That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
318Kommentarer
955235Visninger
AA

20. Overboard!


Sarahs synsvinkel

Vi sad lige og slappede godt af med benene oppe i sofaen. Justin lå og slangede sig på den ene del og gloede tv. Jeg havde fået lov til at låne hans lap-top for at surfe lidt rundt på nettet. Jeg gik ind på Facebook, blot for at tjekke om der var sket noget nyt under solen. Officielt var Justin ikke så vild med Facebook, da der skete alt for meget for ham efter hans hoved. Jeg kunne sagtens følge ham i hvor meget opmærksomhed, der var omkring ham på nettet og ikke mindst på Facebook. 

Han havde dog ikke noget imod at jeg havde profil der inde, for jeg skulle jo have kontakt til omverdenen. Han havde fortalt mig, at han stolede 100% på at jeg ikke ville være så tarvelig at udlevere ham der. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg måtte pænt indrømme, at jeg ikke havde været på Facebook den sidste måneds tid, da jeg gerne havde holdt lav profil, som overhovedet muligt.

Så jeg fik et mindre chok, da jeg loggede mig på. Jeg havde modtaget 97 venneanmodninger og temmelig mange privatbeskeder, dog var nogle af dem fra min rigtige Facebook-venner og familie omkring mig, men størstedelen var fra en masse unge piger. Ve mig, at det var Beliebers? Jeg blev blot bekræftet, da jeg tjekkede dem ud én efter én. Der var faktisk også en del mænd og fyre, der havde skrevet ret flirtende og intimiderende beskeder. Det fik mig til at sande, at jeg måtte ind og ændre i mine privatindstillinger, så jeg kun ville kunne modtage venneanmodninger og delvise vægbeskeder, for det der med privatbeskeder kunne jeg slet ikke overkomme i sådan en stor mængde fra fremmede mennesker, som jeg slet ikke kendte. Jeg sukkede dybt. 

"Pffffh!", sukkede jeg opgivende, så Justin straks så undrende hen på mig.

"Noget galt baby?", spurgte han, mens han kom med et lille skævt smil.

Det turde siges! Alle de beskeder og næsten 100 venneanmodninger. Det var dybt uoverskueligt. Jeg havde ikke tjekket anmodningerne endnu, men jeg blev nød til at kigge dem igennem, i tilfælde af at der kunne være nogle imellem, som jeg gerne ville acceptere. Ikke fordi jeg troede der ville være mange. Jeg sukkede igen og fik Justins fulde opmærksomhed. Han satte sig op og rykkede sig over til mig. Han kiggede ind i skærmen. Et lille indestængt smil undslap hans læber. 

"Noget siger mig, at du er blevet ret populær baby?", sagde han med et lille fnis. 

"Nøj virkelig?", svarede jeg med sarkasme, som om jeg ikke selv havde opdaget det. Han grinte.

"Baby, du bliver nød til atn ændre i dine privatindstillinger, for det der går sgu ikke i længden..", sagde han med et lille smil på læben. 

"Lad mig hjælpe dig lidt..", tilføjede han og tog sin lap-top over på sit skød. 

Jeg betragtede ivrigt hvad han foretog sig. Det så nu ret enkelt ud. 

"Ooog nu er problemet løst min engel..", sagde han, mens han kyssede mig let på kinden. Jeg vendte blikket mod ham og smilte taknemmelig.

"Tak Justin...", sagde jeg blidt med et stort smil. 

"Det var så lidt..", svarede han sødt, mens han lagde armen over mine skuldre.

"Måske skulle du tjekke venneanmodningerne med det samme?", spurgte han nysgerrigt. 

Jeg slap et lille grin ud. 

"Okay..", fnes jeg med et lille skuldertræk. 

Puha, det var pænt mange jeg skulle gennemgå. Mange stammede selvfølgelig fra Beliebers i alle aldre. Justin nikkede sødt til dem, så jeg gik ud fra, at det var okay at jeg accepterede dem. De fleste var danske, men der havde også sneget sig nogle udenlandske imellem sig. Da jeg nåede et godt stykke igennem dem, sad både jeg og Justin med åbne munde og polypper. Altså ikke ment at vi så dumme ud, men overraskede var vi bestemt. Ingen ringere end Selena Gomez havde søgt om venskab med mig. 

