That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 21 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
235Kommentarer
482300Visninger
AA

51. Welcome to California!


Sarahs synsvinkel

Så tak for en velkomst jeg fik. Sig mig, vidste de paparazzis bare altid hvor man befandt sig henne? Hele omverdenen gik jo ellers og troede, at jeg og Justin ikke var sammen mere. Det kunne selvfølgelig også bare være en tilfældighed, at der var paparazzis her i lufthavnen, og at de jagtede alle de kendte personer, der måtte komme her. Det var jo trods alt Californien, der havde Hollywood og walk of fame. Nu dukkede jeg jo tilfældigvis op, sammen med et par sikkerhedsvagter tilknyttet lufthavnen. Der var også sørget for alt. Jeg kunne ikke rigtigt gå i fred længere, og jeg kunne lige så godt indse det, og det var til trods for, der kun var gået tre måneder.

"Tre måneder Sarah? Så har du opnået alt det her?", tænkte jeg temmelig lamslået over mig selv.

Ja, jeg kunne stadigt måbe over hvor stærkt det hele havde gået, og nu ventede jeg altså Justins baby og skulle flytte sammen med ham.

"Ja, gok mig lige i nøden, én eller anden!", tænkte jeg yderligere. Jeg troede næsten at jeg drømte, for alt det kunne lige så godt være en drøm.

Jeg kom hen til bagagebåndet og fik langt om længe min kuffert. Den var blevet stoppet med ekstra meget tøj og jeg havde også min store fyldte sportstaske med. Jeg var næsten sikker på, at jeg havde fået næsten hele mit klædeskab med mig hjemmefra, bortset fra alt det vamsede tøj. Det kunne jeg ikke rigtigt bruge i Californien og hallo, vi havde vidst også godt og vel 47-50 grader i øjeblikket, for er du tosset for en varme jeg skulle vænne mig til, men forståeligt nok, når vi ligesom var i august måned. Jeg håbede så sandelig at Justins klimaanlæg ikke brød sammen, ellers ville jeg da seriøst dø!

De skide paparazzis ville bare ikke lade mig være. De forfulgte mig for et godt ord. Jeg var jo pludselig rigtig interessant i deres øjne, for var jeg mon på vej tilbage til Justin?

"Watch me suckers!", tænkte jeg med et fnis.

Nå ja, de måtte juble nu. Sarah så ikke ulykkelig ud mere.

"Hvem har givet hende en lykkepille?", kunne man forestille sig, de tænkte.

"Sarah! Det er jo skønt, at se dig her i Californien igen! Hvad får dig til at komme her igen?!", kom det fra en nysgerrig paparazzo, der blot nærmede sig mig med hans skide belastende kamera.

De irriterede mig for et godt ord, men skulle jeg være bare lidt sød ved dem i dag? Jeg var trods alt i godt humør, for at sige det mildt. Jeg smilte venligt.

"Well, det får du vel at se, ikke?!", grinte jeg og tog mine "forever-loved" Gucci-solbriller på, mens jeg fortsatte i hastigt tempo med min bagagevogn gennem den store fyldte lufthavn, hvor jeg flygtigt lagde mærke til en hel del mennesker, der stoppede op for at skulle tjekke mig ud, om hvem pokker jeg egentligt var, siden jeg havde paparazzis omkring mig og et par sikkerhedsvagter på hver side af mig.

"Sarah! Sarah! Skal du se Justin?!", spurgte selvsamme paparazzo, mens hans kamera faktisk formåede at larme så meget, at selv resten af lufthavnen nærmest forstummede ved siden af hans larmende kamera. Ja, det var jo helt vildt!

Jeg gav ham bare mit smørrede smil.

"Well!", svarede jeg bare vildt drilsk.

"Skal du virkelig se ham Sarah?!", nærmest råbte han febrilsk, så jeg bemærkede de andre paparazzis gik mere amok med at filme mig.

Skulle jeg overhovedet trække den længere? De ville jo ligesom selv opdage det om lidt. Narh, jeg sprang bare bomben.

"Ja, det skal jeg faktisk!", svarede jeg med et flabet smil.

"Er i sammen igen?!", kom det overrasket fra en anden paparazzo.

Jeg grinte bare smørret. De kunne vel godt lægge to og to sammen?

"Sarah, der svirrer rygter om, at du er gravid! Er det sandt?!", kom det snigende fra den tredje paparazzo. Jeg himlede med øjnene.

"Oh ya, here we go!", tænkte jeg opgivende.

De skulle seriøst ikke vide noget endnu. Kunne jeg og Justin holde medierne fra det emne i et stykke tid endnu, kunne det kun være fedt.

"Er du?!", gentog han.

Det var faktisk pænt irriterende og jeg gav ham en lodret løgn.

"Jeg ved ærligt talt ikke hvad du fabler om? Det er kun tomme rygter!", svarede jeg med en kølig tone.

Jeg skulle bare ikke opdages.

"Se, der kommer Justin Bieber!", blev der pludseligt råbt op fra én af dem.

"Ja ja, rolig kammerat! Det er jo bare min kæreste. Ingen grund til at råbe op, så alle nysgerrige mennesker vil stimle til!", tænkte jeg irriteret.

For sent! Mange mennesker havde pludseligt opdaget, at jeg kom gående imod Justin. Han så sgu alt for lækker ud med sine sandfarvede trekvart baggy-shorts og hvide t-shirt med v-udskæring. Stylet hår og hans kulørte regnbuefarvede Ray Ban solbriller. Jeg kunne seriøst savle over ham. Okay, det gav jeg mig hermed lov til.

Han smilte vold-charmerende og jeg elskede, som hans tænder blændede om kap med hans kulørte solbrilleglas. Ja, jeg kunne slet ikke se hans øjne. Men smilet sagde bare alt! Jeg løb de sidste ti meter ham i møde.

"Justin!", udbrød jeg lykkeligt.

Han løb mig selv i møde det sidste lille stykke, så både Mikey og Kenny måtte sætte farten op bag ham. Jeg løb med bagagevognen og slap grebet om håndtaget på den et par meter inden jeg nåede Justin og lod vognen rulle lidt videre for sig selv, mens jeg sprang lige i armene på Justin, der greb fat om mig og svang mig rundt en omgang, inden han satte mig på gulvet igen. Typisk filmagtigt!

"Hey baby.. Damn, hvor har jeg bare savnet dig...", svarede Justin med sit evige påklistrede smil. Jeg fnes lykkeligt og lod mine hænder holde ham om nakken.

"Jeg har også savnet dig skat..", svarede jeg lykkeligt.

Vi fandt hinandens munde, og jeg hørte straks, hvor meget de skide paparazzis gik amok med deres blitzer og kameralyde. Det lød seriøst som den værste larmende musik man kunne tænke sig, men jeg var ret ligeglad. Jeg havde seriøst savnet hans tunge og dejlige bløde læber. Det var som om jeg bare ikke kunne slippe ham igen. Det blev vidst også Justin, der måtte afbryde vores kys. Han smilte lykkeligt kunne jeg se og jeg tror ikke Justin tænkte på, at der var andre til stede et kort øjeblik, for hvis jeg ikke havde været hurtig, så havde de paparazzis fået taget billeder af Justin stående med en hånd der nussede min lille topmave. Det var dælme tæt på. Han måtte pænt vente lidt endnu med at røre, til vi var alene.

"Skal vi komme derudaf og finde bilen baby?", spurgte han pludseligt.

Jeg nikkede og kyssede ham hurtigt på kinden. Ja, jeg kunne kysse og røre ham hele tiden, så meget havde jeg savnet ham. Jeg ville bare have ham...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...