That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
232Kommentarer
478682Visninger
AA

87. Stolt far.

Justins synsvinkel

Endelig var jeg færdig med at øve. Jeg skulle give koncert 20:30 til aften. Jeg sad og drak noget vand på scenen og sundende mig lidt. Mine tanker havde kredset meget om Sarah. Jeg tænkte på hende konstant, især nu hvor der kun var en uge til hendes termin. Jeg fiskede min iPhone op fra min lomme i min læderjakke, og tændte for den, eftersom jeg havde slukket den lidt. Efter jeg havde tastet min kode på min iPhone, gik der blot et øjeblik med at der poppede to beskeder op. Den ene fra min mor og en mms fra Sarah, der var ved at loade. Jeg læste min mors besked.

"Sarah er i fødsel. Du skal snart være far Justin. Er det ikke spændende?;) - Mor."

Jeg sad med skuffen i gulvet. Beskeden var sendt i eftermiddags 16:03 kunne jeg se. Jeg følte en lykkerus i kroppen og så at mms'en fra Sarah var uploadet, så jeg gik straks ind og jeg begyndte seriøst at græde af glæde, da jeg så et billede af en udmattet Sarah med den kæreste og smukkeste lille baby ved hendes barm. Han var vildt smuk. Jeg havde virkelig behov for at aflyse koncerten til aften. Jeg vidste, at det var tarveligt gjort, men jeg måtte bare se ham. Jeg tog en hård beslutning.

Jeg gik ned til Scooter, der stod og snakkede med Dan.

"Scooter, kan vi lige snakke? Det er ret vigtigt.", spurgte jeg med en smånervøs stemme. Jeg fik både Scooters og Dans opmærksomhed.

"Hvad er det, Justin? Du virker pludselig så nervøs?", spurgte Scooter med et skævt smil. Jeg nikkede og bed mig let i underlæben.

"Jeg ved godt, at tidspunktet er ret dårligt lige nu, mens der har opstået en pludselig situation, der gør, at jeg bliver nødt til at aflyse showet for i aften.", sagde jeg, mens jeg stadigt trippede nervøst foran Scooter. Scooter så mærkeligt på mig, som om han tænkte at jeg måtte have spist søm eller noget. Scooter rystede undrende på hovedet.

"Hvorfor nu det Justin? Du ved udmærket godt, at du ikke bare kan aflyse et show på den måde.", svarede Scooter med et små-vrissen udtryk. Jeg nikkede lidt, mens jeg havde mine hænder usikkert placeret i mine lommer i bukserne. Jeg så pinligt berørt ned i betongulvet og sukkede dybt.

"Det er fordi, at jeg lige er blevet far, og jeg ønsker virkelig at besøge Sarah og vores lille nyfødte dreng på hospitalet.", forklarede jeg stille. Jeg hørte pludseligt både Scooter og Dan grine fornøjeligt, så jeg tillod mig at kigge op på dem. De klappede mig begge på skulderne.

"Haha, tillykke Justin. Yeah, så er det straks noget andet. Jeg kan ikke se problemet i det, for selvfølgelig skal du have lov til at se din lille søn og selvfølgelig også Sarah. Jeg skal sørge for at aflyse showet i aften, og så må vi bare booke arenaen for en anden gang i stedet for i aften. Det kommer nok til at blive dyrt, men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Bare lov mig, at du kommer tilbage til tournéen i morgen senest klokken fem om eftermiddagen, okay?.", svarede Scooter med et stort smil. Jeg smilte lykkeligt og blev nød til at kramme Scooter.

"Tak Scooter, du har ingen anelse om, hvor meget det her betyder for mig. Jeg lover dig, at jeg skynder mig tilbage til i morgen.", svarede jeg taknemmelig i knuset. Scooter klappede mig let på ryggen.

"Det behøver du ikke at takke for Justin. Hils endelig Sarah fra mig, og nyd nu endelig al den tid i har sammen.", svarede Scooter glad. Jeg var jublende lykkelig.

Ikke til at skære igennem...