"Er det virkelig hende, eller er det bare en falsk profil?", spurgte jeg undrende. Justin slap et tørt grin ud. 

"Det er hende.. Tro mig!", svarede han efter jeg havde klikket ind på hendes profil for at tjekke den ud. 

Jeg kunne se at det ikke var nogen abonnements-profil og der var et blåt flueben ud for profilen, så den var ret troværdig med utroligt mange følgere på.

"Hvorfor i alverden vil hun være venner med mig, når hun dårligt nok kan acceptere mig?", spurgte jeg undrende. Justin rystede på hoved. 

"Måske vil hun lægge stridsøksen og blive venner i stedet?", svarede han hen i vejret, hvor han mest af alt bare virkede ret uforstående. Det var mere end tydeligt, at Justin var lige så målløs, som jeg selv var. 

"Skal jeg acceptere hendes anmodning?", spurgte jeg med et hævet øjenbryn. 

Justin hævede sine arme, for derefter at folde hænderne i nakken på sig selv. 

"Altså, du kan vel altid give det et forsøg, og hvis hun begynder på noget fuldkommen idiotisk, så kan du jo så let som ingenting bare blokere hende igen.. Du taber intet på det.", svarede han med et lille skævt smil. 

Jeg nikkede og trykkede på accepter. Jeg fik endelig gennemgået en masse af anmodningerne og jeg måtte tilstå at mange faktisk blev accepteret. Det føltes mærkeligt at jeg havde 'fans', altså måske ikke helt mine fans. Jeg hældte mest til at tro at det udelukkende var Beliebers, der håbede på at nå "tættere" på Justin Bieber på den måde. Hvis de følte det på den måde, så var det da også okay for mig. Bare de ikke hatede på mig, så ville jeg heller ikke være sen til at fjerne dem fra min venneliste, hvis lignende situation skulle opstå. 

Jeg greb ud efter min  mobil og satte mit stik i til min telefon og Justins lap-top. Nu skulle der overføres billeder. De fleste var ret skøre, men det var helt okay for Justins vedkommende. Han havde selv skreget af grin over hvor "charmerende" han så ud, da han havde kollapset på sengen hvor han sov rusen ud. Justin havde husket alt hvad vi havde foretaget os, da vi havde drukket os stive. 

Jeps, han havde genopfrisket min dårlige alko-hukommelse. Gal, jeg havde flovet mig over alt det han havde fortalt. Han havde forsikret mig om, at han altså havde syntes at jeg var mega sjov og ligefrem nuttet som beruset. Ja Justin, det er jo som hvordan man lige ser på det. Han havde heldigvis ikke for mit vedkommende taget et billede af mig, da han fandt mig på badeværelsets kolde gulv helt blæst omkuld. Han fandt sig virkelig i meget fra min side af. Det måtte jeg give ham. 

Jeg fik lagt billeder ind af byen og befolkningen, af Justins nærbilleder og mig selv, der skar grimasser i bilen på vej ud til yachten i forgårs. Jeg fik overført et par søde kyssebilleder, fra gårsdagen ude fra liggestolene, før Justin præsenterede mig for hans famøse drink, og selvfølgelig lige et af Justin hvor han var kokset fuldstændigt på sengen, lige inden jeg fik hilst på 'Ulrik' ude på badeværelset. Justin sad og kiggede mellem tv'et og hvad der foregik på min Facebook. Jeg gad ikke rigtigt se det der var i tv'et. Han gloede boksekampe, og det var ikke lige min kop te, men han skulle selvfølgelig have lov til at se det. 

