That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
231Kommentarer
429683Visninger
AA

75. What a witch!

Sarahs synsvinkel

Aftenen var fantastisk. Justin havde allerede vundet tre priser nu. Bedste solist, bedste sang og en pris for årets mandlige artist. Han var virkelig ikke til at vippe ad pinden. Jeg nød bare at se ham så glad. Det betød alverden for både mig, Pattie, Scooter, hans beliebers, ja bare alle der støttede Justin på alle måder.

Vi var midt i en pause i showet, da det var delt op i to omgange. Jeg vidste at Justin skulle på scenen og optræde på et eller andet tidspunkt i anden del, så jeg glædede mig selvfølgelig til at se ham på scenen. Jeg elskede jo seriøst når han sang. Måske vores lille Blobber også ville kunne høre sin far? Lidt skæg tanke faktisk?

Vi var en hel del samlet ude ved baren, dog var det ikke alle der opholdte sig her. Mange var gået tilbage til salen og havde samtaler med hinanden der. Jeg havde nu fundet det rart at vi kunne komme ud og få noget frisk luft og jeg trængte seriøst til at strække mine ben. Når jeg sagde udenfor, så var der faktisk et stort afspærret VIP område, så man kunne trække luft uden alle de fotografer og andre nysgerrige blikke, som ikke havde noget med VIP at gøre. Mange røg jo faktisk og de fleste folk satte pris på, at det var bandlyst at ryge indenfor.

Jeg opdagede dog nogle få mennesker omkring i VIP'et, der godt kunne virke som fans, og der var helt sikkert tale om nogen der havde betalt dyre domme for VIP, eller også var det folk der havde vundet VIP's. Uanset hvad, så fjernede det ikke konklusionen, at jeg straks kunne se og mærke på dem, at det var fans. De forfulgte én rundt omkring for et godt ord og det skulle lige siges, at jeg ikke var den eneste der blev forfulgt. Udover mig og Justin, så blev en hel del andre af de kendte også forfulgt. Vi kunne jo ikke gøre så meget ved det, for det var folk der ærligt havde betalt for VIP eller vundet det. Så man måtte bare leve med det.

Imens Justin stod tæt op ad baren og fejrede lidt for sine vundne priser sammen med Jaden, Lil Twist, Lil Za, Chris og Usher, havde jeg lige lyst til at cirkulere lidt rundt. Blot for at bevæge benene lidt, og det kunne jo være at jeg kunne komme i snak med nogle andre også?

"Justin, jeg går mig lige nogle runder, eftersom mine ben trænger til at blive rørt lidt...", sagde jeg tæt ved hans øre, eftersom der var ret meget larm af en masse snakkende mennesker, og musik der kørte i baggrunden. Justin smilte lettere slukøret. Jeg kunne godt se, at han ikke var helt ædruelig, men det gjorde mig heller ikke noget. Det var hans aften og selvfølgelig skulle han have lov til at more sig lidt. Jeg stolede på ham trods alt. Han gav mig et kærligt vådt kys på min kind.

"Okay baby. Hvis jeg ikke lige er her, når du kommer tilbage, så kan du med garanti finde mig inde på vores siddepladser. Bare så du lige ved det baby.", svarede han med et lille grin. Jeg nikkede med et smil og fangede ham i et flygtigt kys på læberne, så jeg hurtigt kunne smage den øl han havde gang i.

Jeg trak mig væk fra ham, og begyndte at cirkulere rundt. En tjener kom imod mig med en bakke cocktails. Jeg stoppede hende.

"Undskyld mig, men er der nogen mulighed for, at jeg kan få mig en cocktail uden alkohol, hvis du forstår?", spurgte jeg mens jeg stod og kærtegnede min halvstore runde mave foran hende, så hun så det med et lille smil. Hun rystede på hovedet. Øv, nu troede jeg lige at jeg kunne få en cocktail uden alkohol.

"Kunne jeg så få en lignende cocktail som denne bare uden alkohol i?", spurgte jeg med et forsigtigt smil, mens jeg nussede let på min gravide mave. Hun smilte kækt til mig.

"Hvis du bliver lige her, så skal jeg nok hente en delikat alkoholfri cocktail til dig.", svarede hun. Jeg smilte stort.

"Årh, det ville være skønt. Tusind tak!", svarede jeg glad.

Jeg vendte pludseligt mit blik en anden vej, og hvem skulle jeg selvfølgelig lige få øje på, som faktisk allerede kiggede hen på mig?

