altså der har været nogle personlige problemer for tiden, hvilket har gjordt at jeg egentligt bare... Har lukket en smule ned, for primært movellas og så har der også bare... været en del ivejen, nu hvor jeg personligt stesser en smule, over konfimation, haha. cx'

Men ihvertfald, så er jeg virkelig super glad, for at i alle enten har liket den, sat den på favoritten, eller bare noget så helt fint og simpelt, som at læse den. Det betyder virkelig meget for mig, hver eneste gang, jeg ser der er poppet endnu et like, favourtliste eller bare et nummer mere, ved hvem der har læst den. Og det skal i virkelig have tak for.

Well.. Jeg tror det var det, men ihvertfald tak, og i skriver bare i kommentaren hvis der er noget!

- Vis den til jeres venner, hvis i lyster!

See ya!

~ Mira. c:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...