Han grinte lidt over de billeder jeg havde lagt ind. Han havde selv lagt lidt forskellige billeder ind på Instagram af os begge to og det skulle lige siges, at de billeder var sgu heller ikke særligt kønne. Til hverken min eller Justins overraskelse florerede hans billeder allerede på Facebook også. Det var helt sikkert fans, der havde kopieret dem videre, så de nu lå over hele nettet. Jeg måtte tilstå, at der ikke gik mange minutter, før der allerede var en hel del der havde liket, delt og kommenteret både på mine billeder og hans. Gal, det gik stærkt!

Mange kommenterede på dansk, så Justin fattede nada af hvad der stod. Han spurgte mig ind til forskellige kommentarer hvor jeg glædeligt oversatte det på engelsk for ham. Okay, jeg måtte pænt indrømme at der ikke rigtigt var nogle haters som sådan, men der var nu alligevel en del der turde sige, at de ikke var så begejstret for mig som sådan. Jeg syntes nu ikke jeg gjorde noget galt, men Justin forklarede mig at der desværre altid ville være nogle der ikke var særligt vilde med én. Samme tilfælde var jo med Selena. Hun måtte også se i øjnene at hun ikke var rigtigt "elsket" af alle og enhver, da hun og Justin var kærester med hinanden. Jeg skrev en status på engelsk på min væg, så alle kunne læse den:

"Jeg nyder ferien her i Brasilien sammen med min dejlige kæreste Justin. Jeg vinker til alle mine venner og familie på Facebook, og også til dem i Danmark. Jeg sender det største knus til min elskede veninde Cecilie Brandt og til min elskede mor Marianne Lis Winther, og selvfølgelig til resten af min familie og et vink til min klasse 11G på min handelsskole. Jeg elsker  jer alle og Justins Beliebers!"

Der gik kun ret kort tid, før der var en masse der havde liket og kommenteret. Et massehysteri. Justin og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det. Det var jo vildt...

~


Justins synsvinkel

Det var lidt sjovt at se hvor meget opmærksomhed Sarah fik på nettet. Jeg havde nu heller ikke forventet andet, men jeg kunne se på hende, at hun stadigt formåede at blive genert over al det virvar der var på på nettet og ude i omverdenen omkring hende. Jeg var ret sikker på, at hun nok endelig var klar over at hun ikke var så almindelig mere. Jeg vidste godt at hun ikke var ude på at opnå berømmelse, men det fik hun nu altså alligevel.

Jeg måtte indrømme, at jeg havde luret lidt, da hun havde vist alle de privatbeskeder fra diverse mænd og fyre, der var meget interesseret i hende på alle tænkelige måder. Det undrede mig en hel del, at alle de han-køn virkelig gad at anstrenge sig så meget for at score hende, når de nu udmærket var klar over at Sarah altså slet ikke var single eller på nogen måde fri på markedet. Bare fordi hun pludseligt dukkede op på hele nettet, på alverdens aviser og ugeblade, så skulle de han-kønsvæsner åbenbart "tro" at hun var mere end villig til at springe på dem? Haha, jeg havde sgu ikke andet end latter til overs.

Var jeg jaloux? Nej, jeg var udmærket godt klar over at hun kun havde øjnene for mig og ingen anden. Ikke fordi jeg var selvglad som sådan, men når jeg så hvordan hun altid så på mig, så kunne jeg mærke at hun så helt ind i sjælen på mig og "fuck" hvor kunne hun tit klæde mig af med hendes øjne. Siden jeg gav hende den aller første gang, havde hun ikke bestilt andet end at klæde mig af med hendes øjne. Jeg grinte lidt for mig selv. Sarah smilte  kærligt til mig og kyssede mig på min kind. Hun gav mig sgu sommerfugle i maven hver gang. Ja, jeg kunne aldrig få nok af hende. Hun gav mig appetit hele tiden. 

Brokkede jeg mig? Nej, bestemt ikke. Hvorfor skulle jeg? Jeg var velsignet med verdens dejligste pige. Jeg var ret sikker på, at ikke jeg kunne ønske mig andet. Hun var så uselvisk og havde ikke bedt om det mindste af nogen form for mønt af mig, trods hun udmærket godt var klar over hvor rig jeg egentligt var, og brugte hun penge, så var det hendes egne og jeg gav jo bare, når jeg havde lyst til det, uden hun spurgte først. Sådan noget som en pizza eller en pose chips eller noget helt tredje, som var uden betydning for mig, betød alverdens for hende, når jeg gav hende det.

