That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
241Kommentarer
483325Visninger
AA

141. Selena!


Justins synsvinkel

Sarah havde ikke være synderligt begejstret for, at jeg havde sms'et hende, at jeg var bumpet ind i Selena og påstået, at Selena altså ikke var den bitch mere, som hun ellers var for år tilbage. Jeg tillod mig at fortælle, at jeg snakkede lidt med Selena og forsikrede Sarah, at der ikke var noget at bekymre sig for.

Sarah havde blot svaret med ret så ligegyldige sætninger, at hun naturligvis var ret skeptisk over, at jeg vovede påstande som dem. Hun tilføjede kraftigt, at hun ikke stolede på Selena. Sarah var vidst ved nærmere overbevisning om, at Selena ville begynde at smide sig om med spydige bemærkninger om mig og Sarah. Men jeg jeg var ret sikker på at Selena ikke var sådan længere. Stod det til mig, så ville jeg gerne give Selena en ny chance og få et forhåbentligt godt venskab med hende igen. For jeg indrømmede, at der var visse ting jeg havde savnet ved Selena.

Hun havde som regel altid været en god støtte for mig, og vi havde trods alt været venner, inden jeg og Selena begyndte at date rigtigt i 2011. Sarah var åbenbart ikke begejstret, for at jeg genoptog venskabet med Selena, men når jeg ligesom følte rigtigt for det, så ville jeg ikke pådutte mig Sarahs naive meninger. For hun kunne vel ikke have ret lige hver gang, eller kunne hun? Jeg var seriøst i tvivl, for jeg følte mig endelig godt tilpas i nærheden af Selena. Den følelse havde jeg ikke haft længe. Måske ordsproget var helt rigtigt her: "At tiden læger alle sår."

Jeg følte mig ikke 100% sikker på det hele, nok rettere skråsikker, hvor imod Sarahs påstand i den allersidste sms hun sendte til mig var: "Det bestemmer du helt selv Justin! :'(". Det var en ret så hård og sårbar besked at få. Især fordi den var fra min elskede hustru. Hende, som jeg elskede overalt på jorden. Hun tvivlede åbenbart big time på min påstand, at Selena ikke ville gøre noget ondt længere, og at Selena trods alt havde et hjerte af guld dybt inde i sig.

Efterladt med en dybt såret besked fra min elskede, der gjorde mig fortvivlet, så turde jeg alligevel at vove mig selv til at ses med Selena, og ville Sarah ikke acceptere, at jeg så til Selena, så måtte jeg gøre det i smug, for jeg vidste dybt inde i mit hjerte, at Selena trods de dumme perioder vi havde haft for år tilbage, så var Selena en sød og godhjertet pige, en god veninde.

"Justin, du skal på ved næste sceneakt, så vær klar..", hviskede Steven, min instruktør mig i øret.

Jeg nikkede og rejste mig fra min egen klapstol, og gik over og stilte mig parat. Jeg skulle have en dialog med Matt Damon, der spillede "Linus Caldwell", mens jeg havde fået tildelt rollen som "Dennis Wishbone", der var et ufattelig geni til at tælle kort.

Jeg ville ikke være med i hele filmen igennem, men jeg ville dominere i rigtigt mange scener med kortere og længere dialoger, og nogle scener ville jeg blot være med, men ikke sige noget. Jeg var ligesom ny i foretagendet, så det skulle blive spændende om jeg ville klare skuespillet godt, og så få tilbudt flere roller i andre film. Jeg kunne kun se tiden ad.

"Dennis, hvis du så meget som bare blinker foran din modspiller, så klapper fælden i. Vi kan ikke have, at du går hen og bliver en klods om benet for os andre. Planen skal glide så perfekt, som det overhovedet lader sig gøre! Kan vi stole på dig?", spurgte en meget overbevisende Matt mig.

Jeg stilte mig i min overlegne og flabede position, som min karakter sagde jeg skulle, der måtte havde været en idé med at Steven havde udpeget mig til netop denne rolle? Måske jeg bare passede perfekt til den?

"Linus, jeg lover dig, Daniel, og alle jer andre, at hvis jeg gør noget helt forkert, og hvis jeg svigter på noget, så vil jeg påtage mig alt skylden og hævde, at det var mig, der var planen. Men Linus, du ved, at du kan stole på mig. Det var ligesom dig, der kom til mig. Det var ligesom dig, der ved hvilke kvaliteter jeg har at tilbyde. Bryder jeg mit løfte, så skal jeg gerne ofre mig, som den eneste, uden at afsløre jer. I må spytte på mig og løbe væk med min  andel af udbyttet. Jeg lover troskab for denne fælles brødre loge.", svarede jeg helt selvsikkert.

