That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
229Kommentarer
418341Visninger
AA

59. The Palm.

Sarahs synsvinkel

Med paparazzis i hælene på os, gassede Justin som sædvanligt lidt op. Jeg var ikke begejstret for det, men jeg forstod ham godt. Han gad dem lige så lidt som jeg. Det var vel ikke for meget forlangt, at vi godt kunne tænke os lidt fred. Så lige så snart Justin prøvede, at sætte dem på plads, jamen så blev han straks udstillet som en rig snob og ubehøvlet over for andre. Jamen, helt ærligt ikke? De kunne da vel bare se at få banket ind i deres hoveder, at jeg og Justin ligesom også bare var mennesker, der gerne ville have bare lidt fred en gang i mellem, men det fattede de aldrig alligevel. Ja, Mikey og Sean havde halet ind på os og kørte nu foran os, så de skide paparazzis nu kørte lige bag os, men ja de fulgte jo efter os, uanset om det var lige bag os eller bag Justin vagter. Det var ret underordnet.

Vi nærmede os en lækker restaurant, der havde udsigt fra en klippeskrænt til ud over byen. Det så jo vildt fantastisk ud. Jeg gloede noget da vi steg ud af bilen. Ja, jeg var målløs over hvor flot en by kunne se ud ovenfra, især nu da mørket var ved at falde på, så alle lysene rundt omkring blev tændt. Det var en smuk aftenrøde, der var over os og jeg kunne ikke lade være med at finde det hele vildt romantisk.

"Det var dog en fantastisk udsigt!", udbrød jeg forbløffet.

Justin smilte charmerende og kom hen til mig, efter han havde trykket på den elektroniske bilnøgle, så ferrarien blev låst.

"Du fortjener kun det bedste baby..", smilte Justin charmerende, mens han lagde sin højre arm om min ryg.

Mikey og Sean kom hen til os og de gik som altid de par meter bag Justin og jeg. Ja, det var stadigt én af de ting, som jeg skulle vænne mig til, at Justin og jeg sjældent bare var kun "os". Vi begav os alle fire hen mod indgangen til restauranten, hvor der ligefrem stod en dørmand udenfor, og der var en lille kort rød løber uden foran indgangen.

"Halløj hvor fornemt.", tænkte jeg bare.

"Velkommen til The Palm!", sagde dørmanden. Jeg smilte.

"Mange tak!", svarede Justin høfligt.

Der var en utrolig atmosfære her. Der var store panoramavinduer hele vejen, så man kunne nyde udsigten og yderligere en ordenlig terrasse udenfor. Vi stilte os i en lille kø, hvor der stod en receptionist, der sørgede for at holde styr på nyankommende gæster. Det var let at se at restauranten ikke var helt billig. Jeg skulle absolut lige slynge en kæk sætning ud.

"I det mindste er det da ikke McDonalds...", sagde jeg lavt.

Justin var ved at knække af grin.

"Du er da også så slem baby. Du får mig til at grine..", grinte Justin. Jeg kunne ikke lade være med at grine med.

Pludselig fik jeg øje på et ældre par, eller det var en halvgammel mand sammen med en ret ung langbenet brunette. Han lignede sådan en typisk rigmand eller playboy, hvis man kunne kalde det det? Uanset hvad, så så de bare fornærmet på os, bare fordi vi grinte. Jeg lænede mig frem mod Justins øre.

"Må man slet ikke have det sjovt her?", hviskede jeg.

Justin så hen på manden og den unge brunette. Justin grinte bare indestængt.

"Åbenbart ikke baby?", grinte han, og jeg var knap nok parat til det, så greb Justin pludselig rundt om min lænd og trak mig ind i et ret sultent og krævende tungekys, så mine ben næsten forsvandt under mig.

Jeg var ikke helt sikker, men kun næsten sikker på, at Justin gjorde det af ren provokation overfor manden, der stod og så fornærmet på os. Jeg var da pænt ligeglad. Ville Justin tungekysse med mig, så skulle han da være mere end velkommen. Jeg elskede hans mund. Jeg åbnede pludseligt øjnene, og så at Justin også havde åbne øjne, men han kiggede med retningen over mod manden. Justin slap min mund.

"Har vi noget der er dit eller hva'?", spurgte Justin med et flabet smil til manden.

Manden blev vidst en tand fornærmet over Justin ret direkte og flabede spørgsmål.

"Jeg kan virkelig ikke forstå, at i unge mennesker kan tillade jer at opføre jer så uanstændigt offentligt, og så oven i købet på en pæn og ordenlig restaurant som denne?", svarede manden fornærmet.

Justin gloede olmt på ham.

"Og hvad så? Du kan da være fucking ligeglad! Er du måske ejeren af restauranten? Nej vel? Og for at slå noget fast her, så er min kæreste og jeg ret forelskede, og hvad andet er, så er vi unge og vi opfører os nok en anelse anderledes end visse gamle mennesker, som måske dig for eksempel? For det tredje, så lad os dog opføre os, som vi vil, og kan du ikke tåle det, så kan du bare glo den anden vej! Så simpelt er det!", svarede Justin med et lille flabet grin.

Kæft, hvor var Justin bare flabet at høre på. Jeg kunne ikke lade være med at elske ham for det, så jeg blev lige nød til at kysse ham igen og slap hans dejlige læber kort efter.

"Hmm, du skal opføre dig anstændigt baby, ellers er jeg bange for, at du må komme over knæet, når vi engang kommer hjem igen...", hviskede Justin frækt i mit øre, så jeg ikke kunne lade være med at fnise.

"Ja, næste?", kom det fra receptionisten.

