That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
227Kommentarer
410887Visninger
AA

142. Morgenhygge.

Sarahs synsvinkel

Stik modsat min vilje, havde jeg sat min iPhone på lydløs alarm under min pude, så jeg kunne stå tidligt op og nå at overraske Justin, inden George og Matt skulle komme forbi. Jeg vågnede klokken halv syv om morgenen, hvor alle stadigt sov sødt. Justin lå rigtigt og trak alle sine torsk i land og jeg kunne ikke lade være med at smile ad ham.

Det havde virket til, at han havde haft en god første dag inde i studioet, til trods for, at jeg stadigt var mindre begejstret over at han havde sendt mig en sms omkring Selena. Ikke den fedeste tanke. Han havde dog haft utroligt meget overskud til mig i går, da han kom hjem. Ja, han havde nærmest været ligefrem klæbrig? Jeg vidste ikke om det bare var mig, der opfattede det sådan, eller om han virkelig gik og skjulte noget. Som om han havde dårlig samvittighed?

Nå, jeg valgte at skyde tankerne bort og jeg rejste mig besværet fra sengen med min store mave. Jeg gik ud på badeværelset for at tisse. Jeg sad og spekulerede på  noget så åndssvagt som badevægten, son jeg skulle stige op på om lidt. Jeg havde prøvet at være meget påpasselig med, at jeg hverken spiste for meget eller for lidt og hvor var det bare en kamp uden lige med tvillinger i maven.

Jeg sukkede dybt og tørrede mig, hvorefter jeg kæmpede mig op at stå, for at tage mine trusser på, hvorefter jeg trak op i wc-cisternen, og vaskede derefter hænderne godt. Jeg stod og spejlede mig fra siden. "Mrs Big Bieber...", mumlede jeg med yderligere et suk.

Jeg var efterhånden så besværet. Jeg sov sjældent ordenligt om natten. Jeg lå med en lang rund hynde om natten, for at ligge ordenligt, ellers blev Justin taget i brug. Hvad han dog heller aldrig brokkede sig over, selv om han ret tit og ubevidst skubbede mig væk i løbet af natten, fordi det blev for varmt for ham. Jeg forstod ham godt, men gang på gang, når han skubbede mig væk, så vågnede jeg med snøft hver gang. Jeg elskede jo at ligge tæt med ham, så selv om Justin sov og slet ikke tænkte over det, så blev jeg alligevel gang på gang så ked af det, at Justin vågnede af det og så fik han selvfølgelig dårlig samvittighed over det, selv om jeg gentog gang på gang, at det skulle han altså ikke have. De gange endte altid med, at jeg kunne få lov til at putte med ham igen.

Jeg tog en dyb indånding, og trådte op på badevægten med en stor frygt i mig. Jeg blev nød til at vippe mig lidt til siden, for at kunne se tallene. Mindre deprimerende. Jeg sukkede opgivende. To kg ekstra? Nej, nu måtte det seriøst være nok! Jeg måtte svømme nogle baner i dag, men det blev senere, meget senere.

Jeg tog min badekåbe på og sutsko, og gik nærmest lydløst ud af soveværelset. Jeg lukkede forsigtigt døren, så hverken hund eller barn skulle vække Justin.

Lige så snart jeg kom ud på gangen, kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg kunne høre sang og snak inde fra Jonas' værelse. Han var så god til at underholde sig selv hver morgen. Altså bortset fra de tidspunkter, hvor Justin og jeg prøvede at sove længe, så blev Jonas ofte utålmodig og så havde han bare en tendens til at springe op i vores seng og begynde at hoppe i vores seng til vi vågnede.

Jeg åbnede langsomt døren ind til Jonas. Han lå på sit store gulv med masser af papirer og alverdens farveblyanter spredt ud over det hele. Han lå på maven med nattrøje og bar numse, mens han roligt lå og sang og tegnede dybt koncentreret. Hans brugte natble lå på gulvet. Vel nok derfor han havde bar numse?

Jeg fniste lidt og straks vendte han hovedet over mod mig. Jeg blev mødt af jordens skønneste smil, "Mommyyy!", udbrød han glad. Jeg grinte og gik ind til ham og samlede den brugte natble op og gik ud på hans badeværelse og smed den i ble-spanden, hvorefter jeg lige vaskede mine hænder igen.

Jeg gik hen til dørkarmen ind til hans værelse og stod og kiggede ned på ham, mens mine arme var over kors. "Skal vi lige få vasket dig engang, så du kan få underbukser på?", spurgte jeg med et lille smil.

Han gav mig sit typiske olme blik, for det var absolut ikke noget han gad! At være i bad og blive vasket. Han hadede det nærmest mere end noget andet, men han slap ret sjældent.

Han lod som ingenting og tegnede blot videre på sine små mænd.

"Jonas?", gentog jeg.

"Nej mommy...", sagde han lavt og tegnede blot videre.

Jeg løftede øjenbrynene, "Jonas, du skal vaskes om du vil det eller ej. Du kan ikke ligge med bar numse.", tilføjede jeg skarpt.

Han vendte sit blik op mod mig, "Daddy gør det også.", svarede han med et flabet grin.

Jeg rullede med mine øjne, "Jonas!", sagde jeg mere striks og endelig rejste han sig modvilligt. Han traskede surt ud på badeværelset.

"Kan du tage et lille håndklæde i skabet skat?", spurgte jeg med et smil. Jeg vidste, at han i det mindste elskede at hjælpe til, når han kunne. Han fandt straks et lille håndklæde i skabet og han klaskede håndklædet op på wc-brættet. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Han skulle altid gøre sig ekstra bemærket. Jeg skyllede en engangsklud op med vand og en anelse intimsæbe, og gav ham kluden og han vaskede sig selv. Han var så dygtig.

