That should be me! (Redigeret version del 1-8) - STOPPET!!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

193Likes
314Kommentarer
1195082Visninger
AA

127. Polterabend del 2.

Sarahs synsvinkel

Det var lidt sjovt, at vi klarede et 10 minutters knald, mens gæsterne havde været her. De var helt uvidende om det, selvom både jeg og Justin havde de største smil på læberne, men okay 10 minutters sex bliver man vel næppe mistænkt for?

Pattie og min mor havde begge været så elskværdige at se til maden i køkkenet, mens jeg var oppe for at "hente" Justin, så der havde ikke været noget i vejen for at forlade køkkenet i den korte tid. Mens Justin gik ind til alle gæsterne i opholdsstuen og hilste på dem, så fortsatte jeg ude i køkkenet, hvor jeg fandt Pattie stå og røre sovsen sammen, og min mor stod og hyggesnakkede med hende, som om de var gode gamle veninder. Der var åbenbart den ting med mødre? Eller ja, jeg vidste ikke helt, men de kom i alt fald godt ud af det sammen.

Jeg fik et smil af både min mor og Pattie, da jeg pludseligt fik deres opmærksomhed ved at jeg åbnede køleskabet. Jeg stod som forstenet, og jeg syntes bare at jeg rodede køleskabet igennem. Ja, hvad jeg præcist ledte efter var de to flasker hvidvin jeg personligt havde været i en god vinhandler helt ude i Santa Monica for at købe, sammen med Cecilie og Taylor for et par dage tilbage. De skulle bruges til min hjemmelavede velkomstdrinks til i aften, men begge flasker var væk?

Jeg tog mig til håret og begyndte at stresse. Ja, tænk at et par manglende vinflasker kunne få mig lettere ud af flippen?

"Sarah, er der noget galt?", spurgte Pattie pludseligt. Hun kom over til mig og min mor overtog sovsen.

Jeg rystede på hovedet, "Altså, jeg forstår det ikke? For et par dage siden, så var Cecilie, Taylor og jeg i Santa Monica, hvor vi købte to ret delikate hvidvine, som skulle være beregnet til velkomstdrinks her i aften. Jeg er nærmest overbevist om, at jeg lagde dem her i køleskabet, og nu er de bare væk?", forklarede jeg mindre frustreret. Tænk lige så snart det havde med små detaljer at gøre til brylluppet, så var jeg så nem at slå af pinden.

"er du sikker", spurgte Pattie endnu en gang. Jeg nikkede ivrigt. Jeg var tæt på at gå ud af mit gode skind.

"Tror du Justin mon har taget dem?", spurgte min mor ovre ved komfuret.

Jeg var taknemmelig for at min mor overhovedet gad at snakke engelsk med mig. Det var helt sikkert af hensyn til Pattie.

Jeg rystede opgivende på hovedet, "ej, det tror jeg ikke?  Hvad skulle han dog bruge to søde hvidvine til? Vi har en kælder fyldt op med langt finere vine og sprut, som han mere end frit bare kan tage af.", svarede jeg med et stramt smil.

"Desuden var han udmærket klar over, at de to vine skulle bruges til i aften, så han var ligesom klar over, at han ikke måtte drikke dem.", tilføjede jeg sukkende.

"Jeg smutter lige ind og høre ham ad. Måske ved han hvor de vine er?", tilføjede jeg kraftigt.

Både min mor og Pattie nikkede forstående, "God idé.", svarede Pattie.

Jeg gik med lette skridt ind i opholdsstuen, og blev straks mødt af en masse smil fra min far, Betina, Jeremy, Erin, Justins mormor og morfar, Cecilie, Christian, Cecilies forældre, Chaz, Ryan, Taylor, Rihanna og Chris, til trods for at de ikke var sammen officielt og så var der Harry, Niall, Zayn, Liam og Louis. Så vi var da nogle stykker til stede.

Jeg smilte igen til alle og gik over til Justin, der stod og talte med Chris, Zayn, Harry og Ryan.

"Justin, kan vi lige snakke et øjeblik?", spurgte jeg Justin forhippet, mens jeg greb fat i hans nøgne underarm. Justin smilte charmerende og nikkede.

"Selvfølgelig baby..", svarede han roligt.

"Undskyld os.", tilføjede han hurtigt til de andre, inden jeg fik ham trukket helt afsides fra de andre.