"Selena!", tænkte jeg og vendte atter mit blik væk. Jeg håbede inderligt, at hun blev der hvor hun var nu, eller bare forsvandt, for jeg orkede virkelig ikke hendes spydigheder. Tjeneren var åbenbart hurtig, eftersom hun dukkede hurtigt op med en flottere cocktail på en sølvbakke til mig.

"Vær så god! En lækker cocktail lavet på jordbær, mango, ananas, banan, kirsebær, honningmelon og søde appelsiner. Bon Appetit!", sagde hun med et smil, og jeg tog imod den stærkt lyserøde cocktail.

"Tak!", svarede jeg tilfreds og smagte på den. Damn, den var god! Det var vel egentligt bare en smoothie bare i et fint cocktailglas, med sukkerkant og et par fine mørkerøde kirsebær som pynt, men den smagte nu fantastisk. Det var jo nærmest et lille sundt måltid i sig selv. Ergo måltid, så var jeg jo typisk nok sulten nu. Min værste sult blev stillet, da en anden tjener kom gående bagfra med et stort fad velsmurte små sandwiches.

"Hey, vent lige!", nåede jeg lige at sige til ham. Han vendte sig omkring med et smil, og langede fadet ud foran mig. Jeg var vel sulten, så jeg tillod mig at tage to tunsandwiches. Han smilte smørret.

"Ja ja, jeg ved det godt!", tænkte jeg småflovt, men jeg var altså sulten. Han gik videre med fadet.

"Du er vidst ikke bange for at gå hen og blive fed, hvad?", kom det spydigt bag fra mig.

Jeg sukkede med et himlende blik og vendte mig om og så lige ind i hendes smukke brune øjne. Ja, hun var utroligt smuk, det var sikkert, men hun kunne bare det der med at slynge spydige kommentarer ud i luften.

"Seriøst Selena, hvorfor taler du til mig?", spurgte jeg med et dybt suk, mens jeg tog en god bid af den ene sandwich.

"Hvorfor skulle jeg ikke tale med dig? Du er jo bare en golddigger og bruger Justins penge, som det passer dig. Den slags kan jeg bare se på dig med dit dyre designertøj og den halskæde der? Den har sikkert ikke ligget i den billige ende, men det er vel også bare for at skjule din sande identitet, der siger billig. Du misbruger og manipulerer med Justin, og det skulle fandeme ikke undre mig, at barnet ikke engang er hans i virkeligheden? Er du i sidste ende bare endnu en Mariah Yeater?", forklarede hun spydigt.

Jeg tabte i det sekund mine to sandwiches. Jeg var målløs. Hvor kunne hun turde, at sige så onde ting om mig? Jeg følte tårerne rende ned ad mine kinder af bar frustrationer. Ja, jeg var så sårbar hele tiden på grund af mine graviditetshormoner.

"Hvordan kan du få dig selv til at slynge så tarvelige og ondskabsfulde ting ud om mig, når det faktisk slet ikke passer? Der er ikke den mindste sandhed i dine anklager om mig Selena. Du sårer mig virkelig, og jeg som ellers før i tiden har set op til dig? Tro mig, når jeg siger det her, men jeg har ellers aldrig sagt noget ondt om dig, hverken dengang da Justin og du var sammen og hvor i ikke var. Jeg har normalt set dig som en stærk kvinde, men nu? Du sårer mig så dybt! Jeg har efterhånden mistet alt for dig. Du er jo skinsyg!", græd jeg.

Ingen lod sig mærke af Selenas og min diskussion, for folk var travlt optaget i deres eget snak med deres venner og mange var lettere eller værre berusede. Jeg tænkte Selena måtte være fuld, siden hun talte så ondt om mig. Men hun så slet ikke fuld ud. Jeg mærkede pludseligt en hånd stryge mig på ryggen, mens jeg stod og græd.

"Selena, helt seriøst! Hvordan kan du få dig selv til at sige så ondskabsfulde til om Sarah? Hvad pokker har hun gjort dig? Glæd dig nu ikke for meget når jeg faktisk vil fortælle Justin, hvordan du opfører dig. For at være helt ærlig, så burde du nok forsvinde, inden det er for sent! Blot en advarsel!", kom det lettere arrigt fra en fyrs stemme, der lød mere britisk end amerikansk. Jeg kunne ikke lige genkende hans stemme, men jeg blev klogere.

