That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
231Kommentarer
432730Visninger
AA

16. Opbrud og optur!


Sarahs synsvinkel

Jeg var ret lamslået over hvor snu pressen faktisk havde været. Endnu fjorten "fredelige" dage havde der gået, men nu gik den heller ikke længere. De havde sgu fundet ud af hvor jeg boede, hvor jeg gik i skole, mit fulde navn, min alder og nu var der også dukket gamle pinlige og mindre pinlige billeder op i ugebladene af mig. Jeg havde måttet sige mit arbejde op, fordi mange havde fundet ud af hvor jeg arbejdede og jeg kunne slet ikke arbejde i fred, både fordi fans og pressen begyndte at opsøge mig på arbejdet.

Jeg var ret sikker på, at det såmænd ikke havde været mine kolleger, der havde sladret eller kammeraterne for den sags skyld, for mange af mine "nærmeste" havde svoret over for mig at de ikke havde røbet noget, selv om jeg godt nok havde en anelse omkring visse personer. De gamle klassebilleder og portrætbilleder, samt nogle gamle lejr-skole-billeder var jo pludseligt at finde i de førende ugeblade, og nu også i Olivia, Vi unge osv., havde påklistret billeder af ældre og nyere dato.

Olivia havde været hurtig med alletiders love-story om Justin og jeg. Det var jo trods alt takket være Olivia at jeg stødte på drømmeprinsen. Jeg var blevet rendt på døren og var blevet ringet op mange gange om jeg ikke nok ville deltage i diverse interviews og foto-optagelser. Jeg havde takket pænt nej, da det hverken var i min eller Justins interesse at udbasunere om vores forhold lige nu, og det var til trods for jeg var blevet tilbudt en del penge, hvis jeg gjorde det. Vi havde været fuldstændigt enige om, at når vi følte os parate til det, så skulle Justin nok selv sørge for at offentliggøre det ved en pressemeddelelse.

Lige nu syntes vi bare ikke det hastede så meget endnu. Vi lod offentligheden "svede" og det kunne virkelig mærkes hvor meget de anstrengte sig for at støve selv de aller-mindste nyheder op om os sammen og hver især. De fleste nyheder angik os hver især, eftersom Justin var helt andre steder henne i verden på sin tour, mens jeg trippede så forsigtigt jeg overhovedet kunne i lille Danmark.

Der gik ikke en dag, uden jeg gik med solbriller, bandanas, caps, løse huer, sommerhatte og hvad jeg ellers kunne støve op, bare for at være en anelse anonym i folkemængden, men det hjalp jo ikke ret meget, for de pokkers paparazzier var sgu gode. Det måtte jeg give dem. Jeg var ikke længere den "normale" Sarah Monique Winther, kendt som en af handelsskolens ægte beliebers.

De første dages tid, da det for alvor gik "amok" i de offentlige medier, havde jeg holdt mig meget indendørs, men det kvalte mig til sidst, ikke at kunne gå udenfor døren. Så jeg tog mig sammen og så mængede jeg mig bare med folkemængden så godt som jeg kunne, ligesom alle de andre danske kendte, der blev set hist og pist i gadebilledet. Jeg var vidst nok bare et af hovedemnerne af kendte danskere, fordi jeg var hende den danske pige, som verdensstjernen Justin Bieber havde forelsket sig i. Gloede fremmede folk på mig og pegede, vidste jeg udmærket for det meste godt hvorfor. Jeg enten ignorerede det eller også smilte jeg bare tilbage. 

Nu var jeg jo kendt som Justin Biebers erobring og hvad jeg udmærket havde regnet med, fik jeg både masser af støtte men også trusler fra nogle danske beliebers. Utroligt så meget røre det skabte, men jeg gjorde ligesom intet forkert i at date Justin Bieber. Han var ligeså meget med til det som jeg, med at der var sket en forelskelse imellem os. Det skulle bare være os, det måtte folk acceptere, hvad enten om de syntes om det eller ej...

Jeg og Cecilie sad for i øjeblikket og så Venner i tv, da min mor kom hjem fra arbejdet.

"Du er i bladene igen skat!", var det første hun sagde.

Ikke sådan noget som: "Hej skat! Haft en dejlig dag?" Nej nej, den var sgu sjælden nu. Jeg himlede med øjnene. Jeg gad snart ikke læse mere sladder om mig i diverse ugeblade. Det trættede mig psykisk, at de blev ved med at støve det mindste op om mig og visse rygter var også begyndt at komme. Der havde været rygter om at jeg og Justin ikke datede mere, blot fordi mange var vildt skeptiske over ikke at se os offentligt sammen for tiden, så jeg blev mistænkt for at være én af hans flygtige flirts ligesom mange af de modeller, som han førhen havde været blevet set sammen med.

"Sikke noget pjat!", havde jeg tænkt, da jeg havde læst det.