Altså, jeg turde nærmest ikke tænke på hendes reaktion, når jeg endelig ville give den halskæde til hende, som jeg havde gemt godt væk blandt mine ting, så hun ikke skulle opdage den. En halskæde med særlig betydning for mig eftersom det var mit eget design jeg havde fået lavet det på. Jeg håbede hun ville blive glad for den, når jeg endelig ville give hende den. Det skulle bare ikke være nu. 

"Bare vent skattepige, jeg har skam planlagt noget helt specielt for i aften, men først i aften!", tænkte jeg med et lille hemmeligt smil på læben.

"Hvad smiler du sådan for?", spurgte hun nysgerrigt med et smørret smil.

Jeg så på hende og smilte med et lille grin. 

"Jeg smiler på grund af dig baby..", svarede jeg ærligt.

Ja, det var jo ikke præcist derfor, men tæt på. Jeg kunne jo ikke så godt afsløre mine planer for i aften. 

"Aha!", svarede hun med et lidt uforstået udtryk, der fik mig til at grine lidt.

"Du ved godt, at jeg ikke tror særligt meget på dig lige nu, ikke Justin?", svarede hun med et lille fnis, mens hun loggede af sin Facebook og lukkede lap-toppen ned. 

"Du skjuler altså noget for mig..", fnes hun. 

"Eh nej da!", svarede jeg igen med et indestængt grin. 

Hun satte sig ovenpå mig med fronten til mig med et ben på hver side af mig. Jeg stirrede lige ind i to smukke blå øjne. De var klare som blå krystaller. 

"Sig det så?", pryglede hun mig, mens hun begyndte at kilde mig lige under mine armhuler. 

Haha, det der hjalp bare ikke, eftersom jeg var stærkere end hende, så jeg skubbede hende ned i sofaen og holdte hendes hænder over hendes hoved. 

"Du kan tigge og plage mig alt det du vil, men det hjælper ikke baby!", grinte jeg, mens jeg holdte hende fast nede i sofaen.

"Aha! Så du skjuler virkelig noget for mig?", svarede hun grinende, mens hun kæmpede med at løsrive sine arme fra mig, men lige lidt hjalp det. 

Jeg var sgu for stærk til hende. Jeg grinte bare smørret til hende. Hun var da en lille stakkel, der bare ikke kunne kæmpe sig fri. Så kunne hun sgu lære at man ikke prygler og kilder Justin Bieber sådan uden videre. Jeg morede mig bare.

"Slip mig!", skreg hun af grin.

Hun kæmpede virkelig med benene spjættende bag mig.

"Ah ah ah! Du slipper sgu ikke så let!", svarede jeg med et flabet grin. 

Hun var færdig af grin og hev efter vejret ind imellem. Kæft, hun kunne grine. Jeg morede mig  bare. Det var ligesom mig der sad ovenpå hende og havde al magten.

"Pl...please Justin! Jeg beeeeder dig! Slip mig friii!", grinede hun, mens hun hev efter vejret.

"Nårh lille pus! Kan du sige bebe?", svarede jeg drilsk. Hun grinte bare. 

"Okay, bebe Justin! Slip mig så!", grinede hun dejligt. 

Hun var ved at falde lidt til ro igen. Jeg smilte charmerende ned til hende og bukkede mig ned og kyssede hende blidt på hendes læber. Jeg slap hendes arme, der derefter lagde sig rundt om min nakke. Kysset udviklede sig vidst lidt til et dejligt tungekys. Kunne jeg gøre for det? Eller for den sags skyld Sarah?

~

Jeg stod og ventede på Sarah skulle blive klar. Jeg ventede for enden af yachten. Jeg havde kun boksershorts og denimshorts på. Sarah skulle bare have sin bikini på. Vi skulle med speedbåden, for jeg havde sat mig for at vi skulle ud og have det lidt sjovt med fart på. Jeg havde tænkt mig at vi skulle en tur ind til havnen for at leje et par vandscootere, som vi skulle have lidt sjov med. Mine livvagter skulle selvfølgelig også med, så de sad og ventede i speedbåden. Jeg var ved at blive ret utålmodig. Hvorfor kom hun ikke? 