"Shut up Harry, det bestemmer du fandeme ikke! Smut dog tilbage til England dit fjols!", svarede Selena vredt og vendte hælen og gik sin vej.

"Harry?", tænkte jeg.

Jeg blev rakt et lommetørklæde af stof, hvor jeg så et lille broderi i hjørnet der stod H. Styles på. Jeg tørrede mine forgrædte øjne og mærkede straks hans arme trøste mig i et varmt knus, som jeg mere end villigt tog imod, fordi jeg var så såret i øjeblikket.

"Tag dig ikke af hende Sarah. Hun er jo bare en dum og tarvelig bitch..", sagde Harry stille. Ja, det var endeligt gået op for mig, hvem det var der støttede og trøstede mig. Jeg hulkede. Tænk at jeg kunne blive så grædefærdig. Jeg havde seriøst ikke lyst til at ødelægge Justins gode aften med min gråd.

"Kom Sarah, lad os finde Justin og forklare ham hvad pokker der foregår her..", sagde Harry. Jeg løftede blikket mod ham og følte at jeg frøs fast på gulvet. Jeg så ham lige ind i hans grå øjne.

"Jeg kan ikke sige det til ham Harry..", snøftede jeg. Harry så uforstående på mig.

"Hvorfor?", spurgte han undrende.

"Justin fejrer for hans vundne priser i aften.Jeg har virkelig ikke lyst til at ødelægge hans høje humør og fantastiske aften. Forstår du min pointe?", forklarede jeg med stadigt et par små snøft, og rakte ham hans tørklæde igen, men han puffede min hånd med tørklædet tilbage mod min.

"Behold det Sarah.", svarede han. Jeg nikkede stille.

"Synes du ikke, at Justin fortjener at vide hvad der foregår?", spurgte Harry yderligere. Jeg sukkede.

"Vil du ikke følge med mig udenfor? Jeg har brug for frisk luft.", spurgte jeg småfrustreret. Harry nikkede med et smil og tog mig under armen.

"Selvfølgelig.", svarede han med et charmerende smil. Vi kom endelig udenfor. Mange var gået eftersom showet snart startede igen...

~

Justins synsvinkel

Jeg stod ved baren med Usher som den sidste, eftersom de andre havde trukket sig tilbage til salen. Jeg spejdede efter Sarah, men kunne ikke se hende nogen steder. Nok havde jeg sagt, at hun kunne finde mig i salen på vores siddepladser, hvis ikke hun nåede tilbage til mig ved baren. Nu havde jeg bare skiftet mening, for jeg ville virkelig gerne følges med hende tilbage.

"Justin, showet begynder igen inden for de næste 15 minutter, så hvad med at komme med tilbage og finde din plads?", spurgte Usher mig, mens han kiggede på sit store guld-ur. Jeg smilte svagt og rystede lettere på hovedet.

"Jeg vil prøve at finde Sarah i stedet.", svarede jeg bestemt. Usher så på mig med et bestemt blik.

"Tror du ikke, at hun allerede sidder derinde og venter på dig?", spurgte Usher bestemt. Jeg rystede kraftigt på hovedet.

"Nej, jeg sagde til hende, at hun ville kunne finde mig her i baren, og hvis jeg ikke ville være her, så skulle hun bare gå tilbage til vores pladser, men jeg må hellere se om jeg kan finde hende. Hun kan umuligt være specielt langt væk herfra, eftersom de fleste mennesker er smuttet tilbage til salen, så det burde ikke være svært at finde hende.", svarede jeg med et smil. Usher smilte og nikkede.

"Ok JB, vi ses senere! Held og lykke med de sidste to nomineringer.", svarede Usher med et kækt smil. Jeg nikkede.

"I lig måde Usher!", smilte jeg smørret. Vi gav hinanden håndklask og han gik mod salen.

Jeg greb ud efter min fadøl, og drak den sidste sjat og stilte glasset på baren og lagde 50 dollars som tak for skænken, selv om det havde været gratis hele tiden. Jeg var bare glad for at aftenen var gået så godt indtil videre, så klart skulle der spredes lidt glæde til andre, ja selv bartenderen, der i øvrigt så sød ud. Men ikke mere end det, jeg havde jo ligesom Sarah. Jeg kunne aldrig finde på at være min elskede utro.

Jeg rejste mig fra barstolen og kunne nu godt mærke at jeg havde fået en del indenbords. Jeg grinte bare smørret og gik med lettere vaklende skridt rundt i hallen. Jeg spejdede lidt rundt, men kunne slet ikke se hende nogen steder. "Haha! Du er så sjov Harry!", hørte jeg lige pludseligt Sarahs humørfyldte stemme et stykke bag mig.

