That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
231Kommentarer
426895Visninger
AA

29. Sygt tidspunkt!


Sarahs synsvinkel

Efter mange vilde rutschebaner, sad vi og nød de vildeste is ved et bord med parasol, nær en isbar. Jeg sad og observerede alle de andre glade badegæster rundt omkring. Jeg bemærkede også, at jeg og Justin fik mange blikke igen. Det havde vi faktisk fået mange gange i dag, og til ingens overraskelse, havde vi dumpet ind i mange Beliebers. De var seriøst bare overalt her! Okay, det var så heller ikke så underligt. Det var mest turister der dominerede vandparken her.

Sjovt nok havde vi stødt ind i de to piger fra omklædningsrummet, men de havde ikke rigtigt turde nærme dem os, selv om blikkene havde været lange. Måske de flovede dem over det, der var sket ved omklædningen? Dem om det! Så håbede jeg de havde fået dem en lærestreg og huskede at behandle andre med den respekt de selv ønskede, at blive behandlet med. Justin havde fået spist sin is og han sad lettere afslappet med lukkede øjne. Jeg var næsten ret sikker på, at han nød solen og varmen. Jeg havde vidst nok fået for meget is eller noget for pludseligt kunne jeg mærke at det vendte sig i min mave. Det var slet ikke fedt. Jeg rejste mig med et sæt, så plasticstolen skramlede på fliserne og jeg fik straks opmærksomhed fra Justin.

"Er der noget galt?", spurgte han bekymrende.

Jeg kunne ingenting sige og styrtede bare af sted mellem folkemængden for at finde det nærmeste toilet. Det lykkedes mig endeligt. Desværre var jeg løbet ind på herretoiletterne. Typisk, men jeg nåede lige akkurat at vippe toiletsædet op inde i en toiletbås.

"Uuurrgh... Uuurrgh", genlød det i det store rum.

Fuck, det var flovt, især da en fremmed mand kom forbi.

"Er du okay? Du er vel godt klar over, at du befinder dig inde på herretoiletterne, ikke?", sagde han bag mig, så jeg vendte mit kvalme blik bagud på ham.

Det var en høj mørk amerikaner, der mindede en smule om Kanye West, altså ham rapperen. Jeg nikkede svagt og pludselig stod Justin ved siden ad manden. Justin smilede bekymret ned på mig, hvorefter han så til siden på manden.

"Jeg skal nok tage den herfra..", sagde Justin til manden. Han nikkede og gik.

"Åh nej!", udbrød jeg højt på dansk.

Justin gloede et øjeblik uforstående, da jeg hurtigt vendte mit ansigt mod wc'et.

"Uuuurrgh.. Uuuuurrrgh!", røg det ud af mig igen.

Det var så voldsomt, at jeg fik tårer i øjnene af det og min mave krampede så voldsomt, at jeg virkelig troede at jeg skulle dø af det her. Jeg mærkede en hånd nusse min nakke og ryg.

"Baby, er du okay?", spurgte Justin i en bekymrende tone bag mig, så jeg rystede på hovedet. Jeg havde det seriøst vildt dårligt lige nu. Jeg frøs og svedte på én gang. Justin holdte sin hånd på panden af mig.

"Damn, du brænder jo!", udbrød han chokeret.

"Skal du kaste mere op?", spurgte han bekymrende, så jeg rystede svagt på hovedet. Jeg følte mere, at jeg skulle besvime nu. Han greb mig under armen og løftede mig op fra gulvet. Jeg følte jeg vaklede, da vi var kommet op at stå. Justin så bekymrende på mig. Åh gud, nu sortnede det for mig og med et forsvandt mine ben under mig.

"Baby? Baby? Baby? Kenny? Tilkald en ambulance...", hørte jeg Justins stemme sløre sig...

~

Jeg vågnede ved at jeg lå i en fremmed seng og blev mødt af et stort vindue med gardinerne trukket for. Det var helt lyst udenfor. Jeg vendte mig forvirret rundt i sengen, og så kun kedelige hvide vægge, til mine øjne stødte på et flot Van Gogh maleri, der prydede væggen.