~

Efter nogle timers rejse, nåede jeg, Kenny og Mikey endelig tilbage til Californien med et fly, som vi fik booket akut. Det kunne godt være, at vi eller rettere jeg havde gjort nogle rejsende fra New York lidt sure over, at vi bookede et helt fly. Mit eget fly var jo i Californien, så der havde været lidt af et problem der.

Vi tog en taxa med det samme fra lufthavnen ud til hospitalet. Der var heldigvis ingen paparazzis i lufthavnen, så jeg slap da for dem. Det frydede mig meget, men min fryd varede kun kort, da vi langt om længe nåede indgangen til barselsgangen ved hospitalet. Der var linet op med både paparazzis og pressen fra forskellige medier. Nogen havde åbenbart luftet nyheden om fødslen eller også var Sarah uheldigvis blevet opdaget.

"Er du okay Justin?", spurgte Kenny mig. Jeg nikkede. Vi steg ud af taxaen og Kenny betalte turen. Straks opdagede pressen og fotograferne, at jeg kom gående imod dem. Mikey sørgede for at gå tæt op ad mig. Flere kom løbende imod mig.

"Justin, der verserer rygter om, at Sarah er gået i fødsel her i dag. Har hun født? Har babyen det fint? Hvilket køn er det?", var der en kvinde der spurgte mig. Hun stak en båndoptager tæt ved mit ansigt.

"Yes, du har hørt rigtigt. Sarah har født en dreng. Jeg nævner ikke mere, for det må vente!", svarede jeg med et stort lykkeligt smil. Der blev taget voldsomt mange billeder af mig, så mange at alle blitzene blændede mig mere eller mindre. Mikey og Kenny banede vejen op for mig mod indgangen.

"Justin, hvornår for vi det første glimt af jeres baby?", var der en anden der spurgte mig. Jeg vendte mig et øjeblik mod sværmen af folk.

"Ikke flere kommentarer!", svarede jeg højt. Jeg kunne virkeligt godt have brugt mine solbriller eller en cap, for de kameraer blændede virkeligt.

"Har du en kontrakt med et magasin, der har fået førsteretten til de allerførste babybilleder?", blev der spurgt fra en mandestemme. Jeg rystede på hovedet.

"Ingen kommentarer!", svarede jeg kort igen, og jeg vendte hælen ind mod barselsafdelingen. Jeg var pænt lykkelig for, at medierne ikke fik lov at komme med ind...

~

Sarahs synsvinkel

Jeg var lige vågnet. Jeg havde været enormt træt. Både Pattie og min mor var gået. Jeg havde givet dem lov til at synke nyheden, og de havde sammen taget ud og spise til aften. Jeg havde intet hørt fra Justin overhovedet. Havde han seriøst så travlt, at han ikke engang havde set hverken Patties besked, eller det billede der var sendt til ham fra min iPhone? Jeg sukkede, og rejste mig lettere besværet fra sygesengen og greb ud efter min morgenkåbe.

Min mor havde kommet med den færdigpakkede babytaske og lidt tøj og tandbørste til mig, da hun kom på hospitalet i al hast. Hun havde yderligere taget liften med. Så alt var klart til jeg og den lille kunne komme hjem. Nu ville jeg bare hen og se min lille engel, der lå i et rum med alle mulige andre spædbørn.

Jeg hoppede i mine hjemmesko og blev pludseligt glædeligt overrasket, da jeg først så Kenny komme ind i min stue, derefter Justin og Mikey. Justin strålede lykkeligt og jeg kunne se, at han havde et par begyndende tårer i øjenkrogen, da han så mig. Han havde den yndigste mor-barn buket med med en masse blå og lilla blomster i og en stor hvid plysset bamse med lilla sløjfe om halsen. Jeg omfavnede ham lykkeligt. Jeg havde slet ikke regnet med, at han tog sig den frihed at komme midt i hans tourné.

"Har du ikke et show i aften skat?", spurgte jeg undrende og så ham i øjnene. Han smilte stort.

