That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 18 okt. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

189Likes
288Kommentarer
672357Visninger
AA

98. Rejsen.

Sarahs synsvinkel

"Gravid!", sagde jeg højt og viftede på testen. Måske den ville ændre sig til negativ? Men intet ændrede sig. Jeg kiggede på den engelske brugsanvisning. Jeg sukkede dybt og tog min hånd til panden, og kiggede mig i spejlet i badeværelset.

"Gad vide hvad Justin vil sige til det her Sarah?", mumlede jeg håbløst for mig selv.

"Hej skat, hør her! Du skal være far igen!", sagde jeg med et sarkastisk smil til mig selv i spejlet.

Jeg sukkede og plaskede lidt vand i hovedet, og jeg tog mine tre positive tests med mig og smed dem i apotekerposen og lagde dem ned i min skuldertaske. Jeg greb ud efter pusletasken, min rejsekuffert og liften med Jonas i. Jeg gik med mindre besvær ned ad trappen.

Pattie kom mig i møde og tog imod Jonas med liften, så jeg klarede kufferten selv. Jeg valgte at tie stille med de graviditetstests over for Pattie. Der var ingen grund til, at hun fik det hele af vide som den første.

"Har du fået pakket det hele?", spurgte hun forhippet.

Jeg nikkede med et nervøst smil, og vi begav os sammen ud til Patties bil og lod Chiro være hjemme, imens Pattie kørte mig og Jonas til lufthavnen. Jeg lagde min rejsekuffert med Jonas' og mit tøj i bagagerummet. Det kunne sagtens være der det hele. Min håndtaske og pusletasken havde jeg over skulderen. Jonas blev spændt fast med barnevognsselen i liften og spændt fast på bagsædet og så var vi ellers godt på vej til lufthavnen. Jeg tjekkede lige min håndtaske igennem, for at jeg skulle have husket det hele.

"Pas, pung, ekstra sut, flybillet til Hannover i Tyskland og nøgler til hjemmet..", mumlede jeg på dansk og rakte straks nøglerne mod Pattie.

"Du kan bare ligge nøglerne ind i handskerummet, Sarah.", smilte Pattie hurtigt, mens hun koncentrerede sig om kørslen.

Jeg nikkede og lagde nøglerne i hendes handskerum. Jeg havde mange sommerfugle i maven. Jeg glædede mig som besat til at se Justin igen, og var samtidigt nervøs over hvordan Justin ville reagere, når jeg fortalte ham, at jeg var blevet gravid igen. Jonas var for pokker kun snart fire måneder gammel og så var jeg allerede gravid igen? Jeg sukkede dybt.

"Er der noget galt min pige?", spurgte Pattie mig pludseligt. Jeg rystede på hovedet og smilte svagt.

"Nej.. Der er ikke noget Pattie.. Jeg glæder mig bare sådan til at se Justin igen..", svarede jeg med et lille smil. Hun nikkede med et kærligt smil.

"Yes, han glæder sig også enormt meget til at se jer. Jeg facetimede med ham i aftes.", smilte Pattie. Jeg nikkede med et smil...

~

Vi nåede langt om længe frem til lufthavnen og Pattie fulgte os selvfølgelig hele vejen både til min indtjekning og til gaten.

"Lad mig lige sige farvel til mit elskede barnebarn.", smilte Pattie små-trist.

Ja, jeg var udmærket klar over, at hun havde svært ved at undvære Jonas. Hun knuselskede ham. Jeg grinte og stilte liften på en stålbænk uden for gaten. Hun løftede op i stofbleen jeg havde placeret over liftens forhøjning og hun stak hovedet ned til ham. Kunne lige ane en lille hånd gribe fat i hendes hår. Jeg grinte lidt og skyndte mig at tage et billede af hende med min iPhone uden hun lagde mærke til det. Hun fjernede sig igen og hun omfavnede mig i et varmt og kærligt knus.

"Rigtig god rejse, og lad mig endelig vide, når i er ankommet sikkert i Tyskland.", sagde Pattie med et lettere bedrøvet smil. Jeg nikkede.

"Det lover jeg. Jeg elsker dig Pattie..", svarede jeg mens jeg gav hende yderligere et dejligt knus og et kys på hendes kind. Hun smilte kærligt.

"Og jeg elsker dig og Jonas. Hils nu Justin mange gange og gik ham et knus fra mig.", svarede Pattie. Jeg nikkede med et smil og tog pusletasken og min skuldertaske over min højre skulder og tog liften i min anden hånd. Jeg vendte mig endnu engang mod Pattie.

"Farvel Pattie, vi ses snart igen og pas godt på Chiro.", svarede jeg højt og vinkede til hende. Hun smilte små-bedrøvet.