Hun var en meget køn pige og hun gloede ret så meget, da jeg og Justin trådte frem. Ja, jeg vidste godt Justin var et pænt blikfang at have med på slæb.

"Deres navn tak?", spurgte pigen høfligt.

"Ej, det er løgn! Aner hun virkelig ikke hvem hun står og taler til?", tænkte jeg med et fnis.

Justin grinte også, så det endte med at han sagde sit navn, mens han grinte.

"Det er Justin Bieber..", grinte han.

Pigen prøvede at holde masken. Okay, hun vidste så godt alligevel hvem han var. Hun skulle bare holde en vis procedure her. Hun fniste lidt og kiggede i sin protokol.

"Ja, deres bord er klart og det samme er bordet til deres følge. Vi håber, at det vil behage dem?", forklarede pigen.

"Mange tak!", svarede vi i mundene på hinanden.

Jeg var selvfølgelig ikke sikker, men noget sagde mig, at hun ikke helt kunne få øjnene fra Justin.

"Bare ærgerligt søster! Han er min!", tænkte jeg med et frydende smil.

Vi blev vist over til et bord til to ovre ved ét af vinduerne. Vi fik et godt bord, med den smukke udsigt, mens Mikey og Sean fik et bord et stykke væk fra Justins og mit. Ja, selvom de var rigtigt søde som livvagter, så satte Justin og jeg også pris på at kunne være lidt "alene sammen", hvis man kunne forklare det sådan? Det kunne jeg så heller ikke brokke mig over. Tjeneren var der straks, så servicen manglede tydeligvis slet ikke.

"Kunne i tænke jer en drink, mens i venter på maden?", spurgte tjeneren.

"Nej tak, jeg kører her til aften.", svarede Justin med et svagt smil.

Jeg smilte kærligt til ham og fik straks en smil igen med et blink med øjet, så jeg rødmede let.

"Og hvad med frøkenen? Må jeg have lov til at foreslå én af husets særdeles delikate hvidvine?", forklarede tjeneren mig pænt.

Jeg rynkede let med næsen.

"Nej tak, jeg er allergisk over for alkohol.", svarede jeg med et lille tørt grin.

Justin kunne ikke lade være med at grine.

"Er de?", spurgte tjeneren tydeligvis  ret undrende.

Jeg og Justin var færdige af grin, så jeg tror vi fik en hel del gæsters opmærksomhed.

"Nej hun er ikke. Hun har bare ikke lyst til at drikke, nu jeg heller ikke skal. Er der noget galt i det?", grinte Justin.

Tjeneren blev lettere pinligt berørt.

"Kan frøkenen tilgive min fejl?", spurgte tjeneren. Jeg nikkede med et smil.

"Et stort glas appelsinjuice vil helt være på sin plads.", svarede jeg med smil. Tjeneren nikkede.

"Og en stor cola til mig tak.", tilføjede Justin med et smil.

"Det skal straks komme.", svarede tjeneren.

Han gav os to menu kort med det samme, hvorefter han gik andetsteds i restauranten. Jeg blev helt utilpas med de priser, så jeg havde virkelig svært ved at vælge. Jeg løftede blikket hen på Justin, der sad dybt begravet i menu kortet. Jeg sukkede dybt. Jeg følte at jeg ikke turde vælge noget, for hvad nu hvis det var for dyrt? Justin kiggede på mig. Kunne han virkelig høre mit dybe suk, trods violinisten der stod og spillede klassiske melodier? Han grinte lidt.

"Er det for meget for dig smukke?", grinte han lidt, mens han lagde sin højre hånd oven på min venstre.

Jeg rødmede lidt. Jeg nikkede svagt.

"Jeg har ærligt aldrig været på sådan en fin og dyr restaurant, som denne her.", smilte jeg rødmende. Justin nikkede med et lille smil.

"Én gang skal jo være den første?", svarede han med et kærligt smil. Jeg nikkede genert.

"Jeg kan slet ikke bestemme mig for hvad jeg vil have? Jeg er bange for, at det vil blive for dyrt?", svarede jeg pinligt berørt. Justin grinte.

"Aww baby. Du er da sød. Du skal da slet ikke tænke på hvad det bliver. Bestil hvad du vil fra menukortet.. I aften skal der nydes og ikke tænkes på penge baby.", forklarede Justin med et smørret smil, mens han nussede min håndryg med tommelfingeren. Jeg rødmede.

"Men det er jo dine penge Justin?", svarede jeg flovt. Justin rystede let på hovedet.

"Baby, vi er altså sammen nu og vi har en fremtid forude, husker du nok? Gør mig en tjeneste.. Du skal ikke spekulere på penge nu. Jeg skal skam nok sige til, hvis det bliver for meget, men jeg tvivler stærkt. Vi er her for at få en uforglemmelig aften sammen, og en dyr restaurant på en enkelt mindeværdig aften, kan næppe ødelægge min økonomi.. Så kom nu, bestil hvad du vil baby.", svarede han med et kærligt smil.

Jeg nikkede. Jeg havde bare svært til tider at acceptere, at jeg var sammen med én der var styrtende rig. Der ville nok gå noget tid, før jeg ville vende mig til det rigtigt. Jeg ville helst bare føle mig uafhængig af Justins mange millioner, men det var selvfølgelig en by i Rusland for mit vedkommende.

Uden Justin, så var jeg bare en ganske almindelig pige fra Valby med en mor der arbejdede i overtid med et normalt betalt job. Jeg skulle blot vænne mig til, at jeg bare ikke var hende Sarah mere, men at jeg nu boede sammen med Justin, var hans forlovede og ventede barn med ham. Ja, sikke en fremtid jeg havde skabt mig og det var kun lige begyndelsen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...