Jeg vendte mig hurtigt omkring og opdagede Sarah grinende sammen med Harry. Ja, jeg følte en snert af jalousi, men det burde jeg ikke, for Harry var ligesom en god ven. Bare synet af at hun gik og grinte sammen med ham, virkede så flirtende på én eller anden måde.

"Hvad fanden laver du Harry?!", snerrede jeg, og gik med raske skridt hen imod dem. Sarah opdagede mig pludseligt. Hun smilte bare.

"Der var du jo skat!", grinte Sarah og nåede at stoppe mig ved at give mig et stort knus. Jeg blødte op i kroppen.

"Hvad mener du Justin? Du behøver sgu ikke at være jaloux. Din forlovede her er ret reel, og du kan stole hundrede på mig. Jeg har bare sørget for, at Sarah fandt hendes gode humør frem igen, fordi hun var så ked af det før..", smilte Harry og blinkede kækt. Han klappede mig på skulderen og gik mod salen.

"Vi ses Justin!", grinte han og væk var han. Jeg var noget uforstået over de ord, som Harry havde sagt før.

"Hvorfor er du ked af det baby?", spurgte jeg undrende. Sarah rystede på hovedet.

"Det var ikke noget Justin. Bare glem det, okay? Lad os komme tilbage til showet, for det starter lige om lidt.", svarede hun med et lille smil. Hun tog fat i min hånd og skulle til at hive mig afsted, men jeg stod fast i gulvet.

"Baby, du bliver nødt til at fortælle mig hvad der foregår?", spurgte jeg bestemt. Hun kiggede på mig med et stramt smil om munden.

"Ingenting Justin. Hvorfor kan vi ikke bare gå tilbage til vores pladser? Pattie og Taylor venter helt sikkert på os.", spurgte Sarah bestemt. Jeg rystede på hovedet.

Nok kunne jeg mærke at jeg var blevet pænt beruset, men jeg kunne ligesom også mærke på Sarah, at hun ikke ville fortælle sandheden. Jeg kunne mærke noget gik hende på, og hvad jeg bare hadede mere end pesten, var at se min elskede være ked af det og mistrives.

"Sig det nu Sarah. Please?", jeg lagde virkelig tryk på det, da jeg ville have hende til at forstå, at hun ikke fortjente at rende rundt og være ked af det, mens jeg morede mig for et godt ord. Hun sukkede dybt.

"Okay, så ødelægger jeg dit gode humør Justin..", svarede hun sukkende. Jeg smilte svagt.

"Bare sig det?", svarede jeg roligt. Hun nikkede roligt og jeg kunne se, at der pludseligt rendte nogle tårer ned ad hendes kinder. Jeg tøvede ikke et sekund med at trække hende ind i et inderligt knus.

"Fortæl mig det elskede..", bad jeg roligt. Jeg kunne høre, at der blev klappet og jublet inde fra salen af, så det betød at showet var startet igen, men nu var Sarahs velbefindende ligesom meget vigtigere for mig. Hun hulkede pludseligt.

"Det var Selena. Hun stod og påstod, at jeg misbruger dig og din tillid, og at jeg kun er sammen med dig på grund af pengene og det værste hun påstod, var at hun mente, at du ikke er faderen til vores baby. Hun  sårede mig virkelig dybt med hendes hårde ord. Harry kom og hjalp mig lidt og hjalp mig til et bedre humør...", græd Sarah. Jeg nikkede. Fuck hvor var Selena bare blevet led efterhånden. Jeg måtte have fat i hende, men det måtte blive på et andet tidspunkt.

Jeg kyssede Sarah på panden og løftede hendes grædende blik mod mit, "Jeg skal nok snakke med hende. Det lover jeg.. Hun skal vide én gang for alle, hvad jeg mener om hendes ondskabsfulde hetch. Tør dine øjne baby, vi må heller gå tilbage til vores pladser. Jeg har ligesom også en optræden at give...", svarede jeg i en småbitter tone.

Og det var bestemt ikke over Sarah, men over en vis frøken Gomez, der én gang for alle havde trukket linen lidt for langt. Hun var seriøst kommet der ud hvor hun ikke kunne bunde mere. Sarah nikkede og jeg holdte om hendes ryg og vi gik mod salen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...