That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
251Kommentarer
508681Visninger
AA

119. Søvnbesvær.

Sarahs synsvinkel

Justin havde lagt sig i køjen i sengen. Han lå og nussede med Jonas, der vidst var temmelig sulten. Han guffede løs på sin lille buttede hånd og klynkede mere og mere, nu hvor han så jeg nærmede mig. Justin kiggede smilende op på mig og jeg var ret sikker på, at han betragtede hver en lille bevægelse jeg gjorde.

Jeg lagde mig ned i køjen og trak min natkjole forsigtigt ned, så begge mine bryster blev blottet. Jonas klynkede voldsommere og med væmmelse og skam over mine mange blå mærker på mine bryster, ignorerede jeg Justins blik på mig og trak tæppet over mig, efter Jonas havde grebet fat med sin mund.

Jeg sukkede dybt og koncentrerede mig kun om Jonas. Justin trak langsomt ned i tæppet der lå om mig, men jeg trak modvilligt tæppet over mig igen. Jeg brød mig ikke om, at Justin skulle se alle mine grimme blå mærker efter voldtægten.

Han fangede mit blik og han så meget bekymret ud, "Er du sikker på, at du er okay baby?", spurgte han stille. Jeg nikkede svagt. Han sukkede kunne jeg høre.

"Jeg har set din krop tusindvis af gange baby, jeg kender dig jo..", sagde han lavt. Jeg mærkede tårerne presse på og jeg lagde mig helt ned og snøftede.

Justin veg ikke sit blik fra mig. Han aede mig på armen, "Baby, jeg kan jo se det på dig.. Du har det skidt. Synes du ikke, at vi burde snakke om det, eller hvad med om du fik snakket med en psykolog?", hviskede han til mig.

Jeg rystede svagt på hovedet og så trist på ham, "Kan vi ikke tale om noget andet i stedet?", svarede jeg mindre grådkvalt.

Justin kiggede bekymret på mig, "Okay...", svarede han stille, og han lagde sig ned og kiggede på skift på mig og Jonas, der lå og slubrede godt i sig.

"Skal Jonas ikke snart prøve grød eller noget lignende?", spurgte Justin pludseligt med et lille svagt smil.

Jeg kunne ikke lade være med at grine svagt. Sikke et emneskift, at snakke om arrene efter min voldtægt til at snakke om babygrød. Justin smilte og kyssede mig blidt på panden.

"Nu fik jeg dig da i det mindste til at smile?", grinte Justin svagt.

Jeg tørrede mine forvildede tårer væk og nikkede med et lille smil, "Ja, du er virkelig god til at live mit humør op skat..", grinte jeg stille. Justin smilte kærligt.

"Jeg gør jo kun mit bedste baby, for jeg hader at se dig ulykkelig og sårbar. Det gør ondt i hjertet på mig hver eneste gang det sker..", smilte Justin. Jeg nikkede stille.

Jonas havde sluppet mit bryst og jeg møvede min natkjole på plads og rejste mig forsigtigt fra køjen og jeg lagde Jonas forsigtigt ned i sin lift, hvor han trygt sov videre. Derefter lagde jeg mig op i køjen til Justin og han slukkede den lille spot, der sad i loftet i bussen. Jeg lagde mig på siden med ryggen til Justin.

Han lagde sig tæt op ad mig, og han møvede sin arm under min nakke, så jeg puttede i hans trygge favn. Han lå og nussede mig kærligt på min arm, som jeg bare fandt så dejligt at mærke. Jeg lukkede øjnene og sukkede stille ved hans blide berøring.

Jeg mærkede pludseligt at han begyndte at kysse mig på min nakke og han sneg sin arm under mit tæppe hvor han straks lagde sin hånd på mit bryst. Jeg fik det virkelig dårligt og fjernede hurtigt hans hånd. Han stoppede sine kys og jeg begyndte at græde igen.

"Baby, du har altså brug for professionel hjælp. Du vil ikke engang lade mig røre dig? Jeg kan altså ikke lide, at du reagerer på den måde?", hviskede Justin til mig i mørket. Jeg snøftede svagt.