Vi stilte os over ved vinduet et stykke væk fra alle gæsterne. "Hvad så?", spurgte Justin forundret. Jeg havde lidt svært ved at smile.

"Du ved vel ikke, hvor de to søde hvidvine, som Cecilie, Taylor og jeg købte i Santa Monica i forgårs. De ligger slet ikke i køleskabet?", spurgte jeg undrende. Justin løftede det ene øjenbryn undrende.

"Hvilke hvidvine?", spurgte han undrende.

Jeg tog mig i mit nykrøllede hår. Jeg blev bare mere og mere frustreret. Jeg gav snart op.

"Rolig nu elskede. Ikke stresse sådan op vel. Så hvilke hvidvine taler du præcist om?", spurgte Justin yderligere. Jeg stod med armene over kors og himlede med øjnene.

"De vine jeg viste dig skat! Dem, som jeg skulle bruge til velkomstdrinks til gæsterne i aften? Du ved nok?", svarede jeg lettere frustreret.

Justin fniste og kyssede mig på kinden, "Nu skal jeg hente dem. Jeg ved godt hvor de er..", svarede han roligt, og han efterlod mig og alle vores gæster. Okay, han vidste altså hvor de var? Hvorfor var det sådan? Jeg gik over til mine piger, Cecilie, Taylor og Rihanna. De hyggede sig tydeligvis med at sludre babysnak...

~

Et kvarter efter var jeg glad i gang med at servere min gode hjemmelavede velkomstdrinks. Det havde vist sig at Justin med vilje havde lagt dem i et lille køleskab ude i garagen, da Ryan åbenbart havde for vane at drikke hvidvin i tide og utide? Ja, det vidste jeg så intet om, men så blev jeg det klogere.

Alle fik sig et glas og jeg havde med vilje lavet et glas fortyndet med danskvand til Cecilie, for det foretrak hun. Så kunne hun også tillade sig at smage på flere små drinks i aften og i nat og til brylluppet.

En klingrende lyd på et glas lød pludselig, og jeg bemærkede mig straks, at Justin stod med en almindelig kniv og hans glas i hver hånd, så han sikkert havde slået på glasset for at få opmærksomhed.

"Allesammen! Kan Sarah og jeg få jeres fulde opmærksomhed?", udbrød Justin pludseligt med et stort smørret smil og jeg gik med vilje hen og stillede mig ved siden af Justin.

Al snakken blev stille og alle rettede deres opmærksomhed mod os.

"Mange tak!", fortsatte Justin. "Først og fremmest, så vil Sarah og jeg gerne takke jer for, at i alle er kommet for at fejre vores polterabend både sammen med os begge, men formentligt også med hver af os senere. Det skal jeg ikke kunne sige.. Nå men, lad os se hvor fulde vi alle bliver", fortsatte Justin, så vi alle grinte.

"Well, for at gøre en lang tale kort, så vil jeg takke jer alle for, at i har mødt fuldtalligt op, og hvor vi forhåbentligt alle får en uforglemmelig og sjov aften sammen. Jeg vil gerne skåle for min smukke brud, for bare for at slå det fast, at vi er gift, men det vælge vi alle at tie stille med, ikke?", grinte Justin. Vi grinte allesammen. Vi løftede alle vores glas.

"Skål!", hilste vi alle sammen og klingede glas. Vi drak alle ud mere eller mindre.

Jeg greb efter en lille teske og klingede på mit glas, så jeg fik alles opmærksomhed.

"Det vil glæde Justin og jeg, hvis i alle vil være så elskværdige at tage plads inde ved spisebordet, for så vil maden straks blive serveret.", sagde jeg med et stort smil.

Alle rømmede sig og begav dem ind mod spisestuen. Justin og jeg gik sidst. Han greb mig let om min røv.

"Du er en god værtinde baby, det er en dejlig kone jeg har..", hviskede Justin ømt ved mit øre, så jeg fniste lettere forlegent.

Jeg lagde mine arme om hans nakke og lagde mine læber på hans i et inderligt og kærligt tungekys.

"Mm baby, du er så dejlig og utrolig sexet. Jeg kan ikke være andet end stolt over, at have mig sådan en fantastisk og perfekt hustru..", sagde Justin med en grødet og kærlig stemme efter vi slap kysset.

Jeg grinte og puffede let til ham og greb fat i hans højre hånd med begge mine hænder og trak ham afsted mod spisestuen og vores ventende gæster...