Jeg kunne ikke andet en at få latterkrampe over det, for jeg vidste udmærket godt, at der slet ikke var noget sandhed i det. Alt det røre blot fordi hverken jeg eller Justin ville stå offentligt frem med vores kærlighed. Så skulle det absolut analyseres og vendes på hovedet. Jeg var også ret sikker på Justin morede sig over det. Vi bragte jo pressen og medierne til fuldstændig vanvid med vores fælles små "julelege". Det var altså bare for sjovt.

"Nå hvad er der så om mig?", spurgte jeg med et vildt uinteresseret udtryk op på min mor.

At jeg virkelig bare gad at læse det, kunne jeg undre mig over. Min mor rakte mig Se og Hør. Ja, ja, selvfølgelig var det Se og Hør. Det mest "glubske" danske ugeblad jeg overhovedet kendte til. "Se og Hør! Tør hvor andre tier!" Nå nej, det var sgu Ekstrabladet, der havde det udtryk, men det var sgu temmelig underordnet for mit vedkommende. 

"Side 37!", sagde min mor og satte sig ned ved siden af mig og Cecilie i sofaen.

Jeg bladrede frem til 37. Okay, den her udskilte sig noget fra førtidige artikler, der ellers havde været om mig og Justin. Det var jo Selena Gomez, der havde udtalt sig noget så groft. 

"Justin er mig utro med Sarah Monique Winther!", dermed hvor hun vitterligt udtalte sig at hende og Justin stadigt var sammen.

"Ej sgu da!", udbrød jeg surt. 

"Nu må det her altså stoppe!", fortsatte jeg surt.

"Hun skal absolut gnide salt i såret! Justin har ligesom fortalt mig, at han og Selena ikke er sammen længere. Jeg stoler mere på Justin, end den krampe der! Jeg kan slet ikke tro på, at han skulle narre mig på den måde og så fortsat have fast kontakt med mig, hvis det viser sig at han stadigt er sammen med Selena! Det giver jeg sgu ikke en flad femmer for! Seriøst, jeg synes Selena skulle tag og tage sig sammen med at offentliggøre, at hun og Justin ikke har været sammen længe!", udbrød jeg små-vredt. 

Jeg stod op og gik frem og tilbage og klaskede armene opgivende langs siderne. Jeg mærkede nogle desperate svidende tårer i øjenkrogen.

"Tænk at hun er så kold at beskylde Justin den slags?"

Jeg begyndte at hulke og kastede mig ned i min mors lænestol. 

"Smukke, du ved jo godt det ikke passer...", forklarede Cecilie mig, mens hun kom hen og lagde trøstende arme omkring mig.

"Ej, nu er det sagt suse mig nok!", udbrød min mor vredt, mens hun slog håndfladen i bordet.

"Der skal altså ikke deles ondsindede rygter ud, at min datter er en utro medpart, for jeg ved, at det ikke passer!", tilføjede min mor rasende.

"Hvorfor snakker du ikke med Justin om det og fortæl ham, at han en gang for alle selv må gå til pressen og fortælle at de rygter Selena spreder slet ikke har noget hold i sig?", spurgte min mor mig yderligere. 

Jeg snøftede, mens jeg kiggede på min mor.

"Men så bliver Justin jo også i realiteten nød til at meddele at jeg og han er sammen nu?", svarede jeg med et dybt suk.

"Ja, der er jo ikke andet for smukke.", tilføjede Cecilie. 

"Jeg synes, at du skulle ringe og tage en alvorlig snak med ham skat.", slog min mor fast.

"Jeg kan ikke være mere enig med din mor.", tilføjede Cecilie trøstende. Jeg sukkede.

"Ja, der er vel ikke andet for...", svarede jeg opgivende.

"Jeg går ind på mit værelse og snakker med ham.", tilføjede jeg. Min mor og Cecilie nikkede med svage smil..

~

Jeg sad på min seng, og jeg havde lukket døren, da jeg gerne ville have nogenlunde ro til at snakke med Justin. Jeg gik ind og fandt ham i mine kontakter, og han stod som regel som en af de øverste kontakter jeg for nyligt havde snakket med. Der gik lige lidt tid før han tog den. 

"Yeah, det er Justin...", svarede han med en træt stemme. 

"Forstyrrer jeg dig Jus?", spurgte jeg forsigtigt.

"Oh, hey baby! Jeg så slet ikke, at det var dig, der ringede? Jeg har lige ligget og fået mig en morfar, så jeg så slet ikke på skærmen hvem der ringede.. Jeg tog den bare.. Sorry.", kom det med en træt sød stemme. Jeg grinede sødt ad ham.

"Så hvad sker der baby?", spurgte han små-træt.

"Har du set de seneste nyheder? Selena beskylder dig for at være utro, og hun påstår, at i stadigt er sammen, som et kærestepar..", forklarede jeg monotont med en knude i maven.

