That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
314Kommentarer
961331Visninger
AA

161. Uventede handlinger.


Sarahs synsvinkel

"Vil de have en kop kaffe, mens vi venter på din mand?", spurgte Dionné Bradshaw. Hun var parterapeut og hun var faktisk rigtig dygtig til hendes arbejde. Jeg rystede på hovedet, eftersom jeg ikke brød mig om kaffe for tiden. Det var en mærkelig ting, men det havde helt sikkert noget med min graviditet.

"Bare et glas van, tak..", svarede jeg med et lille smil.

Dionné nikkede og rejste sig og hun gik ud af døren. Jeg tjekkede mit guldur på mit håndled for at se på tiden, "Pokkers Justin, du kommer jo for sent...", mumlede jeg håbløst med et opgivende suk.

Jeg åbnede min clutch og tog min iPhone op og scrollede ind på hans kontakt og ringede ham op.

"Duut... duut... duu... Yeah, jeg er på vej baby!", svarede Justin forhippet i den anden ende. Han lød stresset.

"Hvor er du? Du ved hvor vigtigt det er med vores terapi her.", spurgte jeg bekymret.

"Sorry baby, men filmsoptagelserne trak lidt ud. Jeg er på vej nu. Jeg skulle gerne være der forinden ti minutters tid.", svarede han.

Jeg sukkede lettere opgivende, "Okay, jeg giver Dionné besked om det.", svarede jeg lettere opgivende.

"Vi ses snart baby. Elsker dig, bye!", svarede Justin hurtigt.

"Bye...", svarede jeg i et svagt suk. "Klik!" Han havde lagt på. Dionné kom ind med en serveringsbakke med en kande isvand og tre glas.

Jeg smilte. "Han skulle gerne være her indenfor de næste 10 minutter..", sagde jeg lettere undskyldende. Hun nikkede med et svagt smil og satte sig ned i lænestolen over for mig, hvor jeg sad i den bløde og komfortable sofa.

"Så eh.. Hvornår er de sat til?", spurgte hun pludseligt.

Jeg smilte og aede min enorme mave, "Jeg skal have kejsersnit indenfor de næste to uger, så spændingen tiltager ret meget for os.", svarede jeg med et lille smil.

Dionné nikkede med et stort smil, "Det er jo rigtigt spændende. Så er i snart forældre til hele tre i stedet for én.", svarede hun med et smørret smil. Jeg nikkede. Jeg glædede mig meget. Jeg orkede bare ikke denne mave mere. Jeg følte seriøst at jeg blev øm om mit maveskind, fordi huden blev udvidet på denne voldsomme måde.

"Duk duk duk!", lød det pludseligt fra døren af.

Jeg smilte, da jeg så Justin komme ind. Han kunne bare med hans tøjstil. Han så altid så pokkers smart og lækker ud, i modsætning til mig, der for tiden rendte rundt i store graviditetskjoler. Jeg kunne ikke engang holde ud at rende i graviditetsbukser længere, fordi de strammede som pokker, og desuden var graderne steget gevaldigt her i starten af maj måned. Så varmen var seriøst ulidelig, især med min enorme mave. Justin rendte bare casual rundt med sine hvide baggyshorts, gule t-shirt, gule cap og hans Ray Bans. Han kunne bare. Det var trods alt ikke ham, der rendte rundt som en strandet hval. I det mindste satte jeg meget stor pris på, at han for det meste sørgede for at bringe og hente Jonas i børnehaven. Jonas var også faldet godt til efterhånden og han havde fået sig et par legekammerater. Jeg var ikke helt sikker, men så meget som Jonas omtalte en lille pige der hed Sara, så tænkte jeg ofte om de var "små kærester". Lidt sjov tanke egentligt.

Justin gav mig et kærligt kys på munden, hvorefter han satte sig ned ved siden af mig i sofaen, "Nåh, skal vi begynde? Hvem starter ud?", spurgte Dionné med et smil. Justin smilte til mig, og han rømmede sig, "Jeg har vidst nok lidt, som jeg vil sige..", svarede Justin med et lille smil...

~


Justins synsvinkel

"Well, det gik jo fint i dag..", sagde jeg pludseligt, for at bryde tavsheden mellem mig og Sarah. Hun nikkede med et smil.

Vi kørte i min sorte land rover. Hun havde hovedsagligt taget en taxa eller noget, da hun var ankommet hos vores parterapeut, for hun havde ikke sin bil med sig. Godt det samme. Jeg nød, når jeg kunne køre med hende fra sted til sted.

"Justin?", spurgte hun pludseligt. Jeg smilte flygtigt til hende og flettede mine fingre ind i hendes og kyssede hurtigt hendes hånd.

"Yes baby?", svarede jeg roligt, mens jeg koncentrerede mig om vejbanen og overhalede en rød mazda 3.

"Nu har vi jo gået til terapi hver mandag og torsdag den sidste halvanden måneds tid. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg føler virkelig, at det har hjulpet os rigtigt meget, så jeg faktisk gerne vil foreslå, at vi stopper terapien, fordi jeg føler virkelig, at du har fortalt mig alt dit inderste, og at jg har fået sagt det til dig, som skulle siges. De sidste tre terapitimer, har vi jo nærmest bare siddet og hyggesnakket med Dionné. Synes du ikke, at vi bare skal stoppe fra i dag af?", spurgte hun, og jeg så flygtigt hen på hende, hvor hun sendte mig et kærligt smil.