"Sig mig, kommer du?!", kaldte jeg højt.

Endelig, der kom hun! Hun havde åbenbart taget en anden bikini på. En hvid én og den frække hvide gennemsigtige over-size top ud over. Hun havde knaldet alt sit lange lyse hår i en rodet knold og husket sine solbriller. Damn, hun så sgu sexet ud. Hun smilte stort, da hun kom gående imod mig. Hun vidste intet om hvad vi skulle. Jeg havde blot bedt hende om at skifte til badetøj, men det var der jo heller ikke så meget underligt i, eftersom vi var et sted omgivet af vand og ren badeferie. 

"Hvor skal vi så hen?", spurgte hun mig spændt, mens jeg hjalp hende først ned i speedbåden til de andre. Jeg smilte smørret, mens jeg betragtede hende sætte sig ned i båden.

"Det får du at se baby..", svarede jeg drilsk, mens jeg selv hoppede ned til hende og de andre, og jeg satte mig ned ved siden af hende, mens Mikey sad bag roret. Hun smilte sødt til mig.

"Du er bare så fuld af overraskelser hele tiden, altså..", grinte hun sødt. 

Jeg grinte smørret og flettede mine fingre ind i hendes, "Du skulle bare vide baby..", svarede jeg med et kækt grin og frækt blink med øjet. 

"Tak..", sagde hun med et sødt fnis, så jeg så lettere undrende på hende, mens Mikey startede motoren og vi sejlede langsomt væk fra yachten, hvorefter der blev gasset godt op kort efter, så vi nærmest fløj hen over vandoverfladen. 

Jeg så lettere undrende på hende og holdte mit blik fast ved hendes smukke øjne, "Hvad takker du dog for smukke?", spurgte jeg med et skævt smil.

"For alt hvad du har gjort for mig og gør for mig.. Jeg sætter virkelig pris på det Justin..", svarede hun fyldt med taknemmelighed i sit smil.

Jeg blev nu ret rørt. Det var virkelig ikke meget der skulle til. Hun satte virkelig pris på alt hvad jeg gjorde for hende. Det vidste jeg jo godt i forvejen, men at hun dermed bekræftede det selv over for mig, ja det betød ret meget for mig. Gal, hvor jeg elskede hende højt. Hun tog intet for givet. 

Hun lagde hovedet på min skulder. Jeg smilte til hende, selv om hendes blik var ud over vandet og udsigten fra speedbåden af. Jeg var ret sikker på, at hun fandt en del sikkerhed ved mig. Ingen tvivl om det. Vi nærmede os havnen og jeg opdagede hurtigt det samme, som Kenny åbenbart havde opdaget.

"Så sker det Justin.. Der er sgu paparazzi i farvandet! Er du sikker på, at i stadigt vil ind på land?", spurgte Kenny mig med et skævt smil. 

Jeg nikkede bestemt. En lille flok paparazzis skulle altså ikke stoppe alt det sjov jeg havde sat mig for, at jeg og Sarah skulle opleve. Jeg fangede indgående hendes blik. 

"Er du klar baby?", spurgte jeg med så meget ro i mig, som jeg kunne, bare så jeg ikke skulle gøre hende nervøs. Hun betragtede mig med et lidt skeptisk blik kunne jeg se. 

"Er du helt seriøs Justin?", spurgte hun med et ængsteligt blik flygtigt mod havnen, hvor efter hun så på mig igen. 