Han var stille et øjeblik. Han sukkede dybt kunne jeg høre.

"Nej baby, for at være helt ærlig, så har jeg ikke tjekket nyhederne ud i et pænt stykke tid, fordi meget af det de skriver ikke er andet en omgang værre pladder..", svarede han opgivende, så jeg nikkede svagt, eftersom jeg sagtens kunne følge ham.

"Nå.. Kan jeg ringe tilbage senere baby? Jeg trorm at jeg bliver nødt til at give Selena et kald og tage en seriøs snak med hende, for det her pis kan fandeme ikke være rigtigt.." , forklarede han med en anelse opgivenhed i stemmen, så jeg nikkede forstående.

"Selvfølgelig Justin. Jeg ønsker dig al held og lykke med det..", svarede jeg kærligt. 

"Tak elskede.. Du ved, at jeg holder utroligt meget af dig, ikke?", svarede han med en kærlig stemme. 

Jeg smilte og mærkede en øjeblikkelig varme i kroppen.

"Ja, det ved jeg Justin. Og det er så meget gengældt.. Kys kys..", svarede jeg sødt og kyssede nogle gange mod mobilen, så han uden tvivl kunne høre det. 

"Kys tilbage baby!", svarede han kærligt igen og kom selv med lidt kysselyde i mobilen, så jeg fnes, hvorefter han lagde på.

Jeg sukkede dybt med min mobil i hånden, og bankede hovedet tilbage i væggen bag mig. Nu håbede jeg bare at Justin ville kunne tale Selena til fornuft...

~


Justins synsvinkel

Jeg sukkede dybt og rejste mig lidt op og sidde i sengen. Hvorfor fanden skulle Selena være sådan på tværs? Jeg havde ikke engang brokket mig over hendes dates, som hun havde haft siden vi gik fra hinanden. Hvorfor fanden skulle hun så skabe røre på den måde? Var hun mon jaloux? Hun var jo som sagt ikke vildt begejstret, da jeg fortalte om min nyfundne lykke i Danmark for en måned tilbage. Netop også fordi hun fik den kolde skulder af mig, da hun tilbød at give mig endnu en chance.

"Too late Selena...", sagde jeg lavt til mig selv.

Jeg fik nosset mig sammen til at ringe til hende. Jeg scrollede lidt ned for at finde hendes kontakt. Det var ikke særligt tit jeg snakkede med hende efterhånden. Mine seneste mange opkald stammede hovedsagligt fra vennerne, min familie og ikke mindst min elskede Sarah. Sarah var vidst nok den der "dominerede" mest på min opkaldsliste. Jeg smilte lidt ved tanken om det. Jeg fandt Selenas kontakt og ringede hende op.

"Så Justin, nu siger du bare det hele, som det skal siges, og ingen slinger i valsen. Hun skal sgu have af vide, at jeg ikke gider de julelege mere.", tænkte jeg ved mig selv. 

"Yeah, det er Sel!", svarede hun monotont. 

Jeg vidste fandeme godt, at hun kunne se, når jeg ringede og hun plejede normalt også at sig "hej Justin", når hun tog telefonen. Men det undrede mig ikke, at hun lød så kølig som hun gjorde nu. Hun var tydeligvis sur. Jeg kunne høre det. 

"Hey Sel.", svarede jeg køligt. 

"Vi bliver nødt til at snakke sammen, og du bliver nødt til at høre på hvad jeg har at sige!", forklarede jeg uden nerver på.

Det var faktisk en fed følelse, at hun ikke gav mig nervøse trækninger mere. Det var nu for en gang skyld rart. 

"Hvad vil du Justin?", svarede hun koldt. 

"Helt ærligt Sel, jeg ved sgu godt, at du ikke ligefrem er dum, vel? Du ved udmærket godt hvad jeg vil snakke med dig om?", forklarede jeg tørt.

"Nå! Hvem er så dum nu?!", udbrød hun skarpt. 

"For fanden Selena! Vil du have krig eller hvad?", tænkte jeg frustreret.

Det her gad jeg virkelig ikke.

"Sel, jeg synes altså, at du skulle tag at overveje grundigt, hvad du vil sige til medierne for fremtiden, før du tænker på at slynge den ene løgn ud efter den anden! Du ved sgu udmærket godt, at Sarah og jeg er uskyldige her! Du spreder garanteret de her ondsindede rygter, fordi du er ude på at ødelægge det hele for Sarah og mig, men jeg synes at du skal vide, at det ikke kommer til at lykkedes for dig!", forklarede jeg koldt og ligetil.

Der blev stille et øjeblik.

"Sel?", spurgte jeg eftersom hun ikke svarede.

Pludseligt hørte jeg nogle små hulk. Hmm, jeg fik hende ligefrem til at græde? Hvad blev der lige af hendes kolde facade? 

"Sel?", spurgte jeg igen. 

