That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
318Kommentarer
925660Visninger
AA

69. Tower of love.

Justins synsvinkel

"Hvem kommer først?", grinede jeg lettere forpustet, mens jeg løb op ad den ret skrånende og rundende sti op gennem tårnet.

"Justin, du løber simpelthen alt for stærkt! Vent på mig!", grinede Sarah vildt forpustet, hvor ved hun stoppede op og hun gik med med foroverbøjet krop hen til den rundende murstensvæg og stilte sig træt op ad den. Jeg stoppede op med et grin og så lettere ned på hende.

"Det her er seriøst for udmattende for mig Justin. Hvorfor kunne vi ikke bare være i poolen i stedet?", grinede hun forpustet.

Nårh, hun havde det åbenbart for hårdt med at løbe op ad bakke i hendes tilstand? Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg gik nogle skridt ned mod hende og blev mødt af en masse overbegloende blikke, der gik op forbi mig. Ja jeg vidste ligesom godt at jeg var genkendt. Intet nyt i det. Jeg kom helt ned til Sarah. Hun jamrede sig med små grin.

"Jeg er altså ikke i lige så god form som dig skat..", grinede hun. Jeg kyssede hendes kind.

"Det skal du ikke tænke på baby.", svarede jeg med små grin.

Karsten, Betina, Kenny og Mikey kom endelig frem et par meter bag os. Jeg og Sarah havde bare løbet for vilde gardiner op ad den lange brostensbelagte sti op gennem tårnet. Det var nu sjovt med sådan et gammelt rundt tårn. Jeg tror aldrig jeg havde oplevet noget som sådan et tårn før. Ikke på denne måde i alt fald. Jeg tog Sarah i hånden og vi fulgte trop med de andre videre op ad den lange sti.

"Er vi der ikke snart?", jamrede Sarah med små opgivende grin. Jeg grinede.

"Det skal du da ikke spørge mig om baby? Jeg kender jo slet ikke det her tårn.", svarede jeg med et grin.

"Vi er der snart Sarah. Jeg tror, at vi er ved at være halvvejs?", tilføjede Karsten til Sarah. Hun standsede pludseligt opgivende op.

"Der er jo for langt, altså! Jeg gider ikke gå længere.", jamrede Sarah beklagende.

"Kom nu venner, vi er der snart!", sagde Karsten med et grin. Sarah stod med et "jeg er gravid og træt og jeg gider ikke gå længere-udtryk". Jeg gik ned til hende og tog hendes hånd.

"Kom nu baby.. Der er jo ikke så lang vej tilbage..", grinede jeg. Sarah var virkelig forpustet og hendes kinder blussede af varme. Hun gav mig et betuttet blik.

"Vil du ikke nok bære mig Justin?", jamrede hun. Jeg rystede på hovedet mens jeg grinede.

"Ej, det kan du da ikke mene? Du er jo alt for tung, og bare tanken om, at jeg skal bære dig hele vejen op til toppen, gør mig udmattet.", grinede jeg opgivende. Hun jamrede sig bare videre, mens hun opgivende lagde armene om nakken på mig og klynkede lidt.

"Men jeg er så træt Justin Og jeg er altså ikke så tung, for du har ligesom båret rundt på mig mange gange, så let som ingenting.", grinede hun opgivende. Jeg rystede på hovedet.

"Der er ikke ti vilde heste, der kan få mig til at gøre dey baby..", gentog jeg bestemt med armene over kors. Hun grinede bedende og bankede mig på skulderen.

"Please Justin! Jeg beder dig.. Vil du ikke nok?", plagede hun mig.

"Vi venter altså?", kaldte Kenny og de andre stod også ventende på os. Jeg vendte mig om med et charmerende smil.

"Vi kommer lige straks!", råbte jeg tilbage. Sarah og jeg fik nok en del opmærksomhed fra en del forbipasserende danskere og andre turister fra verden af, og jeg lagde specielt mærke til en hel masse japanere med deres gigantiske kameraer. Der blev vidst knipset nogle billeder af mig og Sarah. Typisk japanere. Jeg grinte og vendte ryggen til Sarah.

"Okay. Så hop op baby!", svarede jeg med et opgivende grin.

"Yay!", udbrød Sarah glad bag mig. Jeg grinede og mærkede straks hendes arme om mine skuldre og kravebenet. Hun gav et lille hop, og jeg greb hurtigt om hendes knæhaser og begyndte at trave opad med hende på ryggen. Det var lidt hårdt, men hun var heller ikke særligt tung. Det var mest det, at der var så stejlt at gå, der gjorde det hele ret besværligt. Men hvad.. Jeg elskede jo at træne, så det her at bære min dejlige forlovede op gennem et rundt tårn, det generede mig ikke, for jeg fik da trænet lidt på den måde.

"Jeg elsker dig Justin. Du er så dejlig stærk. Jeg glæder mig så meget til den dag, hvor jeg kan kalde dig for min mand..", grinede hun lavt ved mit øre. Jeg smilede  lettere rødmende. Hvor var hun bare dejlig. Hun kyssede lidt små kys i min nakke.

"Og jeg ser meget frem til, når du endelig står foran mig ved alteret og giver mig dit ja. Min smukke, kærlige og charmerende engel..", grinede jeg lettere forpustet.

De andre syntes sikkert, at jeg var lettere sindssyg, at jeg gad og bære på Sarah, men sådan var jeg bare. Jeg ville bære hende til verdens ende, hvis det skulle være?

kort tid efter, nåede vi langt om længe op til den smalle trappe, der førte helt op til toppen. Jeg satte Sarah ned og pustede lettere efter vejret. Hun grinte og kyssede mig let på mine læber.

