That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
232Kommentarer
476793Visninger
AA

134. Samtaler om bordet.


Justins synsvinkel

Jeg var pænt smadret efter min dag i pladestudiet, men jeg havde en overraskelse, som jeg skulle dele med Sarah og jeg kunne lige så vel også fortælle det til min mor, nu hun også var her.

Jeg satte mig til bords og min mor kom med en stor skål salat. Jeg var sikker på, at det var hende, der havde lavet den salat, så fint som det var skåret. Sarah kom storsmilende med et fad med noget kød af en art? Hun så dejlig ud som altid og ja, nu med en stor mave, så det lignede at hun var fødeklar nu, men det var langtfra tilfældet. Hun var kun halvvejs graviditeten.

Det skulle blive spændende og se hvor lang tid hun kunne gå med tvillingerne endnu. Vi havde fået af vide, at hun altså ikke ville kunne gå de 40 uger ud. Kunne hun trække den længe nok, så måske til uge 32, men så nok heller ikke meget mere end det.

"Hvor er Jonas?", udbrød min mor. Ja, han var vel ét eller andet sted i huset.

"Jonas! Der er mad!", råbte jeg for lungerne fulde.

Sarah rystede bare opgivende på hovedet, "Skal du absolut råbe så højt?", smilte hun kækt.

"Jamen huset er jo enormt? Han kan gemme sig hvor end det skulle være?", grinte jeg smørret, og jeg langede ud efter nogle kartofler.

Kort efter hørte vi én lille lys stemme synge. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det.

"Smeeellyy doog, smelly, smelly, smelly doooog!", kom det fra en syngende Jonas. Jeg rystede på hovedet af grin.

Han mindede sgu lige lovligt meget om en vis knægt fra sidst i 1990'erne. Jeg sagde ikke noget.

"Jonas, sæt dig til bords!", sagde jeg med en bestemt stemme.

Jonas indvendte slet ikke. Han kravlede bare roligt op på sin Stokke højstol. Han sad og holdte godt øje med hvad Sarah sad og hældte op til ham. Pludseligt lagde jeg mærke til, at han begyndte at rynke næsen temmelig meget.

"Adr ikke det!", udbrød han på dansk, og selv om jeg ikke fattede meget af hvad han sagde, så kendte jeg trods alt min søn og det ansigtsudtryk sagde bare det hele for mig.

"Jonas, du spiser hvad der bliver serveret.", udbrød jeg bestemt. Jonas kiggede skamfuldt på mig og han kom med den sureste mund, som han overhovedet kunne præstere.

"Skal vi se hvem der kan blive mest sur, hvis du ikke spiser bare lidt af dine grønne bønner?", sagde jeg bestemt til ham. Han sænkede blikket og gloede bare ned på sin mad, der var linet op foran ham.

Vi blev alle sammen mere eller mindre stille omkring bordet. Sarah sagde ikke noget, for vi vidste godt, at han ikke skulle ignorere alle grøntsagerne. Han havde sgu lidt svært ved at spise dem, og det var altså ikke fordi vi overøste ham med grøntsager.

Sarah smilte hen til mig. Selv om vi nogen gange kunne have vores uenigheder omkring opdragelsen af Jonas, så føltes det bare så rart, når vi endelig havde vores gyldne øjeblikke, hvor vi var fuldstændigt enige med hinanden. Vi spiste blot og jeg kendte Jonas, for når han var sulten nok, så skulle han såmænd nok begynde at spise alt hvad der var på tallerkenen. Og jeg havde kun ret, da der kun gik ca fem minutter, for så sad han endelig og spiste.

"Havde du ikke noget, som du ville fortælle elskede?", kom det pludseligt fra Sarah, der mere eller mindre brød stilheden omkrig bordet. Jeg smilte og jeg havde straks både Sarahs og min mors fulde opmærksomhed. Jeg tog lige en slurk vand for at synke det stykke kød jeg havde gang i.