"Justin, jeg er så ked af det. Jeg kan bare ikke komme over dig, for jeg elsker dig jo! Så meget, at det gør lidt mere ondt, for hver eneste dag der går! Jeg savner dig så meget, og jeg kan slet ikke tilgive mig selv for, at jeg slog op med dig..", forklarede hun grædende i den anden ende af røret, så jeg sukkede opgivende og tog lig hovedrystende til panden. 

Hmm, det her skulle vel nok gå hen og blive noget kønt roderi. Jeg havde intet til overs for hende længere. Mine følelser var helt væk fra Selena. Det bekræftede hun atter ved at hun prøvede at køre et skuespil her. Jeg vidste ikke om hun absolut mente hvert eneste ord hun lige havde sagt, og jeg var ærligt talt også bedøvende ligeglad. Det var hende, der skrottede mig og begynde at mænge sig med andre fyre blot et par dage efter vores kærestebrud. Desuden elskede jeg hende altså ikke mere. Jeg elskede Sarah mere og mere for hver gang Selena prøvede at slå sine klør i mig. Det var tragisk, virkelig tragisk! 

"Sel, jeg er sgu virkelig ked af, at du har det sådan nu, men jeg bliver nød til at forklare én gang for alle, at alt er slut mellem os to og i morgen sørger jeg for, at der bliver arrangeret en pressekonference, så vi kan bekræfte vores brud, for jeg gider ikke det her med dig mere Selena.. Det skal være slut mellem os nu!  Jeg vil sgu have lov til at kunne fokusere på Sarah i stedet.. Jeg er færdig med dig Sel! Færdig! Forstår du det?", forklarede jeg tørt.

Det var måske lidt for hårdt over for hende, men jeg kunne ikke rigtigt føle med hende mere, sådan som hun havde opført sig. Sørgeligt. Ville hun lære at forbedre sig, så ville jeg måske med tiden kunne tilgive hende, men som det var lige nu, NEJ! Hun snøftede videre i telefonen.

"Mener du virkelig alt det her Justin?", spurgte hun med nogle hikst i stemmen. 

"Yeah, jeg gør sgu! Jeg elsker Sarah mere end nogen eller noget andet..", svarede jeg med blid stemme og smilede lidt ved mig selv over, at jeg faktisk sad åbenlyst og fortalte Selena, at jeg elskede Sarah, til trods for, at jeg ikke havde sagt de tre stærke ord til Sarah selv endnu, men jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev mere og mere sikker på Sarah for hver eneste dag der gik.

"Hun gør mig virkelig lykkelig Sel..", tilføjede jeg yderligere. Der blev stille et øjeblik i den anden.

"Så du sidder altså og påstår, at du slet ikke har flere følelser for mig?" Jeg sukkede over hendes spørgsmål. 

"Sel, jeg har vidst gjort mig rimelig klar over for dig, ikke?", svarede jeg sukkende.

Endnu et lille hulk kom fra den anden ende af røret.

"Ok Justin, gør som du vil, men kun på én betingelse!", svarede Selena snøftende.

Okay, nu stilte hun også betingelser?

"Og det er?", spurgte jeg hende. 

Der var endnu en lille pause. Jeg kunne bare fornemme at hun sad og græd hele tiden. Det var sgu virkelig synd, hvis hun virkelig stadigt havde varme følelser for mig? Jeg kunne bare ikke gøre mere for hende end jeg allerede havde gjort. Min tillid til hende var brugt helt op.

"Jeg vil selv gerne være med til pressekonferencen og bekræfte vores brud Justin.."

Jeg mærkede et lettelsens smil brede sig over mine læber. Tænk sig at hun endelig langt om længe endelig kom til fornuft? Jeg følte den største sten lette sig fra mit hjerte. Hvor var det bare rart det her. Jeg skulle blot have slået i bordet for længe siden, så det ikke var kommet så vidt. Jeg havde blot følt mig skyldbetynget over Selena, så hun ikke skulle fremstilles, som den onde i det her foretagende. Jeg havde støttet hende blot for at beskytte hende for offentligheden, og så hun ikke mistede sine fans og populariteten. Jeg havde ladet hende piske mig rundt med sig i godt og vel tre måneder. Det måtte efterhånden også være pænt slut nu. Nu skulle der bare andre boller på suppen. 

"Er du reelt klar over, hvor meget det vil betyde for mig det her Sel? Tusind tak!", svarede jeg hende hjertevarmt og med fuld taknemmelighed.

"Så lidt Justin. Jeg gør det kun fordi jeg elsker dig..", svarede hun små-snøftende.

"Damn!", tænkte jeg med et himlende blik.

Hun kunne virkelig gøre det hele så pisse-besværligt. Jeg vidste bare ikke rigtigt hvad jeg skulle svare til det?

"Tak alligevel Sel. Jeg bliver nødt til at smutte nu, da jeg skal arrangere den pressekonference til i morgen. Bye Sel, vi ses i morgen!", svarede jeg monotont. Hun hulkede lidt videre.

