That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
227Kommentarer
410887Visninger
AA

104. OLLG.

Sarahs synsvinkel

Koncerten forløb sig rigtigt godt. Der var ikke stille et øjeblik i salen, selv om Justin snakkede mange gange. Pigerne blev bare ved med at hvine og både jeg, Chaz og Ryan kunne ikke lade være med at grine over det. Justin var godt midtvejs koncerten og det skulle vise sig, at han havde en overraskelse gemt i ærmet, som ingen af os var klar over ville ske. Han havde lige sunget "Yellow Raincoat" og begyndte nu at snakke igen.

"Jeg ønsker at i alle skal vide, at det som Dan og jeg foretager os nu faktisk ikke er en del af aftenens program. Jeg vil nemlig gerne bede min smukke forlovede om at komme herop på scenen. Jeg har nemlig en lille overraskelse.", forklarede Justin pludseligt og jeg troede seriøst, at jeg hørte forkert, men den var god nok.

Hele salen hujede og hvinede og jeg tog Jonas på armen. Han var slet ikke faldet i søvn endnu, men okay, jeg forstod ham til en vis del godt. Der var temmelig meget larm her i salen. Jeg begav mig op ad den lille trappe op til scenen og Justin kom mig og Jonas i møde.

"Skal jeg tage ham for et øjeblik baby?", spurgte Justin mig, da han tog imod os. Jeg smilte og nikkede. Ingen kunne høre hvad vi sagde, eftersom Justin ikke havde mikrofon på sig. Han brugte jo mikrofonen der sad i stativet.

"Sæt dig ned baby..", beordrede han mig med et smil. Jeg satte mig på barstolen og han gav lige Jonas et kys på hans buttede kind og Justin greb derefter ud efter sin mikrofon.

"Alle sammen. Hils på min fantastiske søn. Er han ikke bare nuttet med de høreværn?", grinte Justin smørret. "Aww!", svarede alle bare i salen, så jeg kunne ikke lade være med at grine. Justin var helt sikkert rigtig stolt af sin lille søn.

"Her baby.. Her kan Jonas vidst godt sidde?", bad Justin mig, og jeg smilte og tog imod Jonas, så han kom til at sidde på skødet af mig.

"Baby, jeg vil gerne synge en lille sang for dig. Og du og alle de andre kender den helt sikkert. Jeg ved i alt fald, at mange gerne ville blive hevet op til den sang.", forklarede Justin med et lille lusket grin.

Jeg tog mig let til ansigtet af forlegenhed, for jeg havde allerede gættet mig til hvilken sang han nu ville synge. Jeg grinte og Justin kunne vidst godt se at jeg allerede havde gættet mig til det. Han smilte charmerende.

"Baby, jeg har et spørgsmål til dig? Vil du være min 'One less lonely girl' i aften?", spurgte han med et smørret grin, så alle hans fans straks hvinede op over det skide spørgsmål. Men ja, jeg vidste ligesom godt hvilke følelser der lå bare i at få den ære, at være Justins "One less lonely girl". Jeg kunne ikke lade være med at grine og nikkede ivrigt. Dan begyndte at spille til og Justin begyndte at synge for mig.

"There's gonna be one less lonely girl
One less lonely girl
There's gonna be one less lonely girl
One less lonely girl

How many I told you's
And start overs and shoulders
Have you cried on before
How many promises be honest girl
How many tears you let hit the floor
How many bags you'd packed
Just to take'em back, tell me that
How many either or's
But no more,
If you let me inside of your world
There'll be one less lonely girl.."

Jeg sad og blev helt forlegen. Det var helt skørt, for det var jo bare Justin og bare én af hans sange, men jeg fik endelig lov til at opleve hvordan det var at være OLLG på scenen, selv om det var en akustisk intim-koncert. Jeg følte mig meget beæret over, at han stod og sang for mig, og Jonas sad blot og kiggede op på Justin, der stod og sang ved siden af os. Jeg var klar over, at jeg havde sagt dette mange gange til mig selv, hvor tit Justin havde gjort noget specielt og mindeværdigt for mig, men dette var seriøst en af de mest mindeværdige overraskelser, og jeg kunne desværre ikke lade være med at fælde lidt glædestårer over det.

Det var garanteret mine ustyrlige graviditetshormoner, der gik ekstra amok? Ak ja, det var ikke lige altid let at være mig. Justin kunne ikke andet end at grine charmerende, og han sluttede sangen af med et kærligt og flygtigt tungekys på scenen, så jeg blev endnu mere forlegen, netop fordi nærmest alle hans beliebers stod og sad og kiggede opmærksomt på os. Alle piftede, hvinede og hujede.