"Jeg fik lov til at aflyse lige i aften, og så give den pågældende koncert på et andet tidspunkt. Det bliver dyrt, men det tager jeg mig seriøst ikke af. Det er jo bare penge. Jeg ville meget hellere se vores lille mirakel. Hvor er han henne?", spurgte Justin med et stort lykkeligt smil. Jeg kunne se, at han spejdede efter en baby i stuen, men her var Jonas altså ikke. Jeg grinte lykkeligt og fangede Justins dejlige læber. Jeg havde virkelig savnet ham.

"Var det en hård fødsel baby?", spurgte Justin med et lille smil, mens han holdte rundt om min lænd. Jeg smilte.

"Yeah, den var virkelig hård og også ret dramatisk, men takket være din skønne mor og hendes dødskørsel og banderi på paparazziene, så nåede vi endelig frem til hospitalet i tide.", grinte jeg. Justin grinte.

"Yeah, hun er dygtig, ikke?", grinte Justin. Jeg nikkede og vi kyssede igen.

"Mmh.. Jeg har virkelig savnet dig baby..", mumlede Justin i vores tungekys. Vi slap hinanden.

"Jeg har også savnet dig Justin..", svarede jeg med et stort kærligt smil.

"Så hvor er Jonas henne?", spurgte Justin nysgerrigt. Jeg grinte og tog ham i hånden og vi gik sammen hen til spædbørnsrummet.

Vi stod nu udenfor og kiggede igennem det store vindue, hvor en masse babyer lå i hver deres lille krybbe. To sygeplejersker gik derinde og tilså de små. Jeg kunne med det samme se Jonas og jeg kunne se at han lå og var vågen, men han græd ikke. Han lå bare og kiggede ud i luften. Justin spejdede rundt efter ham. Jeg kiggede på Justin.

"Kan du finde ham?", grinte jeg nysgerrigt. Justin nussede min ryg og grinte.

"Er det ikke ham fra den tredje række til højre og så nummer fire?", spurgte Justin med et lille smil. Jeg nikkede.

"Du er vældig god til at genkende din egen søn Justin. Kom, så går vi ind til ham..", grinte jeg og flettede mine fingre ind i hans. Justin grinte lykkeligt. Vi kom ind i rummet og de to sygeplejersker smilte stort, da de så hvem jeg kom med.

"Tillykke med din lille søn Justin.", sagde de begge og Justin smilte stort.

"Mange tak.", svarede han glad.

Vi stod ved Jonas og jeg trak langsomt dynen af ham. Justin smilte og jeg så, at han begyndte at græde af glæde. Damn, hvor jeg bare elskede at se ham sådan. Han så meget stolt ud.

"Må jeg holde ham?", spurgte Justin lettere akavet. Jeg fnes.

"Selvfølgelig skat. Han er jo ligesom din søn..", svarede jeg med et lille fnis.

Heldigvis vidste Justin hvordan man holdte om spædbørn. Han lagde sin venstre hånd under nakken og hovedet på Jonas, og den højre under hans blenumse. Justin strålede som en hel æske solskin. Det klædte ham virkelig, at han stod med sådan en lille størrelse i hans arme. Jonas stirrede op mod Justin, og nok vidste jeg godt, at Jonas ikke rigtigt kunne fokusere ordenligt på noget endnu, men bare det, at Jonas blik var rettet op mod Justin, der stirrede sig forgabt i sin lille søn. Det sagde alt! Justin var vidst forelsket i sin lille smukke søn. Justin lagde ham til rette i hans arm så Jonas lå mageligt i Justins arm.

"Han er så smuk baby. Vores lille værdifulde engel. Jeg er virkelig stolt af ham...", sagde Justin med julelys i øjnene. Ja han var stolt, det kunne jeg tydeligt se.

"Fars og mors lille dreng..", tilføjede han lykkeligt og vuggede Jonas stille i sin arm. Jeg kyssede først Jonas på panden, og derefter Justin på læberne.

"Vores lille stolthed...", tilføjede jeg med et lykkeligt smil til Justin. Justin grinte lykkeligt.

"Præcist baby..", svarede Justin stolt og vi kyssede igen...


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...