That should be me! (Redigeret version del 1-8) - STOPPET!!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
314Kommentarer
964232Visninger
AA

112. The show must go on!


Justins synsvinkel

Puha, det var nu alligevel rart, at Scooter havde varslet forsinkelse på koncerten, eftersom jeg havde været indespærret, så jeg hørte heldigvis ingen buhen fra publikummerne, der havde siddet i næsten to timer og ventet på os. Det hele ville blive en ret sen koncert, men det var vel bedre end ingenting? Bookingen af koncertsalen kostede mig yderligere et lille beløb på knap et millionbeløb. Mindre fedt, men det kunne ikke gøres anderledes.

Jeg stod og satte øresneglen i, der med det samme virkede perfekt. Jeg havde allerede smidt min læderjakke, for jeg vidste, at der med garanti ville være kvælende varmt på scenen ligesom i går.

Dan kom hen til mig. "Klar Justin?", spurgte han. Jeg nikkede med et lille smil. Jeg måtte indrømme, at jeg denne gang var temmelig nervøs over hvordan mine beliebers ville se mig nu og hvordan de ville reagere over mig, når jeg kom ind på scenen.

Dan gik forrest og jeg gik lige efter. Jeg havde seriøst de vildeste sommerfugle i maven og det var af de ubehagelige slags. Jeg gruede virkelig for hvad folk ville sige om mig? Dan kom først ind på scenen og lige der skreg og piftede folk op.

"Okay, gode tegn!", tænkte jeg med et lille smil.

Skrigene og hvinene blev blot højere, da jeg kom frem på scenen. Mit nervøse smil vendte sig hurtigt til et stort smil. Jeg fik hurtigt øje på den smukkeste kvinde i hele salen. Hun gjorde mig åndeløs med hendes smukke kjole og udstråling. Hun lignede seriøst en engel, der hvor hun sad. Chaz, Ryan, Scooter, Mikey, Kenny og Sean sad og hujede vildt og Sarah grinte bare lykkeligt. Jonas var ikke at se, andet end at jeg kunne se liften på gulvet med en stofble over liften. Han sov åbenbart stadigt.

Jeg satte mig til rette på den høje stol ved siden af Dan, der lige sad og stemte sin guitar og spillede et par akkorder. Jeg greb mikrofonen og rømmede mig med et smørret smil. Det varmede mig usigeligt, at folk trods alt havde taget godt imod mig alligevel.

"God aften alle sammen. Jeg har lige lidt, som jeg gerne vil dele med jer. Først og fremmest, så er jeg altså virkelig virkelig virkelig ked af, at jeg har været så forsinket her til aften, men jeg har mine grunde. En oplevelse, som jeg slet ikke ønsker nogen af jer nogensinde skal opleve selv...", begyndte jeg og jeg sukkede dybt og kiggede et øjeblik ned i gulvet. Publikummerne var helt stille. Jeg tog en dyb indånding.

"Bare sig det Justin, vi er ikke sure på dig! Vi tror på dig!", var der pludseligt en pigestemme, der råbte nede fra publikummerne af og det var ikke Sarah.

Det fik mig til at smile med et nervøst slikken på mine læber.