"Giv en hånd til Sarah og Jonas!", sagde Justin med et stort smil i mikrofonen. Der blev hvinet og klappet, mens jeg rejste mig fra stolen med Jonas på armen og gik ned fra scenen...

~

Justins synsvinkel

Koncerten havde været fed. Ingen tvivl om, at mine beliebers havde fået en masse for deres billetter. Det havde givet mig lidt af et adrenalinkick, da jeg havde hevet Sarah og Jonas op på scenen, for jeg vidste hvor meget det havde betydet for hende at opleve den slags. Bare fordi hun var min kommende hustru og at vi havde en søn sammen og ventede endnu et barn sammen, så havde jeg altså ikke glemt, at hun stadigt var en stor belieber. Det var en lidt skæg tanke, men det var jo så sjældent, at det kom til udtryk for hende. Hun havde jo sine moments der hjemme, når hun gik amok med mine cd'er. Så jeg vidste jo godt, at hun nok aldrig ville stoppe med at være fan. Det generede mig nu heller ikke.

Jeg stod nu foran afspærringen, og der var stimlet en masse fans op, som kæmpede for at få lov til at tage billeder sammen med mig. Jeg havde sat en time af til det. Mere kunne jeg altså ikke overkomme, eftersom jeg også havde behov for privatliv, så det var først til mølle princip her. Det var dog ikke alle publikummerne der kom til. Det var kun dem der havde første parket, altså dem med deres 2000 kroners billetter. Så vi snakkede nok rundt regnet et par hundrede publikummer, eftersom de billetter var i meget begrænset antal, så de havde selvfølgelig også været revet væk på no time. Der var dog stadigt nogle der kunne få lov til at opleve det samme igen på morgen dagen og dagen efter, da jeg havde to flere koncerter at give her i Hannover.

Jeg skulle nok ikke regne med, at Sarah ville joine mig ved hver eneste koncert med hensyn til Jonas, der nok ikke kunne klare al den støj i så stort et omfang, selvom han havde høreværn på. Der var jo grænser for hvor meget sådan nogle små poder kunne holde til.

Efter en masse autografer, hilsner og en masse fotografering, fandt jeg kun det hele fair, at jeg trak mig tilbage fra det hele. Sarah og de andre ventede på mig ude ved backstage. Det havde kun været Scooter, Kenny og Mikey og en del sikkerhedsfolk, der havde stået ved mig under mødet med mine tyske fans. Sarah stod om end noget træt, men smilede til mig, da jeg mødte hende og de andre ude i backstage-lokalet. Jeg tøvede ikke med at gå direkte hen til hende. Hun var den eneste jeg omfavnede og jeg gav hende ikke for lidt kys.

"Du var det hele værd derinde Justin. Jonas og jeg nød virkelig koncerten..", sagde Sarah med et kærligt smil og kyssede mig let på munden. Jeg kunne ikke lade være med at smile tilfreds over det.

Jeg lagde straks mærke til, at Jonas lå og sov i liften. Han var helt væk. Han måtte bestemt have været kørt træt efter sådan en aften som i aften. Jeg bukkede mig forover liften og kyssede ham i ansigtet. Han reagerede kun ved at bevæge munden lidt og hans arme gav et lille gib. Mere reagerede han ikke. Han var sgu fantastisk.

"Well, skal vi smutte ud og finde os noget at spise et eller andet sted i byen?", spurgte jeg med et smørret smil. Jeg var faktisk blevet pænt sulten. Sarah og de andre grinte.

"Hvad skulle lige være åbent på det her tidspunkt af døgnet Justin?", spurgte Ryan med et lille kort grin.

"McDonalds!", svarede Chaz og jeg i kor. Vi kunne ikke være mere enige. Sarah gloede sarkastisk på mig.

"McDonalds? Det er da nok det mest kedelige og mest ulækre ædelse man overhovedet kan indtage, hvis man da overhovedet kan kalde det for mad?", udbrød Sarah med en rynken på næsen. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

"Det er jo ligesom den eneste restaurant, der er åben i øjeblikket baby.", grinte jeg. Sarah nikkede.

"I know..", svarede hun med et lille suk og grin efter sig.

"Så bliver det McDonalds?", spurgte Scooter yderligere. Jeg nikkede og vi begav os alle ud ad bagdøren ud til de to store holdende biler...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...