"Bye Justin...", svarede hun snøftende. 

God damn. Endeligt et overstået kapitel. Jeg var tilfreds, glad ja sågar lykkelig. Dette måtte fejres og jeg vidste præcist hvordan. Sarah ville med garanti blive lige så lykkelig som jeg. Sommerfuglene i maven spredte sig som en steppebrand...

~

Jeg sad et øjeblik med min iPhone i hånden. Jeg sad og smilede, og jeg håbede virkelig hun kunne og ville sige ja. Jeg skulle først fortsætte min Believe tourné d. 22 juni. Der var knap fem ugers ferie for mit vedkommende. Det vidste Sarah i princippet nok, men hun havde dog ikke spurgt ind til omkring det. Nok fordi vi havde ferieperioder på forskellige tidspunkter. Det var bare lidt ærgerligt, for hvis hun blot havde ferie nu, så havde jeg heller ikke tøvet et sekund med at tage hende med ud og rejse til de steder hun allermest brændte efter.

Ja, jeg indrømmede blankt, at jeg ville lade hende bestemme og forkæle hende på alle tænkelige måder. Det fortjente hun. Men jeg vidste sådan set også hvor vigtigt det var for hende at passe sin skole. Det forstod jeg udmærket. Hun ville jo gerne have sin uddannelse, det var meget vigtigt for hende selv om hun havde mange dage for tiden, hvor hun beklagede sig over den overdrevne opmærksomhed hun fik dag for dag i skolen. Hun havde ofte været ked af situationen, at hun ikke kunne få lov til at være sig selv. Jeg forstod hende, virkelig! Men, som jeg havde nævnt over for hende unævnelige mange gange, så var det desværre én af de dårlige ting, der fulgte med en voksende berømmelse. 

Pludseligt skulle hun især nok indstille sig på at sådan noget, som at tage en offentlig uddannelse ikke ville være specielt det at foretrække med tiden. Hun vidste det godt, og spurgte også tit ind til mig, hvad pokker hun så skulle gøre? Hun var tit i vildrede og jeg vidste at alt det der var sket for hende, udelukkende var pga mig. Jeg havde det skidt med det og det vidste hun også godt.

Ligeledes, at jeg vejledte hende til at gøre det hun nu kunne, mens det stadigt lå på lavt blus, ligeledes blev hun ved med at hun gerne ville tage prisen trods alt. For hun elskede mig virkelig og indebar det at skulle omskifte sig til et helt nyt liv, så ville hun ofre det gamle. Dermed ikke sagt at hun skulle vinke farvel til alt det gamle. Hun skulle trods alt beholde de nærmeste venner, hendes familie og ikke mindst hendes mor. 

Nå det jeg ville, skulle komme på en prøve. Jeg ville ikke have at hun skulle smide alt hvad hun havde i hænderne, men hvis hun blot kunne ofre én skoleuge, så ville det gøre mig lykkelig og jeg vidste præcist hvad den uge skulle gå ud på. En rejse hvor det kun var mig og hende og ingen andre. Jeg ville forkæle hende så meget at hun aldrig ville kunne glemme den uge. Men før alt det, så skulle jeg lige have mit og Selenas brud gjort officielt og hvis det passede Sarah, så ville jeg meget gerne offentliggøre med det samme, at jeg og Sarah var sammen. Jeg ringede til hende og jeg glædede mig til at fortælle hende nyhederne...

~

Sarahs synsvinkel

Jeg lå i sengen og kunne næsten ikke falde i søvn. Jeg var bare så lykkelig. Justin havde ringet tilbage og fortalt hvordan samtalen med Selena var gået, at hun endelig gav sig og at de blev enige om at offentliggøre bruddet i morgen ved en fælles pressekonference. Dernæst havde han pænt spurgt om jeg ville have ham til at offentliggøre vores forhold. Jeg tøvede ikke et sekund med at svare ja! Fra i morgen ville det være officielt verden over, at Justin Drew Bieber og Sarah Monique Winther dannede par. Jeg glædede mig virkelig. Han havde yderligere bedt mig. om jeg ikke nok kunne tage fri fra skole hele næste uge?

Jeg havde spurgt meget ind til hvorfor han ville have mig til det, men han ville ikke svare på spørgsmålet. Han virkede meget hemmelighedsfuld over for mig. Jeg havde dog lovet at prøve hvad jeg kunne, for det lød til at være vigtigt. Han var selvfølgelig blevet glad for at jeg ville gøre et forsøg. Han virkede i alt fald ret opsat på det. Jeg smilte ved mig selv. Jeg kunne stadigt bare ikke greje rundt i mit hoved, hvorfor jeg skulle tage fri i en uges tid? Justin var jo på tour. Eller var han ikke? Det spørgsmål forvirrede mig godt nok meget. Jeg lukkede øjnene og faldt heldigvis i søvn, trods alle sommerfuglene i maven.