"Well...", begyndte jeg roligt.

"Sig det nu Justin.", tiggede Sarah med et smørret smil.

Jeg grinte lidt og Jonas kiggede hen på mig. Han så ikke sur ud mere, men begyndte selv at grine, fordi han så mig sidde og grine. Han var sgu kær. Jeg vendte atter blikket over mod Sarah og min mor.

"Jeg skal faktisk være med i en film, hvor Brad Pitt, George Clooney og Matt Damon også skal være med i. Jeg skal være én af de lidt større roller. ", grinte jeg smørret. Både min mor og Sarah så ret forbløffede ud.

"Hvad? Hvilken film er det? ", spurgte Sarah med et overrasket smil.

Jeg smilte med et kækt løftet øjenbryn, "Oceans 15.", svarede jeg kort med et smørret smil.

Sarah tog sig forbløffet til munden, "Wow, det er jo vildt. Så skal du altså med op på det store lærred, kan jeg høre?", grinte Sarah.

Min mor grinte, "Det er jo fantastisk. Skal du så ikke indspille musik længere?", spurgte min mor.

Jeg grinte smørret, "Jo selvfølgelig, men jeg holder en stor pause fra musikken, mens jeg fokuserer på min filmrolle.", svarede jeg med et skævt smil.

"Det er jo bare fantastisk Justin.", udbrød min mor mindre målløst. Jeg nikkede glad.

Sarah rejste sig og hun satte sig ned på skødet af mig. Jeg holdte straks om hendes liv. Hun slyngede sine arme om min nakke.

"Jeg er virkelig stolt af dig skat.. Det bliver jo en helt ny oplevelse for dig.", smilte Sarah kærligt. Jeg nikkede glad.

Ja, det skulle blive rart med lidt nyere udfordringer til en afveksling. Jeg fangede hendes læber, og ja det lød nok ret utroligt, men hun gav mig stadigt sommerfugle i maven. Nok mere på en lidt mere jævn plan, men ingen tvivl om at jeg var lykkelig for Sarah, og jeg elskede hende og Jonas overalt på jorden, og snart ville vi være fem i familien. Det var en lidt underlig og til tider skræmmende tanke, men vores kærlighed til hinanden var virkelig stor, og det var klart, at jeg glædede mig til de to små rollinger kom til verden. Både Sarah og jeg vidste, at Jonas også glædede sig til at blive storebror, selvom vi ikke helt vidste 100% om han var helt klar over hvad det præcist indebar? Men det skulle helt sikkert blive rigtigt spændende.

"Jeg har faktisk også noget vigtigt, som vi to skal snakke om. Det er faktisk om to ting, der nok kan skabe en hel del forandring i vores liv, men det ligger mig ret meget på sinde Justin..", indskød Sarah pludseligt.

Av, det lød godt nok alvorligt? Min mor var ved at tage af bordet og jeg lagde mærke til, at Jonas sad og hang lidt døsig og træt over hans næsten tomme tallerken. Jeg smilte ad ham.

"Du må godt rejse dig fra bordet Jonas..", smilede jeg smørret, og han vågnede straks til dåd.

"Tak daddy!", svarede han hurtigt, og han kravlede ned ad sin højstol og så var han væk igen fra spisestuen.

Kort efter kunne både jeg og Sarah høre hans larmende plasticmotorcykel ude i hallen, der larmede i klinkegulvet. Vi grinte begge to. Ja, han var sgu kær. Jeg lagde al min opmærksomhed på Sarah.

"Så, hvad er det du vil tale med mig om baby?", spurgte jeg roligt med et smil, mens jeg nussede hendes ene lår. Hun så små-alvorligt på mig.