~

Justins synsvinkel

Efter en vellykket middag med lækker oksesteg, krydrede kartofler og en vildt lækker dessert bestående af en masse eksotiske frugter og is til og utallige glas vin, så var humøret temmelig højt hos os alle. Klokken var ved at være elleve om aftenen og nu skulle den sjove del af festen stå sin prøve. Jeg havde ingen anelser om hvad jeg skulle udsættes for og det tror jeg heller ikke Sarah var klar over.

Min mor begyndte at klinge på sit glas. Hun var godt beruset af al den rødvin hun havde drukket. Hun drak jo ikke så tit, så det blev kun til en sjælden gang. Det skulle hun jo også have lov til, især med aftener som denne slags.

"Må jeg få jeres opmærksomhed?", halvråbte min mor. Gal, hun lød i alt fald ikke helt ædruelig. Hun morede sig sgu for et godt ord. Vi stirrede alle på hende. Altså ikke ment på den måde, at vi "klædte" hende af?

"Ad bad, for en klam tanke Justin?", tænkte jeg ved mig selv og grinte smørret. Ja, jeg var sgu heller ikke ved de fulde fem lige nu. Min mor tog sin håndtaske frem. Én jeg havde givet hende i fødselsdagsgave sidste år. Hun elskede den taske.

Hun åbnede den og trak et gammeldags blomstret tørklæde frem. Jeg tænkte bare hvad hun skulle med det? Hun smilte smørret og gik hen til mig.

"No way!", udbrød jeg højt. Ikke på vilkår at jeg skulle have det tørklæde på. Hun nikkede med et flabet grin. Hun foldede det, til min undren og pludseligt nærmede tørklædet sig mine øjne, så jeg pludselig ikke kunne se noget. Alle grinte. Jeg kunne endda høre Sarah grine.

"Det her kommer jeg ikke til at kunne lide!", tænkte jeg bestemt.

Nu kunne jeg kun høre folk og ikke se dem. Pludseligt begyndte Sarah også at protestere.

"Neeeej! Det her sker bare ikke! Må jeg ikke godt undvære?", hørte jeg Sarah brokke sig og alle grinte. Ja, selv jeg grinte. Jeg anede ikke hvad de lavede, men jeg frydede mig lidt over, at jeg ikke var den eneste der skulle udsættes for dette her.

Pludseligt var der en arm der greb fat i mig og jeg måtte rejse mig fra min stol og jeg blev ført et andet sted hen. Hvad jeg var helt uventet med, blev jeg placeret et sted midt på gulvet og der var én der stak et glas i hånden på mig.

"Drik det her Justin!", hørte jeg Zayns stemme sige.

"Hvad pokker?", tænkte jeg.

"Drik, drik, drik!", hørte jeg pludseligt både Zayn, Ryan, Chaz, min far, Chris og hvem det nu var der stod og heppede på mig.

"Åh nej! Ikke godt! Min far hepper også?", tænkte jeg.

Jeg tøvede sgu lidt, men pludseligt var der én der skubbede på på glasset og jeg drak, som gjaldt det livet. Jeg gjorde en grimasse der kunne passe.

"Hvad fanden var det for noget stærkt noget? Det smagte lidt som? Hm uso? Åh nej! Ikke det lort!", tænkte jeg.

Pludseligt begyndte de at snurre mig rundt flere gange, så jeg blev lettere svimmel af det. De trak mig derefter  videre andetsteds, som jeg ingen anelse havde om hvor var?

"Hey! Hvor er Sarah?", spurgte jeg pludseligt lettere bekymret.

Jeg kunne høre hende et sted. Hun skreg op af grin, sammen med de andre madammer. Hm, hun havde det vel okay?

"Nu skal du ikke tænke på Sarah, Justin. Du skal bare give den gas med os andre her!", kunne jeg høre Chaz grine.

Damn, jeg glædede mig slet ikke! Pludseligt stoppede vi igen og jeg blev igen rakt et glas i min hånd.

"Er det uso igen? Jeg vil bare ikke have det pis igen!", udbrød jeg med et slukøret grin. Ja, jeg kunne sgu godt mærke den sidste drink og al det vin jeg havde drukket til aften. Jeg glædede mig seriøst ikke til tømmermændene i morgen. De grinte bare alle hånligt ad mig.