"I morgen Justin, i morgen er vi officielt et par...", mumlende jeg med et lille smil....

~

Jeg sad på skoleinspektørens kontor. Han sad og kiggede mine gennemsnitsfortegnelser igennem. Han rømmede sig.

"Ja, Sarah. Jeg kan jo se at du ellers gør en rimelig god indsats for studierne og du er godt med i timerne og det overrasker mig rimeligt positivt, når man tænker på hvor meget omtale du har fået her og fra offentligheden på det seneste. Du må bestemt være en stærk pige. Det beundrer jeg dig for!", sagde han med et smil på læben. Jeg smilte små-forlegent.

"Tak!", svarede jeg høfligt.

"Men..", fortsatte han.

"Er du sikker på at du ville kunne nå og følge med i skolen, hvis og når jeg giver dig tilladelse til fem dages fravær?", spurgte han yderligere.

"Jeg vil i alt fald gøre alt for at indhente det forsømte. Jeg skal gøre mit allerbedste!", svarede jeg med en anelse nervøsitet. 

Han tog brillerne af næsen og kiggede på mig indgående. 

"Sarah, er du sikker?", spurgte han endnu engang. Jeg nikkede smilende.

"Jeg vil gøre mit allerbedste for det, da jeg meget gerne vil kunne gennemføre min eksamen!", svarede jeg smilende. Han rykkede sig tilbage i stolen.

"Godt så!", svarede han og begyndte at taste noget ind på computeren. Jeg blev nysgerrig.

"Undskyld, men hvad skriver du?", spurgte jeg høfligt.

"Jeg skriver en tilladelse om at du kan holde fri fem hverdage fra skolen!", svarede han, mens han smilte bestemt. 

Han fjernede fingrene fra keyboardet og lagde en seddel foran mig på bordet.

"Godt Sarah, du skal lige vise denne til din mor, så hun kan skrive under og derefter aflevere den igen, så hurtigt som muligt!", sagde han bestemt. Jeg nikkede. 

"Ja selvfølgelig, og mange tak!", svarede jeg taknemmelig.

Jeg rejste mig og gav ham et håndtryk...

"Hej Sarah!", kom det bagfra, da jeg var ved at lukke døren udefra til skoleinspektørens kontor.

Jeg hoppede næsten af forskrækkelse. Alle burde være til undervisningen lige nu, så jeg forventede ingen på gangen, men her var han altså - Nicki. Jeg kiggede på ham.

"Hej Nicki, burde du ikke sidde i IT-lokalet nu?", for det var netop der vi havde time lige nu vidste jeg. 

Han grinte smørret et øjeblik og før jeg nåede at reagere på det, havde han skubbet mig op ad væggen.

"Hvad fanden har du gang i?!", fløj det ud af mig.

Han stod tæt op ad mig. Han stirrede mig hårdt i øjnene. 

"Fatter du det ikke? Hva' Sarah?", spurgte han vredt og hårdt.

Jeg prøvede at vriste mig væk fra ham men lige lidt hjalp det.

"Jeg forstår ikke?", svarede jeg uforstående og nervøst. 

Hvad fanden havde han gang i? Tænk at stå og true mig på den måde?

"Du er bare ude på at gøre mig til grin Sarah! Ikke en skid du er sammen med Bæver! Kan du ikke se at han leger med dine følelser Sarah? Han er jo en idiot!", udbrød Nicki vredt. 

Jalousien stod jo ud ad ham.

"Flyt dig Nicki! Du ved intet om Justin og jeg! Du er så pisse jaloux over at jeg endelig har fundet lykken og du går fandeme og sukker efter noget, som for længst er rendt sin vej! Du er en idiot Nicki! Lad mig være og tal aldrig til mig igen!", svarede jeg vredt.

Jeg fik endeligt skubbet ham væk med alle de kræfter jeg havde i mig.

"Idiot...", mumlede jeg lavt da jeg gik mod IT-lokalet....

~

Jeg havde endeligt fået afleveret tilladelsen om mine 5 dages berettiget fravær og nu stod jeg hjemme på mit værelse og pakkede en stor kuffert. Justin havde udførligt fortalt mig at jeg skulle pakke en kuffert godt fyldt med sommertøj, og ej at forglemme badetøj, solcreme, aftersun, toilet-artikler, sandaler og hvad ellers der hørte til en rejse til syden. Ja, nu vidste jeg det. Jeg skulle på ferie med Justin, men hvorhen vidste jeg ikke endnu. Jeg var spændt, meget spændt. Cecilie sad på min kontorstol og fulgte med i min ivrige pakning.

"Så loverboy har noget gemt i ærmerne eller hvad?", spurgte hun med et frækt blink med øjet. 

Jeg kunne ikke lade være med at rødme.