Sarah virkede ikke synderligt begejstret for situationen og jeg forstod hende sådan set også godt. Jeg havde det selv sådan, men jeg havde ligesom sat planer for hvad vi skulle nu, og intet skulle have lov til at ødelægge det. Jeg havde ligesom også romantiske planer for i aften, hvor det indebar en tur i byen. Jeg ville seriøst ikke lade mig stoppe på grund af en flok ivrige fotografer, der åbenbart havde fundet ud af hvor jeg og Sarah opholdte os for tiden. Jeg havde intet nævnt for offentligheden omkring det og dog havde de blodsugende paparazzis fundet os alligevel. Her lige i Brasilien. Jeg var ret sikker på, at det var nogen der havde set os på dagen vi kom og så havde "luftet" nyheden om vores tilstedeværelse her. Jeg sukkede små-irriteret.

Jeg fangede Sarahs blik igen og så ud af øjenkrogen fotograferne knipse løs på deres kameraer. Hun trak på skuldrene.

"Har du stadigt den overraskelse til mig skat?", spurgte hun med et lille små-nervøst smil.

Jeg kyssede hende blidt på hendes dejlige læber. Jeg gad ikke tænke på de skide kameraer der knipsede løs. Det var sgu ikke for deres skyld jeg kyssede Sarah, men nærmere for at berolige hende over den akavede situation. Jeg nikkede til hende.

"Kun hvis du ønsker den?", spurgte jeg kort. Hun smilte lidt mere sikkert.

"Er det en sjov overraskelse?", spurgte hun nysgerrigt. Jeg grinte og nikkede. 

"Det garanterer jeg dig for baby..", svarede jeg med et smørret smil.

Hun trak et øjeblik på skuldrene og pustede tungt ud med et lille nervøst smil.

"Okay, så lad os fortsætte..", svarede hun bestemt.

"Sådan skattepige! Ikke lade dig irritere over de skide fotografer!", tænkte jeg med et stort smil. 

Jeg kunne pludseligt høre deres kameraer temmelig højt. Gal, de gav den ikke for lidt. Dette øjeblik ville være første gang de ville få så mange closeup billeder af Sarah og jeg, og for den sags skyld temmelig private billeder. Jeg vidste med garanti at alle billeder ville være at finde enten senere i dag på nettet, ellers allerede i morgen på alverdens sladderblade, aviser og ikke mindst på nettet. Det var denne kæmpe mundfuld, der ventede Sarah, selv om hun allerede havde været flere gange i bladene osv. Det var bare noget anderledes med lige nu, da det kun ville være anden gang vi viste os sammen ude i offentligheden, og så oven i købet uden for min tour eller andre celebrity-events.

Jeg følte mig lidt nederen over at det stod så slemt til nu, men på den anden side, så havde vi gjort alt hvad vi kunne, for der ikke kom for meget af vores privatliv ud i offentligheden. Jeg syntes ærlig talt at hun klarede det super flot lige pt. Hun holdte hovedet højt, smilte til alle kameraerne, dog uden vinken, som jeg selvfølgelig sagtens kunne følge hende i. Jeg vinkede jo heller ikke selv. Den slags kunne jeg lige så godt indrømme, at jeg kun gjorde ved særlige lejligheder, så som på den røde løber eller ved mødet af mine fans. 

Det var ikke helt let med at vi kunne komme forbi de paparazzis, og som om det ikke var nok, så havde der stimlet en del folk til, der enten undrede sig over hvorfor der stod så mange fotografer og knipsede for livet løs, eller også var det netop mennesker der lige netop vidste hvem vi var. Selv om jeg havde håbet på en nogenlunde fredelig ferie, så indså jeg endnu engang ud af mange, at det ganske enkelt ikke var muligt. 'Once a celebrity, always a celebrity'! Det var sgu ikke engang løgn. 

Jeg måtte pænt indrømme at alle de mennesker gjorde mig en anelse muggen. Det skulle forstås på denne måde, at nu ville jeg kraftedeme gerne have fred! Kunne jeg få det? Hmm nej. Just a wish!

"Damn, lucky me!", sagde jeg højt, helt sarkastisk og irritabelt. 

Sarah lagde et blik på mig. Hun var vel og mærke ikke rigtigt vant til at se sådan en reaktion fra mig af. Hendes smil til mig blegnede straks, da hun så min voldsomme irritation. Fire paparazzos kom lige lovligt tæt på mig og Sarah nu. Jeg følte mig som en tikkende bombe. Normalt kunne jeg styre mig, men lige det her øjeblik fik mig til at miste besindelsen. 