"Drik, drik, drik, drik!", heppede de alle sammen igen. Jeg var sgu ikke meget for det. Jeg begyndte at drikke. Jeg stoppede hurtigt igen. Hvad i alverden? Var det rød saftevand, de gav mig der? Jeg skulle til at fortsætte med glasset. Fint med mig.

"Vent Justin, forkert glas! Det er jo din søns glas!", grinte Ryan flabet.

"Hvad? Min søn drikker sgu ikke rød saftevand, og han er her ligesom ikke!", grinte jeg smørret.

"Ikke?", svarede Harry, og pludseligt blev jeg rakt en baby i mine arme. Han pludrede glad. Jeg smilte kærligt, selvom jeg ikke kunne se ham.

"Giv ham et godnatkys Justin. Du ser ham først engang i morgen.", hørte jeg min far sige.

Jeg smilte og fangede hans buttede kind og hans åbne trutmund og kyssede ham.

"Godnat fars lille bøllefis!", sagde jeg halvsnalret. Heldigvis virkede det ikke til Jonas brokkede sig. Han grinte med sit charmerende babygrin og inden jeg fik "set" mig om, så havde barnepigen taget ham væk fra mig igen. Det gav mig et lille stik i hjertet. For jeg ville gerne have set på ham, mens jeg sagde godnat, men det gik åbenbart ikke?

Pludseligt blev jeg stukket endnu et glas i min hånd.

"Oh crap!", udbrød jeg og de andre grinte bare ad mig.

Jeg begyndte at drikke stille. Hvad i alverden var nu det? Der blev skubbet på igen, så det røg hurtigt ned. Nu fik jeg smagt efter.

"Mmm Daniels..", udbrød jeg.

Ja, en god Jack Daniels havde jeg aldrig noget imod, men seriøst. En god whisky skulle altså ikke tylles ned, men det blev den åbenbart.

De tog glasset ud af min hånd og begyndte kraftedeme at snurre mig rundt igen. Seriøst, jeg ville jo ende med at blive rockerstiv af det her, hvis de blev ved på den måde? De stoppede mig kort efter, og jeg blev ført videre mod en bestemt retning, og jeg kunne pludseligt høre alle madammerne et sted i huset.

"Nej, nej, neeeej! I får mig seriøst ikke til at gå i byen sådan her! Jeg ligner jo en luder på rulleskøjter!", hørte jeg Sarah protestere højlydt.

Damerne skreg bare af grin og pludseligt hørte jeg hoveddøren smække og væk var lyden af kvinder. Damn, havde de klædt Sarah ud? Godt det ikke var mig! Men det fik jeg vidst tænkt lidt for hurtigt.

"Justin, strip dit kluns, for nu skal du have noget andet på!", sagde min far bestemt og alle gutterne grinte.

"Fuck no! Det bliver over mit lig!", råbte jeg beruset. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, selv om jeg prøvede at tage mit svar seriøst.

"Du slipper ikke Justin. Strip så, men gør lige os alle en tjeneste at beholde dine boksere på!", grinte Harry flabet.

Jeg sukkede og gjorde som drengene sagde.

"Jeg kommer til at fortryde det her!", tænkte jeg forudbestemt.

Drengene grinte, "Yes, du skal selvfølgelig have noget tøj på, ellers ender du jo bare med at score byens tøsebørn med den overkrop du render rundt med!", grinte Niall voldsomt og de andre grinte også.

Jeg smilte bare kækt, "Stop det der! Han har jo ligesom Sarah!", prøvede Christian at sige grav alvorligt, hvorefter alle bare grinte.

"Vent! Der stinker af noget herinde!", udbrød jeg med den ene hånd i vejret. Jeg grinte smørret.

"Machoooooooooooooooo!", råbte jeg overgearet.

Ja, jeg følte at nu skulle jeg og gutterne bare give den gas. Min far og vennerne brølede med. Jeg blev pludseligt rakt et stykke tøj.

Fuck, når jeg stod og rørte det, så føltes det som ét eller andet gammeldags og helt vildt nørdet tøj. Bukser der føltes som bredstribet blød velour. Jeg rynkede på næsen og smed bukserne.

"No way!", udbrød jeg bestemt. Men jeg havde intet at skulle have sagt for pludseligt blev jeg løftet op bag fra.

"Bagholdsangreb! Fedt!", tænkte jeg. Not!