"Farvel min pige!", svarede hun højt og vinkede tilbage.

Jeg gik ned ad landgangen mod flyet og kunne glæde mig over, at jeg aldrig behøvede at rejse på økonomiklasse mere, men blot glæde mig over 1' klasses. En stewardesse smilte pænt.

"Velkommen om bord frøken Winther. Nu skal jeg vise dem hen til deres sæde.", sagde stewardessen med et smil og viste mig ind fortil i flyet.

Jeg nikkede og fulgte efter. Jeg blev vist hen til en skøn siddeplads med plads til én person. Det var komfortabelt og lettere afskærmet for de andre siddepladser. Det fandt jeg temmelig rart. Jeg lagde mærke til et velkendt ansigt, der sad skråt over for mig. Han smilte lidt. Nok havde vi aldrig hilst på hinanden, men han genkendte åbenbart mig og han var allerede genkendt for mit vedkommende.

"Hej Viggo, hyggeligt at se dig her! Skal du også til Tyskland?", spurgte jeg nysgerrigt på dansk, mens jeg satte mig til rette. Han smilte.

"Ja, lige en mellemlanding, inden jeg skal hjem til noget familie i Danmark!", svarede Viggo med et smil. Jeg smilte.

Ja, vi var trods alt begge fra Californien, men det var nu sjovt at møde stjerner ude i det offentlige rum end bare på den røde løber. Viggo Mortensen var ingen undtagelse.

"Har du da familie i Tyskland Sarah?", spurgte Viggo yderligere. Jeg smilte over, at han åbenbart godt vidste hvem jeg var.

"Nej, jeg skal møde Justin i Hannover og så ellers følges lidt med ham på tournéen hele vejen til Sverige eller Norge. Jeg tager den nok ikke længere, da det nok kan blive for meget for vores lille søn med al den rejsen rundt.", svarede jeg med et smil. Viggo nikkede med et smil.

"Ja, den slags skal vel også til. Jeg må da indrømme, at Justin virker temmelig hårdt arbejdende. Er han ikke meget på tourné for tiden?", spurgte Viggo med et skævt smil. Jeg nikkede.

"Ja, han arbejder ret meget. Jeg har også sagt mange gange til ham, at det altså ikke ville gøre noget, hvis han bare gearede en anelse ned. Han har det med at stresse og det er ikke så godt for hans psyke.", svarede jeg med et stramt smil. Viggo nikkede.

"Du må endelig sige fra mig, at han altså skal passe på, det er ikke godt at gå ned med stress. Jeg har selv prøvet det. Især dengang jeg var med til at indspille alle Ringenes Herre filmene.", svarede Viggo med et lille smil. Jeg nikkede.

"Det skal jeg nok Viggo, og i øvrigt, så syntes jeg du var fantastisk som Aragorn. Det er faktisk min yndlingskarakter i filmene.", grinte jeg. Viggo smilte.

"Mange tak Sarah. Det er jeg da beæret over.", grinte han. Jeg smilte.

"Så lidt da.", svarede jeg og blev distraheret af Jonas, der klynkede nede fra liften af, så jeg tog ham op fra liften og satte ham på mit skød. Viggo smilte.

"Dejlig dreng i har. Han ligner da helt sikkert sin far.", grinte Viggo. Jeg smilte stort.

"Ja, det gør han med garanti og tak.", svarede jeg glad og gav Jonas et blidt kys på hans pande. Stewardessen kom hen til mig.

"Vær sød at spænde deres sele frøken. Vi letter inden for fem minutter.", sagde hun. Jeg nikkede med et smil...

~

Det var rart at man kunne sidde og se film på rejsen, ellers tror jeg seriøst at jeg havde syntes at rejsen ville have været dødens pølse, bortset fra, at jeg havde min søn ved mig og Viggo at snakke med nu og da. Dog sov Jonas meget af rejsen. Han fandt det åbenbart forvirrende med rejsen. Jeg forstod ham da godt. Timerne blev jo vendt op og ned, jo mere vi nærmede os Europa. Efter at han var blevet ammet og puslet, faldt han til ro og jeg var også bare pænt smadret. Jeg prøvede at se en sjov film på den lille skærm ved mit sæde, men jeg faldt vidst pludseligt i søvn...

~

Tiden havde føltes hurtigt, for som jeg troede jeg lige havde faldet i søvn, så blev jeg vækket af stewardessen.

"Undskyld, at jeg sådan må vække dem, men vi lander indenfor det næste kvarters tid..", smilte hun. Jeg var lettere forvirret og følte pludseligt kvalme. Jeg greb hurtigt efter en brækpose.