"SÅ TROR JEG FANDEME, AT I HAR FÅET DET HELE MED! SÅ SKRID DOG MED JER OG LAD OS VÆRE!", skreg jeg vredt op. Ja, min lunte var utrolig kort i øjeblikket. Jeg følte mig kvalt med omkring halvtreds mennesker, hvis ikke flere omkring os, der maste dem på op omkring os, til trods for, at måde Kenny, Sean og Mikey gjorde deres bedte for at holde lidt afstand om Sarah og jeg.

Lige lidt hjalp det!

Jeg greb fat i Sarahs arm og var vidst lige grundig nok med mit greb, for midt i mit hysteri, kunne jeg ikke styre mig og det var langt fra min mening, at jeg ville gribe for hårdt fat om hendes håndled, men det skete desværre. 

"Justin, slip mig dog! Det gør ondt!", skreg hun op med fugtige øjne mod mig, så hun vidst var tæt på at fælde nogle tårer af det. 

Kenny og Mikey fik skabt en lille udvej fra den store masse, og jeg så mit snit til at få hevet Sarah og mig selv i sikkerhed inde i havnekiosken. Massehysteriet havde ikke lagt sig derude og visse havnevagter var tilkommet for at få styr på redelighederne sammen med mine livvagter. Det var bare grotesk, at det havde udartet sig så voldsomt. Alt var fuldstændigt ude af kontrol. Jeg følte mig magtesløs og vreden boblede stadigt i mig. Jeg kiggede ud af vinduet inde fra kiosken af og blev pludseligt afbrudt af en gråd bag mig - Min Sarah, min stakkels Sarah.

Jeg vendte mig om mod hende. Hun rystede svagt af skræk og tårerne rendte ned ad hendes kinder. Det knuste mit hjerte, at jeg virkelig havde mistet besindelsen på den måde og havde skræmt hende så meget. Jeg gik over mod hende og ville trøste hende. Hun trådte nogle skridt tilbage. 

"Nej Justin.. Ikke når du er i det humør der..", udbrød hun grædende og med de hjerteskærende ord og med endnu flere skridt bagud, gjorde det mig klar over hvad jeg havde udsat hende for. 

Jeg mærkede nogle svidende tårer presse sig på i øjenkrogene.

"Sarah... Undskyld..", svarede jeg bedende og tårerne fandt endelig deres vej ned ad mine kinder. Hun hulkede voldsomt.

"Jeg ville jo ikke gøre dig fortræd.. Please.. Jeg beder dig..", græd jeg og jeg bemærkede hun stod og tog sig til armen, hvor jeg godt kunne se, at jeg vidst havde grebet alt for hårdt fat, eftersom hun var ildrød af mit hårde greb om hendes håndled.

"Shit..", tænkte jeg med en knude i maven. Nu måtte hun fandeme ikke begynde at tro, at jeg måske kunne være et monster i det private, som medierne ikke kendte til, for sådan stod det slet ikke til. Jeg havde bare ikke tænkt over, at jeg havde grebet alt for hårdt fat. Alt det på grund min fucking vrede!

Fuck det altså!

Jeg ville virkelig gøre alt for at tage mit hysteri og vrede i mig igen, hvis jeg overhovedet kunne. Jeg ville have spolet tiden tilbage, hvis jeg kunne. Jeg ville bare gøre alt for, at jeg kunne tage det tilbage, for jeg ønskede ikke, at Sarah skulle se så skræmt på mig.

Jeg faldt ned på knæene på gulvet og græd min dårlige opførsel ud. Jeg magtede ikke at Sarah ikke ville vide af mig. Jeg kiggede på hende grædende.

"Sarah please, jeg er så ked af det.. Det var langtfra min mening at skræmme dig på den måde.. Forstår du ikke, at jeg elsker dig.. Please.. Tilgiv mig.."