Jeg mærkede straks de rædselsfulde bukser omslutte først mine fødder og sekunder efter blev de trukket op ad mine ben og jeg blev kort efter sat ned på gulvet igen. Jeg kunne mærke at de skulle sidde et godt stykke op over min navle. Fuck, jeg glædede mig ikke til det her.

Så blev jeg rakt endnu et glas. Ikke fedt. "Drik, drik, drik, drnk!", stod de igen og heppede på mig. Jeg nippede forsigtigt, men som de andre gange blev det tvunget ned i mit svælg.

"Mmm, meget bedre!", udbrød jeg med et småfuldt grin. De andre grinte.

Det smagte af red bulls, men det skulle ikke undre mig, hvis de havde proppet noget vodka i? For det smagte sådan.

"Så skal du have den her på JB!", kommanderede Chris mig pludseligt, og han hjalp mig en silke-agtig bluse, eller var det en skjortepå mig. Nå, den kunne vel ikke være så slem, så? Jeg fik den på og jo, det var en skjorte for den skulle knappes. De andre stod og skraldgrinede.

Jeg stoppede et øjeblik, "Gutter? Er i helt seriøse her?", spurgte jeg lettere nervøst over, hvordan den skjorte så ud.

"Yup!", hørte jeg Ryan svare og de grinte allesammen.

Jeg ville stoppe med at knappe den til den nåede ved min halsudskæring, men én eller anden sørgede for at knappe den heeeelt op, så jeg næsten følte at den kvalte mig om halsen.

Pludseligt blev der slynget noget rundt om min hals. Nej nej nej! De skulle ikke komme og sige at de gav mig et slips på? Drengene grinte bare frydende. Jeg sukkede dybt.

"Hårdt hva'?", grinte Chaz frydende. Jeg rakte bare surt tunge.

"Ind med tungen gamle dreng. Det glæder dig ikke med den ude!", grinte Louis smørret.

"Ha ha ha!", svarede jeg sarkastisk.

"Løft dine fødder Justin!", kommanderede Zayn bestemt.

Jeg rystede meget opgivende på hovedet og løftede først den ene fod og mærkede en sko, og lige da jeg trådte ned på gulvet, så følte jeg pludseligt at jeg ragede højere op i luften.

"Noooo, kom fandeme ikke at sig, at du er ved at give mig plateausko på?", udbrød jeg opgivende og kunne slet ikke lade være med at grine af det. De andre  skreg også bare af grin, og jeg løftede modvilligt den anden fod og fik den anden plateausko på. Jeg sukkede opgivende. Så fik jeg stukket en flaske i hånden.

"Drik dette Justin!", grinte Liam smørret.

Jeg drak den hurtigt, da jeg kunne smage, at det var en Mokai. De grinte alle sammen og så mærkede jeg de ødelagde min smukke frisure ved at give mig en skide paryk på.

"No main!", skreg jeg fuld. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

Tørklædet blev fjernet fra mine øjne og jeg blinkede for at fokusere på allesammen, men mit fokus blev lettere forvrænget af nogle klamme briller, som jeg fik i fjæset. Drengene begyndte at pifte højlydt ad mig.

Jeg kiggede mig svimmelt omkring og så dem allesammen og jeg kunne se, at vi stod i hallen. Jeg så pludseligt en fyr i det store entrespejl. Det var af en blanding af diskofyr med pageagtigt glat lyst hår og nørdbriller. Det var brune velour trompetbukser og en gul silkeskjorte med store solsikkeblomster på og et klamt armygrønt strikslips. Jeg var ret meget langt fra Justin Bieber himself. Jeg kunne dårligt genkende mig selv. Jeg kunne jo seriøst gå i byen uden at blive genkendt.

"No way! Jeg går fandeme ikke ud sådan her! Jeg ser jo forfærdelig ud! Jeg ligner en grim discofyr fra halvfjerdserne!", grinte jeg beruset. De var alle sammen færdige af grin.

"Nu skal du ikke såre mine ungdomsklæder Justin. Det var allerhøjeste mode i mine unge dage!", grinte min morfar.

Jeg gloede som en åndssvag på min morfar.

"Er du helt seriøs morfar?", spurgte jeg måbende. Han og alle de andre grinte.

"Nu skal vi videre!", udbrød min far og alle de andre skubbede mig ud af døren, inden jeg fik lov at protestere...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...