Steven og de andre klappede ad mig, "Justin, det kommer med garanti til at blive brugbart det her. Du har bevist over for os andre, at du giver det bedste af dig selv. Vi byder dig hjertelig velkommen. Vi ser frem til at optage sammen med dig.", sagde Steven bestemt til mig og Brad og George gav mig et skulderklap. Jeg nikkede forlegent og glædeligt beæret...

~

Klokken blev 14:00, da Steven besluttede sig for, at vi brød op for i dag. Nok havde jeg påstået over for Sarah til morgen, at hun nok skulle regne med, at jeg først ville være hjemme ved en femtiden, da jeg troede, at vi først ville være færdige ved en firetiden, men det skulle da bare blive dejligt for Sarah, at jeg så kom hjem tidligere.

"Hey Justin?", nåede George lige at gribe fat i min skulder.

Jeg vendte mig omkring med et smil. Jeg måtte indrømme, at trods George Clooney var godt op i årene, så holdte han sig forrygende. Jeg forstod sgu godt, at der var mange kvinder der "tilbad" ham.

"Yeah?", svarede jeg undrende.

"Der er lige nogle dialoger, som vi skal have øvet ordenligt igennem, så ville det passe dig, at Matt og jeg kiggede forbi hjemme hos dig i morgen, så vi kan få øvet os der?", spurgte George mig. Matt stod et stykke bag os og lyttede intenst med.

Jeg nikkede med et smil, "Selvfølgelig. Hvad tid?", spurgte jeg med et bredt smil.

"Skal vi sige at Matt og jeg kommer ved en ellevetiden i morgen formiddag?", spurgte George yderligere.

Jeg nikkede med et bredt smil, "Det lyder som en plan. Min kone kan lave os noget frokost. Ville det være fint?", spurgte jeg med et smørret smil. George smilte stort og vi gav hinanden et venskabeligt håndklask.

"Det lyder godt. Vi ses i morgen.", svarede George.

"Yeah, vi ses Justin!", tilføjede Matt med et stort smil. Jeg nikkede og løftede hånden for et kort vink.

"Ja vi ses i morgen. tak for i dag!", svarede jeg, og jeg vendte mig omkring, og begav mig den lange vej ned mod min bil.

På halvvejen så jeg pludselig Selena stå og rode i sin store flettet håndtaske. Hun så vildt optaget ud. Hun var ikke længere i sit heftige outfit som tidligere, men var nu i casual ultrakorte sorte sommershorts med små hvide prikker, hvid t-shirt, en sart lyseblå denim-vest og sorte læderboots. Jo jo, jeg havde skam lagt mærke til hende.

Hun fik endelig fumlet med sin taske og smed den lettere på asfalten ved hendes ben. Hun stod med sin guldfarvede iPhone i hånden, og stadigt ved dyb koncentration, hvorved hun tog telefonen op til sit øre. Jeg betragtede hende intenst, hvorved jeg kunne se at hun snakkede, da hendes mund bevægede sig. Hun kørte koncentreret sin ene hånd gennem hendes lange mørke og bølgende hår, for at anbringe noget af hendes hår bag øret. Hun virkede langtfra tilfreds efter hendes opkald. Hun trykkede på sin iPhone og jeg vovede mig hen til hende.

"Er du okay?", spurgte jeg med et skævt smil. Hun vendte straks sit blik over mod mig. Solen skar hende i ansigtet, da hun pludseligt kneb det ene øje sammen, mens hun afskærmede med sin hånd over øjnene. Ja, selv om jeg stod med ryggen til solen, så var jeg glad for, at jeg havde taget mine Ray Bans på.

Hun grinte lettere akavet, men rystede opgivende på hovedet, "Min chauffør har været ude for et uheld med bilen, så jeg skal vente i mindst en time på at han dukker op, og jeg har virkelig travlt, eftersom jeg skal nå et fly halv fem, eftersom jeg skal hjem til min mor i Mexico. Der er opstået en situation i familien, der gør, at jeg bare må dukke op, og jeg har ligesom lovet min mor, at jeg nok skulle nå flyet her senere i dag. Jeg skal ligesom nå hjem og få pakket lidt tøj til rejsen. Det er slet ikke fedt det her, ellers må jeg desværre nok være nødsaget til at tage en taxi i stedet, men som du helt sikkert selv ved, så kan man ikke altid stole på taxichauffører og deres punktlighed.", forklarede Selena helt opgivende, mens hun tog sig til hovedet.