Jeg var forvirret. Jeg havde drop i hånden og et hjerteapparat der bippede stille. Det gik op for mig at jeg befandt mig på et hospital. Jeg var alene i rummet, men pludselig troppede Justin ind ad døren, optaget af at balancere med en kop varm et eller andet. Han opdagede pludseligt mit blik på ham, og et stort smil bredte sig på hans læber. Han stilte hurtigt sin kop på sengebordet.

"Baby, du er vågen.", udbrød han glad og omfavnede mig forsigtigt.

Jeg betragtede ham undrende. "Hvad er der sket? Hvorfor ligger jeg her?", spurgte jeg forvirret.

Han rystede roligt på hovedet, "Du blev bare syg så pludseligt? Det har måske været en alvorlig madforgiftning? Du havde pludseligt ret høj feber, og så gik du bare ud som et lys..", forklarede han med et svagt bekymret smil, mens han nussede min hånd.

"Madforgiftning?", spurgte jeg undrende. Han nikkede svagt.

"Hvor længe har jeg sovet Justin?", spurgte jeg stille. Han sukkede.

"Næsten to døgn baby!", svarede han med et lille smil.

Ej, havde jeg sovet så længe og så på vores dyrebare ferie? Det var ikke videre fedt at tænke på, at de var spildt. Det værste var, at jeg havde fødselsdag d 15 Juni, det vil sige, i morgen? Jeg sukkede dybt. Så lå jeg ligesom i sygesengen, hvor fedt var det lige? Jeg sukkede dybt. Jeg kiggede opgivende på Justin.

"Jeg kan ikke ligge her Justin..", sagde jeg med et lille suk. Han smilte.

"Men det bliver du jo ligesom nødt til. Du må ikke forlade hospitalet, før lægen giver dig lov.. Det bliver du nødt til at forstå baby..", svarede han med et lille smil og kyssede mig på panden. Jeg sukkede opgivende.

"Men.. Det er min fødselsdag i morgen.. Jeg har ikke lyst til at være syg på den dag..", svarede jeg skuffet. Justin grinte lidt.

"Er det sandt baby? Så bliver du jo smukke 18 år..", svarede han med et smil. Jeg grinte svagt.

"Det vidste du jo ligesom godt Justin.. Det har jeg jo fortalt dig før..", svarede jeg med et smil. Han grinte med et frækt bid i underlæben.

"Nej da! Det vidste jeg altså ikke baby!", svarede han næsten alvorligt med et lille grin, så jeg begyndte at frygte lidt, at Justin åbenbart havde glemt det, eller var det mig, der var så meget rundt på gulvet, at jeg troede, at jeg havde sagt det til ham engang, men så ikke havde alligevel?

"Ej! Come on Justin! Det kan du vel ikke have glemt?", tænkte jeg med et suk. Han smilte yderligere.

"Måske er det bare bedst, at du i første omgang fokuserer på at få lidt hvile, så du kan komme ordenligt til hægterne.. Du skal ikke spolere dine tanker med fødselsdag lige nu, okay baby?", tilskyndede han. Jeg sukkede med et nik.

"Hvornår smutter vi så tilbage til yachten?", spurgte jeg småbekymret.

Ja, jeg gad da virkelig ikke ligge her!

Han sukkede med et svagt smil til mig, "Det kan vi ikke baby..", svarede han roligt.

"Hvorfor ikke?", spurgte jeg underende.

Han satte sig på sengekanten ved mig. Han havde ikke sluppet min hånd et eneste sekund. Han kiggede ned på mig.

"For det første..", begyndte han med et lille suk. Jeg lyttede opmærksomt.

"Hvad Justin?", spurgte jeg undrende.

"Jeg stolede ikke helt på det brasilianske hospitalsvæsen, så vi fløj altså til Los Angeles..", forklarede Justin med et lille smil.

Jeg spærrede øjnene op og jeg mener virkelig at min mund pludselig stod på vid gab.

"Er jeg i LA nu?", spurgte jeg målløs. Han nikkede med et lille smil.

"Men Justin, så er vi jo i din hjemby?", spurgte jeg overrasket. Han nikkede med et lille grin.

"Yeah, det er vi.. Gør det da noget baby?", spurgte han med et smil og klemte min hånd blidt.

"Nej.. Slet ikke..", svarede jeg med et lille sagligt fnis.

