That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
231Kommentarer
426895Visninger
AA

118. "Some kind of tragic."


Sarahs synsvinkel

Godt på vej væk fra Hannover i Tyskland. Det havde været et mareridt at skulle genkalde alle de onde minder fra natklubben. Vi var godt på vej mod nord. På vej mod Danmark. Kors, hvor jeg glædede mig til at komme hjem til min mor. Jeg var stadigt rædselslagen så det battede.

Efter en lang urolig kamp, fik jeg ammet Jonas og han lå nu i liften og sov bagerst i bussen på Justins køje. Jeg havde stadigt en masse smerter i underlivet og pludselig, da jeg rejste mig fra et af sæderne i bussen, skreg jeg op af chok, så jeg fik alles opmærksomhed.

Justin kom løbende hen til mig. Han havde ellers siddet og spillet kortspil med vennerne. Jeg gloede ned på sædet, der var blevet helt rødt. Blod..

"Hvad sker der baby?", spurgte han forfærdet.

Jeg skammede mig og han så straks sædet og han rystede let og nedtrygt på hovedet. Han omfavnede mig.

"Baby, smut du ned på toilettet og få dig vasket, så kommer jeg med rent og tørt tøj til dig og jeg skal nok sørge for, at alt bliver ordnet her imens.. Alt skal nok gå..", hviskede han ved mit øre. Jeg græd. Det var hårdt, at det hele var kommet så vidt, at jeg nu aborterede.

"Gør nu som jeg lige har sagt, så kommer jeg ned til dig om lidt..", hviskede han yderligere.

Jeg nikkede i hans knus og tørrede mine øjne, hvorefter jeg trak mig ud af hans varme knus. Jeg gik skamfuldt ned på det lille toilet i bussen og smed mine blå denim-shorts og de hvide bomuldstrusser, der begge var fyldte med blod. Det dryppede stadig ned i wc'et. Fyldt med klumper. Jeg græd. Jeg vidste at jeg havde aborteret, og det var helt sikkert på grund af voldtægten og de stoffer jeg havde fået i min jordbærsmoothie. Det gjorde usigeligt ondt. Jeg hulkede højlydt.

"Duk duk duk!"

"Baby, vær lig sød og åben døren?", kom det fra Justin.

Jeg strakte armen for at åbne døren. Han så mig sidde og hulke voldsomt. Han begyndte selv at græde.

"Elskede.. Vi skal nok komme igennem det her sammen.. Det lover jeg dig..", snøftede Justin, mens han satte sig på hug foran mig. Han så mig dybt i øjnene.

Jeg skælvede i stemmen, "Justin.. Jeg aborterer lige nu...", græd jeg med skælvende stemme.

Justin nikkede stille med et sorgens blik, "Tænk ikke på det elskede..", snøftede han, mens han tørrede mine kinder.

Jeg nikkede stille. Han gav mig et blidt kys på mine læber.

"Jeg venter på dig deroppe, okay baby?", sagde han stille.

Jeg nikkede og gned mig endnu engang i øjnene. Han lagde rene trusser, nogle andre shorts og en pakke bind til mig på håndvasken og gik ud af det lille toilet, hvorefter han lukkede døren efter sig igen.

Jeg vaskede mig stille og tørrede mig godt. Jeg blødte stadigt, så det var kun godt, at Justin var kommet med bind til mig. Jeg fik bind, rene trusser og de andre shorts på og skyllede nu mine brugte trusser og shorts godt og grundigt, for der efter at ligge det våde tøj i en lille plastikpose. Det var hårdt at tænke på, at jeg havde været alle de grusomheder igennem. Nu kunne det vel heller ikke blive værre?

Jeg sukkede dybt og vaskede mine hænder godt og begav mig ovenpå i bussen. Jeg lagde straks mærke til at rengøringsdamen, der sørgede for at ordne toilet, skrald osv, nu stod foroverbøjet det sæde, jeg havde blødt på. Hun stod og proppede noget rengøringsmiddel af en art på sædet. Det var vel tekstilrengøring?