"Baby, græder du?", hviskede han og lyset blev tændt igen. Han vendte mig mod ham...

~

Justins synsvinkel

Jeg kunne virkelig ikke lide det her. Hun var bundulykkelig hele tiden. Ja, jeg forstod jo også godt hvorfor, men det var bare så usigeligt hårdt at se og høre hende sådan. Det gjorde sgu ondt i hjertet på mig. Jeg trak hende ind til mig og knugede hende så tæt på min brystkasse, som muligt. Jeg nussede hendes ryg og hendes nakke og hår. Hun lå og hulkede intenst. Jeg vidste snart ikke hvad jeg skulle gøre?

"Hver eneste gang jeg lukker øjnene, så hører jeg hans forvrængede stemme..", græd hun i brystet på mig. Jeg lå og nussede hende og tyssede stille på hende.

Tænk, til trods for, at han havde forgiftet hende med stoffer, så huskede hun hans forvrængede stemme gang på gang. Jeg kunne sagtens forestille mig, hvor hårdt det hele måtte være.

Jeg kyssede hendes pande og fjernede mig ikke en eneste millimeter fra hende. Hun holdte fast om mit liv, og brugte mine boksershorts kant til at holde sig selv fast i. Hun rystede og jeg var sikker på, at det var skrækken, der stadigt dvælede i hende. Det gjorde mig ondt, at hun skulle alt dette igennem.

"Justin?", snøftede hun ind mod min brystkasse. Jeg kyssede hende igen på hendes pande.

"Yes baby?", svarede jeg stille. Hun skælvede voldsomt i kroppen.

"Vil du ikke synge noget for mig?", hviskede hun stille. Jeg smilte svagt.

"Selvfølgelig baby.. Hvad skal jeg synge for dig?", svarede jeg stille.

"Vil du ikke nok synge Be alright og med din guitar. Det virker så beroligende..", svarede hun snøftende.

Jeg smilte og hun løsnede grebet om mig, og jeg rejste mig fra køjen og hentede min Fender, der stod et stykke fremme i bussen. Ikke alle var gået i seng endnu, så det gjorde heller ikke noget, at jeg sang en enkelt sang for Sarah. Desuden sov Jonas som en sten og han fandt alligevel min sang og guitarspil beroligende.

Jeg satte mig på kanten af køjen og tog guitarremmen over min nøgne overkrop og stemte guitaren et øjeblik. Sarah lå og fulgte intenst med i mine bevægelser.

"Okay baby, vare så du lige er klar over det, så kan du sikkert forvente, at min stemme måske knækker over én gang eller to, eftersom jeg kan mærke, at jeg har en ret træt stemme i øjeblikket.", forklarede jeg med et lille smil.

Sarah smilte svagt og nikkede, "Det er helt okay skat..", svarede hun stille. Jeg nikkede og spillede lige et par akkorder, inden jeg begyndte at spille rigtigt for.

"Ooh, Ooh..

Across the ocean, across the sea
Startin' to forget the way you look at me now
Over the mountains, across the sky
Need to see your face and need to look in your eyes..."

 

Hun smilte kærligt og jeg lagde min guitar ned i fodenden. Jeg lagde mig under tæppet til hende og jeg slukkede lyset. Hun puttede sig i min arm igen.

"Tak Justin... Jeg elsker dig så højt...", hviskede hun stille.

"Og jeg elsker dig prinsesse...", hviskede jeg tilbage og straks mærkede jeg hendes læber omslutte mine meget blidt og ømt og vi lå og kyssede længe.

Jeg havde slet ikke tid på det, men det var pænt længe, for jeg blev pludselig træt om mine kæber og lettere små-øm om munden. Jeg slap hende til sidst, og jeg kunne høre hendes svage vejrtrækning. Jeg var ret sikker på, at hun endelig kunne falde i søvn. Jeg slappede af i hele kroppen og kunne dufte hende tæt på mig hele tiden og der gik ikke længe, så var jeg fanget i drømmeland...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...