Og med de ord fandt mine hænder vejen til mit grædende ansigt. Jeg følte min verden gå i stå. Helt i stå...

~

Sarahs synsvinkel

Hvad skete der lige? Der var næsten stilhed, blot Justin og jeg der græd. Jeg var fuldstændigt i chok. Min krop rystede. Der havde bare pludseligt været så mange mennesker, der havde omringet Justin og jeg. Larmen af en masse menneskers råbende stemmer, der var blandet sammen med en masse knipsende lyde fra kameraer, kørte stadigt i mit hoved. Justins raseri med hans voldsomme lynende øjne, kørte på repeat for min nethinde. Min arm føltes stadigt brændende efter Justins hårde greb. Jeg følte en voldsom hård knude i min mave  og følelsen af at jeg var ved at drukne, gav mig åndenød. Jeg prøvede at fokusere på Justin, der sad på gulvet og græd hjerteskærende. Jeg så ham kun som sløret på grund af alle de tårer, der hele tiden fandt vej ud af mine øjenkroge.

Han kiggede op på mig endnu en gang, "Baby, min engel. Vil du ikke godt tilgive mig?", græd han ud. 

Justin hulkede og jeg kunne høre han hev efter vejret. Nej, det kunne simpelthen ikke være sandt, at alt det postyr skulle ødelægge det hele for os. Han sank sit ansigt igen mod gulvet. 

"Baby, please...", hviskede han snøftende.

Jeg gik langsomt hen til ham og satte mig på hug foran ham, hvorefter han hurtigt kiggede op på mig. Jeg lagde begge mine hænder om hans ansigt og fangede hans grædende blik. Jeg kunne intet sige lige nu, men jeg mærkede straks at vores læber tiltrak hinandens for pludseligt sad vi bare der på gulvet midt i kiosken og kyssede med sådan en grådighed, som om vi aldrig havde kysset hinanden før.

Jeg vidste egentligt ikke hvor længe vi bare sad der og kyssede. Der var sikkert flere af kunderne i kiosken der gloede, men utroligt nok i det øjeblik det varede, så var jeg fuldstændig ligeglad med omverdenen. Alt hvad jeg havde i min verden var Justin. Hans hænder havde fundet vej til mine skuldre. Jeg vidste straks at jeg kunne tilgive ham. Jeg vidste at hans hårde greb ikke havde været med vilje. Jeg vidste at han kun prøvede på at beskytte mig og ham selv. Knuden fra min mave forsvinde langsomt igen.

"Det føltes virkelig som om jeg druknede, bare tanken om, hvis det hele skulle være slut mellem os..", sagde jeg stille til ham, da vi slap kysset. 

Han smilte bedrøvet og rystede på hovedet.

"Det vil aldrig ske baby.. Jeg er jo din livredder ved du nok..", svarede han med et lille bedrøvet grin, mens han tørrede nogle tårer væk fra min kind.

Hvor de ord dog mindede mig om teksten fra en bestemt sang, så jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille grin. Justin var vidst pænt enig, for han grinte også lige så snart ordene var blevet sagt.

"Selvfølgelig tilgiver jeg dig Justin... Du er jo ligesom blevet hele min verden..", sagde jeg stille. 

"Og du er min baby..", svarede han lavt, og gav mig endnu et kys, men så blidt at hans læber kun lige strejfede mine på en pirrende måde.

Vi rejste os op og lige nærmest i samme sekund kom Kenny ind ad døren.

"Er i helskinnede begge to?", spurgte Kenny os.

Vi nikkede begge to med lettede smil.

"Godt! Alt skulle gerne være mere under kontrol derude, så skal vi?", foklarede han videre med et smil, mens han viste vej med hånden ud af døren.

Justin nikkede med et lille smil til Kenny, og han flettede kærligt sine fingre ind i mine og smilte dejligt til mig. 

"Skal vi elskede?", spurgte han mig lavt, så jeg nikkede med fyldt glæde i mit hjerte. Jeg var spændt på hvad Justin havde for. Vi skulle jo helt sikkert noget med vand, siden vi skulle have badetøjet på...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...