Jeg fik pænt ondt af hende, så jeg tog en knap så heldig beslutning, men så godhjertet som jeg var over for andre, så valgte jeg at ignorere den tanke. Jeg rømmede mig, mens jeg stod med mine hænder placeret i mine forlommer.

"Jeg vil gerne tilbyde at køre dig hjem, hvis du altså har modet på det?", spurgte jeg med et lille skævt smil.

Selena smilte overrasket og hun kom hen og trak mig ind i et varmt knus, "Årh tusind, tusind, tusind tak! Du er bare den bedste lige nu.", udbrød hun tydeligvis taknemmelig og fjernede sig igen.

Jeg rødmede svagt forlegent, "Åh, det er såmænd ikke noget Sel. Man skal jo ligesom hjælpe sine venner, når man nu godt kan, ikke?", grinte jeg kækt. Selena nikkede og smilte lettet.

Hun bukkede sig efter sin taske, og lagde sin iPhone ned i den, og fiskede efterfølgende nogle røde wayfares frem og placerede dem i hendes kønne ansigt.

Vi gik sammen hen til min fisker og hun satte sig ind på passagersædet. Jeg satte mig ind foran rattet og syntes det var en underlig følelse, at hun sad ved siden ad mig igen. Vi sagde ikke noget andet end at smile, så jeg tændte for radioen, blot for at bryde lidt af stilheden.

Jeg bakkede ud og kørte igennem bommet til Hollywood Studios. Jeg vidste jo præcist hvor jeg skulle køre hen, da jeg ikke havde glemt hendes adresse.

"Hvordan går det med Baylor?", spurgte jeg pludseligt, blot for at sætte en samtale i gang.

Hun grinte lidt, "Hvad? Det var da et skørt spørgsmål at starte ud med?", grinte Selena helhjertet. Jeg kunne ikke lade være med at grine indestængt.

"Men eh..", fortsatte hun pludseligt. "Hvis du absolut vil vide det, så har han det godt. Der er altid masser af fart på ham ved du nok?", grinte hun. Jeg nikkede med et stort smil. Vi blev stille et øjeblik.

"Er Chiro en god hund?", spurgte hun pludseligt.

Jeg grinte og nikkede, "Yeah, vi elsker ham. Jonas er så pokkers glad for ham. Han har endda lavet sin egen sang om Chiro. Han synger hele tiden, Smelly dog, smelly, smelly dog!", grinte jeg.

Selena grinte smørret, "Du har også en virkelig skøn søn Justin. Han ligner dig rigtigt meget.", grinte Selena.

Jeg nikkede med et stort smil, "Yeah, han er bare skøn. Jeg er virkelig stolt af ham.", grinte jeg smørret.

Selena smilte kærligt. Puha, det smil gik lige i hjertekulen på mig...

~

Jeg parkerede bilen et kort stykke fra Selenas hjem. Hun åbnede døren og kiggede hen på mig. "Har du lyst til at gå med? Jeg har faktisk noget til dig.", smilte Selena.

Jeg nikkede med et lille smil og slukkede bilmotoren og steg ud. Jeg var hurtigt inde på fortorvet ved siden af Selena. Jeg frydede mig lidt over, at der ikke var paparazzis at se nogen steder lige nu. Det var sgu kun fedt. Vi gik den korte vej mod hendes dør og jeg tænkte bare ikke rigtigt over det, men af ren automatik, når jeg plejede at gå ved siden af Sarah, så lagde jeg automatisk min arm om hendes lænd, og jeg gjorde det bare ubevidst ved Selena.

Hun stoppede og så på mig, "Uhm Justin?", sagde hun og straks bemærkede jeg, at jeg faktisk stod og holdte om hende.

Jeg fjernede forlegent min arm og bed mig hårdt i underlæben, så jeg mærkede nogle svidende tårer i min ene øjenkrog. Selena smilte svagt, "Det gør ikke noget.", sagde hun stille og hun placerede sine røde læber på min kind.

Jeg følte en masse varme strømme til kinden, hvor hun havde kysset mig. Hun kiggede lettere alvorligt på mig. "Tak for kørslen Justin.. Måske skulle vi nok vente med den ting til dig til en anden god gang?", fortsatte hun med et lille smil. Jeg nikkede stille og kunne stadigt mærke kyssets eftervirkning på min kind.

Hun vendte sig på hælen og gik med raske skridt mod sit hjem. Jeg sukkede dybt.

"Selena, hvad er det dog du gør ved mig?", mumlede jeg med endnu et suk og begav mig tilbage til min bil. Det skulle gøre godt at komme hjem til min dejlige søn og min elskede kone...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...