"Uurgh!", røg det ud af mig. Det var sygt pinligt. Jeg fik fleres opmærksomhed og nogle rynkede på næsen af bar væmmelse.

"Undskyld.", sagde jeg beklagende til stewardessen og jeg lukkede brækposen. Stewardessen rystede på hovedet.

"Det skal de ikke undskylde for. Lad mig smide det her ud for dem.", svarede hun med et venligt smil og jeg gav hende modvilligt min brækpose og hun forsvandt bag gardinet ind til økonomiklassen. Jeg spændte sikkerhedsselen.

"Det var så åbenbart denne 'morgens' morgenkvalme?", tænkte jeg håbløst over mig selv.

"Er du okay Sarah?", kom det ovre fra Viggo af. Jeg nikkede med et lille undskyldende smil og greb ud efter noget juice jeg havde tilbage på mit lille bord...

~

Endelig landet. Jeg stod i ankomsthallen og spejdede efter nogen jeg kendte. Jeg strålede som en stor æske solskin, da jeg opdagede Justin komme gående med Kenny, Mikey, Ryan, Chaz og tre andre sikkerhedsvagter omkring sig. Ja, jeg havde da også et par sikkerhedsvagter, men det var blot tyske lufthavnsvagter. Jeg havde langtfra troet, at Justin selv ville dukke op? Jeg havde kun regnet med Kenny.

Jeg skubbede på bagagevognen med liften med Jonas i lige tæt ved mig. Jeg sked på andre folk i lufthavnen og begyndte blot at løbe afsted med Jonas og bagagen mod Justin og de andre. Lufthavnsvagterne kunne dårligt følge med mig, men jeg var ligeglad. Justin havde øjensynligt ikke fået øje på mig endnu.

"Justiiin?!", råbte jeg op vildt lykkeligt.

Jeg lagde mærke til i farten, at Ryan puffede til ham og pegede mod min retning, og lige der opdagede Justin mig endelig, så han selv satte i løb. Det var vildt komisk, at en masse vagter løb efter os hver især, blot fordi hverken jeg eller Justin kunne styre vores iver i at skulle løbe hinanden i møde.

"Baby!", råbte han glad og han nåede endelig frem til mig og jeg slap bagagevognen og jeg svang mine arme om hans nakke og vi kyssede hinanden så voldsomt, som om vi ikke havde set hinanden i evigheder. Det havde virkelig også føltes sådan.

"Damn, jeg har savnet dig og Jonas...", mumlede Justin med et forelsket blik tæt på mig, efter vi havde stoppet vores dejlige tungekys.

"Vi har også savnet dig...", mumlede jeg tilbage og krævede mere af hans dejlige mund, som han villigt var med på.

Vi brød kysset kort efter, og jeg lagde pludseligt mærke til, at der var fulgt en masse pressefotografer med fra nogle tyske blade. Justin smilte og han løftede straks op i stofbleen på liften og stak hovedet ned i den.

"Hey fars dejlige bøllefis...", kunne jeg høre Justin sige nede i liften.

Der gik lige et øjeblik, før han fjernede sig fra liften. Jeg kunne høre nogle kysselyde. Jeg grinte. Justin stod formentligt og gav Jonas en masse små kys. Justin fjernede sit hoved og lagde stofbleen over liftåbningen igen. Jeg fangede straks Justins lykkelige smil.

"Han er jo vokset?", udbrød han stolt. Jeg nikkede med et stort smil.

"Det ved jeg.. Han spiser også godt.", svarede jeg med et fnis. De andre nåede over til os.

"Hey guys.", hilste jeg glad på både Chaz og Ryan. De fik nogle ordenlige knus.

"Vil i lige se min lille stolthed?", spurgte Justin, Ryan og Chaz. De nikkede og Justin løftede stofbleen op, så både Chaz og Ryan kunne se Jonas hurtigt.

"Wow, han ligner jo dig Justin?", udbrød Chaz med et overrasket smil. Justin nikkede med et smørret smil.

"Han er da seriøst noget af det nuttede jeg længe har set.", grinte Ryan med et smørret smil. Justin nikkede.

"Det ved jeg skam. Han er jo ligesom Sarahs og min baby, så han kan ikke være andet end nuttet og perfekt.", grinte Justin stolt. Jeg var slet ikke et øjeblik i tvivl om, at Justin var pavestolt over Jonas, og at han havde savnet både ham og mig. Det var perfekt! Nu manglede jeg bare at fortælle Justin om den nye nyhed. Jeg gruede lidt for hvordan han ville reagere, men ventede pænt til vi var tilbage på hotellet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...