"Baby, her henne!", hørte jeg Justin kalde på mig et stykke længere foran i bussen. Chaz og Ryan sad overfor ham, hvor de sad og hyggede med kortspil, chips og colaer.

Jeg satte mig ned ved siden af Justin og jeg lagde straks mærke til, at han havde stillet en iskold dåsecola til mig på bordet.

"Tak..", mumlede jeg stille.

Justin smilte svagt, men kærligt og gav mig et blidt kys på min kind. "Alt for dig min pige...", hviskede han ved mit øre.

Jeg nikkede og svang mine arme om hans nakke og lagde mit hoved et øjeblik på hans skulder. Snusede duften af ham ind i mine næsebor. Jeg følte mig tryg hos ham. Jeg mærkede hans arm kæle for min ryg.

"Hvis du har for mange smerter i underlivet baby, så bare sig til. Så skal du nok få nogle smertestillende, som jeg har liggende i min beautyboks. Er det forstået?", hviskede han stille ved mit øre.

Jeg nikkede svagt, så jeg var ret sikker på, at han kunne mærke min nikken.

"Godt elskede.. Nyd du lidt snacks her. Det skal nok hjælpe lidt på humøret..", tilføjede han stille. Jeg nikkede og rykkede mig væk fra hans favn.

Jeg så hen på Chaz og Ryan, der begge smilte til mig.

"Er du okay Sarah?", spurgte Ryan mig. Jeg smilte svagt og nikkede og åbnede min cola, der straks sprøjtede lettere, så jeg ikke kunne lade være med at grine.

"Chaz! Er det dig, der har rystet Sarahs cola eller hvad?", grinte Justin smørret. Chaz sad bare og var færdig af grin.

"Hahaha, sorry, men jeg kunne altså ikke lade være!", grinte Chaz højt.

Det endte med, at vi alle sad og grinte. Jeg glemte alt om aborten og den frygtelige nat i Hannover. Gal, hvor jeg elskede Justin og hans humørfyldte venner!

~


Justins synsvinkel

Det var dejligt at jeg endelig oplevede Sarah glad og grinende. Hun havde været så langt nede ellers hele vejen siden Hannover. Hun fortjente noget glæde i livet og jeg kunne straks mærke, at jeg fik det meget mere bedre indvendigt, nu hvor Sarah var mere glad. Det lettede gevaldigt på mit ellers ret så frustrerede humør.

Nu hvor vi også var godt på vej til Danmark, så vidste jeg også hvor meget det betød for Sarah, at hun så Marianne igen. Vi glædede os begge til at vise hvor stor Jonas var blevet og jeg var også ret så sikker på at Marianne glædede sig til at se sit lille barnebarn igen.

Drengene var gået et andet sted hen i bussen for at spille playstation. Jeg sad nu alene med Sarah, og damn hvor vi kedede os, eller også hyggede vi os? Det var vel som man tog det. Vi sad hver især og tegnede en masse skøre tegninger. Eller det var nok mest mig, for jeg tror faktisk, at Sarah havde gang i en tegning, der skulle forestille mig. Jeg vidste jo udmærket godt, at Sarah var den af os, der tegnede bedst. Gal, for et talent hun lige besad der. Seriøst, hvis Jonas arvede mit sangtalent og Sarahs kreative udfoldelser, så var han jo et vidunderbarn. Never mind, det vigtigste var, at han var rask og havde det godt sammen med os.

Jeg sad med Jonas på skødet, mens jeg tegnede små sjove mænd på min skriveblok. Jonas sad og små-pludrede og savlede vildt på min støttende hånd på hans brystkasse. Jeg var med nærmeste overbevisning, at han sad dybt koncentreret og fulgte med min anden hånd med min kuglepen i hånden, der tegnede på blokken. Sarah sad og fniste lidt og hun fangede straks min opmærksomhed.