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg nikkede og smilte kærligt, mens jeg nussede hendes hånd med min tommelfinger, mens jeg koncentrerede mig om kørslen.

"Det lyder som en god idé baby.", svarede jeg, og bremsede op med bilen ved rødt lys, og så atter hen på Sarah med et kærligt smil. Hun nikkede selv med et kærligt smil.

"Skulle vi næsten ikke smutte en tur til stranden og få os en is for at fejre det hele?", spurgte jeg med et lille grin.

Sarah smilte med et spændt bid i underlæben, "Jeg troede aldrig, at du ville spørge?", fnes hun.

Jeg nikkede med et smørret smil, mens jeg selv bed mig i underlæben, "Men skal vi så ikke hente Jonas fra børnehaven, så kan vi fejre det sammen alle tre? Han vil helt sikkert gerne have en is.", tilføjede Sarah med et lille grin. Jeg smilte smørret og nikkede...

Vi fik kørt et lille stykke og pludselig ændrede Sarahs ansigtsudtryk sig. Jeg blev lettere urolig, "Er der noget galt baby?", spurgte jeg bekymrende, mens jeg så på skift mellem hende og vejen.

Hun tog sig pludseligt til maven, og hvad jeg kunne se af, så virkede hun til, at hun havde smerter. Jeg kørte straks bilen ind til siden, og jeg rykkede mig over til hende.

"Baby, du bekymrer mig altså. Er du okay?", spurgte jeg bekymrende.

Hun rystede kraftigt på hovedet, og hun kiggede på mig og jeg kunne se på hendes blik, at hun havde store smerter.

"Justin, jeg er ikke meget for at sige det her, men jeg tror at jeg er ved at gå i fødsel?", svarede hun med smerterne tegnet i hendes ansigt.

Skuffen røg i gulvet på mig. Den havde jeg slet ikke regnet med. Hun var kun 30 uger henne!

"E..er du sikker?", spurgte jeg lettere lamslået.

Hun nikkede ivrigt, "Hospitalet! Nu!", udbrød hun kraftigt.

Jeg nikkede og mærkede pludseligt mine nerver sidde udenpå tøjet af det her. Jeg rykkede mig hurtigt over bag rattet igen, og tog min sele på. Jeg drejede straks ud mod vejen igen.

"Aaaaarrrgh!", kom det pludseligt fra min side af.

Okay, så kunne godt være at jeg skulle trykke sømmet i bund. Jeg prøvede virkelig at koncentrere mig om min kørsel, men bare tanken om at jeg ikke kunne sidde og holde om min stakkels kone, der havde så mange ve'er lige efter hinanden, gjorde mig lidt frustreret. Jeg kunne ikke lide at høre hende jamre sig så voldsomt. Hun måtte seriøst have ondt lige nu.

"Oh Gooood!", udbrød hun højt. Jeg prøvede virkelig, at koncentrere mig om min kørsel.

"Klarer du den baby?", spurgte jeg yderligere med blikket fast på vejen.

"Jeg tror vandet lige gik?", udbrød hun jamrende. Jeg gloede hurtigt hen på hende og så at der var vådt på sædet hvor Sarah sad og der dryppede en masse væske ned på gulvet i bilen.

"Oh shit!", udbrød jeg, og jeg rettede hurtigt min opmærksomhed mod vejen og trådte min fod endnu mere på speederen.

Jeg var nærmest ligeglad, men speedometret sagde nok knap 200 km i timen nu. Det var ret ulovligt, men min kone skulle kraftedeme føde.

Da vi nærmede os hospitalet, hørte jeg pludseligt en politisirene bag os.

"Justin, du kører altså for stærkt!", råbte Sarah frustreret.

Ja, den var skam klar over. Politiet overhalede mig og fik mig til at køre ind til siden. Jeg sukkede irriteret, og bankede frustreret mit baghoved tilbage i sædet. Jeg var sgu irriteret over mig selv.

"Klarer du den elskede?", spurgte jeg hende og lagde min fulde opmærksomhed hen på hende.

"Nej!", svarede hun hårdt igen, og jeg vidste sådan set godt, at hun ikke var sur på mig, men garanteret havde voldsomt ondt lige nu.

"Husk din vejrtrækning...", sagde jeg roligt til hende.

Hun nikkede kraftigt, "Huhuhu heeee huhuhu heeee...", blev hun ved.

"Registreringsattest og kørekortet tak!", kom det pludseligt fra en mandestemme ved mit vindue. Jeg sukkede og fiskede efter det henne i handskerummet.

Jeg så nu en betjent med opslået motorcykelhjelm, "Min kone er i fødsel, så vi skal altså på hospitalet nu. Kan vi ikke få det her overstået hurtigt?", sukkede jeg frustreret.

Betjenten så skeptisk på mig, "Justin Bieber?", svarede han bare på mit spørgsmål, som intet havde noget med min påstand at gøre.

Jeg nikkede bare kort med et stramt smil, "Kan du ikke bare give mig den fartbøde, så jeg kan få min kone på hospitalet i en vis fart?", spurgte jeg opgivende.

Han nikkede og skrev hurtigt en fartbøde til mig, "Jeg følger jer på vejen.", sagde betjenten bestemt. Jeg nikkede og kort efter fulgte jeg lige i røven på en motorcyklist...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...