Jeg fortsatte, "Okay, som mange af jer sikkert allerede er klar over, så er jeg langtfra stolt over min opførsel her i eftermiddags. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne forklare hvad der egentligt skete, men det kan jeg ikke. Jeg aner virkelig ikke hvad der gik af mig, ikke andet end det slog fuldstændig klik for mig. Jeg blev jaloux. Frygtelig jaloux på min forlovedes eks-kæreste. Ja, jeg forstår først nu hvor langt ude jeg var, og takket være min uansvarlige opførsel, så skete der selvfølgelig konsekvenser ved det. Jeg blev slæbt væk af det tyske politi og jeg røg faktisk ind at sidde i fængslet. Det var nok noget af det mest ydmygende, som jeg nogensinde har været ude for, selvom jeg kun var i fængsel i knap otte timer, så føltes det som en evighed derinde.  Det skulle åbenbart gå så vidt, før jeg fik mig en lærestreg. Jeg ønsker at i alle skal forstå hvor enormt vigtigt det er at man lytter til hinanden først, inden man ender med at gå amok over noget eller nogen uden nogen ordenlig grund! For det kan slet ikke betale sig det mindste! Anyway, jeg håber virkelig, at i kan tilgive mig min ekstreme dårlige opførsel og at i kan tilgive mig min forsinkelse her til aften, for nu mener jeg virkelig, at jeg fra nu af vil give jer en fantastisk aften! Dan, vil du spille for?", afsluttede jeg og alle mine beliebers gjorde mig helt rørt ved at pifte og klappe. Jeg blev virkelig glad. De var ikke sure på mig og bar heller ikke nag over min stupide opførsel i eftermiddags. Dan smilte og begyndte at spille for.

"As long as you love me
As long as you love me
As long as you love me
Girl we're under pressure,
seven billion people in the world trying to fit in....."

Efter flere sange og en kæmpe mæssig energi i koncertsalen, holdte jeg en lille pause, da min iPhone begyndte at ringe i min bukselomme. Jeg smilte smørret og jeg var sikker på at jeg fik alles opmærksomhed. Jeg fiskede efter telefonen i min bukselomme og tog den straks. Folk gloede mærkeligt. Chaz, Ryan og Sarah var flade af grin. Dan smilte bare, for han vidste godt hvad jeg havde for.

"Yeah, det er Justin!", svarede jeg, så alle kunne høre hvad jeg sagde.

Mine beliebers begyndte at pifte, så jeg dårligt kunne høre hvad der blev sagt i den anden ende. Jeg løftede hånden op mod publikummerne.

"Hey! Stilhed tak. Jeg kan dårligt høre hvad manden siger i telefonen!", grinte jeg smørret. Alle blev stille.

"Hvem er det Justin?!", råbte én nede fra salen af.

Jeg smilte smørret og holdte en hånd op mod publikummerne, "Ro tak!", gentog jeg.

"Yeah?", svarede jeg manden i telefonen.

"Det er præst Michael, er det Justin Bieber, som jeg taler med?", spurgte manden i røret. Jeg smilte smørret og lagde blikket ned på Sarah, der straks fangede mit forelskede blik på hende.

Hun vidste ingenting, men mon ikke hun havde en anelse omkring hvad jeg foretog mig her?

"Yeah, det er det. Kan du komme senere i aften efter min optræden? Jeg ved, at det er ret sent, men jeg lover dig en god løn for det.",forklarede jeg og salen begyndte at summe. De tænkte sikkert på hvem fanden jeg snakkede med? Jeg smilte smørret.

"Selvfølgelig vil jeg da det. Hvor skal ceremonien foregå og hvad tid?", spurgte præst Michael. Jeg smilte.

"Hvis du nu dukker op på Hilton klokken 1:30 her i nat, så skal jeg nok guide dig lidt videre over sms'er, når showet engang er færdigt her.", forklarede jeg med et lille smil, hvor ved jeg fortsatte, "Nå men, jeg vil smutte, eftersom jeg stadigt har en optræden at give.", tilføjede jeg yderligere med et lille grin.

"Det er da forståeligt mr Bieber. Jamen, så ses vi senere.", svarede præst Michael i den anden ende.

"Ses.. bye.", svarede jeg kort og lagde på og lagde med et smil min iPhone i lommen. Jeg grinte lidt i mikrofonen.

"Undskyld afbrydelsen, men det var ret vigtigt. Lad os fortsætte..", sagde jeg med et bredt smil til mine beliebers, så alle piftede og hvinede. Selv alle mine venner og Sarah piftede. De var sgu skønne. Dan spillede for.
"Guess i'll put on my raincoat, my yellow raincoat
Baby it's keeping me dry
I put on my raincoat, my yellow raincoat
You know exactly why.."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...