Jeg vidste ikke hvorfor jeg ligefrem blev salig over det, men måske fordi jeg altid gerne har villet komme til at Los Angeles og jagte Justin Bieber? Men ja, det der med at jagte ham, var sgu lige meget, for jeg havde ham jo ligesom i forvejen. Han bukkede sig forover og fangede mig i et blidt tungekys.

"Sarah Winther?", afbrød en mandestemme pludseligt, så Justin straks brød vores tungekys.

Jeg så hen mod manden, der helt sikkert var læge, og jeg nikkede bekræftende over mit navn, og Justin flyttede sig over på stolen ved siden af. Lægen kom over og gav mig hånden.

"Jeg er doktor Holden.. Du er godt klar over, hvor du befinder dig nu, ikke?", spurgte han mig. Jeg nikkede roligt.

"Ja.. Justin fortalte mig det lige..", svarede jeg med et smil og kiggede et øjeblik på Justin, der sad og nølede med sin caps lukning bag på.

"Sarah, vi er nødt til at få foretaget nogle blodprøver, før vi kan beslutte os om du er rask nok til at du kan komme hjem, okay? ", forklarede doktor Holden bestemt til mig.

"Jo selvfølgelig..", svarede jeg med et lille smil.

En sygeplejerske kom hen til mig med et lille rullebord fyldt med tomme reagensglas og alt tilbehør til blodprøver. Justin kiggede væk for at glo i sin iPhone i stedet. Noget sagde mig, at han vidst ikke kunne lide at se blod. Jeg grinte lidt ad hans grimasse, da sygeplejersken pakkede en steril nål ud af en pose.

"Nu må du ikke blive dårlig, vel Justin?", grinte jeg drillende til ham.

"Jeg kigger slet ikke!", svarede han tørt og holdte sin ene hånd, som afskærmning for hans ansigt.

Sygeplejersken morede sig også. Hun virkede til at være ret sød. En køn blondine i 30'erne ville jeg tro? Hun stak nålen i min arm.

"Aaav!", udbrød jeg et øjeblik.

"Jeg ser stadigt ikke noget!", kom det drillende ovre fra Justin, der stadigt sad og afskærmede sig selv.

"Haha, du er så sjov!", svarede jeg sarkastisk. mens jeg himlede med øjnene over ham, men han sad bare og grinede videre for sig selv.

Sygeplejersken blev ved med at skifte reagensglas. Sig mig, hvor meget blod skulle hun lige bruge? Hun smilte til mig.

"Så eh.. Hvor lang tid har i to datet?", spurgte hun nysgerrigt.

Ja, helt sikkert at hun vidste hvem vi var.

Jeg smilte med et lille fnis, "Næsten to måneder..", svarede jeg lykkeligt og Justin fandt et smil frem og så pludseligt blodet i glassene, så han blev et øjeblik hvid i ansigtet.

Han skyndte sig at gemme sit ansigt igen. Sygeplejersken smilte sødt til mig.

"Det var det..", sagde hun pludseligt og trak nålen ud af min arm og proppede straks en vattot og plaster på stedet.

Jeg bøjede min arm med det samme. Syv blodprøver blev det til og hun gik ud igen.

"Måske skulle du tage dig en drink eller noget unge mand?", tilføjede sygeplejersken med et lille drilsk smil mod Justin, inden hun var smuttet helt ude af værelset.

Justin tøvede heller ikke med at gå direkte hen til vandhanen for at drikke. Jeg grinte lidt over ham. Han slukkede for hanen og vendte sig med et smil.

"Så, hvordan har du det nu baby?", spurgte han interesseret.

"Jeg har det okay...", svarede jeg med et smil, og han satte sig straks det samme sted i sengen som før.

Jeg smilte og rykkede mig lidt til siden, så jeg sad lige op ad sengekanten.

"Læg dig ned hos mig Justin..", kommanderede jeg med et kærligt smil.

Han tøvede ikke et sekund og smed straks sine hvide vans på gulvet og smækkede benene op på sengen. Han vendte blikket mod mig. Det var dejligt og betryggende at han hos mig ved min side. Han lagde sig om på siden og lagde sin arm over mig. Vi fangede hinanden i et lille blidt kys på læberne.

"Prøv at få dig lidt søvn baby... Du behøver al den hvile du kan få...", hviskede han med et kærligt smil.

"Okay Justin...", svarede jeg stille og vi lukkede begge vores øjne...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...