"Sådan!", udbrød han glad og smed kluden ned i ble-spanden. Han skulle til at smutte.

"Jonas, har du ikke glemt noget?", spurgte jeg med et lille smil.

Han sukkede hårdt og gik tilbage og tørrede sig med håndklædet, og jeg greb efter nogle små boksershorts til ham.

"Nej, ikke dem!", udbrød han irriteret. Jeg smilte, "Hvilke så?", spurgte jeg med et smil ned til ham.

Han pegede op mod undertøjshylden, "De røde Bart!", svarede han.

Jeg smilte og greb efter et par røde boksershorts med små Bart Simpsons på og gav ham dem. Han grinte og satte sig med et bump på gulvet. Jeg kunne til tider undre mig over, at han aldrig fik ondt i numsen af at kaste sig sådan på gulvet. Han trak sine boksershorts på og de sad lidt skævt, så jeg nåede lige at rette dem.

"Ih mommy!", udbrød han lettere utålmodigt. Ja, drengen ville hellere lege. Han satte sig ned og tegnede igen.

"Skat, mor går ned i køkkenet og laver morgen-overraskelse til daddy og du går ikke ind og vækker ham, vel?", sagde jeg lettere kontant med en løftet pegefinger.

Jonas smilte og rystede voldsomt på hovedet, "Nope.. No waky waky!", grinte han. Jeg smilte og begav mig ned til køkkenet...

~

Jonas' synsvinkel

Nu hvor far havde fødselsdag, så syntes jeg kun, at det var på sin plads med en fødselsdagstegning til ham. Så jeg tog et helt nyt stykke papir. Jeg tegnede først mig selv. Jeg var jo ikke så høj, så jeg måtte sørge for at jeg ikke kom til at fylde hele papiret. Bagefter tegnede jeg mor. Jeg tegnede hendes lange lyse hår.

"Hov, det var jo en grøn farve? Nå, lige meget!", tænkte jeg og jeg greb ud efter den gule farveblyant og trykkede hårdt til for at dække den grønne farve, så jeg kom til at knække den. Jeg så meget mut på den gule farveblyant og jeg begyndte at snøfte trist. Jeg havde jo dræbt den?

"Hvordan var det nu mor gjorde for at få den spids igen?", tænkte jeg.

Jeg rejste mig fra gulvet og gik hen til den store reol og kiggede efter den der sjove spidser-ting? Jeg fandt den endelig, men den var placeret lidt højt oppe. Ikke godt. Jeg skulle bare bruge den. Det gjaldt jo liv eller død!

Jeg gik hen og prøvede at trække min højstol væk fra computer-bordet i hjørnet. Den måtte kunne bruges. Jeg trak alt hvad jeg kunne, men det hjalp ikke. Så prøvede jeg at skubbe stolen i stedet.

"Mmmfff! Ryk dig dumme stol..", udbrød jeg mens jeg skubbede hvad jeg kunne, men lige lidt hjalp det. Det var pænt unfair, at jeg ikke havde muskler ligesom far. Jeg begyndte at banke arrigt på sædet på stolen.

"Hvad i alverden er det der gør dig så sur bøllefis?", hørte jeg pludseligt min far sige med et lille grin ovre fra døren af. Åh nej, havde jeg vækket ham? Ikke godt, slet ikke godt. Jeg havde jo lovet mor, at jeg ikke måtte vække ham.

Han kom hen til mig og jeg så betuttet op på ham, "Daddy, du skal sove!", beordrede jeg ham. Min far grinte smørret.

"Hvorfor dog det skat?", spurgte han, og han satte sig ned på gulvet foran mig. Han havde også røde boxershorts på kunne jeg se, men ikke nogen nattrøje som jeg.

"Hvor er din natbluse daddy?", spurgte jeg nysgerrigt.

Min far grinte smørret, "Den slags bruger jeg nærmest aldrig skat.Kom her!", sagde han med et smørret smil. Åh nej, jeg kendte det udtryk han kom med.

"koooom heeer!", gentog min far på en meget drillende måde, mens han havde et lusket smil klistret på hans læber. Jeg skreg op af grin, da min far greb fat i mig. Så nu skete det! Han løftede mig op og lagde mig på hans fødder, og så hejste han mig op i luften. Det kildede altid. Jeg elskede at lege flyvemaskine.

Jeg bredte mine arme ud, mens jeg kiggede ned på ham. Han grinte så alle hans tænder kom frem. Verdens sjoveste far.

"Er du klar Batman?", spurgte han pludseligt, mens han grinte. Jeg grinte.

"YEAH!", råbte jeg glad og han puffede mig let op i luften, og så greb han mig og truttede mig på maven, så jeg var flad af grin.

"Daddyyyy, stooop pleeaaaseee!", grinte jeg voldsomt, så jeg allerede havde helt ondt i maven af grin.

Han stoppede straks og han puttede med mig på gulvet, så jeg lå og fik pusten igen ved at ligge ovenpå fars brystkasse. Det var straks mere rart. Det var så rart, for han nussede min ryg stille. Jeg følte mig altid tryg hos ham.

"Hvorfor ville du egentligt flytte din stol skat?", spurgte min far roligt. Jeg lå bare og slappede af med lukkede øjne. Det var rart at jeg kunne høre fars hjerte banke. Jeg løftede roligt mit hoved og kiggede ned på ham.

"I need that there sharp thing!Jeg skal have den der spidser ting.", svarede jeg, og mens vi lå på gulvet pegede jeg op mod den.

Min far smilte og han satte sig op med os, så jeg endte med at stå op på gulvet. Min far gav mig et kys på min kind og rejste sig selv helt op fra gulvet. Han gik hen og greb fat i blyantsspidseren så let som ingenting.

- Han var heldig, at han var så høj...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...