"Ja, åbenbart? Jeg, som troede han var på tour, men næ nej!", svarede jeg med et lille grin.

Cecilie greb ud efter min lilla bikini-overdel. 

"Sig mig, skal du give Justin hjertestop med den her frække sag?", spurgte hun med et frækt grin. 

"Altså Cecilie. Nogen gange tror jeg ikke du har andet end sex i dit lille hoved!", svarede jeg grinende.

"Nej. for jeg får jo ikke noget i forhold til visse andre!", svarede hun kækt, mens hun blinkede frækt med øjet.

"Haha, hvad tror du selv main! Jeg har da heller ikke fået noget siden for en halvanden måned siden!", grinte jeg smørret.

"Men det får du snart.", skraldgrinede Cecilie, mens hun vippede frækt med øjenbrynene. 

"Haha, du hygger dig!", svarede jeg med et smørret grin.

"Nope, ikke mere end du kommer til snart smukke!", svarede Cecilie stadigt med en hysterisk latter.

Jeg rystede grinende på hovedet. Min mor kom ind på værelset.

"Jeg har fundet dit pas Sarah.", sagde hun med et stort smil på læben.

"Tak mor!", svarede jeg og tog imod det.

"Iiiih, tænk at min store pige skal på romantisk kæreste-ferie!", udbrød min mor, mens hun klappede ivrigt i sine hænder, som en lille pige der stod i en legetøjsbutik.

"Altså mor! Hvem har sagt det er en romantisk ferie?", svarede jeg med et blink i øjet.

"Jamen det er jo oplagt skat!", svarede min mor, mens hun omfavnede mig i et knus...

~

"Åh nej, hvad med din flybillet Sarah?", brød min mor ud og var tydeligvis et større nervevrag end jeg i det hele taget var.

Jeg rystede grinende på hovedet.

"Den er jo ligesom ovre ved skranken mor!", svarede jeg grinende.

"Nå!", svarede min mor undrende.

Min mor og jeg havde aldrig været ude og rejse med fly før, så hun var nok lidt bagud hvad det angik. Så gammeldags og sød som hun var. Jeg grinte lidt selv af det.

"Næste!", blev der sagt.

Mine tanker blev afbrudt. Nå jeg var åbenbart den næste i køen. Jeg gik hen til skranken og stilte min kuffert ved siden ad mig. Jeg tog mine Gucci-solbriller af og straks hørte jeg én ved siden ad mig udbryde,

"Jamen, det er jo dig Sarah!" 

Jeg drejede hovedet og ganske rigtigt stod der en pige på omkring de 13-15 år. Gud, hun var ikke til at tage fejl af, som hun stod der med en sort t-shirt, der stod Justin Bieber på op til flere gange. En Belieber her i lufthavnen. Oh my Bieber! Ja de var jo alle vegne, også i lufthavne. Jeg grinede, og vendte atter mit blik mod damen ved skranken. Hun gloede også mærkeligt på mig.

"Altså undskyld, er der noget galt?", spurgte jeg undrende. 

Damen rystede i et kort ryk med hovedet.

"Nej selvfølgelig ikke!", svarede hun.

"Må jeg bede om deres pas?", spurgte hun yderligere.

Hun mumlede, mens hun stod og tastede ind på skærmen.

"Destination?", spurgte hun mig. Jeg rystede på hovedet.

"Det må du da vide?", spurgte jeg.

"Sarah Monique Winther?", spurgte hun. Jeg nikkede kort.

"De skal tjekke ind ved gate 32 om godt og vel 1 times tid!", sagde hun med et kort smil. Jeg gloede uforstående.

"Og hvad med flybilletten, min kuffert og skuldertaske, skal de ikke tjekkes ind ligesom alle andre?", spurgte jeg fortsat undrende, især da jeg betragtede alle andre tjekke deres bagage ind gennem en sprække i mellem skrankerne.

"Nej, de kan stille deres bagage op på en bagagevogn og så skal de blot gå til gate 32. De skal ikke have flybillet, da de skal med privatfly!", svarede damen. 

Jeg spærrede øjnene op.

"Undskyld mig, sagde du privatfly? Hvilket?", spurgte jeg overrasket. 

Hun kiggede på skærmen et øjeblik.

"Beklager det kan jeg ikke oplyse dem om her! De skal blot gå til gate 32, så vil der komme en vagt og eskortere dem til deres privatfly!", svarede hun smilende.

"Javel!", svarede jeg undrende.

"Mystisk!", tænkte jeg og tog mine solbriller på igen.

"Hvad skete der skat?", spurgte min mor mig uforstående om den underlige situation, da jeg atter havde vendt tilbage til min mor.

Jeg rystede på hovedet.

"Jeg skal gå til gate 32, hvor jeg skal med mit privatfly.", svarede jeg undrende.

"Øh, nå! Det lyder da mystisk!", grinte min mor.