Jeg kiggede hen på hende, "Hvad er det der er så sjovt?", smilte jeg smørret. Hun blinkede med øjet, mens hun sad skråt på sædet med sine fødder op under sig og med sin store tegnebræt foran sig. Hendes tegnekul, blyanter i forskellige tykkelser, viskelæder og papirer, lå spredt på bordet foran os.

"Jeg synes bare, at i ser så søde ud sammen. Jonas er helt forgabt i dine små tegninger.", grinte Sarah smørret.

Jeg blinkede kækt, "Som fader, så søn.", grinte jeg. Hun nikkede med et kærligt smil.

"Ja, i to er også bare så ens på mange måder.", grinte hun. Jeg smilte og nikkede og kyssede Jonas i hans hår.

Sarah så ret koncentreret ud med hendes tegning på mig. Hun flakkede godt nok med blikket på Jonas også. Tegnede hun også ham? Det skulle faktisk ikke undre mig?

"Wow Sarah! Hvis jeg havde bare en anelse af dit kreative talent, så ville jeg seriøst sælge de tegninger på ebay. Du er jo vildt talentfuld. Det ligner jo næsten et rigtigt billede. Du ville jo kunne tjene tykt på de tegninger!", kom det pludseligt fra Ryan. Han og Chaz stod bag Sarah.

Jeg smilte smørret, "Er hun da så dygtig?", spurgte jeg med et grin.

Chaz nikkede vildt, "Om hun er! Er du ikke klar over hvor dygtig din kone er med hendes hænder?", spurgte Chaz mig. Sarah sad bare og fniste og stoppede ikke med at koncentrere sig om tegningen hun havde gang i.

Jeg grinte. Det der med at hun var dygtig med hendes hænder vidste jeg godt og desværre med min til tider perverse tankegang, kunne jeg ikke lade være med at grine voldsomt over det. Sarah grinte blot og gav mig det bestemte blik. Var hun klar over min tankegang?

"Nu skal du altså ikke tænke perverst Justin. Jeg kender dig.", grinte hun. Busted! Damn, jeg var sgu heller ikke god til at skjule noget. Det var kun en gang imellem, jeg kunne skjule noget godt. Når jeg f.eks skulle overraske hende for vildt.

Drengene satte sig over for os og de var vidst udmærket klar over hvordan emnet havde taget sig en komisk drejning.

"Var det noget, som du kunne overveje Sarah?", spurgte Chaz yderligere.

Sarah fjernede et øjeblik sit koncentrerede blik på sit tegnebræt. "Overveje hvad?", spurgte hun uforstået.

Jeg og drengene grinte, "At sælge dine tegninger på ebay?", tilføjede jeg over for hende, så hun fangede mit blik.

"Altså..", begyndte hun og lagde tegnebrættet på bordet og jeg så straks hendes næsten færdige tegning. Fuck, hun var dygtig.

Hun havde fået Jonas med på tegningen og det lignede sådan et rigtigt far/søn touchy moment. Jeg kunne ikke lade være med at gribe fat efter tegnebrættet, og jeg nærstuderede alle detaljerne hun havde fået med ind til videre.

"Du burde da seriøst overveje det baby, det er jo helt vildt, at du har formået at få så mange fine detaljer med i tegningen. Ryan har sgu ret. Det er jo næsten lige så virkeligt som et billede, der er blevet taget med kameraet. Du tegner jo fantastisk smukt!", udbrød jeg fuldkommen målløs. Ja, det var helt så jeg næsten tabte pusten over hendes talent. Det resulterede i at Sarah rødmede kraftigt.

"Synes du virkelig det?", spurgte hun med et blussende smil. Både jeg, Chaz og Ryan nikkede kraftigt. Hun fniste forlegent. Hun måtte sgu se at lære og tro på sig selv. Hun havde virkelig talentet med sig.

"Yeah, det synes vi!", svarede jeg og rykkede mig hen og gav hende et lille flygtigt tungekys. Min dygtige hustru...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...