"Tak min elskede..", grinede hun. Jeg nikkede med et stønnede smil. Jeg tog min røde cap af og viftede med lidt luft foran mit ansigt. Sarah grinte og de andre var godt på vej op ad trappen.

"Kom skat, der er kun nogle få trappetrin tilbage, så når vi toppen. Du behøver ikke at bære mig mere..", grinede Sarah sødt. Jeg nikkede og tog min cap på igen og fulgte efter hende op ad trappen.

Vi nåede langt om længe op til udgangen og det blæste virkelig koldt, selv om solen stod fint på himmelen i dag. Jeg og Sarah fik hurtigt meget opmærksomhed af mange her fra udsigtstårnet af. Dog ikke fra de gamle mennesker eller de helt små børn. De var heldigvis alle søde nok til at give os privatliv, selv om der blev taget billeder fra flere vinkler. Der var dog et par unge piger, der nok var 13-14 år, som røbede dem selv ved at de skiftedes til at tage billeder af hinanden med deres mobiltelefoner rettet lige over ved mig og Sarah. Jeg kunne kun grine ad det. Mikey havde dog stillet sig ret op ad mig og Sarah, blot for en sikkerheds skyld. Vi stilte os over til én af udsigtskikkerterne. Jeg kunne se pænt langt ud over det meste af København. Sarah stod bag mig og holdte rundt om mig.

"Ja, jeg ved godt, at det ikke ligefrem er den bedste udsigt, der findes, og Danmark er jo nærmest ingenting ved siden af Californien, New York og andre storbyer i hele verden, men udsigten er nu okay her, synes du ikke?", spurgte Sarah med et lille fnis lige bag mig. Jeg fjernede blikket fra kikkerten og smilte stort.

"Jeg er ikke enig baby.. Jeg synes nu Danmark er et skønt lille land med plads til alt og alle og det giver en masse frihed, til at man kan bibeholde sit privatliv. Danskerne sætter pris på gammelt historie og familielivet, og det aller bedste ved landet her, er at jeg har fundet mit livs kærlighed her, så jeg kan slet ikke brokke mig overhovedet baby.", smilede jeg charmerende og fangede hende i et kærligt kys.

"Mener du virkelig alt det skat?", spurgte Sarah med lettere rødmende kinder og dejligt smil. Jeg nikkede med et kærligt smil.

"Ellers ville jeg da ikke stå og sige det..", smilede jeg.

Jeg vendte mig mod hende og flettede mine fingre med hendes, og sammen gik vi roligt rundt blandt alle de andre mennesker. Mikey og Kenny valgte dog at slutte dem til os lige bag os, mens Sarah og jeg gik rundt. Vi satte os hen på en bænk, hvor der i forvejen sad en mor med en lille dreng i flyverdragt på hendes skød. Han så ikke ret gammel ud. Jeg og Sarah kunne ikke lade være med at stirre med glæde på den lille dreng. Han sad og grinte og pludrede og jeg følte pludseligt en usigelig trang til at røre hans lille buttede hånd.

"Hvor gammel er han?", spurgte jeg moderen, der vidst nok var i midten af trediverne ville jeg gætte mig til. Hun smilte varmt.

"Han er næsten fire måneder gammel.", svarede hun stolt.

"Awe, han er virkelig sød.", udbrød Sarah ved min side, mens hun lænede sig lettere over mig mod damen. Damen smilte stort.

"Mange tak.", svarede damen. Både jeg og Sarah grinte.

"Hvad hedder han?", spurgte jeg vildt nysgerrigt. Ja jeg var allerede helt væk i ham. Moderen grinte hjerteligt.

"Han hedder Malthe.", svarede hun.

"Har du lyst til at sidde lidt med ham?", spurgte moderen yderligere. Jeg blev glædeligt overrasket. Jeg nikkede og hun rakte mig Malthe. Det var helt mærkeligt at tænke på, at jeg selv ville sidde med Sarahs og mit barn inden for et halvt års tid. Sarah var også helt væk i ham. Han sad og lavede små bobler med munden, og der kom bare jordens største smil fra ham.

"Han er da bare noget af det kæreste. Er du ikke bare stolt af ham?", grinte jeg til moderen.

"Ja, det er jeg da helt klart.", grinte moderen.

"Kan du sige hej til Justin og Sarah?", grinte moderen mod Malthe. Nå, hun havde åbenbart genkendt os. Jeg grinte lidt.

"Må Sarah prøve at holde ham lidt?", spurgte jeg med et charmerende smil. Moderen nikkede med et smil. Jeg rakte Malthe videre til Sarah. Jeg lagde straks mærke til, at Sarah kneb nogle tårer af glæde. Ja, jeg vidste sgu godt hvorfor? Der skulle bare ingenting til, så strømmede hendes følelser helt vildt. Hun havde endda formået at tudebrøle over en skide ble-reklame for Pampers hjemme i Calabasas. Det havde jeg bare grint over.

"Han er virkelig smuk.", smilede Sarah med tårer i øjnene. Jeg kunne godt lide det syn. Hun så sgu godt ud, sådan som hun sad med en lille baby på skødet.

"Tak Sarah, han ligner også sin far ret meget.", svarede moderen. Sarah grinte og sad og lavede skøre ansigter til Malthe. Det resulterede i at Malthe begyndte at sagde små "Gryy-lyde" hele tiden. Tror det langt om længe gik op for mig hvor sygt meget jeg glædede mig til vores egen baby kom til verden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...