"Først og fremmest.. Saundra er altså ikke den rette til jobbet her. Hun er da meget sød, men hun tager slet ikke sit job som barnepige specielt seriøst. Jeg har flere gange taget hende på fersk gerning, hvor hun har ligget og kysset og kælet med hendes kæreste i sofaen herhjemme, mens Jonas bare har været helt overladt helt til sig selv, og du ved udmærket godt, at Jonas ikke kan være overladt helt til sig selv for længe ad gangen. Nå men, det med, at jeg har opdaget Saundra med hendes kæreste, er ikke kun sket én gang, men mange gange Justin.", forklarede Sarah med et opgivende suk.

Jeg smilte svagt og nikkede, "Well, så finder vi da bare en anden og mere erfaren barnepige i stedet?", svarede jeg med et smil.

Sarah grinte lettere sarkastisk. Hun rystede på hovedet, "Nej, det behøves ikke. Jeg tror faktisk, at det ville være langt bedre, hvis Jonas kunne komme i en god kommunal børnehave. Det ville være så fantastisk, at han kunne få sig nogle jævnaldrende venner og han ville få muligheden for at udvikle sit sprog og ville kunne integrere sig med andre børn og voksne, som kun vil ham det godt..", forklarede Sarah med et stort smil.

Jeg gjorde store øjne. Det hun sagde, det mente hun bare ikke? Min søn i en kommunal børnehave? Havde hun spist søm eller hvad? Havde hun fuldstændigt glemt alt om hvem vi lige var her? En ikke helt så almindelig amerikansk familie.

Jeg rystede på hovedet og grinte sarkastisk, "Du tager pis på mig, ikke?", spurgte jeg, mens jeg grinte akavet. Hun smilte svagt, men rystede roligt på hovedet.

"Nej, jeg mener det her i rivende alvor Justin. Det kunne være så sundt for Jonas, at opleve verdenen på en helt anden måde, end den her, som han er så vant til.", smilte Sarah.

Jeg løftede min pegefinger og så pænt alvorligt på hende, "Nej Sarah! Det her kommer bare ikke på tale. Det ville aldrig fungere, og det ved du udmærket godt!", svarede jeg kontant.

Sarah smilte kærligt til mig, mens hun kærtegnede mig blidt på kinden, "Stol nu på mig Justin. Det ville blive så godt for ham. Han ville kunne være sammen med andre børn og få sig nogle legekammerater. Det er så vigtigt det her skat. Det vil betyde så meget for hans udvikling. Han vil med garanti elske det.", svarede Sarah med et tuttenuttet blik.

"Han har da legekammerater Sarah.", tilføjede jeg skarpt.

Hun rystede opgivende på hovedet og rejste sig fra mit skød. Hun så på mig mindre opgivende med sine arme over kors.

"Han har jo kun Evelynn. Én eneste legekammerat, som han ikke ser særligt tit!", svarede hun kontant. Jeg nikkede stille. Jeg var virkelig ikke meget for tanken, men hun fik mig til dels næsten overtalt.

"Jeg vil tænke over det baby, men jeg lover altså ikke noget.", svarede jeg bestemt. Sarah nikkede roligt med et lille smil.

"Bare prøv at forstå, hvor sundt det ville blive for din egen søn. Prøv at lade være med at fokusere på vores kendte status. Det er jo altså ikke ligefrem fordi, at paparazzis ville vælte ind i børnehaven, hvis du går og tror det?", sagde hun bestemt, og hun gik ud af spisestuen med retningen mod køkkenet for at hjælpe min mor velsagtens.

Jonas kom rullende ind på sin motorcykel. Han grinte stort, da han så mig. Jeg kunne ikke dy mig.

"Pas på! Nu kommer den stygge ulv efter dig, aaaargh!", udbrød jeg i drillehumør med hænderne rækkende mod hans retning, og jeg rejste mig hurtigt fra stolen, så Jonas skreg op ad grin og han skyndte sig at vende hurtigt rundt med sin motorcykel, hvorefter han stæsede afsted på den, mens jeg små-løb efter ham. Jeg lod som om jeg ikke kunne indhente ham...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...