"Ja ikke?", svarede jeg med en lille grin, mens jeg stilte min bagage op på en smal bagagevogn. 

Belieberen fra før kom hen og standsede mig.

"Undskyld, må jeg ikke godt få din autograf og et billede sammen med dig Sarah?", spurgte hun bedende.

"Øh? En autograf?", spurgte jeg målløs.

Sådan havde jeg aldrig fået den før...

"Selvfølgelig!", svarede jeg smilende. 

"Har du noget at skrive med?", spurgte jeg yderligere. Pigen smilte stort.

"Jeps!", svarede hun og rakte mig en sort tush.

Hun rakte mig en lille skriveblok med typisk nok en forside af Justin Bieber hvor han poserede i lyseblå åben skjorte, hvid t-shirt under og sorte bukser, med hans "gamle" hår, da han altid rystede sit hår på plads. Han var vel omtrent 15-16 år på det billede? Jeg smilte lidt af det.

"Hvad hedder du?", spurgte jeg hende.

"Natasja!", svarede hun glad.

"Ok Natasja...", mumlede jeg og skriblede en lille hilsen ned på blokken og til sidst min "autograf", som mest af alt bare lignede min typiske underskrift. Jeg rakte hende den.

"Må jeg også få min mor til at tage et billede af os?", spurgte Natasja.

Jeg nikkede og vi stilte os op til at få taget billeder af Natasjas mor, hvorefter jeg gav hende et lille knus.

"Tak!", sagde Natasja taknemmelig.

"Vil du ikke nok hilse Justin fra mig?", bad hun yderligere. Jeg nikkede med et lille fnis.

"Det skal jeg nok.." Natasja smilede lykkelig.

"Tak, I er bare så søde sammen!", udbrød hun glas og hun forlod min mor og jeg, mens hun gik med sin egen mor og hun vinkede til mig.

Jeg blev glædeligt overrasket og vinkede igen til hende.

"Jamen, tak for det...", svarede jeg lavt for mig selv og smilede.

"Sød pige!", tænkte jeg og min mor og jeg gik mod gate 32...

~

Ganske rigtigt passede det hvad damen bag skranken havde sagt. En lufthavnsvagt kom og tog imod mig.

"Skal din mor med hen og sige farvel til dig ved flyet?", spurgte vagten.

"Åh, må hun det?", spurgte jeg glad.

Vagten nikkede. Der var ingen andre end vagten, mig og min mor og så lige et par assistenter af en art der arbejdede i lufthavnen. Ellers var der ret så tomt ved gate 32. Underligt. Vi kom ud ved banen og skulle åbenbart med en lille "bil", der skulle eskortere os ud til flyet. Det holdte åbenbart et godt stykke herfra.

"Hvor langt mon vi skal?", spurgte min mor.

"Aner det ikke?", svarede jeg undrende.

Jeg opdagede pludseligt, at vi havde næsen mod et mindre fly. Det måtte være det? Vi kom helt hen og vi stod af "bilen." En mand kom hen og tog imod min bagage og gik ombord med det. Jeg kiggede op mod flyets indgang og tro mig eller lad være, men jeg skreg op som en lille hystade, for der stod min overraskelse ved flylugen. Jeg farede så hurtigt jeg kunne op ad flytrappen. 

"Justin!", skreg jeg af glæde.

Han grinte hjerteligt, da jeg nåede ind i hans favn. Jeg svang mine arme om hans nakke og pludseligt stod vi og næsten åd hinandens munde.

"Mmh!", stønnede jeg svagt.

Gal, jeg havde savnet hans dejlige kys. Det var lige før jeg syntes at hans kys nu smagte en milliard gange bedre. Vi brød hurtigt kysset og jeg stirrede forelsket ind i de dejligste hasselnøddebrune øjne. Dem jeg elskede så højt.

"Sikke en overraskelse, hvad baby?", spurgte han mens han grinte kærligt.

"Jaaa! Det er jo den bedste overraskelse nogensinde.", svarede jeg med tusindvis af sommerfugle i maven. 

Han grinte og kyssede mig blidt på min pande.

"Hey Justin. Nu kan jeg vidst endelig få lejligheden til at hilse på dig.", kom det tydeligvis fra min mor bag os. 

Hun stod på trappen bag Justin og mig. Han smilte stort, og han rakte sin hånd ud mod hende for at tage imod hende.

"Dejligt at møde dig fru Winther.", sagde han ret høfligt, og gav hende et kærligt knus.

Min mor smilte stort og grinede let.

"Du er virkelig høflig Justin, men kald mig bare Marianne. Det er mit navn..", svarede min mor med et lille grin. Justin nikkede med et sødt smil til hende.

"Jeg er altid høflig Marianne.", smilede han og blinkede med øjet.

"Arh Justin, jeg ved sgu ikke helt om du altid er velopdragen? Da ikke med den tankegang du til tider har?", tænkte jeg ved mig selv og grinte...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...